6.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 133/1

(1)

Der findes en række globale, nationale, regionale og proprietære standarder for elektronisk fakturering, som i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne. Ingen af disse standarder har forrang, og de fleste af dem er ikke interoperable indbyrdes.

(2)

Da der mangler en fælles standard, beslutter medlemsstaterne at udvikle deres egne tekniske løsninger baseret på de enkelte nationale standarder, når de fremmer anvendelsen af eller gør det obligatorisk at anvende elektroniske fakturaer i forbindelse med offentlige udbud. Det betyder, at antallet af forskellige standarder, der eksisterer sideløbende i medlemsstaterne, er stigende og forventes fortsat at stige i fremtiden.

(3)

De mange forskellige ikkeinteroperable standarder medfører en overdreven kompleksitet, retlig usikkerhed og yderligere driftsomkostninger for de økonomiske aktører, der anvender elektroniske fakturaer på tværs af medlemsstaterne. Økonomiske aktører, der ønsker at gennemføre tværnationale udbudsaktiviteter, er ofte nødt til at overholde en ny elektronisk faktureringsstandard, hver gang de får adgang til et nyt marked. Idet de afskrækker økonomiske aktører fra at udøve tværnationale udbudsaktiviteter, udgør de forskellige retlige og tekniske krav i forbindelse med elektroniske fakturaer hindringer for markedsadgangen ved tværnationale offentlige udbud og virker som handelshindringer Dermed indskrænkes de grundlæggende friheder, hvilket har en direkte virkning på, hvordan det indre marked fungerer.

(4)

Disse hindringer for handel inden for Unionen vil sandsynligvis blive større i fremtiden, når der udvikles flere nationale og proprietære standarder, der ikke er interoperable, og når anvendelsen af elektroniske fakturaer inden for offentlige udbud bliver mere almindelig eller gøres obligatorisk i medlemsstaterne

(5)

De tværnationale handelshindringer, der skyldes flere parallelle retlige krav og tekniske standarder i forbindelse med elektronisk fakturering og manglen på interoperabilitet, bør fjernes eller reduceres. For at nå dette mål bør der udvikles en fælles europæisk standard for den semantiske datamodel til kerneelementerne i en elektronisk faktura (»den europæiske standard for elektronisk fakturering«). Standarden bør fastsætte og beskrive de kerneelementer, som en elektronisk faktura altid skal indeholde, og dermed gøre det lettere at sende og modtage elektroniske fakturaer mellem systemer, som er baseret på forskellige tekniske standarder. Forudsat at de ikke er i strid med denne europæiske standard, bør standarden hverken erstatte eksisterende nationale standarder eller begrænse anvendelsen heraf, og det bør være muligt fortsat at anvende dem sideløbende med den europæiske standard.

(6)

Ved at sikre en semantisk interoperabilitet og forbedre retssikkerheden vil dette direktiv fremme indførelsen af elektronisk fakturering inden for offentlige udbud og derved gøre det muligt for medlemsstaterne, de ordregivende myndigheder, de ordregivende enheder og de økonomiske aktører at skabe betydelige fordele i form af besparelser, miljømæssig indvirkning og en reduktion af den administrative byrde.

(7)

Fordelene ved elektronisk fakturering maksimeres, når genereringen, afsendelsen, transmissionen, modtagelsen og behandlingen af en faktura kan automatiseres fuldstændigt. Derfor bør kun maskinlæsbare fakturaer, som modtageren kan behandle automatisk og digitalt, betragtes som værende i overensstemmelse med den europæiske standard for elektronisk fakturering. En ren billedfil bør ikke kunne betragtes som en elektronisk faktura i henhold til dette direktiv.

(8)

Målet med interoperabilitet er at sikre, at oplysninger kan forelægges og behandles på en ensartet måde i de forskellige forretningssystemer, uanset deres teknologi, applikation eller platform. Fuld interoperabilitet omfatter interoperabilitet på tre forskellige planer: med hensyn til fakturaens indhold (semantik), det anvendte format eller sprog (syntaks) og transmissionsmetoden. Semantisk interoperabilitet indebærer, at den elektroniske faktura indeholder en vis mængde nødvendige oplysninger, og at den nøjagtige betydning af de udvekslede oplysninger bevares og forstås på utvetydig vis uafhængigt af den fysiske præsentations- eller transmissionsform. Syntaktisk interoperabilitet betyder, at dataelementerne i en elektronisk faktura præsenteres i et format, der kan udveksles direkte mellem afsender og modtager og behandles automatisk. Syntaktisk interoperabilitet kan sikres på to måder, nemlig ved anvendelse af en fælles syntaks eller ved hjælp af mapping mellem forskellige syntakser.

(9)

Der anvendes en lang række syntakser. Syntaktisk interoperabilitet sikres i stadig større omfang ved hjælp af mapping. Denne metode er effektiv, såfremt fakturaen indeholder alle de nødvendige dataelementer på det semantiske plan, og hvis disse er utvetydige. Da dette ofte ikke er tilfældet, er der behov for en indsats for at sikre interoperabiliteten på det semantiske plan. For yderligere at forenkle anvendelsen af elektronisk fakturering og for at reducere omkostningerne bør et af målene på lang sigt være at begrænse antallet af anvendte syntakser, fortrinsvis ved at fokusere på de mest udbredte.

(10)

Standardiseringen af elektronisk fakturering supplerer også bestræbelserne på at fremme anvendelsen af e-udbud, som afspejlet i de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (5).

(11)

Det Europæiske Råd anførte i sine konklusioner den 28. og 29. juni 2012 og den 24. oktober 2013, at der bør gives prioritet til foranstaltninger, der sigter mod en yderligere udvikling af tværnational onlinehandel og modernisering af de offentlige forvaltninger, herunder en lettelse af overgangen til elektronisk fakturering og en hurtig gennemførelse heraf.

(12)

I sin beslutning af 20. april 2012 henviste Europa-Parlamentet til den markedsfragmentation, der skyldes nationale bestemmelser om elektronisk fakturering, understregede de væsentlige fordele, som elektronisk fakturering medfører, og fremhævede betydningen af retssikkerhed, et klart teknisk miljø og åbne og interoperable løsninger for elektronisk fakturering, der bygger på fælles retlige krav, forretningsprocesser og tekniske standarder. Af disse grunde opfordrede Europa-Parlamentet til at gøre elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud obligatorisk senest i 2016.

(13)

Det Europæiske Multistakeholderforum for Elektronisk Fakturering (e-fakturering), der blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 2. november 2010 (6), vedtog med enstemmighed en anbefaling om anvendelsen af en semantisk datamodel til støtte for interoperabilitet i forbindelse med elektronisk fakturering i oktober 2013.

(14)

Dette direktiv bør gælde for elektroniske fakturaer, der er modtaget af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, og som er udstedt som følge af en gennemførelse af kontrakter, der er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (8), direktiv 2014/24/EU eller direktiv 2014/25/EU. Det er kun elektroniske fakturaer udstedt af den økonomiske aktør, der har fået tildelt den offentlige kontrakt eller koncessionskontrakten (hovedentreprenøren), der bør være omfattet af dette direktiv. Når medlemsstater i henhold til artikel 71 i direktiv 2014/24/EU og artikel 88 i direktiv 2014/25/EU træffer bestemmelse om direkte betaling til underentreprenører, bør de ordninger, der skal fastsættes i udbudsdokumenterne, imidlertid indeholde bestemmelser om, hvorvidt der anvendes elektronisk fakturering i forbindelse med betalinger til underleverandører. Det bør præciseres, at når en kontrakt tildeles en sammenslutning af økonomiske aktører, gælder dette direktiv for elektroniske fakturaer, der både udstedes af sammenslutningen, og af de enkelte økonomiske aktører.

(15)

Dette direktiv bør også finde anvendelse, når koncessionskontrakter, der involverer betalinger, kræver, at den økonomiske aktør, som har fået tildelt kontrakten, udsteder fakturaer. Udtrykket »koncessioner« er defineret i artikel 5, nr. 1), i direktiv 2014/23/EU. Genstanden for koncessionskontrakter er udbud af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser gennem en koncession, som består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne eller i denne ret sammen med betaling af en pris.

(16)

Dette direktiv er underlagt artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette direktiv finder ikke anvendelse på elektroniske fakturaer, der er udstedt som følge af opfyldelsen af kontrakter (som er erklæret hemmelige eller ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger), og som er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2014/23/EU, direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU i medfør af henholdsvis artikel 10, stk. 6, artikel 15, stk. 3, og artikel 24, stk. 3, deri. På samme betingelser bør der fastsættes en særlig udelukkelse i dette direktiv for elektroniske fakturaer, der er udstedt som følge af opfyldelsen af sådanne kontrakter (som er erklæret hemmelige eller ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger), og som henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF.

(17)

Definitionerne i dette direktiv bør være i overensstemmelse med anden EU-lovgivning om offentlige udbud.

(18)

Kommissionen bør anvende de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (9) for at anmode den relevante europæiske standardiseringsorganisation om at udarbejde en europæisk standard for elektronisk fakturering. I henhold til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1025/2012 falder Kommissionens afgørelse om en sådan anmodning ind under undersøgelsesproceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(19)

Den europæiske standard for elektronisk fakturering bør bygge på eksisterende tekniske specifikationer, der er udviklet inden for rammerne af europæiske standardiseringsorganisationer, som f.eks. CEN (CWA 16356-MUG og CWA 16562-CEN BII), og bør tage hensyn til andre relevante tekniske specifikationer, der er udviklet inden for rammerne af internationale standardiseringsorganisationer, som f.eks. UN/CEFACT (CII v. 2.0) og ISO (finansiel faktura baseret på ISO 20022 om metoder). I forbindelse med gennemførelse af anmodningen om standardisering bør den relevante europæiske standardiseringsorganisation også tage hensyn til storskalapilotprojekterne, der gennemføres inden for rammerne af det politiske program til støtte for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt andre relevante organers og organisationers tekniske specifikationer vedrørende elektronisk fakturering, hvis anvendelse er udbredt generelt inden for erhvervslivet. Den europæiske standard for elektronisk fakturering bør også være kompatibel med de eksisterende standarder for betaling for at kunne gøre det muligt at foretage automatisk behandling af betalinger.

(20)

Kommissionen bør i sin anmodning til den relevante europæiske standardiseringsorganisation kræve, at den europæiske standard for elektronisk fakturering skal være teknologineutral for at undgå konkurrenceforvridninger, at den skal være i overensstemmelse med relevante internationale standarder for elektronisk fakturering, så det undgås, at den udgør en teknisk hindring for adgangen til markedet for leverandører fra tredjelande og for at gøre det lettere for europæiske leverandører at sende elektroniske fakturaer til købere i tredjelande, og at den skal overholde Rådets direktiv 2006/112/EF (11). Eftersom elektroniske fakturaer kan indeholde personoplysninger, bør Kommissionen også kræve, at den europæiske standard for elektronisk fakturering tager hensyn til beskyttelsen af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (12) og principperne om indbygget databeskyttelse, proportionalitet og dataminimering. Ud over disse mindstekrav bør Kommissionen i sin anmodning til den relevante europæiske standardiseringsorganisation fastlægge yderligere krav til indholdet af den europæiske standard for elektronisk fakturering og en frist for dens vedtagelse.

(21)

For at sikre, at små og mellemstore virksomheder også kan få gavn af elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud, bør den europæiske standard for elektronisk fakturering give mulighed for at oprette brugervenlige systemer til elektronisk fakturering, dvs. systemer, som er letforståelige og letanvendelige. I denne sammenhæng bør der også tages hensyn til det faktum, at især små og mellemstore virksomheder samt mindre ordregivende myndigheder og ordregivende enheder råder over begrænsede menneskelige og finansielle ressourcer.

(22)

Den europæiske standard for elektronisk fakturering bør også kunne anvendes til handelstransaktioner mellem virksomheder. For at give private økonomiske aktører mulighed for at anvende den nye standard i deres indbyrdes forretningsrelationer bør Kommissionen derfor sikre, at standarden ikke udvikles på en måde, der udelukkende gør den egnet til anvendelse i forbindelse med offentlige udbud.

(23)

Fakturaer, der er udstedt af forskellige erhvervssektorer, kan betyde, at der skal medtages oplysninger, der er specifikke for disse sektorer. Et begrænset antal fælles standardelementer bør dog forefindes i alle fakturaer. Tilstedeværelsen af disse elementer er påkrævet til kontrol af, om fakturaen på en korrekt måde afspejler de underliggende handelstransaktioner, og for at sikre, at fakturaen er retsgyldig. En liste over sådanne elementer, som kræves til momsformål, findes i direktiv 2006/112/EF. Den europæiske standard for elektronisk fakturering bør være kompatibel med dette sæt elementer.

(24)

Den europæiske standard for elektronisk fakturering bør definere semantiske dataelementer, der især henviser til supplerende data om sælger og køber, procesidentifikatorer, fakturakendetegn og -specifikationer, leveringsoplysninger samt betalingsoplysninger og -vilkår. Kerneelementerne i en elektronisk faktura bør medtages i hver enkelt elektronisk faktura. Dette bør sikre en klar og ensartet anvendelse af elektronisk fakturering.

(25)

Afsenderen af en elektronisk faktura bør fortsat have mulighed for at garantere ægtheden af fakturaens oprindelse og integriteten af dens indhold ved hjælp af flere forskellige metoder, herunder ved hjælp af en elektronisk signatur, men når det drejer sig om at sikre overholdelse af direktiv 2006/112/EF bør den europæiske standard for elektronisk fakturering ikke som et af elementerne indeholde et krav om elektronisk signatur.

(26)

For at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger og byrder for de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder bør den relevante europæiske standardiseringsorganisation anmodes om at udarbejde en liste med et begrænset antal syntakser, som er i overensstemmelse med den europæiske standard for elektronisk fakturering. Denne liste bør ikke udgøre en del af den europæiske standard for elektronisk fakturering. De opstillede syntakser skal allerede anvendes i vid udstrækning og med godt resultat af de økonomiske aktører og de ordregivende myndigheder. For at gøre det lettere og hurtigere for medlemsstaterne at gennemføre syntakserne bør den relevante europæiske standardiseringsorganisation anmodes om at opgive passende syntaktiske bindinger fra den europæiske standard for elektronisk fakturering for alle de syntakser, der er opstillet i listen. Syntaktiske bindinger er retningslinjer for, hvordan standarden kan repræsenteres i de forskellige syntakser. Denne standardiseringspublikation bør supplere den europæiske standard for elektronisk fakturering og de opstillede syntakser.

(27)

For at lette anvendelsen af den europæiske standard for elektronisk fakturering bør den europæiske standardiseringsorganisation også anmodes om at udarbejde retningslinjer vedrørende transmissionsinteroperabilitet. Disse retningslinjer bør ikke udgøre en del af den europæiske standard for elektronisk fakturering eller være bindende for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

(28)

Forud for indførelsen i medlemsstaterne af den europæiske standard for elektronisk fakturering bør den praktiske anvendelse af standarden testes i tilstrækkelig grad. Denne vurdering bør ske i løbet af processen for udarbejdelse af standarden. Vurderingen bør inddrage slutbrugerne og især omhandle aspekter vedrørende praktisk anvendelighed og brugervenlighed samt godtgøre, at standarden kan gennemføres på en omkostningseffektiv og forholdsmæssigt afpasset måde.

(29)

Hvis den europæiske standard for elektronisk fakturering og den liste over syntakser, der er i overensstemmelse med standarden, og som er udarbejdet af den relevante europæiske standardiseringsorganisation, opfylder kravene i Kommissionens anmodning til den europæiske standardiseringsorganisation, og hvis standarden er blevet testet, offentliggøres henvisningerne til den europæiske standard for elektronisk fakturering og listen over syntakser i Den Europæiske Unions Tidende.

(30)

Bestemmelserne om udvikling af standarden og de andre standardiseringspublikationer, der er fastsat i dette direktiv, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1025/2012. For at tage hensyn til dette direktivs særlige karakter er det imidlertid hensigtsmæssigt at fastsætte, at afgørelser om at offentliggøre eller ikke at offentliggøre henvisningerne til standarden og listen over syntakser eller om at offentliggøre dem med begrænsninger vedtages efter undersøgelsesproceduren. Dette bør dog ikke berøre anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1025/2012 vedrørende formelle indsigelser mod harmoniserede standarder.

(31)

De europæiske standardiseringsorganisationer foretager regelmæssig gennemgang og opdatering af standarderne for at tage hensyn til den teknologiske udvikling. I lyset af den hurtige udvikling i ikt-sektoren bør Kommissionen også have mulighed for at anmode om, at den relevante europæiske standardiseringsorganisation reviderer og opdaterer den europæiske standard for elektronisk fakturering for at tage hensyn til denne udvikling og sikre fortsat interoperabilitet.

(32)

For at reagere på den teknologiske udvikling eller markedskrav bør Kommissionen have mulighed for at vedtage en gennemførelsesretsakt med hensyn til revision og opdatering af listen over syntakser. I tilfælde af mere komplekse tilpasninger bør Kommissionen også have mulighed for at anmode om, at den relevante europæiske standardiseringsorganisation reviderer og opdaterer listen over syntakser.

(33)

Hvis Kommissionen anser det for nødvendigt for at sikre fuldstændig og fortsat interoperabilitet, for at tage hensyn til den teknologiske udvikling eller for at begrænse antallet af syntakser, der skal anvendes, bør den kunne gennemgå en liste over syntakser, der allerede er vedtaget. I forbindelse hermed bør Kommissionen tage hensyn til listen over syntakser, der er fastlagt, gennemgået og opdateret af den relevante europæiske standardiseringsorganisation.

(34)

Ved udløbet af gennemførelsesfristerne i dette direktiv bør de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder være forpligtet til at modtage og behandle elektroniske fakturaer, som er i overensstemmelse med den europæiske standard for elektronisk fakturering og med enhver af de syntakser på den liste, som Kommissionen har offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder bør derfor ikke afvise elektroniske fakturaer, der opfylder ovennævnte betingelser, udelukkende på grund af manglende overholdelse af andre krav (for eksempel nationale eller sektorspecifikke krav, eller supplerende tekniske krav af anden art), end dem, der specifikt er omhandlet i dette direktiv. Andre nødvendige afvisningsgrunde, som vedrørende f.eks. kontraktlige betingelser, bør dog ikke berøres af denne forpligtelse. Forud for betaling af fakturaen bør de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder under alle omstændigheder frit kunne kontrollere, om indholdet af den elektroniske faktura afspejler den underliggende handelstransaktion korrekt (f.eks. om fakturabeløbet er korrekt), og om fakturaen er blevet udstedt til den rette modtager. Forpligtelsen til ikke at afvise elektroniske fakturaer i henhold til dette direktiv berører ikke Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2011/7/EU (13).

(35)

Dette direktiv bør kun forpligte modtagerne af en faktura, dvs. de ordregivende myndigheder, indkøbscentralerne og de ordregivende enheder til at acceptere og behandle elektroniske fakturaer. Dette direktiv bør ikke berøre afsenderens ret til at vælge, om han vil sende sin faktura via den europæiske standard for elektronisk fakturering, nationale eller andre tekniske standarder eller i papirformat. Dette direktiv bør dog ikke forhindre medlemsstaterne i at kræve, at der kun sendes elektroniske fakturaer i forbindelse med offentlige udbud. Vælger afsenderen at sende sin faktura via den europæiske standard for elektronisk fakturering, bør modtagerens forpligtelse til at modtage og behandle den kun gælde, hvis fakturaen er udarbejdet i en af de syntakser, der er medtaget på listen over syntakser offentliggjort af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende. Dette bør ikke berøre afsenderens mulighed for at benytte sig af en tredjemands tjenester for at omsætte sin egen syntaks til en af syntakserne på listen.

(36)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14) og afgav udtalelse den 11. november 2013 (15). I sin udtalelse offentliggjorde han anbefalinger til sikring af et passende databeskyttelsesniveau i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv. Der bør tages hensyn til disse anbefalinger ved udarbejdelsen af den europæiske standard for elektronisk fakturering og i forbindelse med de ordregivende myndigheders og de ordregivende enheders behandling af personoplysninger. Det skal især gøres klart, at den eksisterende databeskyttelseslovgivning også finder anvendelse på elektronisk fakturering, og at offentliggørelsen af personoplysninger af hensyn til gennemsigtigheden og af regnskabsmæssige grunde skal tilgodese beskyttelsen af privatlivets fred.

(37)

Da direktiv 2006/112/EF indeholder bestemmelser om fakturering, herunder elektronisk fakturering, bør dets forbindelse med dette direktiv præciseres. Nærværende direktiv har et andet formål og et anvendelsesområde, der er forskelligt fra det i direktiv 2006/112/EF, og derfor berører det ikke de bestemmelser om anvendelsen af elektroniske fakturaer til momsformål, som er indeholdt deri. Navnlig vedrører artikel 232 i direktiv 2006/112/EF forholdet mellem handelspartnerne og har til formål at sikre, at modtageren ikke kan påtvinges afsenderens anvendelse af elektroniske fakturaer. Dette bør imidlertid ikke berøre medlemsstaternes ret til at pålægge de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder en forpligtelse til at modtage elektroniske fakturaer under visse omstændigheder.

(38)

For at give de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder mulighed for korrekt at udforme og træffe de tekniske foranstaltninger efter indførelsen af den europæiske standard for elektronisk fakturering og godkendelsen af listen over syntakser, som er nødvendige for at overholde dette direktiv, og i lyset af nødvendigheden af en hurtig gennemførelse af elektronisk fakturering, bør en gennemførelsesfrist på 18 måneder fra offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard for elektronisk fakturering og listen over syntakser i Den Europæiske Unions Tidende anses for berettiget. Uanset denne generelle gennemførelsesfrist og med henblik på at lette udbredelsen af elektronisk fakturering for visse ordregivende myndigheder såsom lokale og regionale ordregivende myndigheder og offentlige virksomheder, bør medlemsstaterne have lov til at udskyde anvendelsen af dette direktiv for ikkestatslige ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i indtil 30 måneder fra offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard for elektronisk fakturering og listen over syntakser i Den Europæiske Unions Tidende. Denne mulighed for at udskyde anvendelsen af kravene i dette direktiv bør ikke gælde for indkøbscentraler.

(39)

For at gøre det lettere for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at gennemføre kravene i dette direktiv bør Kommissionen sikre, at medlemsstaterne holdes fuldt og løbende underrettet om, hvordan arbejdet skrider frem med udviklingen af standarden og de andre standardiseringspublikationer, som de relevante europæiske standardiseringsorganisationer skal forestå. Det bør give medlemsstaterne mulighed for at udføre det nødvendige forberedende arbejde med henblik på at afslutte gennemførelsen inden for de vedtagne frister.

(40)

Da de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder vil kunne godkende elektroniske fakturaer, som opfylder andre standarder end den europæiske standard for elektronisk fakturering, og fakturaer i papirform, medmindre der findes andre bestemmelser i national lovgivning, indføres der ikke ved dette direktiv yderligere omkostninger eller byrder over for virksomheder, herunder mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (16). Kommissionen og medlemsstaterne bør endvidere gøre deres yderste for at mindske omkostningen ved den europæiske standard for elektronisk fakturering for brugerne heraf, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, således at udbredelsen af den lettes i hele Den Europæiske Union.

(41)

Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders, mindre ordregivende myndigheders og ordregivende enheders behov og yde den nødvendige støtte til alle ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og leverandører, således at den nye europæiske standard for elektronisk fakturering kan tages i anvendelse. Der bør desuden tilbydes uddannelsesforanstaltninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

(42)

For at lette de tekniske og proceduremæssige tilpasninger, der skal foretages af alle parter involveret i offentlige udbud for at sikre en vellykket gennemførelse af dette direktiv, bør medlemsstaterne om muligt stille støtte fra strukturfondene til rådighed for alle støtteberettigede ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og små og mellemstore virksomheder.

(43)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv og for udarbejdelsen, begrænsningen og gennemgangen af listen over syntakser tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne vedrørende listen over syntakser, eftersom de tjener til at lette anvendelsen af den europæiske standard for elektronisk fakturering og sikre interoperabilitet og hurtig reaktion på den teknologiske udvikling. Undersøgelsesproceduren bør også anvendes til vedtagelsen af gennemførelsesretsakter for så vidt angår indsigelser mod den europæiske standard for elektronisk fakturering, da sådanne retsakter kan have konsekvenser for forpligtelsen til at modtage og behandle elektroniske fakturaer.

(44)

Målene for dette direktiv, nemlig at fjerne markeds- og handelshindringer, der er en følge af de forskellige nationale bestemmelser og standarder, og sikre interoperabiliteten kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

—

den er teknologisk neutral

—

den er kompatibel med relevante internationale standarder for elektronisk fakturering

—

den tager hensyn til behovet for beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og til overholdelse af principperne om indbygget databeskyttelse, proportionalitet, dataminimering og formålsbegrænsning

—

den er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv 2006/112/EF

—

den gør det muligt at indføre praktiske, brugervenlige, fleksible og omkostningseffektive systemer til elektronisk fakturering

—

den tager hensyn til de små og mellemstore virksomheders, ikkestatslige ordregivende myndigheders og ordregivende enheders særlige behov

—

den er anvendelig til brug for handelstransaktioner mellem virksomheder.

a)

at offentliggøre eller ikke at offentliggøre henvisningerne til den pågældende europæiske standard for elektronisk fakturering og liste over syntakser i Den Europæiske Unions Tidende eller at offentliggøre henvisningerne med begrænsninger

b)

at opretholde, opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne til den pågældende europæiske standard for elektronisk fakturering og liste over syntakser i Den Europæiske Unions Tidende.

a)

opdatere eller revidere den europæiske standard for elektronisk fakturering

b)

opdatere eller revidere listen over syntakser offentliggjort af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.

a)

proces- og fakturaidentifikatorer

b)

faktureringsperiode

c)

sælgeroplysninger

d)

køberoplysninger

e)

oplysninger om betalingsmodtager

f)

oplysninger om sælgers fiskale repræsentant

g)

kontraktreference

h)

leveringsoplysninger

i)

betalingsinstrukser

j)

oplysninger om tillæg eller rabat

k)

vareoplysninger

l)

samlet fakturabeløb

m)

momsoplysninger.