20.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/6


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 250/2014

af 26. februar 2014

om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen og medlemsstaterne har sat sig som mål at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, herunder smugling og forfalskning af cigaretter. For at forbedre den langsigtede virkning af udgifter og undgå overlapninger bør der sikres et tæt og regelmæssigt samarbejde og samordning på EU-plan og mellem medlemsstaternes myndigheder.

(2)

Aktiviteter, hvis formål er at forbedre informationen, tilbyde specialuddannelse, herunder retssammenlignende undersøgelser og teknisk og videnskabelig bistand, er i høj grad med til at beskytte Unionens finansielle interesser og samtidig sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen.

(3)

Tidligere støtte til sådanne aktiviteter gennem Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF (3) (Hercule-programmet), som blev ændret og forlænget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 878/2007/EF (4) (Hercule II-programmet) har gjort det muligt at styrke Unionens og medlemsstaternes indsats til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(4)

Kommissionen har gennemført en revision af resultaterne af Hercule II-programmet med angivelse af dets input og output.

(5)

Kommissionen gennemførte i 2011 en konsekvensanalyse for at vurdere, om programmet skulle videreføres.

(6)

Der bør vedtages et nyt program (»programmet«) med henblik på at videreføre og udvikle aktiviteterne på EU-plan og i medlemsstaterne til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, herunder smugling og forfalskning af cigaretter, hvor der også tages hensyn til de nye udfordringer i en situation med budgetstramninger.

(7)

Programmet bør gennemføres under hensyn til de henstillinger og foranstaltninger, der er opført i Kommissionens meddelelse af 6. juni 2013 med titlen »Intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer — En samlet EU-strategi«.

(8)

Programmet bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5). I overensstemmelse med nævnte forordning skal et tilskud yde økonomisk støtte til en aktion, der skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af Unionens politikker, og må ikke have indkøb af udstyr som sit eneste formål.

(9)

Programmet bør være åbent for deltagelse for tiltrædende stater, kandidatlande og potentielle kandidater, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, samt lande, som er partnere i den europæiske naboskabspolitik, hvis de i tilstrækkelig grad har tilpasset relevant lovgivning og administrative metoder til den eller dem, der er gældende i Unionen, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse staters og landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler samt landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

(10)

Kommissionen bør forelægge en uafhængig midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af programmet og en endelig evalueringsrapport om opfyldelsen af programmets mål for Europa-Parlamentet og Rådet. Endvidere bør Kommissionen årligt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om den årlige gennemførelse af programmet, herunder resultaterne af de finansierede aktioner og oplysninger om sammenhængen og komplementariteten for så vidt angår andre relevante programmer og aktioner på EU-plan.

(11)

Denne forordning overholder nærheds- og proportionalitetsprincippet. Programmet bør fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at beskytte Unionens finansielle interesser ved at anvende ressourcerne mere effektivt, end det er muligt på nationalt plan. Det er nødvendigt og berettiget at gribe ind på EU-plan, da det helt klart gør det nemmere for medlemsstaterne at beskytte Unionens almindelige budget og de nationale budgetter i fællesskab og fremmer anvendelsen af fælles EU-strukturer med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen mellem kompetente myndigheder. Programmet bør imidlertid ikke indvirke på medlemsstaternes ansvar.

(12)

Programmet bør omfatte en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (6).

(13)

For at give mulighed for en hvis fleksibilitet for så vidt angår tildeling af midler bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af den vejledende tildeling af disse midler. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(14)

Kommissionen bør vedtage årlige arbejdsprogrammer, der omfatter de aktioner, der finansieres, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de behørigt begrundede undtagelsestilfælde, f.eks. tilfælde vedrørende medlemsstater, der løber en stor risiko i forbindelse med Unionens finansielle interesser, og hvor den maksimale samfinansieringssats på 90 % af de støtteberettigede udgifter finder anvendelse. Kommissionen bør drøfte anvendelsen af denne forordning med medlemsstaterne inden for rammerne af Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 94/140/EF (7).

(15)

Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forøge deres finansielle bidrag i henhold til samfinansieringssatsen for tilskud, der tildeles i medfør af programmet.

(16)

Kommissionen bør træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem de årlige arbejdsprogrammer og andre relevante programmer, der finansieres af Unionen, navnlig på toldområdet, for at styrke den samlede virkning af programmets aktioner og undgå enhver overlapning af programmet med andre programmer.

(17)

I denne forordning fastlægges en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(18)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes gennem passende foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, blandt andet forebyggelse, opsporing og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler samt i givet fald administrative og finansielle sanktioner.

(19)

Afgørelse nr. 804/2004/EF bør ophæves. Der bør vedtages midlertidige foranstaltninger med henblik på at muliggøre opfyldelsen af finansielle forpligtelser i forbindelse med aktioner i medfør af denne afgørelse og af rapporteringsforpligtelser fastsat deri.

(20)

Der bør sikres en smidig overgang uden afbrydelser mellem Hercule II-programmet og programmet, og det er hensigtsmæssigt at tilpasse programmets løbetid til forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Programmet bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Det flerårige handlingsprogram til fremme af aktiviteter til bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, »Hercule III« (»programmet«), oprettes herved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2

Merværdi

Programmet skal bidrage til alt det følgende:

a)

udvikling af aktiviteter på EU-plan og i medlemsstaterne til bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, herunder smugling og forfalskning af cigaretter

b)

øget transnationalt samarbejde og samordning på EU-plan mellem medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), herunder navnlig med hensyn til mere effektive grænseoverskridende operationer

c)

effektiv bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af fælles specialuddannelsesprogrammer for personale i nationale og regionale forvaltninger og andre interessenter.

Programmet skal navnlig skabe besparelser som følge af fælles indkøb af specialudstyr og databaser til brug for interessenterne og som følge af specialuddannelserne.

Artikel 3

Generelt mål

Programmets generelle mål er at beskytte Unionens finansielle interesser og således øge konkurrenceevnen for Unionens økonomi og sikre beskyttelsen af skatteydernes midler.

Artikel 4

Specifikt mål

Programmets specifikke mål er at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser.

Opfyldelsen af det specifikke mål skal bl.a. måles under anvendelse af målværdier og referencer og ved hjælp af alle de følgende centrale resultatindikatorer:

a)

antallet af beslaglæggelser, konfiskationer og inddrivelser efter afsløring af svig ved hjælp af fælles aktioner og grænseoverskridende operationer

b)

merværdien og den effektive anvendelse af samfinansieret teknisk udstyr

c)

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om de resultater, der er opnået med det tekniske materiale

d)

antallet og typen af uddannelsesaktiviteter, herunder omfanget af specialuddannelser.

Artikel 5

Operative mål

De operative mål for programmet er alle de følgende:

a)

at forbedre forebyggelsen og efterforskningen af svig og andre ulovlige aktiviteter i forhold til nu gennem et tættere transnationalt og tværfagligt samarbejde

b)

at øge beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod svig gennem fremme af udvekslingen af oplysninger, erfaringer og bedste praksis, herunder udveksling af personale

c)

at styrke bekæmpelsen af svig og andre ulovlige aktiviteter gennem tilvejebringelse af teknisk og operativ bistand til den nationale efterforskning, herunder navnlig til toldmyndigheder og retshåndhævende myndigheder

d)

at begrænse den på nuværende tidspunkt kendte eksponering af Unionens finansielle interesser for svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter med henblik på at begrænse udviklingen af en illegal økonomi på centrale risikoområder såsom organiseret svig, herunder smugling og forfalskning af cigaretter

e)

at styrke udviklingen af den særlige retlige og juridiske beskyttelse af Unionens finansielle interesser mod svig gennem fremme af retssammenlignende analyse.

Artikel 6

Organer, der er berettigede til finansiering

Hvert af de følgende organer kan opnå finansiering i medfør af programmet:

a)

nationale og regionale myndigheder i et deltagerland, jf. artikel 7, stk. 1, som fremmer styrkelsen af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser

b)

forsknings- og undervisningsinstitutter og almennyttige organer, der i mindst et år har været lovligt etableret og aktive i et deltagerland, jf. artikel 7, stk. 1, og som fremmer en styrkelse af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Artikel 7

Deltagelse i programmet

1.   Deltagerlande er medlemsstaterne og de lande, der er omhandlet i stk. 2 (»deltagerlande«).

2.   Følgende lande kan deltage i programmet:

a)

tiltrædende stater, kandidatlande og potentielle kandidater, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse staters og landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

b)

partnerlande under den europæiske naboskabspolitik, hvis de i tilstrækkelig grad har tilnærmet relevant lovgivning og administrative metoder til dem, der er gældende i Unionen. De pågældende partnerlande deltager i programmet i overensstemmelse med de bestemmelser, som aftales med disse lande efter indgåelse af rammeaftaler om deres deltagelse i EU-programmer

c)

landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

3.   Repræsentanter for lande, som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i Sydøsteuropa, Den Russiske Føderation, for visse lande, med hvilke Unionen har indgået en aftale om gensidig bistand i spørgsmål relateret til svig, og for internationale og andre relevante organisationer kan deltage i aktiviteter organiseret i medfør af programmet, når dette er hensigtsmæssigt for at nå de generelle og de specifikke mål omhandlet i henholdsvis artikel 3 og 4. Disse repræsentanter deltager i programmet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 8

Støtteberettigede aktioner

På de vilkår, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11, skal der via programmet ydes passende finansiel støtte til alle de følgende aktioner:

a)

specialiseret teknisk bistand til medlemsstaternes kompetente myndigheder på en eller flere af følgende måder:

i)

tilrådighedsstillelse af særlig viden, specialudstyr og teknisk avanceret udstyr og effektive informationsteknologiske (IT-redskaber), der letter tværnationalt samarbejde og samarbejde med Kommissionen

ii)

sikring af den nødvendige støtte og fremme af undersøgelser, navnlig oprettelse af fælles efterforskningshold og gennemførelse af grænseoverskridende operationer

iii)

støtte til medlemsstaternes kapacitet til at lagre og destruere beslaglagte cigaretter samt uafhængige analysetjenester til analyse af beslaglagte cigaretter

iv)

øget udveksling af personale i forbindelse med specifikke projekter, navnlig vedrørende bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter

v)

tilvejebringelse af teknisk og operativ bistand til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af ulovlige grænseoverskridende aktiviteter og svig, der skader Unionens finansielle interesser, herunder særligt bistand til toldmyndighederne

vi)

opbygning af informationsteknologikapacitet i deltagerlandene gennem udvikling og tilvejebringelse af specifikke databaser og IT-redskaber, der letter adgangen til og analyse af data

vii)

øget dataudveksling, udvikling og tilvejebringelse af IT-redskaber til undersøgelser, og overvågning af efterforskningsarbejde

b)

tilrettelæggelse af målrettede specialuddannelser og uddannelsesworkshops om risikoanalyse samt, hvis det er relevant, konferencer med henblik på et eller flere af følgende formål:

i)

fremme af en bedre forståelse af Unionens og medlemsstaternes mekanismer

ii)

udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem de relevante myndigheder i deltagerlandene, herunder særlige retshåndhævende tjenester, samt repræsentanter for de i artikel 7, stk. 3, omhandlede internationale organisationer

iii)

samordning af de aktiviteter, der gennemføres af deltagerlandene og de i artikel 7, stk. 3, nævnte repræsentanter for internationale organisationer

iv)

udbredelse af viden, navnlig om en mere effektiv identifikation af risici til efterforskningsbrug

v)

udvikling af avancerede forskningsaktiviteter, herunder undersøgelser

vi)

forbedring af samarbejdet mellem praktikere og teoretikere

vii)

yderligere bevidstgørelse af de retslige myndigheder og andre juridiske erhverv med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser

c)

enhver anden aktion, der ikke er omfattet af denne artikels litra a) eller b), som er fastlagt i de i artikel 11 omhandlede årlige arbejdsprogrammer, og som er nødvendig for at nå det generelle, det specifikke og de operative mål i henholdsvis artikel 3, 4 og 5.

KAPITEL II

FINANSIERINGSRAMMEN

Artikel 9

Finansieringsrammen

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 er på 104 918 000 EUR i løbende priser.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

2.   Inden for programmets finansieringsramme tildeles der vejledende beløb til de støtteberettigede aktioner, der er opført i artikel 8 inden for de procentsatser, der er fastsat i bilaget for hver type aktion. Kommissionen kan fravige den vejledende tildeling af midler, der er fastlagt i bilaget, men den kan ikke forhøje den tildelte andel af finansieringsrammen med mere end 20 % for hver type aktion.

Viser det sig nødvendigt at overskride denne grænse på 20 %, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre den vejledende tildeling af midler som fastlagt i bilaget.

Artikel 10

Typen af finansiel bistand og samfinansiering

1.   Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Finansiel støtte i medfør af programmet til støtteberettigede aktioner opført i artikel 8 ydes i en af følgende former:

a)

tilskud

b)

offentlige udbud

c)

godtgørelsen af udgifter til deltagelse i aktiviteter i medfør af programmet, som de i artikel 7, stk. 3, omhandlede repræsentanter har afholdt.

3.   Indkøb af udstyr må ikke være det eneste formål med aftalen om tilskud.

4.   Samfinansieringssatsen for tilskud i medfør af programmet må ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde som omhandlet i de årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 11, f.eks. tilfælde vedrørende medlemsstater, der er udsat for en stor risiko i forbindelse med Unionens finansielle interesser, må samfinansieringssatsen ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 11

Årlige arbejdsprogrammer

Kommissionen vedtager årlige arbejdsprogrammer til gennemførelse af programmet. De skal sikre, at det generelle, det specifikke og de operative mål som omhandlet i henholdsvis artikel 3, 4 og 5 gennemføres konsekvent, og skitsere de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. I forbindelse med tilskud skal de årlige arbejdsprogrammer omfatte de aktioner, der finansieres, udvælgelses- og tildelingskriterierne og den maksimale samfinansieringssats.

Midler tildelt kommunikationsaktioner i medfør af programmet skal også bidrage til at dække videreformidlingen af Unionens politiske prioriteter, i det omfang de vedrører programmets generelle mål, som omhandlet i artikel 3.

Artikel 12

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at foretage revision af alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i medfør af programmet.

3.   OLAF kan foretage efterforskning, herunder kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (9) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10), for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres i medfør af programmet.

4.   Samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne revision og efterforskning i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2 og 3.

KAPITEL III

OVERVÅGNING, EVALUERING OG DELEGEREDE BEFØJELSER

Artikel 13

Overvågning og evaluering

1.   Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om gennemførelsen af programmet, herunder om opfyldelsen af programmets mål og resultaterne. Heri skal indgå oplysninger om samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne og om sammenhæng og komplementaritet med andre relevante programmer og aktioner på EU-plan. Kommissionen formidler løbende, herunder på relevante websteder, resultaterne af de aktiviteter, der støttes i medfør af programmet, for at øge gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af midlerne.

2.   Kommissionen gennemfører en omfattende evaluering af programmet og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

a)

senest den 31. december 2017 en uafhængig midtvejsevalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle aktioner, resultater og virkninger, effektiviteten og produktiviteten af ressourceudnyttelsen og merværdien for Unionen, med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af aktionerne; midtvejsevalueringsrapporten skal desuden omfatte mulighederne for forenkling, programmets interne og eksterne sammenhæng, den fortsatte relevans af alle programmets mål samt aktionernes bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; den skal desuden tage hensyn til de resultater af evalueringen af opfyldelsen af målene for Hercule II-programmet

b)

senest den 31. december 2021 en endelig evalueringsrapport om opfyldelsen af programmets mål, herunder dets merværdi; der skal desuden foretages en evaluering af programmets langsigtede virkninger og holdbarheden heraf, som skal indgå i en afgørelse om en eventuel videreførelse, ændring eller suspension af et efterfølgende program.

3.   Alle deltagerlande og andre støttemodtagere forelægger Kommissionen alle de data og oplysninger, der er nødvendige for at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og give mulighed for overvågning og evaluering, herunder om samarbejde og samordning, af programmet som omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 21. marts 2014.

3.   Den i artikel 9 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Ophævelse

Afgørelse nr. 804/2004/EF ophæves.

Afgørelserne gælder dog stadig for finansielle forpligtelser i forbindelse med aktioner i medfør af afgørelserne og rapporteringsforpligtelser fastsat deri, indtil disse forpligtelser er blevet opfyldt.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. februar 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 201 af 7.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 15.1.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.2.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet) (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 9).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 878/2007/EF af 23. juli 2007 om ændring og forlængelse af afgørelse nr. 804/2004/EF om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet) (EUT L 193 af 25.7.2007, s. 18).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013. s. 884).

(7)  Kommissionens afgørelse 94/140/EF af 23. februar 1994 om nedsættelse af et rådgivende koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig (EFT L 61 af 4.3.1994, s. 27).

(8)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(10)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG

VEJLEDENDE TILDELING AF MIDLER

Der anvendes følgende vejledende tildeling af midler til de støtteberettigede aktioner, der er opført i artikel 8:

Aktionsform

Andel af budgettet (i %)

a)

Teknisk bistand

Mindst 70 %

b)

Uddannelse

Højst 25 %

c)

Eventuelle andre aktioner, der ikke er omfattet af artikel 8, litra a) eller b)

Højst 5 %


Erklæring fra Kommissionen om artikel 13

Med forbehold af den årlige budgetprocedure, er det Kommissionens hensigt i forbindelse med den strukturerede dialog med Europa-Parlamentet at forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af forordningen, herunder budgetoversigten i bilaget, begyndende fra januar 2015, samt af arbejdsprogrammet for Europa-Parlamentets kompetente udvalg i forbindelse med PIF-beretningen.