13.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 138/3


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 479/2014

af 12. maj 2014

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 af 12. april 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire (1), særlig artikel 11a, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 12. april 2005 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 560/2005.

(2)

Rådet har revideret listen i bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005 i overensstemmelse med artikel 11a, stk. 6, i samme forordning.

(3)

Rådet har fastslået, at der ikke længere er grund til beholde en bestemt person på listen i bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005.

(4)

Endvidere bør de identificerende oplysninger vedrørende to personer på listen i bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005 ajourføres.

(5)

Forordning (EF) nr. 560/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, 12. maj 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)   EUT L 95 af 14.4.2005, s. 1.


BILAG

Bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005 ændres således:

I.

Oplysningerne om følgende person erstattes af følgende:

 

Navn (og eventuelle kaldenavne)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

4.

Marcel Gossio

Født den 18. februar 1951 i Adjamé

Pasnummer: 08AA14345 (formentlig udløbet den 6. oktober 2013)

Genstand for en international arrestordre. Involveret i uretmæssig tilegnelse af offentlige midler og i finansiering og bevæbning af militsen.

Nøgleperson i finansieringen af Gbagboklanen og militsen. Han er desuden en central figur i den ulovlige våbenhandel.

De betydelige pengebeløb, han har tilegnet sig, og hans kendskab til ulovlige våbennetværk gør ham til en fortsat trussel mod sikkerheden og stabiliteten i Elfenbenskysten (Côte d'Ivoire).

II.

I oplysningerne om følgende person ændres navnet som følger:

»Justin Koné Katina« erstattes af »Justin Koné Katinan«.

III.

Oplysningerne om følgende person udgår:

Oulaï Delafosse