14.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 74/65

(1)

Formålet med denne henstilling er at sikre, at levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder, uanset hvor i EU de er beliggende, har adgang til nationale insolvensordninger, som på et tidligt tidspunkt giver dem mulighed for at gennemføre en omstrukturering for at afværge konkurs og dermed sikre det størst mulige udbytte for virksomhedens kreditorer, medarbejdere og ejere og for økonomien som helhed. Denne henstilling tager desuden sigte på at sikre, at ærlige iværksættere overalt i EU kan få en ny chance.

(2)

De nationale konkurslovgivninger indeholder meget forskellige regler om, hvilke ordninger en skyldner i finansielle vanskeligheder har adgang til med henblik på at omstrukturere sin virksomhed. I nogle medlemsstater, hvor der kun findes begrænset adgang til sådanne ordninger, er virksomhederne først i stand til at omstrukturere på et relativt sent stadium og inden for rammerne af en formel konkursbehandling. I andre medlemsstater er der mulighed for en rekonstruktion på et tidligere tidspunkt, men procedurerne herfor er ikke altid så effektive som ønskeligt, eller de kan være mere eller mindre formelle, navnlig med hensyn til brug af udenretslige ordninger.

(3)

På samme måde er der også forskelle mellem de nationale regler, der har til formål at give iværksættere en ny chance, navnlig gennem sanering af den gæld, de har stiftet i forbindelse med deres virksomhed, og disse forskelle drejer sig især om gældssaneringens varighed og kriterierne for at opnå gældssanering.

(4)

Forskellene mellem de nationale omstruktureringsordninger og de regler, der giver hæderlige iværksættere en ny chance, fører til øgede omkostninger og usikkerhed om risikoen ved at investere i en anden medlemsstat, meget uensartede vilkår for lånoptagelse og forskelle i kreditorernes fyldestgørelse. Disse forskelle gør det vanskeligere at opstille og implementere omstruktureringsplaner for virksomhedskoncerner, der opererer på tværs af grænserne. På det mere generelle plan kan de virke som et negativt incitament for virksomheder, der ønsker at etablere sig i andre medlemsstater.

(5)

Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 (1) omhandler udelukkende spørgsmål om retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse, lovvalg og samarbejde ved grænseoverskridende konkurser. Kommissionens forslag til ændring af forordningen (2) har til formål at udvide forordningens anvendelsesområde til også at omfatte forebyggende ordninger, der tager sigte på at redde økonomisk levedygtige skyldnere fra konkurs og give iværksættere en ny chance. Dette ændringsforslag løser imidlertid ikke problemet med forskellene mellem disse ordninger i de enkelte medlemsstaters nationale ret.

(6)

Den 15. november 2011 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning (3) om insolvensbehandling. Den indeholder henstillinger om en harmonisering af en række specifikke aspekter af medlemsstaternes konkurslovgivning, bl.a. betingelserne for opstilling af omstruktureringsplaner og deres virkninger og indhold.

(7)

I sin meddelelse om en akt for det indre marked II (4) af 3. oktober 2012 bebudede Kommissionen, at den som et af de vigtigste skridt ville gennemføre en modernisering af EU’s insolvensregler for at give virksomhederne bedre muligheder for at overleve og give iværksættere en ny chance. Kommissionen meddelte, at den ville undersøge, hvordan de nationale konkurslovgivninger kunne bringes til at fungere bedre, så der skabes lige vilkår for virksomheder, iværksættere og privatpersoner i det indre marked.

(8)

I sin meddelelse om en ny europæisk tilgang til konkurs og insolvens (5) af 12. december 2012 pegede Kommissionen på en række områder, hvor forskelle mellem de nationale konkurslovgivninger kan hæmme etableringen af et effektivt indre marked. Den understregede, at hvis der bliver skabt lige vilkår på disse områder, vil det føre til øget tillid til de andre medlemsstaters systemer hos virksomheder, iværksættere og privatpersoner, bedre adgang til kredit og øget investeringslyst.

(9)

Den 9. januar 2013 vedtog Kommissionen en handlingsplan for iværksætterkultur 2020 (6), hvori medlemsstaterne bl.a. opfordres til så vidt muligt at afkorte gældssanerings- og afviklingstiden for ærlige iværksættere efter konkurs til højst tre år ved udgangen af 2013 og at tilbyde virksomhederne støtte til tidlig omstrukturering, rådgivning om afværgelse af konkurs og støtte til rekonstruktion af små og mellemstore virksomheder.

(10)

Flere medlemsstater er for øjeblikket i gang med at gennemgå deres nationale konkurslovgivning med henblik på at forbedre mulighederne for at afværge virksomhedskonkurser og give iværksættere en ny chance. For at styrke det indre markeds funktion er det derfor ønskeligt at fremme sammenhængen mellem disse og eventuelle fremtidige nationale initiativer.

(11)

Der er behov for at fremme en bedre sammenhæng mellem de nationale konkursregler for at mindske de forskelle og mangler, som lægger hindringer i vejen for en tidlig omstrukturering af kriseramte levedygtige virksomheder, og åbne mulighed for at give ærlige iværksættere en ny chance for derved at mindske omkostningerne både for skyldnere og kreditorer. Hvis de nationale konkursregler blev gjort mere ensartede og effektive, vil alle typer kreditorer og investorer kunne sikres det størst mulige udbytte, ligesom det vil virke fremmende for lysten til at investere i andre lande. En bedre sammenhæng vil også lette omstrukturering af koncerner, uanset hvor i EU koncernvirksomhederne er etableret.

(12)

En fjernelse af hindringerne for en effektiv omstrukturering af levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder vil desuden komme hele økonomien til gode. Hvis der åbnes bedre muligheder for at give iværksættere en ny chance, vil det også føre til et øget antal selvstændigt erhvervsdrivende i medlemsstaterne. Endvidere vil effektive insolvensregler fremme en bedre vurdering af de risici, der er forbundet med långivning og lånoptagelse, og en mere gnidningsløs tilpasningsproces i de mest gældtyngede virksomheder og dermed mindske de økonomiske og samfundsmæssige omkostninger ved den nødvendige gældsafvikling.

(13)

En mere kohærent tilgang på EU-plan vil være til gavn for små og mellemstore virksomheder, der ikke har de fornødne ressourcer til at gennemføre bekostelige omstruktureringer og drage fordel af de mere effektive rekonstruktionsordninger, der findes i nogle medlemsstater.

(14)

Også skattemyndighederne har en interesse i, at der findes effektive omstruktureringsordninger for levedygtige virksomheder. Ved implementeringen af denne henstilling bør medlemsstaterne kunne iværksætte foranstaltninger, der sikrer opkrævning og inddrivelse af skatteindtægter under overholdelse af de generelle retfærdighedsprincipper, og sætte effektivt ind mod skattesvig, skatteunddragelse og misbrug.

(15)

Denne henstilling bør ikke finde anvendelse på forsikringsselskaber, kreditinstitutter og investeringsselskaber samt institutter for kollektiv investering, centrale modparter, værdipapircentraler og andre finansielle institutioner, der er underlagt særlige genopretnings- og afviklingsregler, hvor de nationale tilsynsmyndigheder har vidtrækkende indgrebsbeføjelser. Selv om private forbrugeres gældsætning og konkurs ikke falder ind under denne henstillings anvendelsesområde, opfordres medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at anvende den også på forbrugere, da nogle af de principper, der opstilles i denne henstilling, også kan være relevante for private forbrugere.

(16)

Omstruktureringsordninger bør sætte skyldnere i stand til at løse deres økonomiske problemer på et så tidligt stadium, at det er muligt at afværge konkurs og videreføre virksomheden. For at undgå enhver potentiel risiko for misbrug af ordningerne bør der imidlertid være sandsynlighed for, at skyldners økonomiske problemer kan føre til insolvens, og omstruktureringsplanen må være egnet til at afværge skyldners insolvens og sikre virksomhedens overlevelse.

(17)

For at gøre de nationale omstruktureringsordninger mere effektive, hurtigere og mindre bekostelige, bør de omfatte smidige procedurer, der åbner mulighed for kun at inddrage retten i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for at sikre kreditorernes interesser og tilgodese andre parter, der kan tænkes at blive berørt. For at undgå unødige omkostninger og som en konsekvens af, at ordningen iværksættes på et tidligt tidspunkt, bør skyldnere f.eks. i princippet bevare rådigheden over deres aktiver, og udpegelse af en mægler eller tilsynsførende bør ikke være obligatorisk, men ske fra sag til sag.

(18)

En skyldner bør kunne anmode retten om at udsætte individuel kreditorforfølgning og stille konkursbegæringer fra kreditorer i bero, når disse skridt kan vanskeliggøre forhandlingerne og svække udsigterne til en rekonstruktion af skyldners virksomhed. På baggrund af erfaringerne fra de seneste reformer i medlemsstaterne bør der dog for at sikre den rette balance mellem hensynet til skyldners og kreditorernes interesser i første omgang højst indrømmes udsættelse i fire måneder.

(19)

Det er nødvendigt at kræve, at omstruktureringsplanen skal være stadfæstet af retten, for derved at sikre, at indskrænkningen af kreditorernes rettigheder står i et rimeligt forhold til de fordele, der opnås med omstruktureringen, og at kreditorerne har adgang til effektive retsmidler, i fuld overensstemmelse med den ret til at drive virksomhed og ejendomsret, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Retten bør derfor ikke stadfæste en omstruktureringsplan, hvis den tilstræbte omstrukturering må antages at kunne resultere i, at dissentierende kreditorer opnår en ringere fyldestgørelse, end hvis der ikke blev gennemført en omstrukturering.

(20)

Virkningerne af en konkurs, især den deraf følgende stigmatisering, dens juridiske konsekvenser og den fortsat manglende betalingsevne, afholder mange fra at etablere sig som iværksættere eller søge at opnå en ny chance, selv om alt tyder på, at der er større chancer for, at en iværksætter, der er gået konkurs en gang, får bedre held med sig anden gang. Der bør derfor sættes ind på at mindske de negative virkninger, en konkurs har for iværksættere, ved at åbne mulighed for en fuld gældssanering efter et nærmere fastsat antal år —

1.

Formålet med denne henstilling er at tilskynde medlemsstaterne til at indføre ordninger, der åbner mulighed for en effektiv omstrukturering af levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder og kan give iværksættere en ny chance for derigennem at fremme iværksætterlysten, investeringslysten og beskæftigelsen og bidrage til at mindske de hindringer, der ligger i vejen for et velfungerende indre marked.

2.

Formålet med at mindske disse hindringer er navnlig:

3.

Denne henstilling indeholder minimumsstandarder for

4.

Ved gennemførelsen af denne henstilling bør medlemsstaterne kunne træffe passende og effektive foranstaltninger til at sikre opkrævning og inddrivelse af skatter, navnlig i tilfælde af skattesvig, skatteunddragelse og misbrug.

5.

I denne henstilling forstås ved:

a)   »skyldner«: enhver fysisk eller juridisk person, der er i økonomiske vanskeligheder med sandsynlighed for insolvens

b)   »omstrukturering«: ændring af sammensætningen af, vilkårene for eller strukturen i skyldners aktiver og passiver eller en kombination heraf, med det formål at sætte skyldner i stand til helt eller delvis at videreføre sin drift

c)   »udsættelse af individuel kreditorforfølgning«: en af retten påbudt udsættelse af en kreditors forfølgning af et krav mod en skyldner

d)   »ret«: en medlemsstats retter og ethvert andet organ, som af medlemsstaten har fået tillagt retslig kompetence til behandling af konkursafværgende ordninger, og hvis afgørelser kan appelleres eller ankes til en domstol.

6.

Skyldnere bør have adgang til en ordning, der sætter dem i stand til at omstrukturere deres virksomhed med henblik på at undgå insolvens. Sådanne ordninger bør indeholde følgende elementer:

7.

Omstruktureringsforløbet bør ikke være langvarigt og bekosteligt, men smidigt og åbne mulighed for udenretslige skridt. Rettens medvirken bør være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at tilgodese kreditorers og andre af omstruktureringsplanen berørte personers interesser.

8.

Skyldnere bør kunne indlede et omstruktureringsforløb for deres virksomhed uden at skulle gå rettens gang.

9.

Rettens udpegelse af en mægler eller tilsynsførende bør ikke være obligatorisk, men ske fra sag til sag, når det skønnes nødvendigt:

10.

Skyldner bør have ret til at anmode retten om en midlertidig udsættelse af individuel kreditorforfølgning (»udsættelse«), herunder fra sikrede og prioriterede kreditorer, der ellers vil kunne vanskeliggøre omstruktureringsplanens gennemførelse. Denne udsættelse bør ikke være til hinder for opfyldelsen af indgåede kontrakter.

11.

I medlemsstater, hvor der gælder særlige betingelser for en sådan udsættelse, bør skyldner kunne opnå udsættelse i alle situationer, hvor

12.

Hvor en medlemsstats lovgivning åbner mulighed herfor, bør skyldners pligt til at indgive konkursbegæring og konkursbegæringer mod skyldner indgivet af kreditorer, efter at der er indrømmet udsættelse, stilles i bero i hele udsættelsesperioden.

13.

Udsættelsens varighed bør fastsættes på grundlag af en afvejning mellem skyldners og kreditorernes, især de sikrede kreditorers, interesser. Varigheden bør derfor afhænge af, hvor kompliceret den forestående omstrukturering vil være, og bør ikke overstige fire måneder. Medlemsstaterne kan bestemme, at udsættelsen kan forlænges i tilfælde af påviselige fremskridt i forhandlingerne om en omstruktureringsplan. Udsættelsens samlede varighed bør ikke overstige 12 måneder.

14.

Når udsættelsen ikke længere er nødvendig for at lette vedtagelsen af en omstruktureringsplan, bør udsættelsen ophæves.

15.

Medlemsstaterne bør sikre, at rettens stadfæstelse af omstruktureringsplanen kan ske hurtigt og i princippet skriftligt. De bør fastsætte klare og konkrete bestemmelser om omstruktureringsplaners indhold. Omstruktureringsplaner bør indeholde en detaljeret beskrivelse af følgende:

16.

For at forbedre mulighederne for omstrukturering og dermed redde flere levedygtige virksomheder fra konkurs bør der åbnes mulighed for, at de berørte kreditorer, såvel sikrede som usikrede, vedtager en omstruktureringsplan.

17.

Kreditorer, hvis interesser er forskellige, bør behandles i forskellige klasser, som afspejler deres interesser. Der bør som et minimum være særskilte klasser for sikrede og usikrede kreditorer.

18.

Omstruktureringsplaner bør vedtages af det i den nationale lovgivning fastsatte flertal af kreditorerne, der repræsenterer flertallet af kravene i hver klasse. Er der mere end to klasser af kreditorer, bør medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre bestemmelser om, at retten kan stadfæste omstruktureringsplaner, der støttes af et flertal af kreditorer i disse kreditorklasser, især under hensyntagen til hvor stor en andel disse klassers krav udgør af de samlede krav.

19.

Kreditorerne bør stilles lige, uanset hvor de befinder sig. Hvor en medlemsstats lovgivning kræver formel afstemning, bør kreditorerne derfor principielt kunne afgive deres stemme pr. anbefalet brev, via sikker elektronisk teknologi eller ved hjælp af andet kommunikationsmiddel.

20.

For at lette vedtagelsen af omstruktureringsplaner bør medlemsstaterne tillige åbne mulighed for, at omstruktureringsplaner kan vedtages alene af visse kreditorer eller visse typer eller klasser af kreditorer, forudsat at de øvrige kreditorer ikke berøres.

21.

For at sikre, at en omstruktureringsplan ikke fører til utilbørlig tilsidesættelse af kreditorers interesser og af hensyn til retssikkerheden bør omstruktureringsplaner, der berører dissentierende kreditorers interesser eller indebærer ny finansiering, stadfæstes af retten for at få bindende virkning.

22.

Medlemsstaternes lovgivning bør fastsætte klare betingelser for rettens stadfæstelse af en omstruktureringsplan, som mindst bør omfatte følgende:

23.

Medlemsstaterne bør sikre, at retten kan afvise at stadfæste omstruktureringsplaner, der tydeligvis ikke vil kunne afværge skyldners insolvens og sikre virksomhedens levedygtighed, f.eks. fordi de ikke indeholder en ny finansiering, der er nødvendig for en fortsat drift.

24.

Alle kreditorer, der må antages at blive berørt af omstruktureringsplanen, bør gøres bekendt med planens indhold og have ret til at gøre indsigelse mod omstruktureringsplanen og anfægte den ved retten. Af hensyn til de kreditorer, der støtter planen, bør en anfægtelse dog principielt ikke bevirke, at omstruktureringsplanen stilles i bero.

25.

Omstruktureringsplaner, der er vedtaget af alle berørte kreditorer med enstemmighed, bør være bindende for alle disse berørte kreditorer.

26.

Omstruktureringsplaner, der er stadfæstet af retten, bør være bindende for hver af de berørte og i omstruktureringsplanen nævnte kreditorer.

27.

Ny finansiering, herunder skyldners optagelse af nye lån, afhændelse af visse aktiver eller konvertering af gæld til egenkapital, som er vedtaget i omstruktureringsplanen og stadfæstet af retten, bør ikke kunne omstødes, anfægtes eller erklæres uden retsvirkning som en handling til skade for kreditormassen.

28.

Tredjeparter, der som led i en af retten stadfæstet omstruktureringsplan yder ny finansiering, bør være fritaget for ethvert civil- og strafferetligt ansvar i forbindelse med omstruktureringsforløbet.

29.

Der bør gælde undtagelser fra disse værnsregler for ny finansiering i de tilfælde, hvor det siden fastslås, at der er begået svig i forbindelse med den nye finansiering.

30.

De negative virkninger, en konkurs har for iværksættere, bør begrænses, så iværksætterne kan få en ny chance. Iværksættere bør være fuldstændigt frigjort for den gæld, der var årsagen til konkursen, højst tre år efter

31.

Ved gældssaneringens afslutning bør iværksættere være frigjort for deres gæld, i princippet uden at skulle anmode retten herom.

32.

Det er ikke i alle situationer hensigtsmæssigt, at en skyldner hurtigt kan opnå fuld gældssanering. Medlemsstaterne bør derfor kunne opretholde eller indføre strengere regler, hvor det er nødvendigt, når

33.

Medlemsstaterne kan bestemme, at reglen om fuld gældssanering ikke finder anvendelse på bestemte kategorier af gæld, såsom gæld i forbindelse med ansvar uden for kontraktforhold.

34.

Medlemsstaterne opfordres til at implementere principperne i denne henstilling senest den 14. marts 2015.

35.

Medlemsstaterne opfordres til at indsamle pålidelige årlige statistiske oplysninger om antallet af forebyggende omstruktureringsbehandlinger, der er indledt, og deres varighed samt om størrelsen af de pågældende skyldneres virksomheder og udfaldet af behandlingen og hvert år indsende disse oplysninger til Kommissionen, første gang senest den14. marts 2015.

36.

Kommissionen vil foretage en evaluering af denne henstillings gennemførelse i medlemsstaterne senest den14. september 2015. Den vil i den forbindelse se på, hvilke virkninger den har haft med hensyn til redning af virksomheder i økonomiske vanskeligheder og en ny chance til ærlige iværksættere, på samspillet med andre insolvensordninger på andre områder, f.eks. gældssanering for ikke-erhvervsdrivende fysiske personer, og på dens virkninger for det indre marked, for små og mellemstore virksomheder og for EU-økonomiens konkurrenceevne. Kommissionen vil også overveje, om der bør foreslås yderligere foranstaltninger med henblik på at konsolidere og styrke den tilgang, denne henstilling tager sigte på.