8.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 69/101


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 220/2014

af 7. marts 2014

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår henvisninger til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Definitionen af ordene »offentlig«, »underskud« og »investering« er fastlagt i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er knyttet til traktaterne, og i forordning (EF) nr. 479/2009 med henvisning til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (ENS-95), der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (2).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010) (3) indeholder referencerammen med fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til opfyldelse af Unionens statistiske behov, således at tallene bliver sammenlignelige medlemsstaterne imellem.

(3)

ENS 2010 udgør en revision af ENS-95, og det er derfor nødvendigt at indføre nye henvisninger i forordning (EF) nr. 479/2009.

(4)

Forordning (EF) nr. 479/2009 bør derfor ændres.

(5)

For at undgå usikkerhed vedrørende anvendelsen af de nye henvisninger til ENS 2010 bør foranstaltningerne i denne forordning finde anvendelse fra den 1. september 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 479/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Alle henvisninger til »ENS-95« ændres til »ENS 2010«.

2)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»Med henblik på protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og denne forordning defineres begreberne i stk. 2-6 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010). Koderne i parentes henviser til ENS 2010.«

3)

Artikel 1, stk. 3, ændres således:

a)

koden »EDP B.9« ændres til »B.9«

b)

koden »EDP D.41« ændres til »D.41«.

4)

Artikel 1, stk. 5, andet afsnit, affattes således:

»Den offentlige gæld består af sektoren offentlig forvaltning og services passiver i følgende kategorier: sedler og mønt samt indskud (AF.2), gældsværdipapirer (AF.3) og lån (AF.4) som defineret i ENS 2010.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra den 1. september 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

(2)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

(3)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.