14.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 74/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 240/2014

af 7. januar 2014

om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med denne forordning er at fastsætte bestemmelser om en europæisk adfærdskodeks med henblik på at støtte medlemsstaterne med tilrettelæggelsen af partnerskaber i forbindelse med partnerskabsaftaler og programmer, der modtager støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF). Fondene fungerer nu under en fælles ramme og kaldes »de europæiske struktur- og investeringsfonde« (i det følgende benævnt »ESI-fondene«).

(2)

Partnerskaber er et veletableret princip i gennemførelsen af ESI-fondene. Partnerskab indebærer et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt organer, der repræsenterer civilsamfundet på nationalt, regionalt og lokalt plan i hele programcyklussen, der består af forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering.

(3)

De valgte partnere bør være de mest repræsentative for de relevante interessenter. Udvælgelsesprocedurerne bør være gennemsigtige og tage hensyn til de forskellige institutionelle og retlige rammer i medlemsstaterne og deres nationale og regionale kompetencer.

(4)

Partnerne bør omfatte offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, lokalsamfundsbaserede og frivillige organisationer, der i væsentligt omfang kan påvirke eller blive væsentligt berørt af gennemførelsen af partnerskabsaftalen og programmerne. Der bør især fokuseres på at inddrage grupper, som kan blive påvirket af programmerne, men som har svært ved at påvirke dem, især de mest sårbare og marginaliserede grupper, som har størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse, især handicappede, indvandrere og romaer.

(5)

Ved udvælgelsen af partnere er det nødvendigt at tage hensyn til forskellene mellem partnerskabsaftaler og programmer. Partnerskabsaftaler dækker alle de ESI-fonde, der yder støtte til hver medlemsstat, mens programmer kun henviser til de ESI-fonde, der yder tilskud til dem. Partnerne i partnerskabsaftalerne bør være de partnere, der er relevante i lyset af den planlagte anvendelse af alle ESI-fondene, mens det med hensyn til programmerne er tilstrækkeligt, at partnerne er relevante i lyset af den planlagte anvendelse af de ESI-fonde, der yder tilskud til programmet.

(6)

Partnerne bør inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og programmerne. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastlægge de vigtigste principper og god praksis for rettidig, meningsfyldt og gennemsigtig høring af partnerne om analyse af de udfordringer og behov, der skal findes en løsning på, udvælgelse af de mål og prioriteter, der skal løse dem, og de koordineringsstrukturer og aftaler om flerniveaustyring, der er nødvendige for effektiv gennemførelse af de forskellige politikker.

(7)

Partnerne bør være repræsenteret i programmernes overvågningsudvalg. Bestemmelserne om medlemskab og udvalgsprocedurer har til hensigt at fremme kontinuitet og ejerskab over programlægningen og gennemførelsen samt en tilrettelæggelse af arbejdet, som er klar og gennemsigtig, såvel som rettidighed og ikke-forskelsbehandling.

(8)

Gennem aktiv deltagelse i overvågningsudvalgene bør partnerne inddrages i vurderingen af resultaterne for de forskellige prioriteter, de relevante rapporter om programmerne og, hvis det er relevant, indkaldelser af forslag.

(9)

Effektivt partnerskab bør lettes ved at hjælpe de relevante partnere med at styrke deres institutionelle kapacitet med henblik på udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne.

(10)

Kommissionen bør lette udvekslingen af god praksis, styrke den institutionelle kapacitet og formidling af relevante resultater mellem medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og partnernes repræsentanter ved at oprette et praksisfællesskab om partnerskab, der omfatter alle ESI-fondene.

(11)

Partnernes rolle i gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og partnerskabernes resultater og effektivitet i programmeringsperioden bør vurderes af medlemsstaterne.

(12)

For at støtte medlemsstaterne i tilrettelæggelsen af partnerskabet bør Kommissionen fremlægge eksisterende eksempler på bedste praksis i medlemsstaterne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning oprettes den europæiske adfærdskodeks for partnerskab i forbindelse med partnerskabsaftaler og programmer, der modtager støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde.

KAPITEL II

DE VIGTIGSTE PRINCIPPER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGE PROCEDURER FOR IDENTIFIKATION AF RELEVANTE PARTNERE

Artikel 2

Partnernes repræsentativitet

Medlemsstaterne sikrer, at de partnere, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, er de mest repræsentative for interessenterne og er udpeget som behørigt bemyndigede repræsentanter under hensyntagen til deres kompetencer, evne til at deltage aktivt og passende repræsentationsniveau.

Artikel 3

Identifikation af relevante partnere til partnerskabsaftalen

1.   For så vidt angår partnerskabsaftalen identificerer medlemsstaterne de relevante partnere blandt mindst følgende:

a)

de kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, herunder:

i)

regionale myndigheder, nationale repræsentanter for lokale myndigheder og lokale myndigheder, der repræsenterer de største byer og byområder, hvis kompetencer er forbundet med den planlagte anvendelse af ESI-fondene

ii)

nationale repræsentanter for højere læreanstalter, uddannelses- og efteruddannelsesudbydere og forskningscentre i lyset af den planlagte anvendelse af ESI-fondene

iii)

andre nationale offentlige myndigheder, der har ansvaret for anvendelsen af horisontale principper, jf. artikel 4-8 i forordning (EU) nr. 1303/2013, i lyset af den planlagte anvendelse af ESI-fondene og særligt de organer for fremme af ligebehandling, som er fastsat i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/43/EF (2), Rådets direktiv 2004/113/EF (3) og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/54/EF (4)

b)

økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, herunder:

i)

nationalt anerkendte arbejdsmarkedsorganisationer, navnlig generelle tværfaglige organisationer og sektororganisationer, hvis sektorer er forbundet med den planlagte anvendelse af ESI-fondene

ii)

nationale handelskamre og erhvervsorganisationer, der repræsenterer erhvervsgrenenes almene interesser, i lyset af den planlagte anvendelse af ESI-fondene, og med henblik på at sikre en ligelig repræsentation af store, mellemstore og små virksomheder og mikrovirksomheder samt repræsentanter for den sociale økonomi

c)

organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer med ansvar for fremme af social inklusion, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, herunder

i)

organer, der arbejder inden for områder, som har tilknytning til den planlagte anvendelse af ESI-fondene og anvendelsen af horisontale principper, jf. artikel 4-8 i forordning (EU) nr. 1303/2013, på grundlag af deres repræsentativitet og under hensyntagen til geografisk og tematisk dækning, forvaltningskapacitet, ekspertise og innovative fremgangsmåder

ii)

andre organisationer eller grupper, der berøres i væsentlig grad eller i væsentlig grad kan blive berørt af gennemførelsen af ESI fondene, især grupper med risiko for at blive udsat for forskelsbehandling og social udstødelse.

2.   Hvis offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt organer, der repræsenterer civilsamfundet, har oprettet en organisation til at samle deres interesser for at lette deres deltagelse i partnerskabet (paraplyorganisation), kan de udpege en enkelt repræsentant til at fremlægge paraplyorganisationens synspunkter i partnerskabet.

Artikel 4

Identifikation af relevante partnere til programmer

1.   For så vidt angår de enkelte programmer identificerer medlemsstaterne de relevante partnere blandt mindst følgende:

a)

de kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, herunder:

i)

regionale myndigheder, nationale repræsentanter for lokale myndigheder og lokale myndigheder, der repræsenterer de største byer og byområder, hvis kompetencer er forbundet med den planlagte anvendelse af de ESI-fonde, der bidrager til programmet

ii)

nationale eller regionale repræsentanter for højere læreanstalter, uddannelses- og efteruddannelsesudbydere, rådgivningstjenester og forskningscentre i lyset af den planlagte anvendelse af ESI-fondene

iii)

andre offentlige myndigheder med ansvar for anvendelsen af de horisontale principper, jf. artikel 4-8 i forordning (EU) nr. 1303/2013, i lyset af den planlagte anvendelse af de ESI-fonde, der bidrager til programmet, og især de organer for fremme af ligebehandling, der er etableret i overensstemmelse med direktiv 2000/43/EF, direktiv 2004/113/EF og direktiv 2006/54/EF

iv)

andre organer på nationalt, regionalt eller lokalt plan og myndigheder, der repræsenterer de områder, hvor integrerede territoriale investeringer og lokale udviklingsstrategier, der finansieres af programmet, gennemføres

b)

økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, herunder:

i)

nationalt eller regionalt anerkendte arbejdsmarkedsorganisationer, navnlig generelle tværfaglige organisationer og sektororganisationer, hvis sektorer er forbundet med den planlagte anvendelse af de ESI-fonde, der bidrager til programmet

ii)

nationale eller regionale handelskamre og erhvervsorganisationer, der repræsenterer erhvervsgrenenes almene interesser, med henblik på at sikre en ligelig repræsentation af store, mellemstore og små virksomheder og mikrovirksomheder samt repræsentanter for den sociale økonomi

iii)

andre lignende organer på nationalt eller regionalt plan

c)

organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer med ansvar for fremme af social inklusion, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, herunder

i)

organer, der arbejder inden for områder, som har tilknytning til den planlagte anvendelse af de ESI-fonde, der bidrager til programmet og til anvendelsen af horisontale principper, jf. artikel 4-8 i forordning (EU) nr. 1303/2013, på grundlag af deres repræsentativitet og under hensyntagen til geografisk og tematisk dækning, forvaltningskapacitet, ekspertise og innovative fremgangsmåder

ii)

organer, der repræsenterer de i artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 omhandlede lokale aktionsgrupper

iii)

andre organisationer eller grupper, der berøres i væsentlig grad eller i væsentlig grad kan blive berørt af gennemførelsen af ESI-fondene, især grupper med risiko for at blive udsat for forskelsbehandling og social udstødelse.

2.   For så vidt angår programmerne for europæisk territorialt samarbejde kan medlemsstaterne i partnerskabet inddrage:

i)

europæiske grupper for territorialt samarbejde, der opererer inden for det respektive grænseoverskridende eller tværnationale programområde

ii)

myndigheder eller organer, der er involveret i udarbejdelsen eller gennemførelsen af en makroregional strategi eller en havområdestrategi i programområdet, herunder koordinatorerne for de prioriterede områder for makroregionale strategier.

3.   Hvis offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt organer, der repræsenterer civilsamfundet, har oprettet en paraplyorganisation, kan de udpege en enkelt repræsentant til at fremlægge paraplyorganisationens synspunkter i partnerskabet.

KAPITEL III

DE VIGTIGSTE PRINCIPPER OG GOD PRAKSIS FOR INDDRAGELSEN AF RELEVANTE PARTNERE I UDARBEJDELSEN AF PARTNERSKABSAFTALEN OG PROGRAMMERNE

Artikel 5

Høring af relevante partnere ved udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og programmerne

1.   For at sikre gennemsigtig og effektiv inddragelse af relevante partnere hører medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne dem om processen og tidsplanen for udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og programmerne. I den forbindelse skal medlemsstaterne holde dem fuldt orienteret om indholdet og eventuelle ændringer af indholdet.

2.   Med hensyn til høring af relevante partnere skal medlemsstaterne tage hensyn til behovet for:

a)

rettidig fremlæggelse af og let adgang til relevante oplysninger

b)

tilstrækkelig tid til at analysere og kommentere vigtige forberedende dokumenter og udkast til partnerskabsaftalen og til programmer

c)

tilgængelige kanaler, gennem hvilke partnerne kan stille spørgsmål, yde bidrag og blive underrettet om, hvordan deres forslag er blevet taget i betragtning

d)

formidling af høringsresultaterne.

3.   For så vidt angår programmerne for udvikling af landdistrikterne skal medlemsstaterne tage hensyn til den rolle, som de nationale landdistriktsnetværk, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), kan spille ved inddragelse af relevante partnere.

4.   Hvis der er indgået formelle aftaler mellem de forskellige myndighedsniveauer under nationalt plan, skal medlemsstaten tage hensyn til disse aftaler om flerniveaustyring i overensstemmelse med dens institutionelle og retlige rammer.

Artikel 6

Udarbejdelsen af partnerskabsaftalen

Medlemsstaterne inddrager de relevante partnere i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen, særlig vedrørende:

a)

analysen af skævheder, udviklingsbehov og vækstpotentiale med henvisning til de tematiske mål, herunder dem, der er omfattet af de relevante landespecifikke henstillinger

b)

sammendrag af forhåndsbetingelser i programmerne og de vigtigste resultater af forhåndsevalueringerne af partnerskabsaftalen, der gennemføres på medlemsstatens initiativ

c)

udvælgelsen af de tematiske mål, den vejledende fordeling af støtten fra ESI-fondene og de vigtigste forventede resultater

d)

listen over programmer og de mekanismer på nationalt og regionalt plan, der skal sikre koordinering mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt Den Europæiske Investeringsbank

e)

de ordninger, der skal sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ESI-fonde til den territoriale udvikling i byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika

f)

de ordninger, der skal sikre en integreret tilgang med henblik på at håndtere de specifikke behov i de geografiske områder, som er mest berørt af fattigdom, og hos de målgrupper, som har størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse, med særligt fokus på marginaliserede samfund

g)

gennemførelsen af de horisontale principper i artikel 5, 7 og 8, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 7

Oplysninger om inddragelsen af relevante partnere i partnerskabsaftalen

Medlemsstaterne fastsætter mindst følgende oplysninger for partnerskabsaftalen:

a)

listen over partnere, som deltager i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen

b)

de foranstaltninger, der træffes for at sikre partnernes aktive deltagelse, herunder foranstaltninger med hensyn til tilgængelighed, navnlig for personer med handicap

c)

partneres rolle i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen

d)

resultaterne af høringen med partnerne og en beskrivelse af dens merværdi i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen.

Artikel 8

Udarbejdelse af programmer

Medlemsstaterne inddrager de relevante partnere i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer i udarbejdelsen af programmerne, særlig vedrørende:

a)

analyse og identifikation af behov

b)

fastlæggelse eller udvælgelse af prioriteringer og tilknyttede specifikke mål

c)

tildeling af midler

d)

fastlæggelse af programmernes specifikke indikatorer

e)

gennemførelsen af de horisontale principper i artikel 7 og 8 i forordning (EU) nr. 1303/2013

f)

overvågningsudvalgets sammensætning.

Artikel 9

Oplysninger om inddragelsen af relevante partnere i programmerne

Medlemsstaterne fastsætter mindst følgende oplysninger for programmerne:

a)

de foranstaltninger, der træffes for at inddrage de relevante partnere i udarbejdelsen af programmerne og ændringer heraf

b)

de planlagte foranstaltninger, der skal sikre partnernes deltagelse i gennemførelsen af programmerne.

KAPITEL IV

GOD PRAKSIS VEDRØRENDE FORMULERING AF REGLERNE FOR MEDLEMSKAB OG INTERNE PROCEDURER I OVERVÅGNINGSUDVALG

Artikel 10

Regler om medlemskab af overvågningsudvalget

1.   Ved formuleringen af reglerne for medlemskab af overvågningsudvalget tager medlemsstaterne hensyn til inddragelse af partnere, der har været involveret i udarbejdelsen af programmerne, og søger at fremme ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling.

2.   Hvad angår overvågningsudvalg for europæiske territoriale samarbejdsprogrammer kan partnerne repræsenteres af paraplyorganisationer på EU-plan eller tværnationalt plan for tværregionale og tværnationale samarbejdsprogrammer. Medlemsstaterne kan inddrage partnere i overvågningsudvalgets forberedelser, især gennem deres deltagelse i koordinationsudvalg på nationalt plan i de deltagende medlemsstater.

Artikel 11

Overvågningsudvalgets forretningsorden

Ved udarbejdelsen af forretningsordenen tager overvågningsudvalgene hensyn til følgende elementer:

a)

medlemmernes stemmerettigheder

b)

mødeindkaldelser og fremsendelse af dokumenter, hvilket generelt skal ske mindst 10 arbejdsdage i forvejen

c)

systemer for offentliggørelse og tilgængelighed af forberedende dokumenter, der sendes til overvågningsudvalgene

d)

proceduren for vedtagelse, offentliggørelse og tilgængelighed af referater

e)

systemet for etablering af arbejdsgrupper under overvågningsudvalgene samt deres aktiviteter

f)

bestemmelserne om interessekonflikter for partnere, der er involveret i overvågning, evaluering og indkaldelser af forslag

g)

betingelserne, principperne og ordningerne for refusionsregler, kapacitetsopbygningsmuligheder og anvendelse af teknisk bistand.

KAPITEL V

DE VIGTIGSTE PRINCIPPER OG GOD PRAKSIS FOR INDDRAGELSEN AF RELEVANTE PARTNERE I UDARBEJDELSEN AF INDKALDELSER AF FORSLAG, STATUSRAPPORTER OG FOR OVERVÅGNING OG EVALUERING AF PROGRAMMER

Artikel 12

Forpligtelser vedrørende databeskyttelse, fortrolighed og interessekonflikter

Medlemsstaterne sikrer, at partnere, der er involveret i udarbejdelsen af indkaldelser af forslag, statusrapporter og i overvågningen og evalueringen af programmerne, er klar over deres forpligtelser vedrørende databeskyttelse, fortrolighed og interessekonflikter.

Artikel 13

Inddragelsen af relevante partnere i udarbejdelsen af indkaldelser af forslag

Forvaltningsmyndighederne træffer relevante foranstaltninger med henblik på at undgå potentielle interessekonflikter ved inddragelse af relevante partnere i udarbejdelsen af indkaldelser af forslag eller i deres vurderinger.

Artikel 14

Inddragelse af relevante partnere i udarbejdelsen af statusrapporter

Medlemsstaterne inddrager de relevante partnere i udarbejdelsen af statusrapporterne om gennemførelsen af partnerskabsaftalen, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1303/2013, navnlig vedrørende vurderingen af partnernes rolle i gennemførelsen af partnerskabsaftalen og oversigten over de udtalelser, som partnerne har fremsat under høringen, herunder eventuelt en beskrivelse af, hvordan partnernes udtalelser er blevet taget i betragtning.

Artikel 15

Inddragelse af relevante partnere i overvågningen af programmerne

Forvaltningsmyndighederne inddrager inden for rammerne af overvågningsudvalget og deres arbejdsgrupper partnerne i vurderingen af programmets resultater, herunder resultatgennemgangens konklusioner, og i udarbejdelsen af de årlige rapporter om gennemførelsen af programmerne.

Artikel 16

Inddragelse af partnere i evalueringen af programmerne

1.   Forvaltningsmyndighederne inddrager de relevante partnere i evalueringen af programmerne inden for rammerne af overvågningsudvalgene, og, hvis det er relevant, særlige arbejdsgrupper nedsat af overvågningsudvalgene til dette formål.

2.   Forvaltningsmyndighederne for programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden hører partnerne om de rapporter, der opsummerer resultaterne af de evalueringer, der er foretaget i programmeringsperioden, jf. artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

KAPITEL VI

EKSEMPLER PÅ OMRÅDER, TEMAER OG GOD PRAKSIS VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF ESI-FONDENE MED HENBLIK PÅ AT STYRKE DE RELEVANTE PARTNERES INSTITUTIONELLE KAPACITET OG KOMMISSIONENS ROLLE I FORMIDLING AF GOD PRAKSIS

Artikel 17

Styrkelse af relevante partneres institutionelle kapacitet

1.   Forvaltningsmyndigheden undersøger behovet for anvendelse af teknisk bistand med henblik på at styrke partnernes institutionelle kapacitet, navnlig for så vidt angår små lokale myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt ikke-statslige organisationer, for at hjælpe dem, således at de kan deltage effektivt i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmerne.

2.   Den i stk. 1 omhandlede støtte kan tage form af bl.a. særlige workshopper, kurser, koordinerings- og netværksstrukturer eller bidrag til udgifter til deltagelse i møder om udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af et program.

3.   Hvad angår programmer for udvikling af landdistrikterne ydes den i stk. 1 omhandlede støtte gennem det nationale landdistriktsnetværk oprettet i overensstemmelse med artikel 54 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

4.   Hvad angår ESF-programmer sikrer forvaltningsmyndighederne i mindre udviklede regioner eller overgangsregioner eller i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, at de fornødne ESF-ressourcer efter behov tildeles til de kapacitetsopbygningsaktiviteter, der gennemføres af arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer, der deltager i programmerne.

5.   Hvad angår det europæiske territoriale samarbejde kan den i stk. 1 og 2 omhandlede støtte også omfatte støtte til partnere med henblik på at styrke deres institutionelle kapacitet til at deltage i internationale samarbejdsaktiviteter.

Artikel 18

Kommissionens rolle i formidlingen af god praksis

1.   Kommissionen opretter en samarbejdsmekanisme med betegnelsen »det europæiske praksisfællesskab om partnerskab«, som er fælles for ESI-fondene og åben for interesserede medlemsstater, forvaltningsmyndigheder og organisationer, der repræsenterer partnerne på EU-plan.

Det europæiske praksisfællesskab om partnerskab skal lette erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og formidling af relevante resultater.

2.   Kommissionen offentliggør eksempler på god praksis ved tilrettelæggelse af partnerskabet.

3.   Udvekslingen af erfaring om identifikation, overførelse og formidling af god praksis og innovative tilgange i forbindelse med gennemførelsen af interregionale samarbejdsprogrammer og foranstaltninger i henhold til artikel 2, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (6) skal omfatte erfaring med partnerskab i samarbejdsprogrammer.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. januar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)  Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).

(3)  Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s 259).