15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/77

(1)

Unionen bør bestræbe sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande. Denne forordning udgør et nyt og supplerende instrument til direkte støtte for Unionens eksterne politikker ved at udvide samarbejdspartnerskabet og den politiske dialog til at omfatte områder og temaer, der rækker ud over udviklingssamarbejde. Den bygger på den erfaring, der er indhøstet med industrialiserede lande og højindkomstlande og -territorier i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 (3).

(2)

Omfanget af samarbejdet i henhold til de geografiske programmer med udviklingslande, -territorier og -regioner under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (4), har næsten udelukkende været begrænset til finansiering af foranstaltninger, der opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (ODA), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (DAC-OECD).

(3)

I løbet af de sidste 10 år har Unionen til stadighed styrket sine bilaterale forbindelser med en lang række industrialiserede og andre højindkomst- eller mellemindkomstlande og -territorier i forskellige regioner i verden.

(4)

Unionen har derfor brug for et globalt orienteret finansielt instrument for udenrigspolitikken, som giver mulighed for at finansiere foranstaltninger, der muligvis ikke er berettiget til ODA, men som har afgørende betydning for uddybelsen og konsolideringen af forbindelserne med de pågældende tredjelande, navnlig gennem politisk dialog og udvikling af partnerskaber. Dette nye instrument, som er innovativt med hensyn til anvendelsesområde og mål, bør skabe et positivt miljø for et uddybet forhold mellem Unionen og relevante tredjelande og bør fremme grundlæggende EU-interesser.

(5)

Det er i Unionens interesse at uddybe forbindelserne og dialogen med lande, som Unionen har en strategisk interesse i at fremme forbindelser med, især udviklede lande og udviklingslande, der spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, herunder global governance, udenrigspolitik, den internationale økonomi, multilaterale fora og organer såsom G8 og G20 og i håndteringen af globale udfordringer.

(6)

Unionen er nødt til at opbygge omfattende partnerskaber med nye aktører på den internationale scene for at fremme en stabil og inklusiv international orden, skabe almene globale offentlige goder, fremme Unionens centrale interesser og øge kendskabet til Unionen i de pågældende lande.

(7)

Det er nødvendigt, at denne forordning har hele verden som sit anvendelsesområde for at muliggøre støtte til samarbejdsforanstaltninger efter behov for at understøtte forbindelserne med alle lande, hvor Unionen har strategiske interesser, i overensstemmelse med denne forordnings mål.

(8)

Det er i Unionens interesse fortsat at fremme dialog og samarbejde med lande, som ikke længere opfylder kriterierne for bilaterale programmer under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (5) (»instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde«).

(9)

Det er desuden i Unionens interesse at arbejde hen imod inklusive globale institutioner, som er baseret på effektiv multilateralisme.

(10)

Unionen bør i henhold til denne forordning støtte gennemførelsen af den eksterne dimension af den strategi, som Kommissionen har skitseret i sin meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020«), der samler de tre søjler: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle. Denne forordning bør navnlig støtte mål relateret til globale spørgsmål såsom klimaændringer, energisikkerhed og ressourceeffektivitet, overgangen til en grønnere økonomi, videnskab, innovation og konkurrenceevne, mobilitet, handel og investeringer, økonomiske partnerskaber, samarbejde med tredjelande på erhvervs-, beskæftigelses- og lovgivningsområdet, og bedre markedsadgang for virksomheder fra Unionen, herunder internationalisering af små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Den bør også fremme offentligt diplomati, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold og udbredelsesaktiviteter.

(11)

Bekæmpelse af klimaændringer anerkendes navnlig som en af de store globale udfordringer for Unionen og det bredere internationale samfund. Klimaændringer er et område, hvor en hurtig international indsats er nødvendig, og hvor opnåelse af Unionens mål kræver samarbejde med partnerlande. Unionen bør derfor intensivere indsatsen for at fremme global konsensus på dette område. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen »Et budget for Europa 2020«, som opfordrer Unionen til at øge den klimarelaterede del af sit budget til mindst 20 %, bør denne forordning bidrage til at nå dette mål.

(12)

Grænseoverskridende udfordringer såsom miljøforringelser og adgang til bæredygtig anvendelse af råstoffer og sjældne jordarter kræver en regelbaseret, inklusiv tilgang.

(13)

Unionen har forpligtet sig til at bidrage til opfyldelsen af de globale 2020-biodiversitetsmål og til at gennemføre den ledsagende strategi for mobilisering af ressourcer.

(14)

Unionen er i sine forbindelser med globale partnere forpligtet til at fremme anstændigt arbejde for alle samt ratificeringen og den effektive gennemførelse af internationalt anerkendte arbejdsstandarder og multilaterale miljøaftaler.

(15)

En vigtig strategisk interesse for Unionen er at øge vækst og beskæftigelse ved at fremme fair og åben handel og fair og åbne investeringer på multilateralt og bilateralt plan og ved at støtte forhandlingerne om og gennemførelsen af handels- og investeringsaftaler, i hvilken Unionen er part. Unionen bør i henhold til denne forordning bidrage til at skabe et sikkert klima for øgede handels- og investeringsmuligheder i hele verden for virksomheder fra Unionen, ikke mindst SMV'er, bl.a. ved at støtte samarbejde og konvergens på lovgivningsområdet, fremme internationale standarder, forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og målrette fjernelsen af ubegrundede hindringer for markedsadgang.

(16)

I overensstemmelse med artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), skal Unionens optræden på den internationale scene bygge på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

(17)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør nås ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenter for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem denne forordning, andre instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes under instrumenterne til finansiering af optræden udadtil.

(18)

For at sikre synligheden af Unionens bistand over for borgerne i modtagerlandene og unionsborgerne bør der, når det er hensigtsmæssigt, ske passende og målrettet formidling og information via hensigtsmæssige medier.

(19)

For at nå målene i denne forordning er det nødvendigt at anvende en differentieret og fleksibel tilgang med centrale partnerlande under hensyntagen til deres økonomiske, sociale og politiske situation samt til Unionens særlige interesser, politiske prioriteter og strategier og samtidig fortsat have mulighed for at gribe ind overalt i verden, når det er nødvendigt. Unionen bør anvende en samlet tilgang til udenrigspolitikken, herunder Unionens sektorpolitikker.

(20)

For at den i højere grad kan opfylde forpligtelsen til at fremme og forsvare sine interesser i forbindelserne med tredjelande mere effektivt, bør Unionen kunne reagere fleksibelt og rettidigt på nye eller uforudsete behov gennem vedtagelse af særlige foranstaltninger, der ikke indgår i flerårige vejledende programmer.

(21)

Målene i denne forordning bør, overalt hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, søges opnået i samråd med relevante partnere og interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder under hensyntagen til, hvor vigtig en rolle de spiller.

(22)

Unionens optræden udadtil under denne forordning bør bidrage til tydelige resultater (som omfatter udbytte, virkninger og effekt) i lande, der modtager EU-bistand. Når det er hensigtsmæssigt og muligt, bør resultaterne af Unionens optræden udadtil og effektiviteten af instrumentet fastsat ved denne forordning overvåges og vurderes på grundlag af på forhånd fastlagte, klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, landespecifikke og målelige indikatorer, der er afpasset efter instrumentets særlige forhold og mål.

(23)

Aktioner under denne forordning bør, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets beslutninger og henstillinger.

(24)

For at tilpasse forordningens anvendelsesområde til den rivende udvikling i tredjelande bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de prioriteter, der er defineret i bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(25)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne, undtagen for så vidt angår finansielt mindre omfattende tekniske gennemførelsesforanstaltninger, under hensyntagen til gennemførelsesretsakternes art, særlig deres politiske retningsgivende karakter og deres finansielle konsekvenser.

(26)

Fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (7).

(27)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele dens anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8).

(28)

De nærmere regler for, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, er fastlagt i Rådets afgørelse 2010/427/EU (9).

(29)

Målene for denne forordning, navnlig oprettelsen af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(30)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme anvendelsesperioden for denne forordning med anvendelsesperioden for af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (10). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 —

a)

støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale strategier for samarbejdspartnerskaber ved at fremme den politiske dialog og ved at udvikle kollektive tilgange og svar på globale udfordringer. Opfyldelsen af dette mål skal bl.a. vurderes ved hjælp af de fremskridt, som centrale partnerlande gør i bekæmpelsen af klimaændringer eller i forbindelse med fremme af Unionens miljøstandarder

b)

gennemførelse af den internationale dimension af »Europa 2020«. Opfyldelsen af dette mål skal vurderes på grundlag af centrale partnerlandes indførelse af »Europa 2020«-politikker og -mål

c)

forbedring af adgangen til partnerlandes markeder og forøgelse af handels-, investerings- og forretningsmuligheder for virksomheder i Unionen samt fjernelse af hindringerne for markedsadgang og investeringer ved hjælp af økonomiske partnerskaber og samarbejde på erhvervs- og lovgivningsområdet. Opfyldelsen af dette mål skal vurderes på grundlag af Unionens samhandel med centrale partnerlande og handels- og investeringsstrømmene til partnerlande, som aktionerne, programmerne og foranstaltningerne i henhold til denne forordning er specifikt rettet mod

d)

fremme af den brede forståelse for Unionen og Unionens synlighed og rolle på den globale scene gennem offentligt diplomati, mellemfolkelige forbindelser, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold, samarbejde mellem tænketanke samt udbredelsesaktiviteter til fremme af Unionens værdier og interesser. Opfyldelsen af dette mål kan bl.a. vurderes ved hjælp af meningsmålinger og evalueringer.