(1)

I lyset af beføjelsen i forordning (EU) nr. 575/2013 til at udvikle en række metoder til i institutters kapitalgrundlagskrav at afspejle andre risici end deltarisikoen »på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants«, er det hensigtsmæssigt at definere metoder med forskellige niveauer af kompleksitet og risikofølsomhed, som kan være egnet til forskellige typer af institutter. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte de følgende tre metoder ordnet efter stigende kompleksitet til måling af andre risici end deltarisiko ved optioner og warrants: i) den forenklede metode; ii) delta-plus-metoden; iii) scenarie-metoden. Denne ramme baseret på tre metoder gennemfører i det store og hele de retningslinjer vedrørende andre risici end deltarisiko, som er udstukket af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), med de nødvendige justeringer under hensyntagen til forordning (EU) nr. 575/2013. Dette har ydermere den fordel at sikre overensstemmelsen mellem EU's regler og internationalt aftalte minimumstandarder.

(2)

Da det er nødvendigt at give institutter, som anvender delta-plus-metoden, mulighed for at behandle ikke-kontinuerte optioner på en mere risikofølsom måde, bør institutterne på bestemte betingelser kunne kombinere de fastsatte metoder til måling af risikoen ved optioner og warrants, ikke kun koncerninternt, men også inden for individuelle juridiske enheder. For ikke desto mindre at undgå muligheden for selektiv anvendelse af metoderne i institutterne med henblik på at minimere kapitalgrundlagskravene bør kombinationen af metoder på et individuelt grundlag kun tillades på betingelse af, at institutterne forud for anvendelsen præciserer anvendelsesområdet for hver metode, således at der sikres en ensartet anvendelse over tid.

(3)

Andre risici end deltarisikoen ved optioner og warrants kan omfatte — men er ikke begrænset til — risikoen for ændringer i instrumentets gamma, benævnt »gammarisiko« eller »konveksitetsrisiko«, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i denne forordning, risikoen for ændringer i dets vega, benævnt »vegarisiko« eller »volatilitetsrisiko«, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i denne forordning, risikoen for ændringer i rentesatser, benævnt »renterisiko« eller »rhorisiko«, ikke-lineariteter, som ikke kan fanges af gammarisikoen, samt risikoen for implicit samvariation, når optioner eller warrants er knyttet til en kurv af instrumenter. Af disse risici er kun gamma- og vegarisici af en væsentlighed, som retfærdiggør krav til kapitalgrundlaget, selv for mere komplekse institutter, og kun disse typer af risici bør derfor medtages i beregningen af kapitalgrundlagskravene. Forordning (EU) nr. 575/2013 pålægger institutterne at indhente forudgående tilladelse fra deres kompetente myndigheder til at benytte en intern model til beregning af delta. Anvendelsen af metoderne til måling af andre risici end deltarisiko skal imidlertid overvåges og vurderes inden for rammerne af institutternes tilsyns- og evalueringsproces, jf. bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2). Scenarie-metodens større kompleksitet nødvendiggør desuden en tættere overvågning foretaget af de kompetente myndigheder, og institutternes anvendelse heraf bør derfor være underkastet præcise betingelser, såvel forud for dens første anvendelse som løbende.

(4)

Da artikel 330 i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende behandlingen af »fixed-to-floating«-renteswaps kun finder anvendelse på renterisiko, bør den ikke tages i betragtning i forbindelse med visse finansielle instrumenter såsom swaptioner (optioner på swaps).

(5)

Bestemmelserne i denne forordning er nært forbundne, eftersom de alle behandler måling af andre risici end deltarisiko ved optioner og warrants i relation til forskellige underliggende instrumenter. For at sikre sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at personer, som er omfattet af disse forpligtelser, lettere kan få et samlet overblik over og en samlet adgang til dem, er det ønskeligt at samle alle reguleringsmæssige tekniske standarder, som forordning (EU) nr. 575/2013 fastsætter i relation til dette emne, i en enkelt forordning.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

a)

For hver enkelte option fastlægges værdien af vega.

b)

For hver enkelte option beregnes en forudsat ændring på plus/minus 25 % i den implicitte volatilitet, idet »implicit volatilitet« skal forstås som beskrevet i artikel 4, stk. 2.

c)

For hver enkelte option multipliceres vegaværdien fra trin a) med den antagne ændring i den implicitte volatilitet fra trin b).

d)

For hver specifikke underliggende type forstået som beskrevet i artikel 5, stk. 3, lægges værdierne fra trin c) sammen.

e)

Summen af de absolutte værdier fra trin d) udgør de samlede kapitalgrundlagskrav i relation til vegarisiko.

a)

De har etableret en risikokontrolfunktion, som overvåger risikoen ved institutternes optionsportefølje og afrapporterer resultaterne til ledelsen.

b)

De har underrettet de kompetente myndigheder om et på forhånd fastlagt udsnit af eksponeringer, som skal dækkes af denne metode på en ensartet måde over tid.

c)

De integrerer resultaterne fra scenarie-metoden i den interne afrapportering til instituttets ledelse.

a)

For hver enkelt option eller warrant anvendes alle scenarier nævnt i artikel 8 til at simulere et nettotab eller en nettogevinst svarende til hvert scenario. Denne simulation skal udføres ved hjælp af »full revaluation«-metoder og simulere prisændringerne ved brug af prisfastsættelsesmodeller og uden anvendelse af lokale tilnærmelser til disse modeller.

b)

For hver specifik underliggende type omhandlet i artikel 5, stk. 3, sammenlægges værdierne vedrørende de enkelte scenarier, som resulterer af beregningen jf. litra a).

c)

For hver specifik underliggende type omhandlet i artikel 5, stk. 3, beregnes det »relevante scenarie« som det scenarie, for hvilket værdierne fra trin b) resulterer i det største tab eller den laveste gevinst, såfremt der ikke forekommer tab.

d)

For hver specifik underliggende type omhandlet i artikel 5, stk. 3, beregnes kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med formlen beskrevet i bilag II.

e)

De samlede kapitalgrundlagskrav i relation til andre risici end deltarisiko ved optioner eller warrants udgøres af summen af kapitalgrundlagskravene fra beregningen på trin d) for alle specifikke underliggende typer omhandlet i artikel 5, stk. 3.