8.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 104/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 351/2014
af 3. april 2014
om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Queso de Murcia al vino (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Queso de Murcia al vino«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1097/2002 (2). |
(2) |
Eftersom den pågældende ændring ikke er af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, litra a), i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3). |
(3) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør ændringen af varespecifikationen godkendes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af varebeskrivelsen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EFT L 166 af 25.6.2002, s. 8.
(3) EUT C 326 af 12.11.2013, s. 11.
BILAG
Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:
Kategori 1.3. Oste
SPANIEN
Queso de Murcia al vino (BOB)