PRAKTISKE ANVISNINGER TIL PARTERNE OM RETSFORHANDLINGERNE VED RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

af 21. maj 2014

Indhold

DEFINITIONER

II.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM INDLEVERING OG FORKYNDELSE AF PROCESDOKUMENTER

Elektronisk fremsendelse via e-Curia

Fremsendelse i papirform

III.

DEN SKRIFTLIGE FORHANDLING

Stævning

Indlevering af stævningen

Obligatoriske oplysninger og regler for fremlæggelse af stævningen

Berigtigelse af stævningen

Foreløbige forholdsregler/hastesager

Svarskrift og andre processkrifter i forbindelse med den skriftlige forhandling

Fremsendelse af et originaleksemplar i papirform efter fremsendelse af telefax

Anmodninger om fortrolig behandling

Ansøgninger om retshjælp

Processkrifters længde

IV.

DEN MUNDTLIGE FORHANDLING

Sted

Forberedelse af retsmødet

Retsmødets forløb

Særlige forhold i forbindelse med simultantolkning

Udsættelse af retsmødet med henblik på en mindelig bilæggelse af tvisten

Afslutning af retsmødet

ANVISNINGERNES IKRAFTTRÆDEN

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

har i medfør af artikel 132 i Personalerettens procesreglement og ud fra følgende betragtninger:

af retsplejehensyn bør der gives parternes repræsentanter praktiske anvisninger med hensyn til udformningen af deres processkrifter og med henblik på at garantere den mundtlige forhandlings hensigtsmæssige forløb

henset til, at overholdelsen af disse anvisninger nedbringer antallet af anmodninger om berigtigelse og risiciene for afvisning, der er forbundet med en manglende overholdelse af formelle regler

henset til, at forhandlingen for Personaleretten er kendetegnet ved at være underlagt en sprogordning, der er tilpasset en flersproget Union

henset til, at det er af interesse for de parter, der fører sager for Personaleretten, at Personaleretten giver præcise svar på de spørgsmål, hvorom parternes repræsentanter ofte ønsker at være bedre oplyst, og stiller værktøjer til deres rådighed, som vejleder dem i den rette udformning af deres processkrifter

af hensyn til en hensigtsmæssig behandling af de sager, der er anlagt for Personaleretten, bør der gives de berørte parter praktiske anvisninger med hensyn til fremsættelse af ansøgninger om retshjælp og med hensyn til et hensigtsmæssigt forløb af den mundtlige forhandling

såvel af hensyn til parterne selv som af retsplejehensyn samt for at give Personaleretten et middel til at påse, at hver af sagens parter tildeles en rimelig del af den tid, som Personaleretten har til rådighed med henblik på sagens behandling, skal processkrifterne være så kortfattede som muligt, henset til sagens omstændigheder og søgsmålets kompleksitet. Der skal således fastsættes en maksimal længde for processkrifter, der indgives til Personaleretten. Fastsættelsen af processkrifters længde skal dog være tilstrækkeligt fleksibel til at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for visse sagers vedkommende,

besluttet at vedtage disse foreliggende praktiske anvisninger:

I. DEFINITIONER

Definitionerne i procesreglementets artikel 1 finder tilsvarende anvendelse i disse anvisninger.

II. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM INDLEVERING OG FORKYNDELSE AF PROCESDOKUMENTER

Indlevering og forkyndelse (fremsendelse) af procesdokumenter mellem parterne og Personaleretten kan foretages

—	udelukkende i elektronisk form ved anvendelse af e-Curia eller

—	ved fremsendelse i papirform.

A. Elektronisk fremsendelse via e-Curia

Elektronisk fremsendelse via e-Curia er kendetegnet ved:

a)	Oprettelse af en personlig adgangskonto, som parternes repræsentanter kan få adgang til ved hjælp af et brugernavn og et sikkert password.

Fraværet af enhver fremsendelse af processkrifter og bilag hertil i papirform fra parternes side; et dokument anses for at være det originale eksemplar, hvis det kommer frem til Personaleretten via e-Curia, uden at der stilles krav om, at dokumentet skal være forsynet med repræsentantens håndskrevne underskrift, eller om fremsendelse af bekræftede kopier.

Forkyndelse af processkrifter fra de øvrige parter samt af Personalerettens afgørelser og af enhver anden korrespondance via e-Curia. Forkyndelsen finder sted, når der anmodes om adgang til dokumentet via e-Curia. Anmodes der ikke om adgang, anses dokumentet for forkyndt syv dage efter fremsendelsen af e-mailen med underretning herom.

De forskrifter, der finder anvendelse, er fastsat i Personalerettens afgørelse nr. 3/2011, vedtaget på plenarmødet den 20. september 2011, om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia (EUT C 289, s. 11) samt i Betingelser for anvendelse af applikationen e-Curia og brugervejledningen til e-Curia, som ligeledes præciserer den fremgangsmåde, der skal benyttes med en assistent (alle disse dokumenter er tilgængelige på webstedet www.curia.europa.eu).

B. Fremsendelse i papirform

Fremsendelse i papirform indbefatter:

krav om indlevering i papirform af alle processkrifter og bilag hertil, behørigt underskrevet af repræsentanten; hvert enkelt processkrift samt bilagene hertil skal ledsages af syv bekræftede kopier; med henblik på overholdelse af en frist kan der forud for fremsendelsen i papirform ske fremsendelse pr. telefax, som vil blive taget i betragtning, såfremt originaleksemplaret i papirform kommer frem til Personaleretten inden for ti dage fra fremsendelsen pr. telefax (jf. disse anvisningers punkt 36 ff.)

forkyndelse af de øvrige parters processkrifter samt Personalerettens afgørelser og af al Justitskontorets korrespondance med parterne under anvendelse af en valgt forkyndelsesmåde: ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis (i så fald anses forkyndelsen for at finde sted ved indleveringen af brevet til postvæsenet i Luxembourg), pr. telefax eller via e-Curia.

III. DEN SKRIFTLIGE FORHANDLING

A. Stævning

1. Indlevering af stævningen

Alle stævninger adresseres til Personalerettens Justitskontor. Stævningerne skal overholde bestemmelserne i procesreglementets artikel 45 og 50.

De oplysninger, som stævningen skal indeholde, og de dokumenter, den skal bilægges, er angivet i procesreglementets artikel 45, stk. 1 og stk. 2, første og andet afsnit, samt artikel 50.

Procesreglementets artikel 31, stk. 2, og artikel 53, stk. 3, første afsnit, vedrører den dokumentation for beskikkelse, som sagsøgerens advokat og den rådgiver eller advokat, der eventuelt bistår sagsøgtes befuldmægtigede, skal indlevere til Justitskontoret. Det bemærkes, at hovedreglen om, at parterne skal lade sig repræsentere, findes i statuttens artikel 19. Parterne skal, med undtagelse af medlemsstater, andre stater, som er parter i EØS-aftalen (Norge, Island og Liechtenstein), og Den Europæiske Unions institutioner, som repræsenteres af deres befuldmægtigede, lade sig repræsentere af en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS. I øvrigt er der ikke advokattvang i forbindelse med ansøgninger om retshjælp (jf. i denne henseende disse anvisningers afsnit III, kapitel E).

Det skal endvidere præciseres, at selv om der ikke stilles krav om, at der sammen med stævningen indleveres en skriftlig fuldmagt fra sagsøgeren til den advokat, der skal repræsentere ham, skal Justitskontoret omgående underrettes skriftligt om enhver ændring af advokatens/advokaternes antal eller identitet (f.eks. udskiftning af en advokat med en anden, tilstedeværelse af en yderligere advokat, tilbagekaldelse af fuldmagten til en af de advokater, der indleverede stævningen). I tilfælde, hvor en advokat erstattes af en anden, kræves en skriftlig fuldmagt til den nye advokat.

Sagsøgerens advokat skal tydeligt på stævningens første side anføre sin adresse, i givet fald navnet på advokatfirmaet, telefon- og telefaxnumre samt e-mailadresse. Senere ændringer skal omgående meddeles Personaleretten. Sagsøgerens egen adresse kan under ingen omstændigheder udgøre den valgte adresse.

10.

En stævning, der indleveres via e-Curia, skal ikke nødvendigvis være påført en håndskrevet underskrift. For så vidt angår en stævning, der indleveres i papirform, skal advokatens håndskrevne underskrift derimod være påført i læselig form i stævningens slutning. En manglende underskrift kan ikke berigtiges. En gengivelse, såsom et stempel, en underskriftfaksimile, en fotokopi mv., anerkendes ikke. Såfremt der er flere repræsentanter, er det tilstrækkeligt, at en af disse underskriver. En underskrift efter bemyndigelse af en anden person end sagsøgerens repræsentant/repræsentanter anerkendes ikke, heller ikke såfremt underskriveren er en medarbejder på det kontor, som repræsentanterne tilhører.

2. Obligatoriske oplysninger og regler for fremlæggelse af stævningen

11.

Processproget er det sprog, der er valgt i stævningen, jf. artikel 7, stk. 2, i bilag I til statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som henviser til bestemmelserne om den sprogordning, der gælder for Den Europæiske Unions Ret.

12.

Såvel af hensyn til parterne selv som af retsplejehensyn skal processkrifterne være så kortfattede som muligt, henset til sagens omstændigheder og søgsmålets kompleksitet. En stævning skal i overensstemmelse med procesreglementets artikel 50, stk. 1, litra e), indeholde en klar fremstilling af de relevante faktiske omstændigheder i kronologisk orden samt en særskilt, præcis og struktureret fremstilling af de retlige anbringender og argumenter, der gøres gældende. For så vidt angår stævningens længde henvises til kapitel E, punkt 49.

13.

Påstandene skal affattes med præcision i stævningens indledende eller afsluttende del og være nummererede.

14.

Tekstens afsnit nummereres fortløbende.

15.

Såfremt sagsøgernes antal er fire eller flere, skal stævningen vedlægges en liste med deres navne og adresser, som, med henblik på at lette Personalerettens senere anvendelse heraf, er udarbejdet i et tekstbehandlingsprogram, og som samtidig med stævningen sendes pr. e-mail til adressen tfp.greffe@curia.europa.eu med en klar angivelse af den sag, som listen vedrører. Listen vil blive bilagt originalen af den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes.

16.

Alle stævninger skal være ledsaget af et sammendrag af tvisten, som skal lette formuleringen af meddelelsen i henhold til procesreglementets artikel 51, stk. 2, som forberedes af Justitskontoret. Det skal fremlægges adskilt fra de bilag, der er nævnt i stævningen. Sammendraget, der fremlægges i form af et dokument, der er udarbejdet i et tekstbehandlingsprogram, må ikke være over to sider og skal ligeledes sendes pr. e-mail til adressen tfp.greffe@curia.europa.eu med en klar angivelse af den sag, som det vedrører. Sammendraget skal i princippet være til rådighed i sin helhed på en særlig side på webstedet www.curia.europa.eu for at give alle interesserede mulighed for at lave søgninger. Tvistens sammendrag skal derfor overholde visse krav, som vil fremgå af den pågældende side på webstedet.

17.

Enhver anmodning med hjemmel i procesreglementets artikel 48 om, at sagsøgerens navn (anonymitet), andre personers navne eller visse oplysninger udelades i offentliggørelser om sagen, skal indleveres ved særskilt dokument og være behørigt begrundet.

18.

Hvis stævningen indleveres efter indgivelse af en ansøgning om retshjælp (jf. disse anvisningers afsnit III, kapitel E), der bevirker, at søgsmålsfristen udsættes i medfør af procesreglementets artikel 112, stk. 5, skal denne oplysning angives i stævningens indledende del. Hvis stævningen indleveres efter meddelelse af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om en ansøgning om retshjælp, skal den dato, hvor denne kendelse blev forkyndt for sagsøgeren, også angives i stævningen.

19.

En stævning, som indleveres via e-Curia, fremsendes i form af filer. Med henblik på at fremme Justitskontorets behandling af stævningen anbefales det at følge de praktiske råd i brugervejledningen til e-Curia [jf. disse anvisningers punkt 3, litra d)], dvs.:

a)	Filerne skal bære navne, som identificerer dokumentet (stævning, bilag del 1, bilag del 2, følgeskrivelse osv.).

b)	Stævningens tekst kan gemmes direkte i pdf-format (billede og tekst) ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram, uden at det er nødvendigt at anvende digitalisering.

20.

Alle stævninger, der indleveres i papirform, skal udformes på en sådan måde, at det er muligt for Personaleretten at behandle dokumenterne elektronisk, navnlig at digitalisere dokumenterne og anvende tegngenkendelse. Ud over de krav, som er angivet i disse anvisningers punkt 12, skal følgende krav derfor være opfyldt:

a)	Teksten er letlæselig og må kun stå på én side (»recto« og ikke »recto verso«).

b)	Dokumenterne er ikke indbundne eller fast hæftede på andre måder, såsom med lim, hæfteklammer eller lignende.

21.

Stævningens sider og bilag skal endvidere være fortløbende nummererede øverst til højre, herunder eventuelle bilag og mellemark.

22.

Stævningen og alle eventuelle bilag hertil, som er indleveret i papirform, skal i medfør af procesreglementets artikel 45, stk. 2, andet afsnit — i øvrigt ligesom andre processkrifter — fremlægges med fem papirkopier til Personaleretten og en kopi til hver af parterne i sagen (dermed sædvanligvis syv papirkopier). På den første side af hver af kopierne skal advokaten bekræfte den oplysning, der er underskrevet eller paraferet af ham, at kopierne er i overensstemmelse med originalen.

23.

Hvad angår bilagene foretager parterne en nøje udvælgelse af de dokumenter, der er relevante for sagen, henset til de materielle og sproglige krav, som Personaleretten og parterne står over for. Der henvises til procesreglementets artikel 108 vedrørende tilfælde af misbrug. Navnlig skal de oplysninger, som Personaleretten selv har adgang til (f.eks. Den Europæiske Unions retsinstansers praksis, der er omtalt i processkrifterne), ikke fremlægges. Følgende formkrav skal overholdes:

a)	Bilagene skal være nummererede, indeholde en henvisning til det indlæg, de er bilagt (for stævningen f.eks. »A.1, A.2« osv., for svarskriftet »B.1, B.2«, for replikken »C.1, C.2«, for duplikken »D.1, D.2«), og helst være forsynet med mellemark, når der er mere end tre bilag.

b)	Bilagene skal være letlæselige. Et bilag, der ikke er tilstrækkeligt tydeligt, kan ikke godtages.

Bilagene skal være udformet på processproget eller være ledsaget af en oversættelse. Bilag, der ikke opfylder disse krav, kan i princippet ikke godtages (jf. artikel 7, stk. 2, i bilag I til statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som henviser til bestemmelserne om den sprogordning, der gælder for Den Europæiske Unions Ret). I medfør af artikel 8, stk. 5, i instruksen for justitssekretæren kan denne regel kun fraviges i behørigt begrundede tilfælde.

Bilagene skal være præsenteret i en bilagsfortegnelse, som for hvert bilag indeholder dets nummer (f.eks. A.1), en angivelse af dets art (f.eks. »brev af … fra hr. X til fru Z«), en angivelse af den side og det afsnit, hvori dette eller disse bilag er omtalt (f.eks. »s. 7, § 17«), sideantallet og en henvisning til den fortløbende paginering, hvor bilaget begynder. Der er et eksempel på en bilagsfortegnelse i »Model til stævning«, der findes på webstedet www.curia.europa.eu.

e)	Bilagene til en stævning, der indleveres via e-Curia, skal fremgå af en eller flere filer, som er adskilt fra den fil, som indeholder processkriftet. En fil kan principielt indeholde alle bilagene. Det er ikke hensigtsmæssigt at oprette en fil pr. bilag.

Bilagene til en stævning, der indleveres via e-Curia, som er nævnt i denne stævning, og som efter deres art ikke kan indleveres via e-Curia, kan fremsendes særskilt i papirform i overensstemmelse med procesreglementets artikel 45, stk. 2, første og andet afsnit, forudsat at disse bilag er nævnt i bilagsfortegnelsen i denne stævning, der indleveres via e-Curia. Bilagsfortegnelsen skal indeholde en angivelse af, hvilke bilag der indleveres særskilt. Disse bilag skal indgå til Justitskontoret senest ti dage efter indleveringen af stævningen via e-Curia.

3. Berigtigelse af stævningen

24.

For at give parterne mulighed for at afhjælpe formelle mangler i en stævning anmodes der i visse tilfælde om en berigtigelse. Justitssekretæren anmoder altid om en berigtigelse, når de forhold, som er angivet i procesreglementets artikel 50, stk. 6, og artikel 8, stk. 1, i instruksen for justitssekretæren, er mangelfulde. Manglende berigtigelse kan medføre, at sagen afvises på grund af formelle mangler.

25.

I medfør af artikel 8, stk. 1, i instruksen for justitssekretæren kan der ligeledes alt efter omstændighederne anmodes om en berigtigelse, når stævningen ikke er i overensstemmelse med disse praktiske anvisninger.

26.

Justitssekretæren giver sagsøgeren en frist til at berigtige i overensstemmelse med procesreglementets artikel 50, stk. 6.

27.

I de i punkt 24 ovenfor omhandlede tilfælde forkyndes stævningen ikke for sagsøgte, som den foreligger. Når berigtigelsen sker inden for den fastsatte frist, går retsforhandlingerne deres gang. Hvis der ikke sker berigtigelse, træffer Personaleretten afgørelse om stævningens antagelse til realitetsbehandling.

28.

I de ovenfor i punkt 25 omhandlede tilfælde beslutter justitssekretæren, om der er anledning til at udsætte forkyndelsen eller ikke. Hvis der ikke sker berigtigelse, eller hvis den anfægtes, anmoder justitssekretæren præsidenten om at træffe afgørelse i medfør af artikel 8, stk. 7, i instruksen for justitssekretæren.

4. Foreløbige forholdsregler/hastesager

29.

Alle anmodninger om udsættelse af den anfægtede akt og andre foreløbige forholdsregler gennem hastesager skal indleveres under overholdelse af de i procesreglementets artikel 115 omhandlede betingelser.

B. Svarskrift og andre processkrifter i forbindelse med den skriftlige forhandling

30.

De forklaringer og råd, der er givet for stævninger i dette afsnits kapitel A, gælder mutatis mutandis for andre procesdokumenter stilet til Personaleretten.

31.

De oplysninger, der skal være i svarskriftet, er opregnet i procesreglementets artikel 53, stk. 1 og 2. Den fuldmagt/de fuldmagter, som den sagsøgte institution giver sin/sine befuldmægtigede, rådgiver(e), og/eller eventuelt en advokat i overensstemmelse med statuttens artikel 19, stk. 1, skal senest fremlægges sammen med svarskriftet, men særskilt i forhold til eventuelle bilag.

32.

For så vidt angår svarskriftets længde henvises til kapitel F, punkt 49.

33.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 53, stk. 3, andet afsnit, indleverer institutionerne systematisk sammen med svarskriftet de generelle retsakter, der er omtalt i deres bemærkninger, og som ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoerne for deres vedtagelse, deres ikrafttrædelse og i givet fald deres ophævelse.

34.

Endvidere skal følgende oplysninger fremgå af alle processkrifters første side:

a)	dokumentets art (svarskrift, replik, duplik, anmodning om intervention, intervenientens skriftlige indlæg, formalitetsindsigelse, bemærkninger til … besvarelse af spørgsmål osv.)

b)	sagens nummer (F-…/…), såfremt dette er blevet meddelt af Justitskontoret.

35.

De regler, der er omtalt i dette afsnits kapitel A, som regulerer de tilfælde, hvor der er anmodet eller kan anmodes om berigtigelse af stævningen, finder mutatis mutandis anvendelse på svarskriftet og på andre procesdokumenter.

C. Fremsendelse af et originaleksemplar i papirform efter fremsendelse af telefax

36.

Originaleksemplaret af alle processkrifter og mere generelt alle former for korrespondance stilet til Personaleretten, herunder anmodninger om fristudsættelse, som ikke fremsendes til Personaleretten via e-Curia, skal indleveres til Justitskontoret i papirform.

Med henblik på at overholde procesfristerne kan der indleveres en kopi af et dokument til Personalerettens Justitskontor pr. telefax (faxnr. +352 4303-4453) forud for indleveringen af originaleksemplaret af dette dokument (hvilken mulighed gives i procesreglementets artikel 45, stk. 2, tredje afsnit).

I så fald skal der på originaleksemplarets første side anføres »tidligere sendt pr. telefax den …«, for at de tilsvarende dokumenter let kan identificeres.

37.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 45, stk. 2, tredje afsnit, må den kopi, der sendes til Personaleretten pr. telefax, kun indeholde selve dokumentet og bilagsfortegnelsen, hvis processkriftet indeholder bilag.

38.

Indlevering af et indlæg eller et processkrift pr. telefax har kun virkning for overholdelsen af procesfrister, hvis det underskrevne originaleksemplar kommer frem til Justitskontoret senest inden for fristen på ti dage efter denne indlevering, således som det fremgår af procesreglementets artikel 45, stk. 2, tredje afsnit. Det bemærkes, at afstandsfristen på ti dage i henhold til procesreglementets artikel 38 ikke finder anvendelse på denne frist.

39.

Det underskrevne originaleksemplar af ethvert processkrift fremsendes uden ophold straks efter den forudgående fremsendelse pr. telefax, uden at der er tilføjet rettelser eller ændringer. I tilfælde af at den underskrevne original afviger fra den tidligere indleverede kopi, vil der kun blive taget hensyn til datoen for indleveringen af den underskrevne original med henblik på at afgøre, om procesfristerne er overholdt.

D. Anmodninger om fortrolig behandling

40.

Medmindre andet følger af procesreglementets artikel 47, stk. 2 og 3, tager Personaleretten kun hensyn til dokumenter, som parternes repræsentanter har kunnet gøre sig bekendt med, og som de har kunnet udtale sig om (procesreglementets artikel 47, stk. 1).

41.

En part kan imidlertid anmode om, at visse dele af sagsakterne, der er hemmelige eller fortrolige:

—	ikke gøres tilgængelige for en part i en forenet sag (procesreglementets artikel 44, stk. 3)

—	ikke videregives til en intervenient (procesreglementets artikel 87, stk. 3).

42.

Enhver anmodning om fortrolig behandling i henhold til procesreglementets artikel 44, stk. 3, eller artikel 87, stk. 1, skal fremsættes i et særskilt dokument.

43.

En sådan anmodning skal være præcis, og den fortrolige behandling skal være begrænset til det strengt nødvendige. Den kan under ingen omstændigheder omfatte et helt processkrift og kan kun undtagelsesvis omfatte et helt bilag.

44.

En anmodning om fortrolig behandling skal indeholde en præcis angivelse af de pågældende oplysninger eller passager og en kort begrundelse for den hemmelige eller fortrolige karakter af hver af disse oplysninger eller passager.

45.

Der skal som et bilag til en anmodning om fortrolig behandling fremlægges en ikke-fortrolig udgave af det pågældende indlæg eller processkrift, hvori de oplysninger eller passager, som anmodningen omfatter, er udeladt. Såfremt anmodningen kun vedrører et bilag til et processkrift, skal dette processkrift i sin helhed vedlægges anmodningen om fortrolig behandling. Foretages indleveringen via e-Curia, skal det bilag, som er genstand for anmodningen om fortrolig behandling, sendes i en særskilt fil.

E. Ansøgninger om retshjælp

46.

I medfør af procesreglementets artikel 110 ff. kan der bevilges retshjælp for at sikre en reel adgang til domstolsprøvelse. Der er i overensstemmelse med procesreglementets artikel 111, stk. 1, andet afsnit, ikke advokattvang i forbindelse med ansøgningen.

47.

Ansøgninger om retshjælp skal indgives ved at anvende den model, der er bilagt disse praktiske anvisninger. En ansøgning om retshjælp, der indgives på anden måde end ved at anvende denne model, vil give anledning til et svar fra justitssekretæren, der henviser til, at ansøgningen skal indgives ved at anvende denne model, der vedlægges som bilag til svaret. Modellen kan hentes på webstedet www.curia.europa.eu.

48.

Ansøgningen om retshjælp, bilagt dokumentation, skal være underskrevet af ansøgeren eller dennes advokat. Indleveres ansøgningen via e-Curia af ansøgerens advokat, er advokatens underskrift dog ikke påkrævet. Indlevering af en ansøgning om retshjælp via e-Curia kan kun foretages af den advokat, der repræsenterer parten, der ansøger om retshjælp.

F. Processkrifters længde

49.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 46 må processkrifter, som indgives til Personaleretten, principielt ikke være længere end

a)	30 sider for en stævning eller et svarskrift

b)	15 sider for de øvrige processkrifter.

Det maksimale antal sider skal forstås således, at det er baseret på anvendelse af et A4-papirformat, skriftstørrelse 12 i en skrifttype svarende til »Times New Roman«, linjeafstand 1,5 og margener på mindst 2,5 cm. Det maksimale antal sider kan kun tillades overskredet af hensyn til særlige omstændigheder i sagen, der gør denne retligt eller faktisk særligt kompliceret. Overskridelse sanktioneres i givet fald som anført i procesreglementets artikel 50, stk. 6, artikel 53, stk. 4, artikel 55, stk. 3, artikel 86, stk. 6, artikel 124, stk. 5, andet afsnit, artikel 125, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 127, stk. 4, tredje afsnit, eller artikel 130, stk. 7.

IV. DEN MUNDTLIGE FORHANDLING

A. Sted

50.

Dato, klokkeslæt og sted for det offentlige retsmøde samt den retssal, hvor det finder sted, fremgår altid af indkaldelsen til retsmødet. Hvis en part af særlige grunde (eksempelvis hvis Personaleretten har truffet bestemmelse om en parts personlige fremmøde, og denne ikke taler processproget) finder det nødvendigt med tolkebistand under hele retsmødet eller med henblik på konkrete behov, skal en begrundet anmodning herom tilstilles Personaleretten, så snart indkaldelsen til retsmødet er modtaget, for at der kan indkaldes tolkebistand.

51.

På webstedet www.curia.europa.eu findes et kort over Domstolens bygninger samt parkeringspladser, som kan benyttes.

52.

Af sikkerhedsgrunde er der vagter ved indgangene til bygningerne. Parterne og deres repræsentanter anmodes om at forevise deres pas, identitetskort for advokater eller anden form for legitimation med foto. Det tilrådes derfor at komme i god tid.

B. Forberedelse af retsmødet

53.

Nogle uger inden retsmødet indkaldes parternes repræsentanter til mødet på Justitskontorets foranstaltning. Anmodninger om udsættelse af retsmødet tages kun til følge under helt særlige omstændigheder. Sådanne anmodninger skal være behørigt begrundet for så vidt angår samtlige partens repræsentanter, ledsaget af den relevante dokumentation og straks fremsendes til Personaleretten.

54.

Rettidigt inden retsmødet modtager parterne den foreløbige retsmøderapport, som er udarbejdet af den refererende dommer. I denne rapport angives sædvanligvis sagens genstand, parternes påstande, de punkter, som parterne bør fokusere på i deres mundtlige indlæg, de faktiske omstændigheder og retlige forhold, som det er nødvendigt at få uddybet, osv. samt en angivelse af varigheden af partsrepræsentanternes indledende indlæg; Personaleretten kan ligeledes angive sin hensigt om at undersøge mulighederne for en forligsmæssig løsning af tvisten under retsmødet.

55.

Hvis en partsrepræsentant ikke har til hensigt at være til stede under retsmødet, anmodes denne om straks at meddele dette til Personaleretten. Retsmødet vil da finde sted uden partsrepræsentantens deltagelse. Det samme vil være tilfældet, hvis Personaleretten skulle konstatere, at en part er fraværende, uden at Personaleretten er blevet behørigt underrettet herom.

56.

Hvis en partsrepræsentant har til hensigt at lade sig repræsentere ved en beskikket person, som klienten ikke oprindeligt havde bemyndiget, meddeler partsrepræsentanten straks dette til Personaleretten og sørger for, at der inden retsmødet fremlægges en skriftlig, af klienten underskrevet fuldmagt for denne person samt i givet fald dokumentation for, at den person, som erstatter ham, er beskikket som advokat.

C. Retsmødets forløb

57.

Partsrepræsentanterne har pligt til at bære kappe. Personaleretten råder over enkelte kapper i reserve, hvis behovet opstår. I så fald skal der rettes henvendelse til retsbetjenten.

58.

Nogle minutter inden retsmødet begynder, præsenterer retsbetjenten partsrepræsentanterne for hinanden i det lokale, som er beliggende bag retssalen, og de modtages her af dommerne, der skal dømme i sagen, med henblik på at tilrettelægge retsmødets forløb.

59.

Når medlemmerne af Personaleretten kommer ind i retssalen, rejser man sig. Retsmødet begynder herefter med justitssekretærens oplæsning af sagens navn.

60.

Da dommerne har kendskab til de skriftlige indlæg, bør partsrepræsentanterne ikke i deres mundtlige indlæg gentage det, der står i de udvekslede processkrifter, men koncentrere sig om de punkter, der er nævnt i den foreløbige retsmøderapport, og om at besvare dommernes spørgsmål. Det samme gælder i givet fald for parterne selv, hvis Personaleretten anmoder dem om at udtale sig. Eftersom formålet med retsmødet er at afklare de retlige forhold og faktiske omstændigheder, der er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen, bør retsmødet stile mod en dialog mellem dommerne, parterne og sidstnævntes repræsentanter.

61.

Partsrepræsentanterne har under alle omstændigheder muligheden for at afgive et indledende indlæg, hvis varighed er angivet i den foreløbige retsmøderapport (normalt 20 minutter). Dette tidsrum omfatter ikke den tid, der medgår til besvarelse af spørgsmål fra dommerne eller til afgivelse af replik til modpartens indlæg.

62.

Da mødelokalerne er udstyret med et automatisk lydforstærkningsanlæg, anmodes alle, som tager ordet, om at trykke på knappen på mikrofonen, før de begynder at tale. Partsrepræsentanterne anmodes ligeledes om ved henvisning til domme at angive parternes navne og henvisninger, hvorved dommene let kan identificeres.

63.

Opmærksomheden henledes på, at indgivelse af dokumenter til Personaleretten skal ske under den skriftlige procedure. Kun under helt særlige omstændigheder kan Personaleretten acceptere, at dokumenter fremlægges under retsmødet. Det samme gælder for bevistilbud, der fremsættes under retsmødet. Det tilrådes i givet fald at medbringe et tilstrækkeligt antal eksemplarer.

D. Særlige forhold i forbindelse med simultantolkning

64.

I sager, hvor det er nødvendigt med simultantolkning, henledes partsrepræsentanternes opmærksomhed på, at det generelt foretrækkes, at der tales frit på grundlag af notater, frem for at der læses op af et manuskript. Tilsvarende er en række korte sætninger at foretrække frem for lange og vanskelige formuleringer.

65.

Hvis indlægget imidlertid er forberedt skriftligt, anbefales det, at der i redigeringen af manuskriptet tages hensyn til, at det skal præsenteres mundtligt, og at det således ligger tættest muligt op ad en mundtlig fremstilling.

66.

For at lette tolkningen opfordres partsrepræsentanterne til forudgående at indsende det eventuelle manuskript eller eventuelle noter til deres mundtlige indlæg eller enhver anden form for skriftlig støtte herfor til tolketjenesten, med henblik på at tolkene kan inddrage det i deres forberedelse af sagen (Domstolens Direktorat for Tolkning, telefax: +352 4303-3697, e-mail: interpret@curia.europa.eu). Naturligvis vil dette manuskript hverken blive givet til andre parter eller til dommerne i sagen.

E. Udsættelse af retsmødet med henblik på en mindelig bilæggelse af tvisten

67.

Personaleretten kan på anmodning fra parternes repræsentanter eller ex officio udsætte retsmødet kortvarigt, når partsrepræsentanterne ønsker at diskutere et forslag til mindelig bilæggelse af tvisten med deres klienter eller med modpartens repræsentant, eventuelt med den refererende dommer til stede. Hvis det ønskes diskuteret bag lukkede døre, kan et særligt mødelokale stilles til rådighed. Enhver anmodning herom skal stiles til justitssekretæren eller retsbetjenten.

F. Afslutning af retsmødet

68.

Retsformanden erklærer retsmødet for afsluttet. Parterne modtager senere et kort referat af retsmødet. Ligeledes modtager de senere skriftlig meddelelse om sagens videre gang, og navnlig om datoen for dommens afsigelse.

V. ANVISNINGERNES IKRAFTTRÆDEN

69.

Disse praktiske anvisninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft den første dag i den tredje måned efter deres offentliggørelse. Punkt 49 vedrørende processkrifters længde, som udgør den i procesreglementets artikel 46 omhandlede afgørelse, finder dog kun anvendelse på de processkrifter, for hvilke indleveringsfristen ikke var begyndt at løbe på nærværende praktiske anvisningers ikrafttrædelsesdato. For processkrifter, for hvilke indleveringsfristen var begyndt at løbe, er angivelserne i de praktiske anvisninger til parterne af 11. juli 2012 fortsat relevante.

70.

De ophæver og erstatter de praktiske anvisninger til parterne af 11. juli 2012 (EUT L 260, s. 6).

71.

For at hjælpe parterne stiller Personalerettens Justitskontor forskellige »tjeklister« og »modeller« til rådighed på webstedet www.curia.europa.eu.

Luxembourg, den 21. maj 2014.

W. HAKENBERG

Justitssekretær

S. VAN RAEPENBUSCH

Præsident

BILAG

VEJLEDNING TIL ANSØGERE OM RETSHJÆLP OG MODEL TIL ANSØGNING OM RETSHJÆLP

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

ANSØGNING OM RETSHJÆLP

VEJLEDNING TIL ANSØGERE OG MODEL TIL ANSØGNING OM RETSHJÆLP

I. VEJLEDNING TIL ANSØGERE OM RETSHJÆLP (1)

A. Relevante retsforskrifter

1. Personalerettens kompetence

Formaliteten for Personaleretten

Ansøgeren bør være opmærksom på følgende bestemmelser:

—	artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106A Euratom finder anvendelse på Euratomtraktaten samt artikel 1 i bilag I til statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende Personalerettens kompetence

—	tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og 91, der præciserer visse betingelser for, at en sag kan antages til realitetsbehandling ved Personaleretten.

2. Relevante retsforskrifter om retshjælp

Bestemmelserne om retshjælp findes i procesreglementet.

Af disse bestemmelser fremgår særligt følgende:

a. Betingelser for tildeling af retshjælp

—	Personer, som på grund af deres økonomiske situation helt eller delvist er ude af stand til at betale omkostningerne i forbindelse med juridisk bistand og repræsentation ved Personaleretten, er berettigede til retshjælp (procesreglementets artikel 110, stk. 1, første afsnit).

—	Den økonomiske situation vurderes på grundlag af objektive forhold, såsom indkomst, formue og familiemæssige forhold (procesreglementets artikel 110, stk. 1, andet afsnit).

—	Ansøgningen om retshjælp skal indeholde alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgerens økonomiske situation, såsom en attest udstedt af en national myndighed som dokumentation for ansøgerens økonomiske forhold (procesreglementets artikel 111, stk. 3, første afsnit).

—	Ansøgning om retshjælp kan indgives før anlæggelsen af søgsmålet, eller mens søgsmålet verserer. Der er ikke advokattvang i forbindelse med ansøgningen (procesreglementets artikel 111, stk. 1).

—

Hvis ansøgningen indgives inden anlæggelsen af søgsmålet, skal ansøgeren give en kortfattet fremstilling af søgsmålets genstand, de faktiske omstændigheder og den argumentation, der vil blive anført til støtte for søgsmålet. Dette dokumenteres i bilag vedlagt ansøgningen (procesreglementets artikel 111, stk. 3, andet afsnit).

—	Der gives afslag på retshjælp, hvis det synes åbenbart, at den sag, hvortil der er søgt om retshjælp, ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet, eller hvis Personaleretten åbenbart ikke har kompetence til at påkende sagen (procesreglementets artikel 110, stk. 2, første afsnit).

—	Såfremt de forhold, der blev lagt til grund ved bevillingen af retshjælp, ændres i løbet af sagen, kan retsformanden af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde bevillingen efter at have hørt den pågældende (procesreglementets artikel 114).

—	Ansøgningen om retshjælp skal indgives i overensstemmelse med den model, som er tilgængelig på Personalerettens websted, og som er en del af denne vejledning (procesreglementets artikel 111, stk. 2).

b. Procedure

—

Foreslår den pågældende ikke selv en advokat, eller er der ikke grundlag for at godkende hans valg, sender justitssekretæren en kopi af kendelsen, hvorved der bevilges retshjælp, og en genpart af ansøgningen til den i tillægsreglementet til Domstolens procesreglement nævnte kompetente myndighed i den berørte stat. Den advokat, der skal repræsentere ansøgeren, udpeges under hensyntagen til de af denne myndighed fremsendte forslag (procesreglementets artikel 112, stk. 3, andet afsnit).

—

Indgivelse af en ansøgning om retshjælp udsætter fristen for anlæggelse af søgsmålet indtil datoen for meddelelsen af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen, eller, når der ikke er udpeget en advokat, der skal repræsentere den pågældende under kendelsen, indtil forkyndelsen af den kendelse, hvorved den advokat, der skal repræsentere ansøgeren, udpeges (procesreglementets artikel 112, stk. 5).

c. Delvis retshjælp

Kendelsen, hvorved der bevilges retshjælp, kan fastsætte størrelsen af det beløb, der udbetales til den advokat, som er udpeget til at repræsentere ansøgeren, eller en øvre grænse for advokatens udlæg og salær, der som udgangspunkt ikke kan overskrides. I kendelsen kan ansøgeren under hensyn til sin økonomiske situation pålægges at afholde en del af de i procesreglementets artikel 110, stk. 1, anførte omkostninger (procesreglementets artikel 112, stk. 4).

d. Afholdelse af sagsomkostninger

—

Såfremt retshjælpsmodtageren i henhold til den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, pålægges at bære sine egne omkostninger, fastsætter retsformanden ved begrundet endelig kendelse størrelsen af det beløb til dækning af advokatens udlæg og salær, som skal afholdes af Personalerettens kasse (procesreglementets artikel 113, stk. 2).

—

Såfremt Personaleretten i den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, har pålagt en anden part at afholde retshjælpsmodtagerens omkostninger, er den anden part forpligtet til at erstatte den af Personalerettens kasse forskudsvis udbetalte retshjælp (procesreglementets artikel 113, stk. 3, første afsnit).

—

Taber retshjælpsmodtageren sagen, kan Personaleretten i forbindelse med, at der i den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, træffes afgørelse om omkostningerne, beslutte, at en eller flere andre af sagens parter bærer deres egne omkostninger, såfremt dette findes rimeligt, eller at omkostningerne helt eller delvist afholdes af Personalerettens kasse som retshjælp (procesreglementets artikel 113, stk. 4).

B. Fremgangsmåde ved indgivelse af ansøgning om retshjælp

I overensstemmelse med punkt 47 i de praktiske anvisninger til parterne skal modellen til ansøgning om retshjælp anvendes ved indgivelse af en ansøgning om retshjælp. Der vil ikke blive taget hensyn til en ansøgning om retshjælp, der indgives på anden måde end ved at anvende modellen.

Som anført i punkt 48 i de praktiske anvisninger til parterne, kan en ansøgning om retshjælp kun indleveres via e-Curia af den advokat, der repræsenterer parten, der ansøger om retshjælp.

Fremsendes ansøgningen om retshjælp i papirform, kan der foretages fremsendelse pr. telefax forud for fremsendelsen af originaleksemplaret. I så fald tages datoen for fremsendelsen pr. telefax i betragtning med henblik på udsættelse af søgsmålsfristen, forudsat at originaleksemplaret kommer frem til Personaleretten inden for ti dage fra fremsendelsen pr. telefax.

Ansøgningen om retshjælp i original skal være underskrevet af ansøgeren selv eller af dennes advokat. I mangel heraf vil ansøgningen ikke blive behandlet, og dokumentet vil blive tilbagesendt. Indleveres ansøgningen via e-Curia af ansøgerens advokat, er advokatens underskrift dog ikke påkrævet.

Såfremt ansøgningen om retshjælp indgives af ansøgerens advokat, før stævningen er indleveret, skal ansøgningen være ledsaget af dokumenter, som godtgør, at advokaten har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, der er part i EØS.

C. Virkningen af, at en forskriftsmæssig ansøgning om retshjælp indleveres inden anlæggelse af søgsmålet

En forskriftsmæssig ansøgning om retshjælp, som indgives før anlæggelse af søgsmålet, udsætter søgsmålsfristen, indtil datoen for forkyndelse af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen, eller den kendelse, hvorved der udpeges en advokat til at repræsentere ansøgeren. Søgsmålsfristen løber ikke i den periode, hvor ansøgningen om retshjælp behandles af Personaleretten. Det tilrådes at indgive ansøgningen i god tid, således at den tilbageværende del af fristen for at anlægge søgsmålet ikke er for kort.

D. Indholdet af ansøgningen om retshjælp og bilag

1. Ansøgerens økonomiske situation

Ansøgningen skal ledsages af alle oplysninger og bilag, som gør det muligt at vurdere ansøgerens økonomiske situation på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, såsom en attest fra en kompetent national myndighed som dokumentation for denne økonomiske situation.

Disse bilag kan f.eks. være:

—	attester fra socialkontorer eller fra arbejdsløshedskasse

—	selvangivelser eller årsopgørelser

—

lønsedler

—	kontoudtog.

Højtidelige erklæringer udfyldt og underskrevet af ansøgeren udgør ikke et tilstrækkeligt bevis for, at ansøgeren helt eller delvist ikke er i stand til at betale omkostningerne forbundet med retssagen.

De oplysninger, der angives i ansøgningen om retshjælp vedrørende ansøgerens økonomiske situation, og de bilag, der indgives til støtte for disse oplysninger, tjener til at give et fuldt billede af ansøgerens økonomiske situation.

Ansøgeren skal være opmærksom på, at han ikke kun skal give Personaleretten oplysninger om hans indtægter, men at han ligeledes skal give Personaleretten oplysninger, der gør det muligt at vurdere hans formue.

En ansøgning, som ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at ansøgeren ikke er i stand til at betale omkostningerne forbundet med retssagen, vil blive afvist.

Ansøgeren er forpligtet til hurtigst muligt at gøre Personaleretten opmærksom på alle ændringer i hans økonomiske situation, som kan begrunde anvendelsen af procesreglementets artikel 114, hvorefter retsformanden, såfremt de forhold, der blev lagt til grund ved bevillingen af retshjælp, ændres i løbet af sagen, af egen drift eller efter anmodning kan tilbagekalde bevillingen efter at have hørt ansøgeren.

2. Den påtænkte sags genstand, sagens omstændigheder og argumentation til støtte for påstanden

Hvis ansøgningen om retshjælp indgives inden anlæggelsen af søgsmålet, skal ansøgeren give en kortfattet fremstilling af søgsmålets genstand, de faktiske omstændigheder og den argumentation, der vil blive anført til støtte for søgsmålet. Modellen til ansøgning om retshjælp indeholder en rubrik hertil.

Der skal vedlægges kopi af alle bilag, som er nødvendige for at kunne vurdere, om det fremtidige søgsmål kan antages til realitetsbehandling eller er ubegrundet. Det kan f.eks. dreje sig om:

—	i givet fald, den akt, som sagsøgeren ønsker annulleret

—	i givet fald, klagen i den i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, omhandlede forstand og den afgørelse, som indeholder svaret på klagen, med angivelse af datoen for klagens indgivelse og afgørelsens meddelelse

—	i givet fald, ansøgningen i den i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 1, omhandlede forstand og den afgørelse, som indeholder svaret på ansøgningen, med angivelse af datoen for ansøgningens indgivelse og afgørelsens meddelelse

—	korrespondancen med den fremtidige sagsøgte.

3. Andre nyttige præciseringer

Originaler vil ikke blive returneret. Ansøgeren rådes således til at indlevere kopier af bilagene.

En ansøgning kan ikke efterfølgende suppleres af tilføjelser. Sådanne tilføjelser vil, dersom de bliver indgivet, uden at Personaleretten har anmodet herom, blive tilbagesendt. Det er derfor vigtigt at samle alle de nødvendige oplysninger i ansøgningen om retshjælp og at vedlægge kopier af alle dokumenter, som er egnede til at dokumentere disse oplysninger. I undtagelsestilfælde vil bilag til dokumentation for ansøgerens trangssituation blive godtaget senere, dersom der foreligger en passende forklaring på bilagenes sene fremkomst.

Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i modellen til ansøgning om retshjælp, kan den pågældende rubrik suppleres med et hvidt ark papir, der vedlægges ansøgningen.

II. MODEL TIL ANSØGNING OM RETSHJÆLP

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

(1) Denne vejledning er en integrerende del af modellen til ansøgning om retshjælp. Oplysningerne heri stammer fra Personalerettens procesreglement og praktiske anvisninger til parterne.