21.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 16/1

(1)

Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 (2) giver virkning til foranstaltningerne i afgørelse 2011/137/FUSP.

(2)

Det er nødvendigt at ændre ansvarsfraskrivelsesklausulen og klausulen om ikkeopfyldelse af fordringer i forordning (EU) nr. 204/2011 i overensstemmelse med retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Rådet den 15. juni 2012 vedtog.

(3)

Forordning (EU) nr. 204/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1.   Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder ledelsen og personalet, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.

2.   Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke nogen form for ansvar for disse, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at formode, at deres handlinger ville være i strid med de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.«

2)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

1.   Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet påvirket helt eller delvis af foranstaltninger i denne forordning, herunder erstatningskrav og andre tilsvarende fordringer, såsom krav om modregning og erstatning i henhold til garanti, særlig fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af garantier eller modgarantier, navnlig finansielle garantier eller modgarantier uanset form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den person, der søger at få fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne forordning.«