(1)

Ved beslutning af 19. november 2008 godkendte Kommissionen en ordning med titlen »Support Measures for the Credit Institutions in Greece« (den græske bankstøtteordning), der skulle sikre stabiliteten i det græske finansielle system. Den græske bankstøtteordning tillader støtte i henhold til sine tre underliggende foranstaltninger, nemlig en rekapitaliseringsforanstaltning, en garantiforanstaltning og en foranstaltning med statsobligationslån (4). I maj 2009 blev EFG Eurobank Ergasias S.A. (5) rekapitaliseret af Grækenland i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen.

(2)

I betragtning 14 til beslutningen af 19. november 2008 angives det, at der ville blive anmeldt en omstruktureringsplan til Kommissionen i henseende til rekapitaliseringsforanstaltningens støttemodtagere.

(3)

Den 2. august 2010 indsendte de græske myndigheder en omstruktureringsplan for Eurobank Group til Kommissionen. Kommissionen registrerede denne plan og de senere ajourføringer heraf samt yderligere oplysninger, som blev indsendt af de græske myndigheder som sag SA.30342 (PN 26/2010) og siden sag SA.32789 (2011/PN).

(4)

Banken har gentagne gange modtaget statsgarantier for gældsinstrumenter og statsobligationslån i henhold til den græske bankstøtteordning (6). Den modtog også statsgaranteret nødlikviditetsstøtte (»statsgaranteret ELA«).

(5)

Den 20. april 2012 afgav stabilitetsfonden en tilsagnserklæring til banken, hvorved den forpligtede sig til at medvirke ved den planlagte udvidelse af bankens aktiekapital. Den 28. maj 2012 bevilgede stabilitetsfonden en bro-rekapitalisering på 3 970 mio. EUR til banken (i det følgende benævnt »første bro-rekapitalisering«).

(6)

I maj 2012 anmeldte de græske myndigheder den tilsagnserklæring til Kommissionen, som stabilitetsfonden havde afgivet til banken. Kommissionen registrerede den som en ikkeanmeldt støtteforanstaltning (sag SA.34825 (2012/NN), idet foranstaltningen allerede var gennemført.

(7)

Den 27. juli 2012 indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure af første bro-rekapitalisering (i det følgende benævnt »Eurobank-indledningsafgørelsen«) (7).

(8)

I december 2012 bevilgede stabilitetsfonden endnu en bro-rekapitalisering på 1 341 mio. EUR til banken (i det følgende benævnt »anden bro-rekapitalisering«). Den 21. december 2012 afgav stabilitetsfonden også en tilsagnserklæring til banken, hvorved den forpligtede sig til at medvirke ved en udvidelse af bankens aktiekapital og ved udstedelsen af konvertible kapitalinstrumenter for et maksimalt beløb på 528 mio. EUR (8). De græske myndigheder anmeldte disse foranstaltninger til Kommissionen den 27. december 2012.

(9)

I maj 2013 deltog stabilitetsfonden i udvidelsen af bankens aktiekapital, som det var aftalt i december 2012. Den omlagde første og anden bro-rekapitalisering til egenkapital og foretog en kapitaltilførsel på yderligere 528 mio. EUR til banken (i det følgende benævnt »rekapitaliseringen foråret 2013«).

(10)

Den 19. december 2013 fremsendte de græske myndigheder oplysninger til Kommissionen om vilkårene for rekapitaliseringen foråret 2013.

(11)

Den 31. marts 2014 afgav stabilitetsfonden en tilsagnserklæring til banken, hvorved den forpligtede sig til at medvirke ved den planlagte udvidelse af bankens aktiekapital.

(12)

Den 16. april 2014 indsendte de græske myndigheder en endelig omstruktureringsplan for banken (i det følgende benævnt »omstruktureringsplanen«) til Kommissionen. Også stabilitetsfondens forpligtelse til fuldt ud at garantere for bankens kommende rekapitalisering blev anmeldt til Kommissionen af de græske myndigheder. Samme dag fremsendte de oplysninger om den statsgaranterede ELA. De anførte, at de fortsat ønskede at forsyne banken med denne likviditetsstøtte samt statsgarantier for gældsinstrumenter og statsobligationslån i henhold til den græske bankstøtteordning (9).

(13)

Kommissionen afholdt talrige møder og telefonkonferencer og udvekslede mange e-mails med repræsentanter for de græske myndigheder og banken.

(14)

Grækenland accepterer, at nærværende afgørelse undtagelsesvis kun vedtages på engelsk.

(15)

Den 26. juli 2012 vedtog Kommissionen en afgørelse i statsstøttesag SA.34488 (2012/C), »Støtte til Nea Proton Bank gennem oprettelse af og kapitaltilførsel til Nea Proton Bank« (10) (i det følgende benævnt »Nea Proton-indledningsafgørelsen«). Ved den afgørelse indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure vedrørende: i) den kapitaltilførsel, der blev ydet af Hellenic Deposit and Investment Guarantee Fund's (i det følgende benævnt »HDIGF«) via dens afviklingsordning og af stabilitetsfonden til dækning af det udækkede finansieringsbehov på 1 121,6 mio. EUR mellem Proton Banks aktiver og passiver, som var blevet overført til Nea Proton Bank, ii) en tilførsel af startkapital på 250 mio. EUR fra stabilitetsfonden til Nea Proton Bank og iii) en tilførsel af yderligere aktiekapital på 300 mio. EUR fra stabilitetsfonden til Nea Proton Bank, som man forventede, da Nea Proton-indledningsafgørelsen blev vedtaget. Kommissionen opfordrede Grækenland til at fremsætte bemærkninger og fremsende al information, der måtte kunne medvirke til at vurdere støtteforanstaltningerne. I første afsnit i Nea Proton-indledningsafgørelsen beskrives proceduren nøje vedrørende Proton Bank, herunder afviklingen af Proton Bank, stiftelsen af Nea Proton Bank, finansieringen af mankoen og tilførslen af startkapital fra stabilitetsfonden til Nea Proton Bank.

(16)

Den 1. august 2012 indskød stabilitetsfonden yderligere aktiekapital for i alt 230 mio. EUR i Nea Proton Bank.

(17)

Den 5. september 2012 fremsendte Grækenland bemærkninger til Nea Proton-indledningsafgørelsen, som var udarbejdet af den græske nationalbank og stabilitetsfonden.

(18)

Den 31. december 2012 indskød stabilitetsfonden endnu en gang yderligere aktiekapital for i alt 35 mio. EUR i Nea Proton Bank.

(19)

I maj 2013 igangsatte stabilitetsfonden afhændelsen af Nea Proton Bank.

(20)

Den 12. juli 2013 oplyste de græske myndigheder Kommissionen om bankens hensigt om at købe Nea Proton Bank. Kommissionen svarede den 15. juli 2013.

(21)

Den 15. juli 2013 underskrev banken en bindende aftale med stabilitetsfonden om at erhverve 100 % af aktierne og stemmerettighederne i Nea Proton Bank for en købspris af 1 EUR, og stabilitetsfonden forpligtede sig til at rekapitalisere Nea Proton Bank forud for salget heraf med et kontant indskud på 395 mio. EUR.

(22)

Den 29. juli 2013 anmeldte de græske myndigheder denne kapitaltilførsel på 395 mio. EUR til Nea Proton Bank til Kommissionen.

(23)

Den 6. maj 2013 vedtog Kommissionen en afgørelse i statsstøttesag SA.31155 (2013/C), »Statsstøtte til Hellenic Postbank S.A. gennem oprettelse af og kapitaltilførsel til overgangsinstituttet New Hellenic Postbank S.A.« (i det følgende benævnt »New TT-indledningsafgørelsen«) (11). Ved den afgørelse indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende: i) en kapitaltilførsel på 500 mio. EUR fra stabilitetsfonden til New TT Hellenic Postbank S.A. (i det følgende benævnt »New TT Bank«, ii) en tilførsel på 4,1 mia. EUR (12) til dækning af det udækkede finansieringsbehov (13), der var resultatet af overførslen af aktiviteterne i Hellenic Postbank S.A. (i det følgende benævnt »TT Bank«) til New TT Bank, iii) en kapitaltilførsel til TT Bank på 224,96 mio. EUR fra Grækenland i form af præferenceaktier i henhold til den græske bankstøtteordning og iv) et tilskud på 0,68 mia. EUR fra HDIGF til aktiverne i T Bank S.A. (i det følgende benævnt »T Bank«), som var blevet overført til TT Bank. Kommissionen opfordrede Grækenland til at fremsætte bemærkninger og fremsende al information, der måtte kunne medvirke til at vurdere omstruktureringsstøtten. I første afsnit af New TT-indledningsafgørelsen beskrives nøje procedurerne vedrørende afviklingen af T Bank ved salg til TT Bank og afviklingen af TT Bank ved stiftelsen af New TT Bank.

(24)

I juni 2013 igangsatte stabilitetsfonden afhændelsen af New TT Bank.

(25)

Den 15. juli 2013 oplyste de græske myndigheder Kommissionen om stabilitetsfondens beslutning om at sælge New TT Bank til banken og begrundelserne for denne beslutning.

(26)

Den 15. juli 2013 underskrev banken en bindende aftale med stabilitetsfonden om at erhverve 100 % af aktierne og stemmerettighederne i New TT Bank.

(27)

Den 19. juli 2013 fremsendte Grækenland bemærkninger til New TT-indledningsafgørelsen.

(28)

Grækenlands bruttonationalprodukt (BNP) faldt med 20 % fra 2008 til 2012 som vist i tabel 1. Som følge heraf har de græske banker oplevet en hastigt stigende misligholdelsesgrad på lån ydet til græske husholdninger og virksomheder (14). Denne udvikling har været en belastning for de græske bankers aktivbeholdninger og øget kapitalbehovet.

Tabel 1

Real BNP-vækst i Grækenland, 2008-2013

(29)

Desuden iværksatte Grækenland i februar 2012 en obligationsombytning for den private sektor kaldet »Private Sector Involvement« (i det følgende benævnt »PSI-programmet«). En række græske banker deltog i PSI-programmet, hvorunder den græske regering tilbød eksisterende private obligationsejere nye værdipapirer (herunder nye græske statsobligationer (GSO'er), værdipapirer med BNP-afhængigt udbytte og PSI-vouchers udstedt af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)) i bytte for eksisterende græske statsobligationer med en nominel diskonteringssats på 53,5 % og længere løbetider (15). De græske myndigheder bekendtgjorde resultaterne af denne obligationsombytning den 9. marts 2012 (16). Ombytningen resulterede i betydelige tab for obligationsejerne (skønnet af den græske nationalbank til et tab for de græske banker på gennemsnitligt 78 % af den pålydende værdi af gamle græske statsobligationer) og deraf følgende kapitalbehov, som blev bogført med tilbagevirkende kraft i de græske bankers 2011-regnskaber.

Tabel 2

Samlede PSI-tab hos de største græske banker (mio. EUR)

(30)

Eftersom de græske banker manglede kapital i betydelig grad som følge af PSI-programmet og den fortsatte recession, blev der stillet midler til rådighed for disse bankers rekapitalisering i medfør af memorandummet om økonomisk politik og finanspolitik (Memorandum of Economic and Financial Policies, i det følgende benævnt »MEFP«) af 11. marts 2012 i andet tilpasningsprogram for Grækenland indgået mellem den græske regering, Den Europæiske Union, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB). De græske myndigheder anslog bankernes samlede rekapitaliseringsbehov og afviklingsomkostninger, der skulle finansieres i henhold til programmet, til 50 mia. EUR (18). Dette beløb blev beregnet på grundlag af en stresstest udført af den græske nationalbank for perioden fra december 2011 til udgangen af december 2014 (i det følgende benævnt »2012-stresstesten«), som var baseret på Blackrocks prognose for tab på lån (19). Midlerne til rekapitaliseringen af de græske banker udbetales gennem stabilitetsfonden. Tabel 3 viser en oversigt over beregningen af kapitalbehovet hos de største græske banker, som det er fremgået af 2012-stresstesten.

Tabel 3

Stresstest 2012: De største græske bankers kapitalbehov (mio. EUR)

(31)

Ifølge MEFP af marts 2012 vil banker, der indsender planer for rentabel kapitalisering, få lejlighed til at ansøge om og modtage offentlig støtte på en måde, som bevarer den private sektors incitamenter til at tilføre kapital og dermed minimere byrden for skatteborgerne (20). Den græske nationalbank mente kun, at de fire største banker var rentable (Eurobank, National Bank of Greece, Piraeus Bank og Alpha Bank) (21). De modtog den første rekapitalisering fra stabilitetsfonden i maj 2012.

(32)

De nationale indlån i bankerne i Grækenland faldt med 37 % i alt fra udgangen af 2009 til juni 2012 som følge af recessionen og den politiske usikkerhed. De fire banker måtte betale mere i indlånsrente for at holde på indskuddene. Indlånsomkostningerne steg og indskrænkede bankernes nettorentetillæg. Da de græske banker blev udelukket fra engrosfinansieringsmarkederne, blev de helt afhængige af finansiering fra Eurosystemet (22), hvoraf en stigende del var likviditetsstøtte i en nødsituation (ELA) ydet af den græske nationalbank. De beløb, som disse banker modtog, var særlig store i andet halvår af 2012.

(33)

Efter valget i juni 2012 begyndte det samlede indskud atter at stige. Den samlede finansiering fra Eurosystemet af de græske banker er faldet siden 31. december 2012.

(34)

Den 3. december 2012 iværksatte Grækenland et tilbagekøbsprogram for de nye GSO'er, som bankerne havde modtaget i forbindelse med PSI-programmet, til kurser fra 30,2 % til 40,1 % af den nominelle værdi (23). De græske banker deltog i dette tilbagekøbsprogram, som udløste yderligere tab på deres balance, idet det regnskabsmæssige tab (dvs. forskellen mellem markedsværdien og den nominelle værdi), der blev bogført i forbindelse med PSI-programmet, var definitivt og uigenkaldeligt (24).

(35)

I december 2012 fik de fire største græske banker endnu en rekapitalisering af stabilitetsfonden.

(36)

I efteråret 2013 iværksatte den græske nationalbank endnu en stresstest for at vurdere, hvor solide de græske bankers kapitalposition var, både i et referencescenarie og et negativt scenarie.

(37)

I juli 2013 engagerede den græske nationalbank en rådgiver til at udføre en diagnostisk undersøgelse af alle græske bankers udlånsportefølje. Denne rådgiver udarbejdede prognoser for tab på lån (i tabellen benævnt »PTL«) for alle de græske bankers nationale udlånsporteføljer samt for lån med græsk risiko i udenlandske filialer og datterselskaber over en tidshorisont på 3,5 år og for lånenes fulde løbetid. Analysen omfattede prognoser for tab på lån i to makroøkonomiske scenarier, et referencescenarie og et negativt scenarie. Prognoserne for tab på lån i udenlandske udlånsporteføljer blev vurderet af den græske nationalbank ved hjælp af input fra rådgiveren.

(38)

På baggrund af rådgiverens vurdering af prognoserne for tab på lån foretog den græske nationalbank en vurdering af kapitalbehovet med teknisk bistand fra en anden rådgiver.

(39)

De centrale elementer i kapitalbehovsvurderingen i 2013-stresstesten var i) prognoserne for tab på lån (25) for bankernes udlånsportefølje på et konsolideret grundlag for græsk risiko og udenlandsk risiko fratrukket eksisterende lånereserver og ii) den anslåede driftsrentabilitet hos bankerne i perioden fra juni 2013 til december 2016 baseret på en konservativ justering af omstruktureringsplanerne, som var indsendt til den græske nationalbank i løbet af fjerde kvartal af 2013. Tabel 4 viser en oversigt over beregningen af kapitalbehovet hos de største græske banker, der er foretaget på et konsolideret grundlag i referencescenariet i denne 2013-stresstest.

Tabel 4

Stresstest 2013: Kapitalbehovet hos de græske banker, beregnet på et konsolideret grundlag i referencescenariet (mio. EUR)

(40)

Den 6. marts 2013 bekendtgjorde den græske nationalbank resultatet af 2013-stresstesten og anmodede bankerne om at indsende deres planer for rejsning af kapital inden medio april 2014 til dækning af kapitalbehovet i referencescenariet.

(41)

Banken yder generelle banktjenester, primært i Grækenland og Øst- og Sydøsteuropa (Cypern, Rumænien, Bulgarien, Serbien og Ukraine). Den tilbyder den fulde vifte af bank- og finansprodukter og tjenesteydelser til private såvel som erhvervslivet. Den driver detail- og forretningsbankvirksomhed og private banking, formueforvaltning, forsikring, finansiering, kapitalmarkedsydelser og andre tjenesteydelser. Banken er anmeldt som aktieselskab i Grækenland, og dens aktier noteres på Athens fondsbørs. Den 31. december 2012 beskæftigede banken i alt 17 427 personer, hvoraf omtrent halvdelen arbejdede i Øst- og Sydøsteuropa og halvdelen i Grækenland (29).

(42)

Banken deltog i PSI-programmet og ombyttede GSO'er og statslige lån med en pålydende værdi af 7 336 mio. EUR. Dens samlede PSI-relaterede omkostning beløb sig til ca. 5 781 mio. EUR før skat og blev fuldt ud bogført i 2011-regnskaberne (30). Under tilbagekøbsprogrammet i december 2012 solgte banken de nye GSO'er, den havde modtaget i forbindelse med PSI, til en meget lavere kurs end den nominelle værdi. Dette salg krystalliserede bankens tab på de nye GSO'er.

(43)

Bankens nøgletal i december 2010, december 2011, december 2012 og december 2013 (konsoliderede data) vises i tabel 5.

Tabel 5

Eurobanks nøgletal 2010, 2011, 2012 og 2013

(44)

Tabel 5 illustrerer, at banken ud over de enorme tab, den bogførte i 2011 på grund af PSI-programmet (5 781 mio. EUR (32)), led under vigende indtjening (bl.a. på grund af de højere indlånsomkostninger) og store og stigende værdiforringelser på sin udlånsportefølje i Grækenland og i udlandet. Bankens likviditetsstilling blev hårdt ramt af indlånsflugten, og forholdet mellem udlån og indlån nåede 148 % pr. 31. december 2011, mens 42 % af dens balance blev finansieret af Eurosystemet pr. samme dato.

(45)

Ifølge 2013-stresstesten, hvis resultater blev bekendtgjort den 6. marts 2014, anslog den græske nationalbank bankens kapitalbehov til 2 945 mio. EUR i referencescenariet. Det beløb var fratrukket afbødende foranstaltninger, dvs. at det på forhånd var antaget, at banken ville udføre afbødende foranstaltninger i form af afhændelser, som måtte formodes at bidrage til nedbringelsen af kapitalbehovet.

(46)

Til dækning af det identificerede kapitalbehov på 2 945 mio. EUR foreslog banken skærpede afbødende foranstaltninger, som imidlertid kun vil generere en smule mere samlet set end antaget af den græske nationalbank, da den beregnede kapitalbehovet. Disse afbødende foranstaltninger omfatter salg af yderligere aktiver (salg af […] (*1), salg af […] % af forsikringsdatterselskab og nedbringelse af deltagelsen i fast ejendom til 20 % af […]) (33).

(47)

Eftersom disse skærpede afbødende foranstaltninger kun kan dække en meget lille del af det identificerede kapitalbehov, besluttede aktionærerne på den ekstraordinære generalforsamling den 12. april 2014 at skride til en kapitalforhøjelse på 2 864 mio. EUR. Forhøjelsen sker i form af en emission til internationale investorer uden fortegningsret og en offentlig aktieemission i Grækenland. Hvis efterspørgslen fra private investorer ikke er tilstrækkelig til at dække hele kapitalforhøjelsen, vil stabilitetsfonden dække differencen ved at tegne de resterende nye aktier på betingelse af bankens forudgående konvertering af eksisterende efterstillede kapitalinstrumenter til aktier.

(48)

Den 15. juli 2013 underskrev banken to bindende aftaler med stabilitetsfonden om at erhverve 100 % af aktierne og stemmerettighederne i Nea Proton Bank og New TT Bank.

(49)

Den 9. oktober 2011 iværksatte den græske nationalbank afviklingen af Proton Bank. Proton Banks licens blev tilbagekaldt af den græske nationalbank, som satte den til afvikling (34).

(50)

På forslag fra den græske nationalbank og efter finansministerens beslutning (35) blev Nea Proton Bank stiftet som et overgangsinstitut og fik overført alle Proton Banks indlån (detail- og bankindskud og statslige indlån), filialnettet og udvalgte aktiver (låne- og sikkerhedsporteføljer). Kapitalfordringer, efterstillet gæld og højrisikolån blev stående i Proton Bank. Stabilitetsfonden tilførte startkapital for 250 mio. EUR (36) til Nea Proton Bank og var eneaktionær. Nea Proton Banks åbningsbalance var ca. 3 mia. EUR.

(51)

Ved udgangen af 2011 beløb Nea Proton Banks risikovægtede aktiver (37) sig til 1,2 mio. EUR.

(52)

Den græske lov om bankafvikling kræver, at stabilitetsfonden afhænder sine aktier i et overgangsinstitut inden to år fra datoen for ministerbeslutningen om stiftelse af det pågældende overgangsinstitut (38). I overensstemmelse med denne forpligtelse og i henhold til MEFP skred stabilitetsfonden til salg af sine aktier i Nea Proton Bank. Stabilitetsfondens finansielle rådgiver kontaktede en bred vifte af potentielle investorer (herunder græske banker, udenlandske banker og finansielle sponsorer), men kun to, nemlig banken og en amerikansk hedgefond, afgav endelige bud. Kun bankens bud blev anset for at være i overensstemmelse med stabilitetsfondens udbudsvejledning (»process letter«) og derfor gyldigt.

(53)

Pr. 31. maj 2013 beløb Nea Proton Banks risikovægtede aktiver sig til 811 mio. EUR og dens lovpligtige kapital til -203 mio. EUR. Samme dag havde Nea Proton Bank behov for en samlet rekapitalisering på 276 mio. EUR for at nå op på 9 % i Tier-1 kernekapital (CT1). Banken betalte kontant 1 EUR for samtlige aktier og stemmerettigheder i Nea Proton Bank. Banken anmodede stabilitetsfonden om at tilføre Nea Proton Bank en kapital på 395 mio. EUR, som ud over de 276 mio. EUR, der var behov for til at bringe Nea Proton Banks solvensgrad tilbage på 9 %, ville sikre den yderligere 119 mio. EUR i reserve til at klare yderligere hensættelser til tab på lån og forventede tab før skat frem til 2016. I henhold til salgsvilkårene forpligtede stabilitetsfonden sig til at dække Nea Proton Banks kapitalbehov forud for gennemførelsen af transaktionen ved at bidrage med 395 mio. EUR kontant.

(54)

Den 18. januar 2013 iværksatte den græske nationalbank afviklingen af TT Bank. TT Banks licens blev tilbagekaldt af den græske nationalbank, som satte den til afvikling (39).

(55)

På forslag fra den græske nationalbank og efter finansministerens beslutning (40) blev New TT Bank stiftet som et overgangsinstitut og fik overført aktiver for 10,8 mia. EUR (kontanter, skatkammerbeviser, honorerede lån, detailindskud, central finansiering og GSO'er (41)). Nettoaktiver for i alt 1,2 mia. EUR forblev i TT Bank »i form af« kapitalfordringer, nødlidende lån, TT's skatteaktiver og -passiver og afgifter af enhver slags. Stabilitetsfonden tilførte startkapital for 500 mio. EUR til New TT Bank og var eneaktionær. New TT Banks åbningsbalance var ca. 15,1 mia. EUR.

(56)

Som led i MEFP-forpligtelserne skred stabilitetsfonden til salg af sine aktier i New TT Bank. Således opfyldte den også sin forpligtelse til at afhænde sine aktier i dette overgangsinstitut inden to år efter stiftelsen heraf. Stabilitetsfondens finansielle rådgiver kontaktede en bred vifte af potentielle investorer, herunder græske banker, udenlandske banker og finansielle sponsorer. Kun de fire største græske banker afgav endeligt bud, og bankens bud blev foretrukket.

(57)

Banken gav tilsagn om at betale i alt 681 mio. EUR i form af nyudstedte ordinære aktier til køb af New TT Bank. Ifølge tegningsaftalen kunne bankens første betaling justeres på grundlag af en værdiansættelse af nettoværdien (42).

(58)

Derfor godkendte aktionærerne på den ekstraordinære generalforsamling i banken den 26. august 2013 forhøjelsen af bankens aktiekapital med 425 625 000 EUR ved udstedelse af 1 418 750 000 nye ordinære aktier (43) til emissionskurs 0,48 EUR pr. stk. og en nominel værdi af 0,3 EUR pr. stk. Kapitalforhøjelsen blev tegnet fuldt ud af stabilitetsfonden mod et vederlag i naturalier. Dette naturaliebidrag bestod i alle aktierne i New TT Bank, som stabilitetsfonden ejede, til en samlet værdi af 681 mio. EUR. Med denne transaktion øgede stabilitetsfonden sin aktiebeholdning i banken fra 93,5 % til 95,2 %.

(59)

Banken modtog støtte via kapitalforanstaltningerne A, B1, B2, B3, B4 og C og likviditetsforanstaltningerne L1 og L2. Proton Bank og Nea Proton Bank modtog støtte i henhold til følgende foranstaltninger: Pr1, Pr2 Pr3, NP1, NP2 og NP3. T Bank, TT Bank og New TT Bank modtog støtte i henhold til foranstaltning T, TT, NTT1 og NTT2.

(60)

Banken har fået flere former for støtte ifølge den græske bankstøtteordning, rekapitaliseringsforanstaltningen, garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån.

(61)

Banken har modtaget og modtager fortsat støtte i henhold til garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån. Denne støtte vil i denne afgørelse blive betegnet som »foranstaltning L1«. Pr. 30. november 2013 (44) beløb garantierne til banken sig til ca. 13,9 mia. EUR. Pr. den dato havde banken ingen udestående statsobligationslån. Pr. 15. april 2011 havde banken modtaget statsobligationslån for 1 737 mio. EUR og fået statsgarantier for 13,6 mia. EUR i henhold til den græske bankstøtteordning.

(62)

I omstruktureringsplanen for banken, som de græske myndigheder fremsendte til Kommissionen den 16. marts 2014, angav de græske myndigheder, at de havde til hensigt at fortsætte med at yde garantier og statsobligationslån i henhold til ordningen i omstruktureringsperioden.

(63)

I maj 2009 modtog banken en kapitaltilførsel på 950 mio. EUR (45) (foranstaltning A) i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen i den græske bankstøtteordning. Denne kapitaltilførsel svarede til ca. 2 % af bankens risikovægtede aktiver på det pågældende tidspunkt.

(64)

Rekapitaliseringen skete med præferenceaktier tegnet af Grækenland og med en udbyttebetaling på 10 % og en løbetid på fem år. I 2010 blev præferenceaktiernes løbetid forlænget og udbyttesatsen forhøjet. Hvis præferenceaktierne fremover ikke indløses inden fem år fra udstedelsen, og der ikke er truffet en beslutning af aktionærerne på generalforsamlingen om indløsningen af dem, vil den græske finansminister forhøje udbyttebetalingen med 2 % om året kumulativt (dvs. en udbyttebetaling på 12 % i år seks, 14 % i år syv osv.).

(65)

ELA er en ekstraordinær foranstaltning, der sætter et solvent pengeinstitut, som står over for midlertidige likviditetsproblemer, i stand til at modtage finansiering fra Eurosystemet, uden at en sådan transaktion er en del af den fælles pengepolitik. Den rente, som et sådant pengeinstitut betaler for ELA, er […] basispoint højere end den rente, det betaler for den almindelige centralbankbaserede refinansiering.

(66)

Den græske nationalbank har ansvaret for ELA-programmet, hvilket betyder, at enhver omkostning og risiko ved tilvejebringelsen af likviditetsstøtte i en nødsituation bæres af den græske nationalbank (46). Grækenland udstedte til den græske nationalbank en statsgaranti, som gælder for summen af al likviditetsstøtte i en nødsituation, som nationalbanken har ydet. Vedtagelsen af artikel 50, stk. 7, i lov 3943/2011 om ændring af artikel 65, stk. 1, i lov 2362/1995 gav finansministeren mulighed for at udstede garantier på vegne af staten til den græske nationalbank for at beskytte dennes fordringer hos kreditinstitutterne. De banker, der får likviditetsstøtte i en nødsituation, skal betale et garantigebyr til staten på […] basispoint.

(67)

Pr. 31. december 2011 havde banken fået 14,95 mia. EUR i statsgaranteret ELA (47), mens beløbet pr. 31. december 2012 var 12 mia. EUR i statsgaranteret ELA.

(68)

Siden 2012 har banken fået støtte fra flere af stabilitetsfondens kapitalforanstaltninger. Tabel 6 giver et overblik over disse støtteforanstaltninger.

Tabel 6

Kapitalstøtteforanstaltninger bevilget til banken gennem stabilitetsfonden

(69)

Betragtning 15-32 til Eurobank-indledningsafgørelsen rummer en detaljeret beskrivelse af den første bro-rekapitalisering i maj 2012 (foranstaltning B1). Baggrunden for og de primære træk ved denne foranstaltning beskrives i dette afsnit.

(70)

Den 20. april 2012 gav stabilitetsfonden banken et brev om, at den forpligtede sig til at deltage i bankens planlagte aktiekapitalforhøjelse med et beløb af op til 4,2 mia. EUR.

(71)

I henhold til foranstaltning B1 overførte stabilitetsfonden 3,97 mia. EUR i EFSF-obligationer til banken den 28. maj 2012 i overensstemmelse med bestemmelserne om bro-rekapitaliseringer i lov 3864/2010 om oprettelse af stabilitetsfonden. EFSF-obligationerne, der blev overført til banken, var med variabel rente og løbetider på henholdsvis seks og ti år og udstedelsesdato den 19. april 2012. Kommissionen havde allerede i betragtning 48 til Eurobank-indledningsafgørelsen fastslået, at bro-rekapitaliseringen, som var afsluttet den 28. maj 2012, var indfrielsen af den forpligtelse, som var indgået i tilsagnserklæringen, og dermed en fortsættelse af den samme støtte. Begge beløb i tilsagnserklæringen og i den første bro-rekapitalisering var beregnet af den græske nationalbank for at sikre, at banken nåede en samlet kapital på 8 % pr. 31. december 2011, da bro-rekapitaliseringen blev bogført med tilbagevirkende kraft i bankens regnskaber. Som det ses i tabel 3 dækkede foranstaltning B1 kun en begrænset del af det samlede kapitalbehov, der blev identificeret i 2012-stresstesten. Det var meningen, at banken skulle rejse kapitalen gennem en kommende kapitalforhøjelse, og at bro-rekapitaliseringen kun skulle bevare bankens berettigelse til finansiering fra ECB, indtil kapitalforhøjelsen havde fundet sted.

(72)

Vedrørende perioden mellem datoen for den første bro-rekapitalisering og datoen for omlægningen af den første bro-rekapitalisering til ordinære aktier og andre konvertible finansielle instrumenter var det i før-tegningsaftalen mellem banken og stabilitetsfonden bestemt, at banken skulle betale stabilitetsfonden et årligt gebyr på 1 % af den nominelle værdi af EFSF-obligationerne, og at enhver kuponbetaling og påløben rente på EFSF-obligationerne for denne periode ville udgøre et yderligere kapitalbidrag fra stabilitetsfonden (48).

(73)

Banken bogførte yderligere tab i efteråret 2012. Bankens kapital faldt derfor igen til under det mindstekrav, den skal opfylde for at forblive berettiget til refinansiering fra ECB.

(74)

Derfor blev det nødvendigt med endnu en bro-rekapitalisering. Den 21. december 2012 gennemførte stabilitetsfonden den anden bro-rekapitalisering på 1 341 mio. EUR (foranstaltning B2), som igen foregik ved overdragelse af EFSF-obligationer til banken.

(75)

I tillæg til den anden bro-rekapitalisering gav stabilitetsfonden den 21. december 2012 banken en tilsagnserklæring om sin deltagelse i bankens aktiekapitalforhøjelse og de konvertible instrumenter, der skulle udstedes, med et samlet beløb på op til 528 mio. EUR (foranstaltning B3).

(76)

Summen af de to bro-rekapitaliseringer (foranstaltning B1 og B2) og det ekstra tilsagnsbeløb fra december 2012 (foranstaltning B3) betød, at stabilitetsfonden havde forpligtet sig til at dække det samlede kapitalbehov, der var identificeret i 2012-stresstesten (5 839 mio. EUR (49)).

(77)

Den 30. april 2013 godkendte aktionærerne på generalforsamlingen en forhøjelse af bankens aktiekapital med et beløb af 5 839 mio. EUR (»rekapitaliseringen foråret 2013«). Banken udstedte derfor 3 789 317 357 nye aktier med en nominel værdi af 0,30 EUR til kurs 1,54 EUR pr. stk.

(78)

Samme dato besluttede generalforsamlingen desuden, at det fulde kapitalbeløb ville blive tilvejebragt af stabilitetsfonden og blive betalt i naturalier, nemlig EFSF-obligationer.

(79)

Derfor tilførte stabilitetsfonden i maj 2013 banken i alt 5 839 mio. EUR i form af ordinære aktier (foranstaltning B4). Det beløb svarer til summen af foranstaltningerne B1, B2 og B3.

(80)

Ved hjælp af rekapitaliseringen foråret 2013 blev den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2) omlagt til en permanent rekapitalisering, og forpligtelsen til at tilføre yderligere kapitalstøtte (foranstaltning B3) blev indført.

(81)

Kursen på nye aktier blev fastsat til 50 % af den ud fra omsætningen vægtede gennemsnitlige aktiekurs de seneste 50 børsdage forud for fastsættelsen af emissionskursen. Som følge af et omvendt aktiesplit, som generalforsamlingen besluttede den 30. april 2012 (50), blev kursen på de nye aktier fastsat til 1,54 EUR pr. stk.

(82)

Straks efter rekapitaliseringen foråret 2013 blev stabilitetsfonden bankens største aktionær med en post på 98,56 %. Imidlertid faldt denne post til 93,55 % i juni 2013, efter at banken havde foretaget endnu en passivstyringsoperation (se afsnit 2.4.5). I august 2013 udstedte banken nye aktier til stabilitetsfonden med henblik på køb af New TT bank, hvorved stabilitetsfondens post steg til 95,23 % (51).

(83)

Den 6. marts 2014 indberettede den græske nationalbank resultaterne af en stresstest foretaget i anden halvdel af 2013. Den græske nationalbank anførte, at bankens kapitalbehov i referencescenariet ville nå op på 2 945 mio. EUR i perioden 2014-2016.

(84)

Den 31. marts 2014 sendte stabilitetsfonden et brev til banken om, at den både kunne og ville være bagstopper for enhver aktiekapitalforhøjelse, der måtte blive gennemført i henhold til lov 3864/2010 om stabilitetsfonden som ændret den 30. marts 2014, i det omfang det var nødvendigt for at opfylde det kapitalbehov, der blev identificeret i stresstesten. Ifølge loven om stabilitetsfonden vil stabilitetsfonden, hvis der ved udgangen af tegningsperioden ikke er tilstrækkelig efterspørgsel fra private investorer efter aktierne til den kurs, som stabilitetsfondens almindelige råd har fastsat på grundlag af to uafhængige værdiansættelser, tegne de resterende aktier, forudsat at bankens eksisterende efterstillede kapitalinstrument forinden er blevet konverteret til aktier som bestemt i artikel 6a.

(85)

Den 12. april 2014 godkendte generalforsamlingen en aktiekapitalforhøjelse på 2 864 mio. EUR i henhold til loven om stabilitetsfonden og anførte, at emissionskursen ikke kunne være lavere end den nominelle værdi på 0,30 EUR pr. aktie og den mindstekurs, der skulle fastsættes af stabilitetsfonden (52).

(86)

I overensstemmelse med loven om stabilitetsfonden udpegede denne to uafhængige rådgivere til at fastslå bankens værdi. Den 10. april 2014 afsluttede de to rådgivere deres arbejde med hver især at oplyse et værdiinterval for banken. De to intervaller overlapper hinanden i betydelig grad. På baggrund af disse værdiansættelser fastsatte stabilitetsfondens almindelige råd den 14. april 2014 den kurs, der svarede til den mindstekurs, til hvilken bankens nye aktier kan tilbydes investorerne, og den kurs, til hvilken stabilitetsfonden selv vil aftage resten af de nyudstedte aktier om nødvendigt (53). Den 15. april 2014 godkendte den buddet fra et investorkonsortium om at tegne nye aktier for 1,3 mia. EUR til kurs 0,30 EUR pr. stk. (»hjørnestensinvestoren« (54) (55)).

(87)

Den 24. april 2014 bekendtgjorde Eurobank, at man nu indledte en bookbuilding til en kurs af 0,30-0,33 EUR (56). Hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel til at dække hele summen på 2 864 mio. EUR ved en kurs på over 0,30 EUR, vil hjørnestensinvestoren være nødt til at justere sin kurs opad eller annullere sine ordrer, hvilket vil udløse en kompensation. Hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel fra private investorer (herunder fra hjørnestensinvestoren) til at dække hele summen på 2 864 mio. EUR ved en kurs på 0,30 EUR, vil hjørnestensinvestoren få tildelt aktier som den første. Hvis der er en utilstrækkelig efterspørgsel (herunder fra hjørnestensinvestoren) ved en kurs på 0,30 EUR, vil efterstillet gæld blive konverteret til nye aktier. Som bestemt i loven om stabilitetsfonden vil enhver utegnet aktie efter konverteringen af den efterstillede gæld blive tegnet af stabilitetsfonden til samme kurs, nemlig 0,30 EUR pr. stk.

(88)

Siden 2008 har Proton Bank og Nea Proton Bank modtaget støtte i henhold til flere foranstaltninger. Tabel 7 giver et overblik over disse støtteforanstaltninger.

Tabel 7

Overblik over kapitalstøtteforanstaltninger til Proton Bank og Nea Proton Bank

(89)

I maj 2009 tilførte Grækenland Proton Bank 80 mio. EUR, hvilket svarede til ca. 4,6 % af dens risikovægtede aktiver på det tidspunkt. Den kapitaltilførsel skete i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, som er en del af den græske bankstøtteordning. Rekapitaliseringen skete med præferenceaktier.

(90)

Proton Bank har også fået støtte via garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån, som indgår i den græske bankstøtteordning. I april 2009 modtog Proton Bank græske statsobligationer for 78 mio. EUR (foranstaltning Pr2) og i juli 2010 en statsgaranti for udstedte obligationer med en nominel værdi af 149,4 mio. EUR (foranstaltning Pr3). De statsgaranterede obligationer blev overført til Nea Proton Bank på afviklingsdagen, men de blev annulleret den 5. januar 2012. De græske statsobligationer udløb i december 2011 og blev ikke fornyet.

(91)

I forbindelse med afviklingen af Proton Bank identificerede de græske myndigheder et udækket finansieringsbehov hos Nea Proton Bank, og i henhold til den græske nationalbanks beslutning af 9. oktober 2011 blev der betalt 862 mio. EUR fra HDIGF's afviklingsordning til Nea Proton Bank i december 2011. Efter at den græske nationalbank havde færdigberegnet det udækkede finansieringsbehov den 19. januar 2012 til 1 121,6 mio. EUR, betalte stabilitetsfonden (57) den 14. maj 2012 i henhold til den græske nationalbanks beslutning af 9. april 2012 (58) det resterende beløb på 259,6 mio. EUR. HDIGF's afviklingsordning og stabilitetsfonden dækkede dermed det udækkede finansieringsbehov.

(92)

Stabilitetsfonden ydede statsstøtte til Nea Proton Bank i form af startkapital (ordinære aktier) for 250 mio. EUR betalt i to rater den 9. oktober 2011 og den 3. februar 2012.

(93)

Ifølge den ajourførte omstruktureringsplan for Nea Proton Bank fremsendt den 16. juli 2012, som var den seneste version af planen, der var anmeldt til Kommissionen på tidspunktet for Nea Proton-indledningsafgørelsen, havde Nea Proton Bank brug for yderligere kapital på 300 mio. EUR. Den ekstra kapital var nødvendig, fordi Nea Proton Bank for det første havde lidt tab som følge af PSI-programmet (værdiforringelsestabene i 2011 beløb sig til 146,5 mio. EUR og vedrørte GSO'er, og det yderligere værdiforringelsestab på 22 mio. EUR blev indarbejdet i resultaterne af første kvartal af 2012), og for det andet fordi hensættelserne fra 2011 til 2016 var steget i forhold til det forventede, da Nea Proton Bank blev stiftet.

(94)

Ifølge den ajourførte omstruktureringsplan for Nea Proton Bank fremsendt den 16. juli 2012 skulle disse forventede kapitalbehov dækkes af en forventet kapitaltilførsel på 285 mio. EUR i 2012 og en forventet kapitaltilførsel på 15 mio. EUR i 2014. Reelt endte det med, at stabilitetsfonden tilførte Nea Proton Bank 230 mio. EUR den 1. august 2012 og 35 mio. EUR den 31. december 2012.

(95)

I henhold til salgskontrakten af 15. juli 2013 havde stabilitetsfonden allerede forpligtet sig til at tilføre 395 mio. EUR til Nea Proton Bank (59). Stabilitetsfonden udbetalte disse 395 mio. EUR den 28. august 2013.

(96)

Siden 2008 har T Bank, TT Bank og New TT Bank modtaget støtte i henhold til flere foranstaltninger. Tabel 8 giver et overblik over disse støtteforanstaltninger.

Tabel 8

Overblik over støtteforanstaltninger til T Bank og TT Bank

(97)

HDIGF's afviklingsordning og stabilitetsfonden finansierede det udækkede finansieringsbehov, der var opstået som følge af overførslen af aktiviteter fra T Bank til TT Bank, og som repræsenterede forskellen mellem dagsværdien af de aktiver, der blev overført fra T Bank til TT Bank, og dagsværdien af de overførte passiver. I overensstemmelse med den græske nationalbanks beslutning af 17. december 2011 blev der fra HDIGF's afviklingsordning betalt 450 mio. EUR (61) svarende til omtrent to tredjedele af det anslåede udækkede finansieringsbehov. Efter færdigberegning af det udækkede finansieringsbehov til 677 mio. EUR betalte stabilitetsfonden (62) den 14. februar 2013 i henhold til den græske nationalbanks beslutning af 9. april 2012 (63) det resterende beløb på 227 mio. EUR (64) til New TT Bank.

(98)

I maj 2009 modtog TT Bank en kapital på 224,96 mio. EUR svarende til ca. 2,9 % af dens risikovægtede aktiver på det pågældende tidspunkt fra Grækenland. TT Bank modtog kapitaltilførslen i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, der er led i den græske bankstøtteordning. Kapitaltilførslen skete med præferenceaktier.

(99)

Stabilitetsfonden finansierede New TT Banks udækkede finansieringsbehov svarende til forskellen mellem værdien af de aktiver, der blev overført fra TT Bank til New TT Bank, og den nominelle værdi af de overførte passiver. I overensstemmelse med den græske nationalbanks beslutning af 18. januar 2013 betalte stabilitetsfonden den 29. januar 20132 730,8 mio. EUR (65) svarende til omtrent to tredjedele af det anslåede udækkede finansieringsbehov. Efter at den græske nationalbank havde færdigberegnet det udækkede finansieringsbehov til 3 732,6 mio. EUR (66), betalte stabilitetsfonden den 14. juni 2013 i henhold til den græske nationalbanks beslutning af 21. maj 2013 det resterende beløb på 1 001,7 mio. EUR til New TT Bank.

(100)

Stabilitetsfonden var eneaktionær i New TT Bank og ydede den statsstøtte i form af startkapital (ordinære aktier) for 500 mio. EUR.

(101)

Den 16. april 2014 fremsendte Grækenland omstruktureringsplanen for banken, hvori det forklares, hvordan banken som en enhed dannet ved køb af Nea Proton Bank og New TT Bank agter at genoprette sin langsigtede rentabilitet.

(102)

Ved hjælp af omstruktureringsplanen vil banken fokusere på sin kernebankvirksomhed i Grækenland. Mens dens internationale virksomheder udgjorde ca. 26 % af lånene i 2010 (67), var denne andel allerede faldet til 20 % ved udgangen af 2012, og den vil falde yderligere til […] % ved udgangen af 2018 (68).

(103)

Bankens højeste prioritet er at sikre overlevelsen og rentabiliteten i sin græske bankvirksomhed inden udgangen af omstruktureringsperioden (31. december 2018). Derfor indeholder omstruktureringsplanen en række foranstaltninger til forbedring af bankens driftseffektivitet og nettorentetillæg samt foranstaltninger, der styrker dens kapitalstilling og balancestruktur.

(104)

Hvad angår driftseffektivitet, havde banken allerede påbegyndt et omfattende rationaliseringsprogram længe før købet af New TT Bank og Nea Proton Bank. Siden 2010 har banken nedbragt sin fysiske tilstedeværelse i Grækenland. Som selvstændig enhed (dvs. uden opkøbet af New TT Bank og Nea Proton Bank) har den skåret antallet af filialer ned fra 564 i juni 2008 til […] i 2014 og desuden nedbragt medarbejderantallet i Grækenland (fra 10 142 i 2008 til 9 037 i 2012) (69).

(105)

I omstruktureringsperioden regner banken med proforma — det vil sige, at Nea Proton Bank og New TT Bank (70) indregnes — at sænke antallet af filialer yderligere fra 645 pr. 31. december 2012 til […] pr. 31. december 2018 og antallet af medarbejdere fra 12 430 til […].

(106)

Den forøgede effektivitet med hensyn til filialer og personale vil bidrage til nedbringelsen af de samlede omkostninger for hele den græske bankvirksomhed med […] % fra 913 mio. EUR om året i 2013 (71) til […] mio. EUR i 2018 (72). Som følge heraf vil den forventede omkostningsprocent for bankens græske bankvirksomhed falde til under […] % ved slutningen af omstruktureringsperioden fra 60 % i 2012.

(107)

Omstruktureringsplanen beskriver også, hvordan banken vil slanke sine finansieringsomkostninger, hvilket er afgørende for at genskabe rentabiliteten. Banken forventer at kunne betale lavere indlånsrenter på sine indlån takket være det mere stabile økonomiske klima og især den forventede stabilisering og genopretning af den græske økonomi, som forventes at være i vækst fra 2014 og frem. Indlånsrentespændet (gennemsnitlig rente på aftaleindskud, anfordringsindskud og opsparingskonti) forventes at falde i Grækenland fra 223 basispoint i 2012 til […] basispoint i 2018 (73). Dette fald i rentespændet skulle primært opnås ved at betale meget lavere renter på aftaleindskud. Ligeledes vil bankens afhængighed af likviditetsstøtte i en nødsituation og finansiering fra Eurosystemet i det hele taget falde fra 42,9 % af dens samlede aktiver på koncernplan i 2012 til […] % i 2018 (74).

(108)

Ifølge omstruktureringsplanen forventes det, at banken også styrker sin balance. Forholdet mellem dens nettoudlån og -indlån i Grækenland vil falde til […] % i 2018 (fra 160 % i 2012 og 115 % i 2013) (75), mens dens kapitalgrundlag vil blive forbedret med en Tier-1 kernekapital (CT1) på […] % på koncernplan i 2018 (76) (i stedet for en negativ egenkapital forud for den første bro-rekapitalisering).

(109)

En anden af bankens strategiske prioriteter er forvaltningen af nødlidende lån. Ud over skærpede kreditprocedurer vedrørende lånenes oprindelse såvel som omlægning af nødlidende lån lægges der i omstruktureringsplanen vægt på håndtering af nødlidende fordringer med oprettelsen af en ny afdeling for afbødende foranstaltninger. Denne afdeling vil få til opgave at omlægge nødlidende fordringer. Den får 30-50 medarbejdere, der er eksperter i afbødende relationsforvaltning (77). Andelen af nødlidende lån vil nå op på […] % på koncernplan i 2015 ([…] % i 2015 for det græske hjemlige marked (78)) og derefter begynde at falde til forventet […] % ved udgangen af omstruktureringsperioden (79) (30 % i Grækenland før gældsafskrivning). Den græske nationalbanks nedskrivninger på lån vil falde fra 1 652 mio. EUR i 2013 til […] mio. EUR i 2018 (80) takket være genopretningen af den græske økonomi.

(110)

Forbedringen af driftseffektiviteten, nedbringelsen af nettorentetillægget og den faldende risikoomkostning vil sætte banken i stand til at blive rentabel i Grækenland fra 2015 og frem. Banken forventer, at dens tab på konsolideret niveau vil beløbe sig til […] mio. EUR i 2014 og […] mio. EUR i 2015, mens dens indtægter vil beløbe sig til […] mio. EUR, […] mio. EUR og […] mio. EUR i henholdsvis 2016, 2017 og 2018 (81). Dens konsoliderede egenkapitalforrentning vil nå op på […] % i 2018 (82). Rentabilitetsniveauet vil primært blive drevet af det græske marked (med en forrentning af egenkapitalen på […] % ved udgangen af omstruktureringsperioden), mens […] og […] vil opnå en lavere rentabilitet (henholdsvis […] % og […] %).

(111)

Banken har allerede påbegyndt nedgearing og omstrukturering af sit internationale net. Den har allerede solgt datterselskaber i Tyrkiet (Eurobank Tefken) og Polen (EFG Polen). Det forretningsmæssige underskud, dvs. forskellen mellem udestående indlån og udlån for et givet datterselskab, i det tilbageværende internationale net er faldet fra 1,7 mia. EUR i 2010 til 0,8 mia. EUR, mens driftsomkostningerne blev nedbragt med 9 % fra 2010 til 2012 (83).

(112)

Banken vil fortsat nedgeare og omstrukturere sit internationale net. Navnlig har banken forpligtet sig til at indskrænke sin portefølje af internationale aktiver til 8,77 mia. EUR inden 30. juni 2017. Banken har også forpligtet sig til yderligere at nedbringe denne portefølje til 3,5 mia. EUR, hvis stabilitetsfonden bliver nødt til at tilføre over en mia. EUR i den kommende aktiekapitalforhøjelse.

(113)

En af de muligheder, som banken har undersøgt ifølge omstruktureringsplanen for at nå dette mål, er at sælge sine aktiviteter i […] (84).

(114)

Disse afhændelser udgør […] % af bankens udenlandske aktiver pr. 31. december 2012. Udenlandske aktiver ville derfor beløbe sig til […] mia. EUR pr. 31. december 2018 med et internationalt net, der fokuserer på […] og […].

(115)

Omstruktureringsplanen understreger behovet for at reducere de udenlandske datterselskabers afhængighed af deres græske moderselskab, for så vidt angår deres finansieringsbehov, og for at fortsætte med at beskytte bankens kapitalposition.

(116)

Derfor planlægger banken at gennemføre et program med væsentlige omkostningsbesparelser i det internationale net, […]. I f.eks. […] vil […] filialer blive lukket, mens personalet vil blive skåret ned med […] ansatte fra 31. december 2012 indtil salget af datterselskabet i […] (85).

(117)

Banken vil reducere sin samlede finansiering af de udenlandske datterselskaber fra 2 mia. EUR i 2012 til […] i 2018 (86), mens egenkapitalforrentningen vil nå op på […] % og […] % i henholdsvis […] og […].

(118)

Banken har reduceret sit ejerskab i det datterselskab, der handler med fast ejendom, Eurobank Properties, til under 35 % ved hjælp af en aktiekapitalforhøjelse med en positiv virkning for bankens egentlige kernekapital (87). Banken vil afhænde datterselskabet helt inden 31. december 2018.

(119)

Banken planlægger også at sælge sine forsikringsdatterselskaber inden […].

(120)

Det lykkedes banken at rejse kapital på markedet og derved reducere den statsstøtte, den havde brug for.

(121)

Aktionærerne fik deres rettigheder kraftigt udvandet ved rekapitaliseringen foråret 2013, idet stabilitetsfonden fik 98,56 % af bankens aktier, hvilket kun efterlod 1,44 % til de tidligere aktionærer. Derfor overtog stabilitetsfonden den fulde kontrol med banken i juni 2013. Der er ikke udbetalt kontant udbytte siden 2008.

(122)

I februar 2012 tilbød banken at købe hybridinstrumenter tilbage fra private investorer til en kurs på mellem 40 og 50 % af den nominelle værdi. Denne tilbagekøbspris blev fastsat på grundlag af instrumenternes markedsværdi og indeholdt en præmie på højst 10 procentpoint, som blev tilføjet for at give investorerne et incitament til at deltage i tilbagekøbet. Tilbuddet blev accepteret i et omfang, der svarede til knap 50 % af instrumenternes nominelle værdi, hvilket gav banken et udbytte på 248 mio. EUR (88) efter omkostninger til transaktionen.

(123)

I maj 2013 annoncerede banken endnu en passivstyringsoperation. Banken tilbød kreditorerne mulighed for at konvertere deres værdipapirer fra den lavere kernekapital og supplerende kapital for et udestående på 662 mio. EUR til ordinære aktier til kurs pari. Konverteringskursen blev fastsat, så den svarede til den tegningskurs, som stabilitetsfonden betalte ved rekapitaliseringen foråret 2013 (89). Her accepteredes 48 %. Eftersom indehaverne af obligationer i Lower Tier 1 og Lower Tier 2 konverterede deres værdipapirer til lavere efterstillede instrumenter uden kontant betaling, beløb den rejste kapital sig til 317 mio. EUR.

(124)

Som følge af de to tilbagekøb faldt beholdningen af efterstillet gæld og hybridgæld fra 1 045 mio. EUR pr. 31. december 2011 til 283 mio. EUR pr. 31. december 2013 (90).

(125)

Grækenland afgav løfte om, at banken og dens tilknyttede selskaber vil gennemføre den omstruktureringsplan, der blev fremsendt den 16. april 2014, og forpligtede sig yderligere med hensyn til gennemførelsen af omstruktureringsplanen (»tilsagnene«). Tilsagnene, der findes i bilaget, gengives kort i dette afsnit.

(126)

For det første har Grækenland afgivet løfte om, at banken vil omstrukturere sine forretningsaktiviteter i Grækenland ved at fastsætte et maksimalt antal filialer og medarbejdere samt et maksimalt beløb for de samlede omkostninger, som skal overholdes pr. 31. december 2017 (91).

(127)

Grækenland har også givet tilsagn om, at banken vil nedbringe sine omkostninger ved indlån i Grækenland og overholde et bestemt maksimum for forholdet mellem nettoudlån og indlån pr. 31. december 2017 (92).

(128)

Vedrørende bankens udenlandske datterselskaber har Grækenland forpligtet sig til, at banken ikke vil give dem yderligere kapitalstøtte, medmindre en række forud definerede betingelser er opfyldt. Grækenland har også givet tilsagn om, at banken vil foretage en betydelig nedgearing af sine internationale aktiver inden 30. juni 2018 (93).

(129)

Grækenland har afgivet løfte om, at banken vil afhænde sin forsikringsvirksomhed, sit datterselskab, der handler med fast ejendom, og en række værdipapirer og nedbringe størrelsen på sin egenkapitalportefølje. Desuden vil banken undlade at købe ikkeinvesteringsværdige værdipapirer, med begrænsede undtagelser (94).

(130)

Grækenland gav en række tilsagn om selskabsledelsen (»corporate governance«) af banken. Grækenland lovede at begrænse lønniveauet for bankens ansatte og ledere, få banken til at overholde græske love om selskabsledelse og etablere en effektiv og tilstrækkelig organisationsstruktur (95).

(131)

Grækenland har også lovet, at banken vil styrke sin kreditpolitik for at forebygge enhver forskelsbehandling på ethvert stadium af kreditprocessen og sikre, at beslutninger om ydelse og omstrukturering af lån sigter mod at maksimere bankens rentabilitet. Grækenland har givet tilsagn om, at banken vil forbedre overvågningen af kreditrisikoen samt omstruktureringen af lånene (96).

(132)

En række tilsagn handler om bankens transaktioner med tilknyttede låntagere. Disse tilsagn skal sikre, at banken ikke afviger fra fornuftig bankpraksis ved udlån eller omstrukturering af udlån til sine medarbejdere, direktører og aktionærer samt til offentlige enheder, politiske partier og medievirksomheder (97).

(133)

Endelig har Grækenland afgivet løfte om at indføre yderligere restriktioner for banken såsom forbud mod udbetaling af kuponrente og udbytte, forbud mod opkøb og forbud mod at annoncere (98).

(134)

Disse tilsagn vil blive overvåget indtil 31. december 2018 af en tilsynsførende administrator.

(135)

I forbindelse med bankens aktuelle kapitaltilførsel afgav Grækenland, eftersom stabilitetsfonden er bagstopper for kapitaltilførslen, desuden et separat løfte om, at landet ville gennemføre de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 6a i loven om stabilitetsfonden som ændret den 30. marts 2014, hvorved man søger at fordele det resterende udækkede finansieringsbehov hos et givet kreditinstitut på indehaverne af dettes kapitalinstrumenter og andre efterstillede passiver i nødvendigt omfang forud for enhver kapitaltilførsel fra stabilitetsfonden.

(136)

Den 27. juli 2012 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure for at kontrollere, om betingelserne for bankmeddelelsen fra 2008 (99) blev opfyldt med hensyn til den første bro-rekapitaliserings hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet, sådan som den blev ydet af stabilitetsfonden til fordel for banken (foranstaltning B1).

(137)

Med hensyn til foranstaltningens hensigtsmæssighed udtrykte Kommissionen på baggrund af, at støtten blev givet efter en forudgående rekapitalisering og likviditetsstøtte, og i betragtning af den lange redningsperiode tvivl om, hvorvidt banken havde gjort alt, hvad den kunne, for at undgå behov for støtte i fremtiden (100). Desuden stod det ikke klart for Kommissionen, hvem der skulle kontrollere banken, når den første bro-rekapitalisering blev erstattet af en permanent rekapitalisering (101), idet banken måske ville komme under enten statens eller en privat mindretalsaktionærs kontrol. Kommissionen bemærkede, at den ønskede at sikre, at kvaliteten af bankens ledelse og navnlig dens udlånsproces ikke skulle forringes i nogen af tilfældene.

(138)

Med hensyn til nødvendigheden af den første bro-rekapitalisering satte Kommissionen i betragtning 66 til Eurobank-indledningsafgørelsen spørgsmålstegn ved, om der var truffet enhver mulig foranstaltning til at undgå, at banken igen ville få brug for støtte i fremtiden. Eftersom varigheden af bro-rekapitaliseringsperioden var usikker, kunne Kommissionen heller ikke konkludere, om den var tilstrækkelig og overholdt statsstøttereglernes principper for forrentning og byrdefordeling. Da vilkårene for omlægning af den første bro-rekapitalisering til en permanent rekapitalisering desuden ikke var kendt på tidspunktet, da Eurobank-indledningsafgørelsen blev truffet, kunne Kommissionen ikke vurdere dem.

(139)

Med hensyn til foranstaltningens proportionalitet udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt beskyttelsesforanstaltningerne (forbuddene mod at annoncere, at udbetale kuponrente og udbytte og mod call-optioner og tilbagekøb som beskrevet i betragtning 71 til Eurobank-indledningsafgørelsen) var tilstrækkelige i henseende til den første bro-rekapitalisering. Desuden anførte Kommissionen i betragtning 72 til Eurobank-indledningsafgørelsen, at der kunne forekomme konkurrenceforvridning som følge af manglen på regler imod, at stabilitetsfonden koordinerede alle de fire største græske banker (nemlig banken, Alpha Bank, NBG og Piraeus), og manglen på tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger imod, at de udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Kommissionen foreslog derfor at udpege en tilsynsførende administrator, som skulle være fysisk til stede i banken.

(140)

Den 26. juli 2012 indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure for at kontrollere, om interventionen fra HDIGF's afviklingsordning på 1 122 mio. EUR (foranstaltning NP1) og kapitaltilførslen fra stabilitetsfonden på 250 mio. EUR samt de forskellige kapitaltilførsler fra stabilitetsfonden på i alt 300 mio. EUR (foranstaltning NP2) til fordel for Nea Proton Bank overholdt de generelle forenelighedskriterier og kravene i bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen (102) og omstruktureringsmeddelelsen (103) (genoprettelse af langsigtet rentabilitet, byrdefordeling og begrænsning af støtte til det nødvendige minimum, samt begrænsning af konkurrencefordrejning).

(141)

Med hensyn til foranstaltningernes hensigtsmæssighed anførte Kommissionen, at foranstaltningerne var hensigtsmæssige som redningsstøtte.

(142)

Med hensyn til foranstaltningernes nødvendighed bemærkede Kommissionen, at interventionen fra HDIGF's afviklingsordning var nødvendig både med hensyn til beløb og form, mens stabilitetsfondens kapitaltilførsler kun var nødvendige i formen. Men for så vidt angår beløbet for kapitaltilførslerne fra stabilitetsfonden, udtrykte Kommissionen i betragtning 59 til Nea Proton-indledningsafgørelsen tvivl om, hvorvidt Nea Proton Bank ville kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed, og hvorvidt en isoleret omstrukturering var den billigste tilgængelige løsning. Kommissionen anførte desuden i betragtning 60 og 61 til Nea Proton-indledningsafgørelsen, at Nea Proton Banks manglende evne til at forrente rekapitaliseringen fra stabilitetsfonden skabte tvivl om, hvorvidt den grundlæggende var en sund bank, og derfor også skabte et behov for en gennemgribende omstrukturering.

(143)

Med hensyn til foranstaltningernes proportionalitet mente Kommissionen, at foranstaltningerne var proportionale som redningsstøtte.

(144)

For så vidt angår genoprettelsen af Nea Proton Banks langsigtede rentabilitet, udtrykte Kommissionen i betragtning 65 til Nea Proton-indledningsafgørelsen tvivl om, hvorvidt denne bank kunne gøres rentabel som selvstændig enhed.

(145)

Kommissionen tvivlede på, at den foreslåede omstrukturering var tilstrækkelig i forhold til det nødvendige på grund af den manglende forrentning.

(146)

Den 6. maj 2013 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure for at kontrollere, om tilførslen på 4,1 mia. EUR til dækning af det udækkede finansieringsbehov for de aktiviteter, der blev overført fra TT Bank til New TT Bank (foranstaltning NTT1), kapitaltilførslen fra stabilitetsfonden på 500 mio. EUR til New TT Bank (foranstaltning NTT2), kapitaltilførslen på 224,96 mio. EUR i form af præferenceaktier i henhold til den græske bankstøtteordning til TT Bank (foranstaltning TT) samt interventionen fra HDIGF's afviklingsordning på 0,68 mia. EUR til fordel for T Banks aktiver, der blev overført til TT Bank (foranstaltning T), overholdt de generelle forenelighedskriterier og kravene i bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og omstruktureringsmeddelelsen (genoprettelse af langsigtet rentabilitet, byrdefordeling og begrænsning af støtte til det nødvendige minimum samt begrænsning af konkurrencefordrejning).

(147)

Kommissionen fandt, at både foranstaltning NTT2 og NTT1 var hensigtsmæssige og nødvendige i deres form som redningsstøtte. For så vidt angår nødvendigheden af foranstaltning NTT2 med hensyn til beløbets størrelse, mente Kommissionen, der tvivlede på New TT Banks langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed, at en omstrukturering af den alene måske ikke var den eneste og billigste tilgængelige løsning (104). Med hensyn til forrentningen af de to foranstaltninger anførte Kommissionen, at dækningen af det udækkede finansieringsbehov var en endelig omkostning uden fremtidige indtægter til modregning, hvilket skabte behov for en gennemgribende omstrukturering (105).

(148)

Med hensyn til de to foranstaltningers proportionalitet mente Kommissionen, at foranstaltning NTT2 og NTT1 var proportionale som redningsstøtte på kort sigt, men krævede i betragtning 79 til New TT-indledningsafgørelsen, at der hurtigt blev truffet foranstaltninger til begrænsning af negative afsmittende virkninger.

(149)

For så vidt angår foreneligheden af foranstaltning T, har Kommissionen allerede midlertidigt godkendt den som redningsstøtte den 16. maj 2012 i sin afgørelse om afvikling af T Bank (T Bank-afgørelsen) (106), men kunne ikke give en endelig godkendelse af støtten til T Banks aktiviteter, der blev overført til TT Bank. Kommissionen forlængede i New TT-indledningsafgørelsen (107) sin tilladelse til foranstaltningen som redningsstøtte, indtil den kunne træffe en endelig afgørelse om en ajourført version af omstruktureringsplanen for TT Bank.

(150)

Med hensyn til disse foranstaltningers forenelighed med omstruktureringsmeddelelsen tvivlede Kommissionen på, at New TT Bank kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed. Skepsissen skyldtes det begrænsede antal foreslåede foranstaltninger, som New TT Bank skulle træffe for at skabe indtægter i fremtiden, usikkerheden om den frivillige fratrædelsesordning med hensyn til tidsplanen og medarbejdernes accept, manglen på yderligere foranstaltninger til nedbringelse af personaleomkostningerne, manglen på foranstaltninger til rationalisering af filialnettet efter købet af T Bank og en samtidig manglende udnyttelse af potentielle synergieffekter (108).

(151)

I betragtning 90 og 91 til New TT-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen bekymring for, om den ambitiøse nedsættelse af rentetillæggene for eksisterende indskud og forøgelse af lånemargenerne på nye lån kunne gennemføres, uden at New TT Bank mistede et betydeligt antal kunder, og uden usikker långivning. Desuden var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt New TT Bank kunne fordoble sin udlånsportefølje til erhvervskunder, og hvorvidt den med sin manglende ekspertise kunne nå den planlagte kraftige vækststigning i nettorenteindtægten.

(152)

Derfor indtog Kommissionen i betragtning 95 til New TT-indledningsafgørelsen den holdning, at reintegrationen af TT Bank i et større, rentabelt finansielt selskab ville forbedre New TT Banks rentabilitetsudsigter, idet det ville muliggøre en omkostningsrationalisering, omlægning af priser på indskud og nye lån og en større vifte af produkter.

(153)

Da New TT Bank omfattede de økonomiske aktiviteter, som tidligere lå hos TT Bank, herunder T Banks, indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltning T og TT rummede en langsigtet løsning på New TT Banks rentabilitet, og opfordrede berørte parter til at fremsende bemærkninger.

(154)

Med hensyn til byrdefordeling mente Kommissionen, at en omstrukturering af New TT Bank alene ville få omstruktureringsomkostningerne til at stige, og tvivlede derfor på, at statsstøtten var begrænset til et minimum. Desuden bemærkede Kommissionen, at der som følge af den manglende forrentning — til trods for at der var opnået et tilstrækkeligt bidrag til byrden fra aktionærer og efterstillede kreditorer, som sandsynligvis var det maksimalt opnåelige — var behov for en gennemgribende omstrukturering, både med hensyn til rentabilitetsforanstaltninger og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger. Kommissionen bemærkede også, at det forhold, at en stor del af de lidte tab stammede fra en gældsfritagelse for statens vedkommende, berettigede en lavere forrentning (109).

(155)

Vedrørende konkurrenceforvridning bemærkede Kommissionen, at det enorme støttebeløb, der gik til TT Bank og de overførte aktiviteter fra T Bank, og den manglende forrentning krævede en gennemgribende omstrukturering og indskrænkning af New TT Banks tilstedeværelse på markedet. Mens tabene primært stammede fra beholdningen af GSO'er, bemærkede Kommissionen, at TT Bank havde haft flere GSO'er end andre græske banker i forhold til sin størrelse, og mente, at der her var tale om en uhensigtsmæssig risiko (110). Sluttelig bemærkede den, at selv om New TT Bank fortsat var til stede på markedet i næsten samme omfang som TT Bank førhen, ville konkurrencefordrejningerne være begrænsede takket være New TT Banks forholdsvis beskedne størrelse og fraværet af udenlandske aktiviteter. Kommissionen var imidlertid i tvivl om, hvorvidt der var truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at begrænse uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger, og mente, at et forbud mod at være prisførende og andre adfærdsrelaterede foranstaltninger kunne være nødvendigt (111).

(156)

Den 3. januar 2013 modtog Kommissionen bemærkninger fra en græsk bank til Eurobank-indledningsafgørelsen. Denne græske bank bemærkede, at stabilitetsfondens rekapitalisering af græske banker i princippet var et velkomment skridt i retning af et sundere og mere rentabelt banksystem, og udtrykte ikke modstand mod rekapitaliseringen af Eurobank.

(157)

Selv om den bakkede fuldstændig op om princippet om stabilitetsfondens rekapitalisering af græske banker, forklarede denne græske bank dog, at den forventede, at stabilitetsfondens rekapitalisering — for at minimere konkurrencefordrejninger og undgå forskelsbehandling — blev gjort tilgængelig på lignende vilkår for alle banker, der drev virksomhed i Grækenland.

(158)

Den 5. september 2012 fremsendte Grækenland sine bemærkninger, som var udarbejdet af den græske nationalbank og stabilitetsfonden, til Eurobank-indledningsafgørelsen.

(159)

Med hensyn til den første bro-rekapitaliserings hensigtsmæssighed bemærkede den græske nationalbank, at beløbet på 18 mia. EUR, hvormed stabilitetsfonden rekapitaliserede de fire største græske banker i maj 2012, var mindre end det beløb, som var nødvendigt, for at disse banker gradvis kunne nå op på og fastholde en Tier-1 kernekapital (CT1), der var fastsat til 10 %, inden juni 2012 og en CT1 fastsat til 7 % i et treårigt negativt stressscenarie. Den bemærkede også, at den første bro-rekapitalisering var midlertidig, idet rekapitaliseringsprocessen ville blive gennemført ved hjælp af forhøjelser af disse fire bankers aktiekapital.

(160)

Den græske nationalbank bemærkede videre, at rekapitaliseringen af de største græske banker var led i den langvarige omstrukturering af den græske banksektor. Den bemærkede, at når en bank forbliver på private hænder, vil ledelsen formentlig ikke blive udskiftet, mens hvis en bank bliver statsejet (dvs. ejet af stabilitetsfonden), kan stabilitetsfonden udnævne en ny ledelse, som under alle omstændigheder vil blive vurderet af den græske nationalbank. Den græske nationalbank bemærkede, at den løbende vurderede rammerne for selskabsledelse, om den enkelte bank havde en tilstrækkelig ledelse, og hver banks risikoprofil for at sikre, at der ikke blev løbet for store risici. Den påpegede også, at stabilitetsfonden allerede havde udpeget repræsentanter til bestyrelsen i de rekapitaliserede banker.

(161)

Med hensyn til nødvendigheden af den første bro-rekapitalisering bemærkede den græske nationalbank, at bankens rekapitalisering var begrænset for at sikre, at de dengang gældende mindstekrav til kapital (8 %) var opfyldt. Den anførte også, at den langstrakte periode før rekapitaliseringerne skyldtes den kraftige forværring af markedsbetingelserne i Grækenland og virkningen af PSI-programmet, hele projektets kompleksitet og behovet for at maksimere private investorers deltagelse i aktiekapitalforhøjelserne.

(162)

Med hensyn til den første bro-rekapitaliserings proportionalitet påpegede den græske nationalbank, at den fulde gennemførelse af omstruktureringsplanen, der skulle fremlægges for Kommissionen, var garanteret i kraft af, at suspenderingen af stabilitetsfondens stemmerettigheder ville blive ophævet, hvis bl.a. omstruktureringsplanen blev misligholdt i væsentlig grad. Den græske nationalbank bemærkede også, at bankens vanskeligheder ikke skyldtes, at bankens ledelse havde undervurderet dens risici, eller at der forekom kommercielt aggressive handlinger.

(163)

For så vidt angår den første bro-rekapitaliserings hensigtsmæssighed i henseende til problemet med potentiel statslig indgriben, hvis staten yder store beløb i statsstøtte gennem stabilitetsfonden, og stabilitetsfonden er fuldt stemmeberettiget, anførte stabilitetsfonden, at de banker, der fik støtte fra stabilitetsfonden, ikke ansås for offentlige enheder eller enheder underlagt statslig kontrol, og at de ikke ville blive kontrolleret af staten, efter at de var blevet permanent rekapitaliseret af stabilitetsfonden. Stabilitetsfonden påpegede, at den var en fuldstændig uafhængig privatretlig juridisk enhed med selvstændig beslutningskompetence, og at den ikke var underlagt statslig kontrol i henhold til artikel 16C, stk. 2, i loven om stabilitetsfonden, ifølge hvilken kreditinstitutterne, som stabilitetsfonden har ydet kapitalstøtte, ikke er en del af den offentlige sektor i bred forstand. Stabilitetsfonden henviste også til sin ledelsesstruktur.

(164)

Vedrørende sin intervention i bankens ledelse bemærkede stabilitetsfonden, at den ville respektere bankens selvstyre og ikke blande sig i den daglige ledelse, idet dens rolle var begrænset til det i loven om stabilitetsfonden angivne. Den anførte, at der ikke ville forekomme indgriben eller samordning fra statens side, og at bankens beslutninger vedrørende udlånsprocessen (bl.a. om sikkerhedsstillelse, prissætning og lånernes solvens) ville blive truffet på grundlag af kommercielle kriterier.

(165)

Stabilitetsfonden påpegede, at der i loven om stabilitetsfonden og i før-tegningsaftalen var fastsat passende sikkerhedsforanstaltninger til at hindre eksisterende private aktionærer i at tage for store risici. Den påpegede elementer som i) udnævnelsen af repræsentanter for stabilitetsfonden som uafhængige menige medlemmer af bankens bestyrelse og deres tilstedeværelse i udvalg, ii) stabilitetsfondens due diligence-undersøgelse af banken og iii) de forhold, at dens stemmerettigheder efter den endelige rekapitalisering kun ville være begrænsede, så længe banken overholdt vilkårene i omstruktureringsplanen.

(166)

Med hensyn til nødvendigheden af den første bro-rekapitalisering og specifikt niveauet for forrentningen af støtten anførte stabilitetsfonden, at forrentningen var blevet aftalt med repræsentanter for Kommissionen, ECB og IMF. Med det aftalte niveau var der taget højde for, at den første bro-rekapitalisering ville blive omlagt til en permanent rekapitalisering inden 30. september 2012, der blev sat som frist i marts 2012 i MEFP mellem Kommissionen, ECB og IMF og Grækenland.

(167)

Med hensyn til proportionaliteten af den første bro-rekapitalisering bemærkede stabilitetsfonden, at de foranstaltninger, den traf, f.eks. som beskrevet i betragtning (165) til nærværende afgørelse, var tilstrækkelige som beskyttelsesforanstaltninger i lyset af størrelsen af de modtagne støttebeløb og den langvarige redningsperiode. Desuden anførte stabilitetsfonden, at der var truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at de banker, som stabilitetsfonden deltog i, ikke udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Der var f.eks. tale om udnævnelse af forskellige repræsentanter for stabilitetsfonden til at sidde i disse banker, mandater til disse repræsentanter, som specifikt beskyttede mod en informationsstrøm mellem to repræsentanter, og klare interne instrukser til disse personer om ikke at videresende kommercielt følsomme oplysninger om banken. Desuden anførte stabilitetsfonden, at den ikke udøvede sine rettigheder i forbindelse med bankerne på en måde, som kunne forhindre, begrænse, forvride eller i betydelig grad formindske eller hæmme en effektiv konkurrence. Til sidst påpegede stabilitetsfonden, at medlemmerne af dens bestyrelse og dens medarbejdere var underlagt strenge regler om fortrolighed og betroede opgaver og bundet af bestemmelserne om forretningshemmelighed.

(168)

Den 5. september 2012 fremsendte Grækenland sine bemærkninger, som var udarbejdet af den græske nationalbank og stabilitetsfonden, til Nea Proton-indledningsafgørelsen.

(169)

Den græske nationalbank bemærkede, at Nea Proton Bank som et overgangsinstitut ejet af stabilitetsfonden ikke kunne fremsende en langsigtet forretningsplan som selvstændig enhed. Desuden bemærkede den græske nationalbank, at den nøje fulgte gennemførelsen af den forretningsplan, der var udarbejdet af stabilitetsfonden for Nea Proton Bank og fremsendt til Kommissionen, for at sikre, at Nea Proton Bank kunne sælges inden for den lovbestemte periode.

(170)

Med hensyn til væksten i rentabiliteten påpegede den græske nationalbank, at størstedelen af væksten forventedes at komme i løbet af 2013 (når nettorenteindtjeningen forventedes at stige til 55,3 mio. EUR sammenlignet med 22,7 mio. EUR i 2012), at den primært ville stamme fra nedbringelsen af de samlede renteudgifter, og at den ville være resultatet af to faktorer, nemlig en roll-over af aftaleindskud, som tidligere gav en høj rente på bedre vilkår, og en reduktion på 30 % af de samlede udeståender på indskudskonti i første halvdel af 2012. Desuden understregede den græske nationalbank, at nettorenteindtægten fra 2013 ville stige stabilt og ikke rejse nogen tvivl om Nea Proton Banks evne til at nå målet.

(171)

Med hensyn til nødvendigheden af foranstaltningerne til fordel for Nea Proton Bank bemærkede stabilitetsfonden, at den græske nationalbank var den rette myndighed til at træffe en hvilken som helst afviklingsforanstaltning, og at stabilitetsfonden tilførte det nødvendige minimum af kapital i reguleringsøjemed.

(172)

Med hensyn til genoprettelsen af Nea Proton Banks langsigtede rentabilitet henviste stabilitetsfonden til afviklingsrammen, ifølge hvilken stabilitetsfonden skulle sælge Nea Proton Bank inden to år, og var enig med Kommissionen i, at Nea Proton Bank kunne indgå i en større og rentabel enhed. Selv om omstruktureringsplanen for Nea Proton Bank var baseret på en model for en selvstændig enhed, forklarede stabilitetsfonden, at dens mål var at lette salget af denne bank ved at gøre den mere attraktiv i investorernes øjne og forbedre dens finansielle resultater. Stabilitetsfonden bemærkede, at kapitaltilførslerne ikke alene gjorde det muligt for Nea Proton Bank at overholde minimumskravet til solvensgrad, men også at forbedre sin finansielle stilling og gøre sig selv mere attraktiv for andre små banker med hensyn til en eventuel fusion. Stabilitetsfonden bemærkede også, at den ekstra kapitaltilførsel havde været nødvendig for at dække værdiforringelsestabene som følge af PSI-programmet og de øgede hensættelser til tab på lån.

(173)

Stabilitetsfonden bemærkede, at Nea Proton Bank havde forbedret sine finansieringsomkostninger og indskydernes loyalitet. Nea Proton Banks afhængighed af Eurosystemet faldt i løbet af 2012, og den forbedrede sin likviditet. Den yderligere kapitaltilførsel havde bidraget til at sænke renten på indskud og forbedre rentetillægget. Nea Proton Bank havde allerede omlagt priserne på en del af sin udlånsportefølje ved hjælp af risikobaseret prissætning med rentesatser, der lå en del over finansieringsomkostningerne. Desuden ville den planlagte vækst i nettorenteindtægten blive realiseret ved hjælp af en konservativ ekspansion på erhvervskundemarkedet og ved at øge porteføljens kvalitet.

(174)

Stabilitetsfonden bemærkede, at Nea Proton Bank i 2012 havde nedbragt sine driftsomkostninger væsentligt, at dens kun to datterselskaber ville indstille driften, at dens deltagelse i forsikringsvirksomhed blev indskrænket i betydeligt omfang, og at dens ejendomshandelsaktiviteter ville blive lukket.

(175)

Endelig bemærkede stabilitetsfonden, at konkurrencefordrejningerne ville blive begrænset takket være Nea Proton Banks beskedne andel af de samlede bankaktiver i Grækenland og det forhold, at den ikke overvejede en aggressiv indlånspolitik.

(176)

Den 19. juli 2013 fremsendte finansministeriet sine bemærkninger til New TT-indledningsafgørelsen.

(177)

Med hensyn til nødvendigheden af foranstaltning NTT1 tilføjede finansministeriet, at den nøjagtige værdi af aktiver og passiver, som blev overført til New TT Bank, var defineret på baggrund af de eksterne revisorers rapport i overensstemmelse med artikel 63E, stk. 6, i lov nr. 3601/2007.

(178)

For så vidt angår nødvendigheden af foranstaltning NTT2, bemærkede finansministeriet, at det andet tilpasningsprogram for Grækenland (revision 2, maj 2013) krævede salg af New TT Bank til en tredjepart inden 15. juli 2013.

(179)

Med hensyn til forrentningen af de to foranstaltninger NTT1 og NTT2 bemærkede finansministeriet, at stabilitetsfonden, som dækkede det udækkede finansieringsbehov indtil 31. december 2013 i stedet for HDIGF, fik en privilegeret plads foran de øvrige kreditorer i tilfælde af afvikling af de aktiver, der forblev hos TT Bank, og at kun medarbejdernes krav på 50 % af deres løn kom før stabilitetsfondens fordringer. Den bemærkede derfor, at udbyttet af afviklingen af sådanne aktiver primært ville gavne stabilitetsfonden og dermed reducere de omkostninger, som staten skulle bære.

(180)

Med hensyn til genoprettelse af New TT Banks langsigtede rentabilitet bemærkede finansministeriet, at New TT Bank som et overgangsinstitut skulle sælges inden to år efter stiftelsen heraf i overensstemmelse med artikel 63E i lov nr. 3601/2007. Salget af New TT Bank ville i tråd med MEFP fra maj 2013 blive gennemført inden 15. juli 2013 og dermed sikre dens aktiviteters rentabilitet på langt sigt.

(181)

Kommissionen skal afgøre, om der forekommer statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse er statsstøtte enhver form for støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(182)

Kapitaltilførslen på 80 mio. EUR fra den græske stat til Proton Bank i maj 2009 (foranstaltning Pr1), de græske statsobligationer for 78 mio. EUR, som Proton Bank fik i april 2009 (foranstaltning Pr2), og statsgarantien til Proton Bank for udstedte obligationer med en nominel værdi på 149,4 mio. EUR i juli 2010 (foranstaltning Pr3) blev ydet i henhold til den græske bankstøtteordning (112). I afgørelsen om godkendelse af denne ordning konkluderede Kommissionen, at de foranstaltninger, der blev ydet i henhold til ordningen, ville udgøre statsstøtte.

(183)

Som konkluderet i betragtning 38 til Nea Proton-indledningsafgørelsen rummer Nea Proton Bank også Proton Banks aktiviteter. Foranstaltning Pr1, Pr2 og Pr3 har gavnet Nea Proton Bank, idet de bidrog til stabilisering og fortsættelse af de økonomiske aktiviteter, som blev overført til dem, og uden hvilke de ikke længere ville findes. Derfor mener Kommissionen, at de har gavnet de økonomiske aktiviteter, som blev overført til Nea Proton Bank.

(184)

I betragtning 31-37 til Nea Proton-indledningsafgørelsen har Kommissionen allerede fastslået, at foranstaltning NP1, interventionen fra HDIGF's afviklingsordning og stabilitetsfonden til dækning af det udækkede finansieringsbehov, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. I betragtning 38 til samme afgørelse betragtede Kommissionen Nea Proton Bank som den økonomiske modtager af denne foranstaltning, idet Nea Proton Bank rummer Proton Banks økonomiske aktiviteter, som fortsat eksisterer takket være støtten.

(185)

I betragtning 41-43 til Nea Proton-indledningsafgørelsen har Kommissionen allerede fastslået, at stabilitetsfondens kapitaltilførsel på 250 mio. EUR og de yderligere kapitaltilførsler, der forventedes på tidspunktet for afgørelsen, der beløb sig til i alt 300 mio. EUR, udgjorde statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Som nævnt i betragtning (93) til nærværende afgørelse bidrog stabilitetsfonden i sidste ende med yderligere 265 mio. EUR i 2012 ud af de mulige ekstra 300 mio. EUR, hvilket bringer den samlede rekapitalisering i 2011 og 2012 op på 515 mio. EUR (foranstaltning NP2).

(186)

Kommissionen mener, at kapitaltilførslen fra stabilitetsfonden til Nea Proton Bank forud for salget af denne til banken, der beløb sig til 395 mio. EUR, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(187)

Kapitaltilførslen blev leveret af stabilitetsfonden, som er en enhed, der er stiftet og finansieres af Grækenland til at støtte banker og således er oprettet ved hjælp af statslige midler. Desuden er foranstaltningen af selektiv karakter, eftersom kapitaltilførslen kun ydes til Nea Proton Bank.

(188)

Endvidere giver interventionen Nea Proton Bank en klar fordel, eftersom den sikrer bankvirksomhedens overlevelse. Uden kapitaltilførsel ville Nea Proton Bank med sin dybt negative kapital være gået konkurs. Under sådanne omstændigheder ville det ikke have været muligt at sælge Nea Proton Bank og integrere den i en større enhed. Desuden overholder rekapitaliseringen ikke det markedsøkonomiske investorprincip. Tværtimod muliggjorde rekapitaliseringen på 395 mio. EUR, at Nea Proton Bank kunne sælges for 1 EUR. En privat investor ville have valgt ikke at foretage en rekapitalisering og lade Nea Proton Bank gå konkurs og dermed spare 395 mio. EUR.

(189)

Nea Proton Bank konkurrerer med andre banker, herunder datterselskaber af udenlandske banker, som driver virksomhed i Grækenland eller er potentielt interesserede i at komme ind på det græske marked. Derfor har kapitaltilførslen en virkning for samhandelen mellem medlemsstaterne og er potentielt konkurrencefordrejende.

(190)

Kommissionen konkluderer, at kapitaltilførslen på 395 mio. EUR til Nea Proton Bank udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(191)

Som allerede forklaret i betragtning 188 anser Kommissionen Nea Proton Bank for at være støttemodtageren af kapitaltilførslen på 395 mio. EUR til Nea Proton Bank, idet støtten gjorde det muligt for den at videreføre sine økonomiske aktiviteter hos banken.

(192)

Med hensyn til hvorvidt salget af Nea Proton Bank indebærer statsstøtte til banken i overensstemmelse med punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008, skal Kommissionen vurdere, om visse krav er opfyldt. Den skal navnlig undersøge, om i) salgsprocessen var åben og ikkediskriminerende, ii) salget foregik på markedsvilkår, og iii) pengeinstituttet eller staten maksimerede salgsprisen på de involverede aktiver og passiver.

(193)

Banken erhvervede aktierne i Nea Proton Bank, fordi den indsendte det eneste gyldige bud i forbindelse med den ikkediskriminerende udbudsprocedure, som andre banker og pengeinstitutter kunne deltage i. En finansiel rådgiver fra stabilitetsfonden kontaktede en lang række banker, pengeinstitutter og sponsorer, og kun fire udviste interesse i at købe Nea Proton Bank, og heraf indsendte kun to et endeligt bud, nemlig banken og en hedgefond (113). Bankens tilbud var det eneste, som overholdt stabilitetsfondens udbudsvejledning.

(194)

Fordi den finansielle rådgiver kontaktede et stort antal banker og på forhånd havde opstillet krav og en tidsfrist, man skulle overholde, hvis buddene skulle være gyldige, mener Kommissionen, at udbuddet var åbent og ikkediskriminerende. Kommissionen konkluderer derfor, at udbudsproceduren tillader den at udelukke forekomsten af statsstøtte til køberen.

(195)

Banken betalte én euro for købet, og stabilitetsfonden afgav løfte om at rekapitalisere Nea Proton Bank forud for salget af den. Denne negative pris (når man tager højde for rekapitaliseringen af Nea Proton Bank lige før salget) udelukker ikke, at salgsprisen afspejler virksomhedens markedsværdi (114), eftersom Nea Proton Bank havde en klart negativ nettokapital og forventedes fortsat at give tab. Kommissionen har ingen grund til at tro, at det afgivne bud og den erlagte pris ikke afspejlede markedsprisen på virksomheden. Som følge heraf konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008, punkt 20 i omstruktureringsmeddelelsen og sin egen afgørelsespraksis (115), at salgsprisen var markedsprisen, og at den kan udelukke statsstøtte til banken.

(196)

På baggrund af betragtning (182)-(190) mener Kommissionen, at foranstaltning Pr1, Pr2 og Pr3, NP1, NP2 og NP3 alle opfylder de betingelser, der er fastlagt i traktatens artikel 107, stk. 1, og udgør statsstøtte. Med hensyn til foranstaltning Pr1, Pr2 og Pr3 konkluderer Kommissionen, eftersom de bidrog til den fortsatte eksistens af Proton Banks aktiviteter, som senere blev overført til Nea Proton Bank, at de kan anses for også at gavne Nea Proton Bank, som rummer disse aktiviteter. Som allerede anført i betragtning (184) er støttemodtageren af foranstaltning NP1 Nea Proton Bank, som rummer de overførte aktiviteter fra Proton Bank. Desuden er Nea Proton Bank også støttemodtager af foranstaltning NP2 og NP3.

(197)

Derfor konkluderer Kommissionen, at Nea Proton Banks aktiviteter har fået statsstøtte i form af kapitalforanstaltninger for 2 111,6 mio. EUR (foranstaltning Pr1, NP1, NP2 og NP3), statsgarantier for 149,4 mio. EUR (foranstaltning Pr2) og græske statsobligationer for 78 mio. EUR (foranstaltning Pr2) som vist i tabel 9.

Tabel 9

Overblik over den samlede støtte til Proton Bank og Nea Proton Bank

(198)

Traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), giver Kommissionen beføjelse til at afgøre, at støtten er forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«.

(199)

Kommissionen har anerkendt, at den globale finansielle krise kan skabe alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats økonomi, og at foranstaltningerne til støtte for bankerne kan bidrage til at afhjælpe sådanne forstyrrelser. Dette er blevet bekræftet i bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og omstruktureringsmeddelelsen. På baggrund af den på ny anspændte situation på de finansielle markeder mener Kommissionen fortsat, at forudsætningerne for, at en støtte kan godkendes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), er opfyldt. Kommissionen bekræftede denne holdning ved at vedtage forlængelsesmeddelelsen fra 2011 (116) og bankmeddelelsen fra 2013 (117).

(200)

Med hensyn til den græske økonomi har Kommissionen i sine afgørelser om godkendelse og forlængelse af den græske bankstøtteordning samt sin godkendelse af statsstøtteforanstaltninger ydet af Grækenland til forskellige banker (118) anerkendt, at der består en trussel om alvorlige forstyrrelser af den græske økonomi, og at statens støtte til bankerne er egnet til at afhjælpe denne forstyrrelse. Støtteforanstaltningerne skal derfor vurderes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(201)

Hvis statsstøtte skal være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), skal den opfylde de generelle forenelighedskriterier:

a)   hensigtsmæssighed: Støtten skal være klart målrettet for effektivt at kunne afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i økonomien. Dette ville ikke være tilfældet, hvis foranstaltningen ikke var egnet til at afhjælpe forstyrrelsen.

b)   nødvendighed: Støtten skal både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå det fastsatte mål. Derfor skal den udgøre det minimum, der er nødvendigt for at nå målet, og have den form, der er bedst egnet til at afhjælpe forstyrrelsen.

c)   proportionalitet: De positive virkninger af foranstaltningen skal afvejes nøje mod konkurrencefordrejningerne, for at fordrejningerne kan begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at nå målene med foranstaltningen.

(202)

Under finanskrisen har Kommissionen udarbejdet forenelighedskriterier for forskellige typer støtteforanstaltninger. Principperne for vurdering af støtteforanstaltninger blev fastlagt i bankmeddelelsen fra 2008.

(203)

Rekapitaliseringsmeddelelsen (119) indeholder yderligere retningslinjer for det påkrævede forrentningsniveau for de statslige kapitaltilførsler.

(204)

Endelig har Kommissionen forklaret i sin omstruktureringsmeddelelse (120), hvordan den vil vurdere omstruktureringsplaner. I sin vurdering af omstruktureringsplanen for banken i henhold til omstruktureringsmeddelelsen vil Kommissionen tage hensyn til alle foranstaltningerne i tabel 7.

(205)

Foranstaltning Pr1, Pr2 og Pr3 blev ydet i henhold til den græske bankstøtteordning. Foranstaltningerne i henhold til denne ordning er allerede blevet vurderet til at være forenelige med det indre marked i Kommissionens afgørelse af 19. november 2008.

(206)

Kommissionen godkendte foranstaltning NP1 og NP2 som redningsstøtte i Nea Proton-indledningsafgørelsen. Men som nævnt i betragtning (142) udtrykte Kommissionen sin tvivl om nødvendigheden af beløbsstørrelsen for foranstaltning NP2, med hensyn til hvorvidt Nea Proton Bank ville kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed, og satte derfor spørgsmålstegn ved, at en isoleret omstrukturering var den billigste tilgængelige løsning. Denne tvivl blev bortvejret af salget af Nea Proton Bank til banken den 15. juli 2013. Eftersom Nea Proton Bank blev solgt i en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure til banken, anses den pris, som banken betalte, for at være markedsprisen. Som følge deraf var størrelsen af den kapitaltilførsel, som staten foretog før salget, nødvendig for et vellykket salg. Integrationen af Nea Proton Bank i bankens aktiviteter vil løse Nea Proton Banks problemer med den langsigtede rentabilitet i lyset af den omstruktureringsplan, som bankens fremlagde for Kommissionen.

(207)

For så vidt angår hensigtsmæssigheden af foranstaltning NP3 — stabilitetsfondens kapitaltilførsel på 395 mio. EUR i Nea Proton Bank før salget heraf til banken — mener Kommissionen, at foranstaltningen er hensigtsmæssig, fordi den bidrog til, at Nea Proton Banks aktiviteter overlevede. Disse aktiviteter ville ikke have kunnet fortsætte uden støtten fra stabilitetsfonden, idet Nea Proton Bank havde en negativ egenkapital på tidspunktet for salget af den til banken og fortsatte med at lide tab. Ingen bank ville have købt Nea Proton Bank uden en forudgående rekapitalisering. Foranstaltningen sikrer derfor, at den finansielle stabilitet i Grækenland opretholdes. På den baggrund finder Kommissionen, at foranstaltningen er egnet som redningsstøtte.

(208)

Ifølge bankmeddelelsen fra 2008 skal støtteforanstaltningen både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå målet for foranstaltningen. Det betyder, at en kapitaltilførsel skal være det nødvendige minimum for at nå dette mål.

(209)

Som den græske nationalbank anførte i sit brev af 19. juli 2013, kunne en afvikling af Nea Proton Bank have fået en afsmittende virkning, sat gang i en ny systemisk krise og undermineret den tillid, som netop var blevet genskabt til banksystemet efter gennemførelsen af rekapitaliseringsprocessen. Kommissionen finder, at disse faktorer for finansiel stabilitet understøtter nødvendigheden af foranstaltning NP3.

(210)

For så vidt angår størrelsen af interventionen, var tallet 395 mio. EUR fastlagt ved en åben og ikkediskriminerende udbudsprocedure. Banken har foretaget en due diligence-undersøgelse af Nea Proton Bank. Bankens bud, som forudsatte rekapitaliseringen på 395 mio. EUR forud for købet af Nea Proton Bank, var beregnet til at kunne opfylde minimumskravet til solvensgrad på 9 % og gøre det muligt at foretage hensættelser for yderligere 119 mio. EUR til forventede yderligere tab på lån og forventede tab før skat frem til 2016. Kommissionen konkluderer, at støtten på 395 mio. EUR var nødvendig.

(211)

Med hensyn til forrentningen af støtten vil stabilitetsfonden, da salgsprisen blev fastsat til 1 EUR, ikke få penge tilbage. Dens bidrag er det samme som et tilskud. Som angivet i punkt 44 i rekapitaliseringsmeddelelsen kan en utilstrækkeligt forrentet rekapitalisering kun godtages i tilfælde af nødlidende banker, som ikke kan betale renter. Kommissionen mener, at det er tilfældet for Nea Proton Bank. Den manglende forrentning udløser behovet for en gennemgribende omstrukturering i overensstemmelse med rekapitaliseringsmeddelelsen.

(212)

Kommissionen konkluderer, at foranstaltningen er nødvendig som redningsstøtte med hensyn til både beløb og form for at nå målet om at begrænse forstyrrelsen i det græske banksystem og økonomien som helhed.

(213)

Kommissionen bemærker, at Nea Proton Banks økonomiske aktiviteter er blevet overført til banken i forbindelse med fusionen, hvorved Nea Proton Bank blev indlemmet i banken. Det forhold, at støtten redder disse økonomiske aktiviteter, kunne teoretisk set skabe konkurrencefordrejninger. Kommissionen bemærker dog Nea Proton Banks beskedne størrelse og salgsproceduren, hvor konkurrenterne havde lejlighed til at byde på Nea Proton Bank. Desuden vil Nea Proton Banks økonomiske aktiviteter umiddelbart efter overdragelsen være fuldt integreret i banken og ophøre med at eksistere som separat økonomisk aktivitet eller konkurrent. Kommissionen konkluderer derfor, at støtten ikke medfører uberettigede fordrejninger af konkurrencen.

(214)

Kommissionen konkluderer således, at foranstaltning NP3 er hensigtsmæssig, nødvendig og i lyset af den forventede gennemgribende omstrukturering af banken, hvori Nea Proton Banks økonomiske aktiviteter nu indgår, proportional i forhold til det tilsigtede mål.

(215)

I betragtning 60, 61, 78 og 79 til Nea Proton-indledningsafgørelsen vedrørende foranstaltning NP1 og NP2 bemærkede Kommissionen, at Nea Proton Bank sandsynligvis ikke ville kunne forrente statsstøtten, den havde modtaget, og understregede, at den manglende forrentning udløste behovet for en gennemgribende omstrukturering. I betragtning (211) bemærkede Kommissionen vedrørende forrentningen af foranstaltning NP3, at stabilitetsfonden ikke får nogen af de 395 mio. EUR tilbage, som den tilførte Nea Proton Bank lige før salget heraf (foranstaltning NP3), fordi salgsprisen blev sat til 1 EUR. Desuden får den græske stat ikke noget tilbage fra de præferenceaktier, der blev udstedt til den i maj 2009, eftersom de fordringer, der knyttede sig dertil, gik tabt i den afviklede Proton Bank. Kommissionen konkluderer derfor, at den manglende forrentning udløser behovet for en gennemgribende omstrukturering, både med hensyn til rentabilitetsforanstaltninger og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(216)

Ifølge punkt 21 i omstruktureringsmeddelelsen skal det overvejes, når et nødlidende kreditinstitut ikke troværdigt kan sikre sin overlevelse på langt sigt, at foretage en velordnet afvikling eller sælge det på auktion. Medlemsstaterne kan derfor tilskynde til, at urentable aktører forsvinder fra markedet, og samtidig sørge for, at deres udtræden fra markedet af hensyn til den finansielle stabilitet sker inden for en passende tidsramme.

(217)

I Nea Proton-indledningsafgørelsen rejste Kommissionen alvorlig tvivl om, hvorvidt Nea Proton Bank kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed, og påpegede de synergieffekter, som kunne opnås ved at integrere den i en stor finansiel enhed.

(218)

I så henseende præciseres det i punkt 17 i omstruktureringsmeddelelsen, at salget af en nødlidende bank til et andet pengeinstitut kan bidrage til at genoprette den langsigtede rentabilitet, hvis køberen er rentabel og i stand til at opsuge overførslen af den nødlidende bank, og til at genskabe markedets tillid. I overensstemmelse med MEFP skulle der desuden ske en yderligere konsolidering i banksektoren, og stabilitetsfonden skulle sælge Nea Proton Bank inden 15. juli 2013.

(219)

Som anført i afsnit 7.5.2 kan banken på grundlag af sin omstruktureringsplan anses for at være en rentabel enhed. Det forhold, at Nea Proton Banks aktiviteter var blevet overført til banken, gør det derfor muligt at genoprette dens langsigtede rentabilitet. Det forhold, at Nea Proton Bank er fuldt integreret i banken og forsvinder som selvstændig konkurrent, udgør den gennemgribende omstrukturering, der er nødvendig som følge af den utilstrækkelige forrentning af statsstøtten.

(220)

I Nea Proton-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt omstruktureringsomkostningerne var begrænset til et minimum. Denne tvivl skyldtes den iagttagelse, at Nea Proton Bank ikke kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed uden at pådrage sig høje omkostninger. Integrationen af Nea Proton Bank i banken, som er en større enhed med it-infrastruktur og en risikostyringsstruktur, bortvejrer denne tvivl. Salget til banken bidrager til at begrænse omstruktureringsomkostningerne til et minimum.

(221)

Med hensyn til aktionærernes og de efterstillede kreditorers bidrag til omstruktureringsomkostningerne har Kommissionen allerede i betragtning 77 til Nea Proton-indledningsafgørelsen fastslået, at aktionærerne og de efterstillede kreditorer ikke blev flyttet med til Nea Proton Bank, men forblev i Proton Bank, dvs. enheden, der var under afvikling. Kommissionen mente således, at der var sikret et tilstrækkeligt byrdebidrag fra aktionærer og efterstillede kreditorer.

(222)

Med hensyn til foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bestemmes det i punkt 30 i omstruktureringsmeddelelsen, at »Udgangspunktet for Kommissionens vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af de aktiviteter, som den pågældende bank vil have efter gennemførelsen af en troværdig omstruktureringsplan. Disse foranstaltningers art og form vil afhænge af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på det marked eller de markeder, hvor den modtagende bank vil operere.«

(223)

Med hensyn til det modtagne støttebeløb bemærker Kommissionen det samlede modtagne støttebeløb i form af kapital for 2 111,6 mio. EUR (Pr1, NP1, NP2 og NP3) ud over statslig likviditetsstøtte for 149,4 mio. EUR (Pr3) og græske statsobligationer for 78 mio. EUR (Pr2). Foranstaltning Pr1 svarede til 4,6 % af Proton Banks risikovægtede aktiver på det tidspunkt. Foranstaltning NP1, dvs. dækningen af det udækkede finansieringsbehov fra overførslen af aktiviteterne fra Proton Bank til Nea Proton Bank, svarede til ca. 36 % af Proton Banks risikovægtede aktiver ved udgangen af 2010 eller 84 % af Nea Proton Banks risikovægtede aktiver på tidspunktet for stiftelsen af den. Startkapitaltilførslen fra stabilitetsfonden til Nea Proton Bank, som var led i foranstaltning NP2, svarede til ca. 18,8 % af sidstnævntes risikovægtede aktiver på tidspunktet for stiftelsen af den. De yderligere kapitaltilførsler, som var led i foranstaltning NP2, svarede til ca. 34,2 % af Nea Proton Banks risikovægtede aktiver (baseret på data fra 31. december 2012 (121)). Som anført i betragtning 80 til Nea Proton-indledningsafgørelsen repræsenterede foranstaltning NP1 og NP2 over 50 % af Proton Banks risikovægtede aktiver eller over 130 % af Nea Proton Banks risikovægtede aktiver. Aktiekapitaltilførslen forud for salget til banken, dvs. foranstaltning NP3, svarede til ca. 48,7 % af Nea Proton Banks risikovægtede aktiver (baseret på data fra 31. maj 2013). Sådanne støttebeløb i kombination med manglen på forrentning kræver en kraftig indskrænkning af støttemodtagerens tilstedeværelse på markedet.

(224)

For så vidt angår det marked, hvorpå Nea Proton Bank drev virksomhed, påpegede Kommissionen i betragtning 82 til Nea Proton-indledningsafgørelsen, at Proton Bank var en meget lille bank (ca. 1 % i markedsandel af de græske bankers samlede aktiver), hvorfor Proton Banks aktiver og passiver, der blev overført til Nea Proton Bank, var af en forholdsvis beskeden størrelse i forhold til det græske banksystem. Derfor konkluderede den, at konkurrencefordrejningerne som følge af statsstøtten til Nea Proton Bank trods det exceptionelt store støttebeløb kunne anses for at være begrænsede.

(225)

Desuden blev Nea Proton Banks aktiviteter tilbudt konkurrenterne i et åbent udbud. Efter salget ophørte Nea Proton Bank med at eksistere som selvstændig enhed, da den blev fuldt integreret i banken.

(226)

Kommissionen konkluderer, at der med Nea Proton Banks beskedne størrelse, den åbne udbudsprocedure og det forhold, at Nea Proton Bank ophører med at eksistere som selvstændig konkurrent, ikke sker uberettigede fordrejninger af konkurrencen trods det meget store støttebeløb og den manglende forrentning.

(227)

På grundlag af analysen i betragtning (216)-(226) ovenfor konkluderer Kommissionen, at salget af Nea Proton Bank og dens indlemmelse i banken sikrer Nea Proton Banks langsigtede rentabilitet, at støtten er begrænset til det nødvendige minimum, og at der ikke foregår uberettiget fordrejning af konkurrencen.

(228)

Alle støtteforanstaltningerne angivet i tabel 7 bør derfor erklæres forenelige med det indre marked.

(229)

Kommissionen skal afgøre, om foranstaltningen udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(230)

I betragtning 26-32 til T Bank-afgørelsen har Kommissionen allerede fastslået, at foranstaltning T, dvs. interventionen fra HDIGF's afviklingsordning og stabilitetsfonden til dækning af det udækkede finansieringsbehov fra overførslen af T Banks aktiver og passiver til TT Bank, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. I betragtning 33 til samme afgørelse anså Kommissionen T Banks økonomiske aktiviteter, som blev overført til TT Bank, for at være støttemodtageren af statsstøtten, da de fortsatte med at eksistere takket være den modtagne støtte.

(231)

Den græske stats kapitaltilførsel på 224,96 mio. EUR til TT Bank (foranstaltning TT) blev ydet i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, der var en del af den græske bankstøtteordning (122). I afgørelsen om godkendelse af denne ordning konkluderede Kommissionen, at de foranstaltninger, der blev ydet i henhold til ordningen, ville udgøre statsstøtte. Foranstaltning TT udgjorde følgelig statsstøtte til TT Bank.

(232)

Som Kommissionen bemærkede i betragtning 98 til New TT-indledningsafgørelsen, ligger de økonomiske aktiviteter, som TT Bank, herunder T Bank, tidligere drev, nu hos New TT Bank.

(233)

I betragtning 53-57 til New TT-indledningsafgørelsen har Kommissionen allerede fastslået, at foranstaltning NTT1, interventionen fra HDIGF's afviklingsordning og stabilitetsfonden til dækning af det udækkede finansieringsbehov hos New TT Bank, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. I betragtning 54 til samme afgørelse betragtede Kommissionen New TT Bank som støttemodtageren, idet New TT Bank rummer TT Banks økonomiske aktiviteter, som fortsat eksisterer takket være støtten.

(234)

I betragtning 49-52 til New TT-indledningsafgørelsen har Kommissionen allerede fastslået, at foranstaltning NTT2, dvs. startkapitaltilførslen fra stabilitetsfonden på 500 mio. EUR til New TT Bank, udgør statsstøtte til New TT Bank efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(235)

Banken købte aktierne i New TT Bank i forbindelse med en åben og ikkediskriminerende udbudsprocedure. Ifølge oplysninger fra de græske myndigheder den 15. juli 2013 kontaktede en finansiel rådgiver et stort antal udenlandske og græske banker og investorer, og kun de fire største græske banker afgav endelige bud. Da den finansielle rådgiver kontaktede et stort antal banker, konkluderer Kommissionen, at udbudsproceduren var åben og ikkediskriminerende. Bankens bud blev anset for at være det bedste set ud fra beløb og betalingsform.

(236)

Nærmere betegnet gav banken tilsagn om at betale stabilitetsfonden i alt 681 mio. EUR i form af nyudstedte ordinære aktier. Det næsthøjeste bud var et bud på 500 mio. EUR kontant. Det var derfor 26,58 % lavere end bankens bud. Ifølge brev af 8. juli 2013 fra den græske nationalbank kunne et bud om kontant betaling fra en græsk bank ikke komme i betragtning, hvis den fortsat havde behov for finansiering fra Eurosystemet, og især ikke hvis den modtog likviditetsstøtte i en nødsituation. Det næsthøjeste bud opfyldte derfor ikke den græske nationalbanks krav.

(237)

Det bør også bemærkes, at stabilitetsfonden ifølge salgskontrakten modtog 1 418 750 000 nye ordinære aktier i banken til en emissionskurs på 0,48 EUR pr. styk (123). Med denne transaktion øgede stabilitetsfonden sin aktiebeholdning i banken fra 93,55 % til 95,23 %.

(238)

Kommissionen konkluderer derfor, at købet ikke udgør statsstøtte til køberen.

(239)

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at foranstaltning T, TT, NTT1 og NTT2 alle udgør statsstøtte. Med hensyn til foranstaltning T konkluderer Kommissionen, at støtten kom T Banks aktiviteter til gavn, idet de blev overført til TT Bank og senere til New TT Bank. Med hensyn til foranstaltning TT konkluderer Kommissionen, at den kom TT Banks aktiviteter til gavn, idet de blev overført til New TT Bank. Støttemodtageren af foranstaltning NTT1 og NTT2 er New TT Bank.

(240)

Kommissionen konkluderer derfor, at T Banks økonomiske aktiviteter, der blev overført til TT Bank og senere New TT Bank, har fået rekapitaliseringsstøtte for 677 mio. EUR, mens TT Banks aktiviteter, der blev overført til New TT Bank, har modtaget statsstøtte i form af kapitalstøtte for 4 457,96 mio. EUR (foranstaltning TT, NTT1 og NTT2).

Tabel 10

Overblik over den samlede støtte til T Bank, TT Bank og New TT Bank

(241)

Traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), giver Kommissionen beføjelse til at afgøre, at støtten er forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«.

(242)

Som forklaret i betragtning (199) og (200) bør retsgrundlaget for vurderingen af støtteforanstaltningerne til græske banker nu være traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(243)

Som forklaret i betragtning (201) skal en statsstøtte for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), opfylde de generelle forenelighedskriterier, nemlig hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet.

(244)

Principperne for vurdering af støtteforanstaltninger blev fastlagt i bankmeddelelsen fra 2008.

(245)

Rekapitaliseringsmeddelelsen (124) indeholder yderligere retningslinjer for det påkrævede forrentningsniveau for de statslige kapitaltilførsler.

(246)

Endelig har Kommissionen forklaret i sin omstruktureringsmeddelelse (125), hvordan den vil vurdere omstruktureringsplaner. I sin vurdering af omstruktureringsplanen for banken i henhold til omstruktureringsmeddelelsen vil Kommissionen tage hensyn til alle foranstaltningerne i tabel 8.

(247)

Med hensyn til foranstaltning T fandt Kommissionen i sin T Bank-afgørelse, at interventionen opfylder kravene i traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), og afgjorde, at den var forenelig med det indre marked af hensyn til den finansielle stabilitet i en periode på seks måneder fra datoen for vedtagelsen af indledningsafgørelsen. De græske myndigheder fremsendte ikke en ajourført omstruktureringsplan for TT Bank, hvor der blev taget højde for integrationen af T Banks aktiviteter i TT Bank, inden udløbet af perioden på seks måneder. Men i betragtning 83 til New TT-indledningsafgørelsen mente Kommissionen, at denne undladelse var forståelig, da der i mellemtiden var truffet beslutning om, at TT Bank skulle afvikles. Da de græske myndigheder fremlagde en omstruktureringsplan for New TT Bank i januar 2013 og en ajourført plan i marts 2013, som begge omhandler de aktiviteter, der blev overført fra T Bank til TT Bank, godkendte Kommissionen i sin New TT-indledningsafgørelse midlertidigt foranstaltning T som redningsstøtte, indtil den kunne træffe en endelig afgørelse om foranstaltning T, TT, NTT1 og NTT2.

(248)

I sin afgørelse af 19. november 2008 (126) har Kommissionen allerede konkluderet, at foranstaltning TT, der blev ydet i maj 2009 i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, som er led i den græske bankstøtteordning, udgør forenelig redningsstøtte i henhold til bankmeddelelsen fra 2008. I afgørelsen af 19. november 2008 henvistes ikke til rekapitaliseringsmeddelelsen, som ikke var vedtaget på det tidspunkt.

(249)

Kommissionen har allerede midlertidigt godkendt foranstaltning NTT1 og NTT2 som redningsstøtte i New TT-indledningsafgørelsen.

(250)

I betragtning 45 til T Bank-afgørelsen bemærkede Kommissionen, at HDIGF og stabilitetsfonden sandsynligvis ikke vil få penge tilbage, og at finansieringen af det udækkede finansieringsbehov fra overførslen af T Bank til TT Bank derfor er at ligne ved et tilskud. Desuden kunne stabilitetsfonden som konkluderet i betragtning 101 til New TT-indledningsafgørelsen kun forvente at få en del af sin startkapitaltilførsel på 500 mio. EUR tilbage (foranstaltning NTT2). Desuden bemærkede Kommissionen, at der ikke vil ske forrentning af stabilitetsfondens finansiering af det udækkede finansieringsbehov fra overførslen af TT Bank til New TT bank (foranstaltning NTT1), og at det er meget lidt sandsynligt, at stabilitetsfonden kan få ret meget tilbage af de 3,7 mia. EUR. Endelig bemærker Kommissionen, at staten højst sandsynligt ikke får noget som helst tilbage for foranstaltning TT, eftersom dens fordringer knyttet til præferenceaktier udstedt i maj 2009 bestod over for TT Bank, der skulle afvikles.

(251)

Som anført i betragtning 77 og 102 til New TT-indledningsafgørelsen udløser manglen på forrentning behovet for gennemgribende omstrukturering, såvel i form af rentabilitetsforanstaltninger som foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(252)

Ifølge punkt 21 i omstruktureringsmeddelelsen skal det overvejes, når et nødlidende kreditinstitut ikke troværdigt kan sikre sin overlevelse på langt sigt, at foretage en velordnet afvikling eller sælge det på auktion.

(253)

I afsnit 3.2.4.1 i New TT-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen alvorlig tvivl om, hvorvidt New TT bank kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet som selvstændig enhed, og hvorvidt New TT Bank kunne virkeliggøre den planlagte vækst i indtægterne. Desuden påpegede den, at New TT Bank kun havde truffet et begrænset antal foranstaltninger til at generere overskud, og at der manglende foranstaltninger fra New TT Banks side til nedbringelse af personaleomkostninger og rationalisering af filialnettet. Den henviste også til de synergieffekter, der kunne opnås ved integrering af New TT Bank i en større finansiel enhed.

(254)

I så henseende præciseres det i punkt 17 i omstruktureringsmeddelelsen, at salget af en nødlidende bank til et andet pengeinstitut kan bidrage til at genoprette den langsigtede rentabilitet, hvis køberen er rentabel og i stand til at opsuge overførslen af den nødlidende bank, og til at genskabe markedets tillid. I overensstemmelse med MEFP blev salget af New TT Bank endvidere prioriteret af hensyn til almenvellet og den finansielle stabilitet samt for at beskytte stabilitetsfondens aktiver.

(255)

Som anført i afsnit 7.5.2 kan banken på grundlag af sin omstruktureringsplan anses for at være en rentabel enhed. Det forhold, at New TT Banks aktiviteter nu ligger hos banken, gør det derfor muligt at genoprette deres langsigtede rentabilitet. New TT bank ophører med at eksistere som selvstændig konkurrent. Driftsfusionen mellem New TT Bank og banken blev afsluttet den 14. april 2014. Filialnettet under navnet Hellenic Postbank vil blive reduceret (banken agter at fastholde navnet Hellenic Postbank til visse filialer, mens navnet T Bank forsvinder, og T Bank-filialnettet næsten lukkes helt) i kombination med den fulde driftsmæssige integration af sagsbehandlingen og andre hovedkontorfunktioner i banken. Kommissionen konkluderer, at omstruktureringsplanen sikrer, at der vil blive gennemført en gennemgribende omstrukturering som følge af utilstrækkelig forrentning.

(256)

Kommissionens tvivl i betragtning 99 til New TT-indledningsafgørelsen om, hvorvidt omstruktureringsomkostningerne var steget på grund af omstruktureringen af New TT Bank som selvstændig enhed, blev bortvejret af den frivillige fratrædelsesordning (127), som blev gennemført i juli 2013 af New TT Bank for den alene, og af salget af New TT Bank til banken. Nærmere betegnet begrænser rationaliseringen af filialnettet, den fulde integration af T Bank og den fulde driftsmæssige integration af New TT Bank i banken omstruktureringsomkostningerne til det nødvendige minimum.

(257)

Med hensyn til aktionærernes og de efterstillede kreditorers bidrag til byrden har Kommissionen allerede i betragtning 100 til New TT-indledningsafgørelsen fastslået, at aktionærerne og de efterstillede kreditorer ikke blev overført til New TT Bank, men forblev i TT Bank, dvs. enheden, der var under afvikling. Kommissionen mente således, at der var sikret et tilstrækkeligt byrdebidrag fra aktionærer og efterstillede kreditorer.

(258)

Kommissionen mener derfor, at omstruktureringsomkostningerne er begrænset til det nødvendige minimum, og at der er opnået en tilstrækkelig byrdefordeling. Som allerede konkluderet i betragtning (251) udløste den manglende forrentning imidlertid behovet for en gennemgribende omstrukturering, både med hensyn til rentabilitetsforanstaltninger og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(259)

Med hensyn til foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bestemmes det i punkt 30 i omstruktureringsmeddelelsen, at »Udgangspunktet for Kommissionens vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af de aktiviteter, som den pågældende bank vil have efter gennemførelsen af en troværdig omstruktureringsplan. Disse foranstaltningers art og form vil afhænge af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på det marked eller de markeder, hvor den modtagende bank vil operere.«

(260)

Med hensyn til det modtagne støttebeløb minder Kommissionen om, at den i betragtning 104 til New TT-indledningsafgørelsen bemærkede, at New TT Bank har modtaget 4,6 mia. EUR i støtte (foranstaltning NTT1 og NTT2), som udgør over 70 % af TT Banks risikovægtede aktiver og over 90 % af New TT Banks risikovægtede aktiver. Desuden bemærkede Kommissionen, at TT Bank (som er den juridiske enhed, der tidligere varetog de aktiviteter, der blev overført til New TT Bank) tidligere havde modtaget støtte i henhold til den græske bankstøtteordning (128). TT Bank fik en kapitaltilførsel på 224,96 mio. EUR i form af præferenceaktier (foranstaltning TT), som svarede til 2,9 % af dens risikovægtede aktiver på det tidspunkt. Med hensyn til afviklingen af T Bank fik T Banks aktiviteter, der blev overført til TT Bank, endvidere en afviklingsstøtte på ca. 678 mio. EUR (foranstaltning T), som svarede til 37,7 % af T Banks risikovægtede aktiver pr. datoen for fusionen (31. marts 2011). Sådanne støttebeløb i kombination med manglen på forrentning kræver en gennemgribende omstrukturering.

(261)

På den anden side påpegede Kommissionen i betragtning 104 til New TT-indledningsafgørelsen de omstændigheder, som støtten blev ydet under. Nærmere betegnet synes en betydelig del af de tab, som TT Bank har lidt de senere år, ikke at stamme fra risikable aktiviteter, men fra beholdningen af GSO'er. Kommissionen bemærkede også, at de store tab på privat- og erhvervslån primært stammer fra den usædvanligt alvorlige og lange krise og ikke fra risikable udlån. Støtten synes derfor kun at skabe få konkurrencefordrejninger. Imidlertid bemærkede Kommissionen, at TT Bank i forhold til sin størrelse havde haft langt flere GSO'er end andre banker i Grækenland, hvilket afspejler en vis upassende risikabel adfærd.

(262)

Som allerede bemærket ophører New TT Bank med at eksistere som selvstændig konkurrent, der egenhændigt bestemmer sin politik. Omstruktureringsplanen for banken er baseret på den antagelse, at New TT Bank integreres fuldt ud, selv om banken fortsat vil bruge navnet Hellenic Postbank til visse filialer og produkter.

(263)

For så vidt angår det marked, hvorpå New TT Bank drev virksomhed, påpegede Kommissionen i betragtning 106 til New TT-indledningsafgørelsen, at TT Bank var en bank af middelstørrelse i Grækenland (ca. 6 % af indlånsmarkedet), og at TT Banks aktiver og passiver, der blev overført til New TT Bank, var forholdsvis beskedne i forhold til det græske banksystems størrelse. Derfor konkluderede den, at konkurrencefordrejningerne som følge af statsstøtten til New TT Bank trods det exceptionelt store støttebeløb kunne anses for at være ret begrænsede.

(264)

Den planlagte indskrænkning af filialnettet med navnet Hellenic Postbank med lukning ca. 50 filialer ud af 196 (129) bekræfter vurderingen i betragtning (263) af, at konkurrencefordrejningerne som følge af støtten til New TT bank kunne betragtes som ret begrænsede.

(265)

Desuden blev New TT Banks aktiviteter tilbudt konkurrenterne i et åbent og ikkediskriminerende udbud.

(266)

En betydelig del af støtteforanstaltning NTT1 og NTT2 var nødvendig på grund af en gældsfritagelse for statens vedkommende (i form af PSI-programmet) og den usædvanligt lange krise snarere end på grund af uhensigtsmæssig udlånspraksis. Derudover var New TT Banks aktiviteter af beskedent omfang, salgsprocessen var åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende, og New TT Bank ophører som selvstændig konkurrent. Derfor konkluderer Kommissionen, at der trods det store støttebeløb og manglen på passende forrentning af den tildelte statsstøtte ikke foregår uberettiget fordrejning af konkurrencen.

(267)

Kommissionen konkluderer, at salget af New TT Bank til banken og den tilhørende omstrukturering sikrer New TT Banks langsigtede rentabilitet, begrænsningen af støtten til det nødvendige minimum og fraværet af uberettiget fordrejning af konkurrencen.

(268)

Alle støtteforanstaltningerne angivet i tabel 8 bør derfor erklæres forenelige med det indre marked.

(269)

Kommissionen skal afgøre, om der forekommer statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(270)

Kommissionen har allerede fastslået i de afgørelser, hvorved den godkendte og forlængede den græske bankstøtteordning (130), at likviditetsstøtten ydet i henhold til ordningen udgør statsstøtte. Det udestående garantibeløb pr. 15. april 2011 var 13 600 mio. EUR og nåede op på 13 932 mio. EUR pr. 30. november 2013. Fremtidig likviditetsstøtte ydet i henhold til ordningen vil også udgøre statsstøtte.

(271)

Kommissionen har allerede fastslået i sin afgørelse af 19. november 2008 om den græske bankstøtteordning, at rekapitaliseringerne, der skulle ydes i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen efter denne ordning, ville udgøre statsstøtte. Banken har modtaget 950 mio. EUR i form af præferenceaktier, som repræsenterer 2 % af bankens risikovægtede aktiver (131).

(272)

I 2010 indførte Grækenland flere ændringer af de tekniske parametre for disse præferenceaktier. Da ændringerne øger forrentningen til staten med en automatisk stigning i udbyttebetalingen på 2 % om året, hvis præferenceaktierne ikke indløses inden fem år, konkluderer Kommissionen, at de tekniske parametre ikke giver banken en fordel og derfor ikke indebærer yderligere statsstøtte.

(273)

Kommissionen præciserede i punkt 51 i bankmeddelelsen fra 2008, at centralbankers tilrådighedsstillelse af midler til pengeinstitutter ikke udgør statsstøtte, hvis fire kumulative betingelser er opfyldt med hensyn til pengeinstituttets solvens, sikkerhedsstillelsen for faciliteten, den rentesats, pengeinstituttet skal betale, samt fraværet af en modgaranti fra staten. Eftersom den statsgaranterede ELA til banken ikke opfylder alle fire betingelser, især fordi den er statsgaranteret og ydet i kombination med andre støtteforanstaltninger, udgør den statsstøtte.

(274)

Den statsgaranterede ELA opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1. For det første vil staten skulle bære ethvert tab, fordi foranstaltningen rummer en statsgaranti til fordel for den græske nationalbank. Foranstaltningen omfatter derfor statsmidler. ELA sætter bankerne i stand til at skaffe finansiering på et tidspunkt, hvor de ikke har adgang til engrosfinansieringsmarkedet og de almindelige refinansieringsmuligheder i Eurosystemet. Den statsgaranterede ELA til banken giver den derfor en fordel. Eftersom ELA er begrænset til banksektoren, er foranstaltningen selektiv. Og eftersom den statsgaranterede ELA giver banken mulighed for at fortsætte driften på markedet og undgå at misligholde sine forpligtelser og dermed skulle forlade markedet, fordrejer den konkurrencen. Eftersom banken driver virksomhed i andre medlemsstater, og pengeinstitutter fra andre medlemsstater driver virksomhed eller potentielt ville være interesserede i at gøre det i Grækenland, påvirker denne fordel for banken samhandelen mellem medlemsstaterne.

(275)

Den statsgaranterede ELA (foranstaltning L2) udgør statsstøtte. Det statsgaranterede ELA-beløb har varieret med tiden. Den 31. december 2012 beløb denne støtte sig til ca. 12 mia. EUR.

(276)

I afsnit 5.1 i Eurobank-indledningsafgørelsen har Kommissionen allerede konkluderet, at den første bro-rekapitalisering udgør statsstøtte. Den modtagne kapital beløb sig til 3 970 mio. EUR.

(277)

Foranstaltning B2 blev gennemført med stabilitetsfondens midler, der som forklaret i betragtning 47 til Eurobank-indledningsafgørelsen involverer statslige midler.

(278)

For så vidt angår forekomsten af en fordel, øgede foranstaltning B2 bankens solvensgrad til et niveau, der satte den i stand til at fortsætte sin drift på markedet og få adgang til finansiering fra Eurosystemet. Desuden består forrentningen af foranstaltning B2 af den påløbne rente på EFSF-obligationerne plus et gebyr på 1 %. Fordi forrentningen er klart lavere end forrentningen af lignende kapitalinstrumenter på markedet, ville banken utvivlsomt have været ude af stand til at rejse den pågældende kapital på sådanne vilkår på markedet. Derfor gav foranstaltning B2 banken en fordel for statslige midler. Da foranstaltningen kun blev stillet til rådighed for banken, er den selektiv.

(279)

Som resultat af foranstaltning B2 blev bankens stilling styrket, idet banken fik stillet de nødvendige midler til rådighed for fortsat at kunne opfylde kapitalkravene, hvilket førte til konkurrencefordrejninger. Eftersom banken driver virksomhed på andre europæiske bankmarkeder, og pengeinstitutter fra andre medlemsstater driver virksomhed i Grækenland, især på forsikringsmarkedet, vil foranstaltning B2 sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(280)

Kommissionen finder, at foranstaltning B2 udgør statsstøtte. Den blev anmeldt som støtteforanstaltning af de nationale myndigheder. Den modtagne kapital beløb sig til 1 341 mio. EUR.

(281)

Ved foranstaltning B3 forpligtede stabilitetsfonden sig til at yde den nødvendige ekstra kapital til at fuldføre rekapitaliseringen af banken op til det beløb, som den græske nationalbank anmodede om i forbindelse med 2012-stresstesten. Stabilitetsfonden modtager sine midler fra staten. Kommissionen konkluderer derfor, at erklæringen er en bevilling af statslige midler. Omstændighederne, hvorunder stabilitetsfonden kan yde støtte til pengeinstitutter, er præcist defineret og begrænset af loven. Anvendelsen af sådanne statslige midler er derfor at tilregne staten. Stabilitetsfonden afgav et tilsagn om at yde op til 528 mio. EUR i ekstra kapital.

(282)

Tilsagnserklæringen gav banken en fordel, fordi den betryggede indskyderne om, at banken ville kunne rejse det fulde beløb, den skulle, dvs. at stabilitetsfonden ville tilvejebringe kapitalen, hvis ikke banken selv kunne rejse den på markedet. Dette tilsagn befordrer også bankens mulighed for at rejse privat kapital på markedet, idet investorerne er sikre på, at hvis banken ikke kan finde en del af kapitalen på markedet, så vil stabilitetsfonden stille den til rådighed. Ingen privat investor ville have accepteret at forpligte sig, førend vilkårene for rekapitaliseringen var kendt, og på det tidspunkt havde banken ikke adgang til kapitalmarkedet.

(283)

Eftersom banken driver virksomhed på andre europæiske bankmarkeder, og pengeinstitutter fra andre medlemsstater driver virksomhed i Grækenland, især på forsikringsmarkedet, vil foranstaltning B3 sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og dreje konkurrencen.

(284)

Foranstaltning B3 udgør derfor statsstøtte og blev anmeldt af de græske myndigheder som sådan den 27. december 2012.

(285)

Rekapitaliseringen foråret 2013 (foranstaltning B4) er omlægningen af den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2) og tilsagnserklæringen (foranstaltning B3) til en permanent rekapitalisering på 5 839 mio. EUR i ordinære aktier. Eftersom foranstaltning B4 er omlægningen af den allerede tildelte støtte, involverer den stadig statslige midler, men den øger ikke det nominelle beløb herfor. Dog gør den fordelen for banken endnu større (og virker derfor konkurrencefordrejende), idet der er tale om en permanent rekapitalisering og ikke en midlertidig rekapitalisering som i tilfældet med foranstaltning B1 og B2. Sammenlignet med foranstaltning B3, som kun er et tilsagn og ikke en faktisk rekapitalisering, øgede foranstaltning B4 bankens solvensgrad og giver den derfor en større fordel.

(286)

Kommissionen bemærker, at en sådan støtte ikke blev ydet til alle banker i Grækenland. For så vidt angår konkurrencefordrejninger og påvirkning af samhandelen, bemærker Kommissionen f.eks., at støtten satte banken i stand til at fortsætte sin drift i andre medlemsstater såsom Rumænien og Bulgarien. En afvikling af banken ville have medført et ophør af dens aktiviteter i udlandet i form af afvikling eller salg af disse. Desuden konkurrerer bankens forsikringsaktiviteter i Grækenland med de aktiviteter, der drives af datterselskaber af forsikringsselskaber fra andre medlemsstater. Derfor fordrejer foranstaltningen konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Følgelig udgør foranstaltning B4 statsstøtte.

(287)

Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Den statsstøtte, der indgår i foranstaltning B1, B2, B3 og B4, beløber sig til 5 839 mio. EUR, hvilket er lig med det beløb, som stabilitetsfonden faktisk udbetalte i statsstøtte til banken.

(288)

Punkt 31 i omstruktureringsmeddelelsen angiver, at Kommissionen ud over det absolutte støttebeløb skal vurdere støtten »i forhold til bankens risikovægtede aktiver«. Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 er blevet ydet i løbet af en etårig periode fra april 2012 til maj 2013. I den periode ændrede bankens risikovægtede aktiver sig. Spørgsmålet bliver derfor, hvilket niveau for risikovægtede aktiver der bør anvendes, altså niveauet i begyndelsen af perioden eller ved udgangen af perioden. Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 skal dække et kapitalbehov, som den græske nationalbank konstaterede i marts 2012 (2012-stresstesten). Med andre ord fandtes de kapitalbehov, som foranstaltningerne dækkede, allerede i marts 2012. Kommissionen mener derfor, at støttebeløbet indeholdt i foranstaltning B1, B2, B3 og B4 bør sammenholdes med bankens risikovægtede aktiver pr. 31. marts 2012. Den mindede også om, at den græske nationalbank efter marts 2012 og indtil rekapitaliseringen foråret 2013 ikke tog hensyn til græske bankers køb for at opjustere eller nedjustere deres kapitalbehov. Dette forhold viser yderligere, at foranstaltning B1, B2, B3 og B4 var støtteforanstaltninger relateret til bankens omfang, som det forelå pr. 31. marts 2012.

(289)

Den første og anden bro-rekapitalisering og tilsagnserklæringen beløb sig tilsammen til 5 839 mio. EUR. Beløbet udgør 13,8 % af bankens risikovægtede aktiver pr. 31. marts 2012.

(290)

Den 31. marts 2014 modtog banken en tilsagnserklæring fra stabilitetsfonden, hvorved stabilitetsfonden lovede at deltage i forhøjelsen af bankens kapital med et beløb af op til 2 864 mio. EUR (foranstaltning C). Som forklaret i betragtning 277 involverer denne foranstaltning anvendelse af statslige midler. Denne foranstaltning udgør en fordel for banken, idet den sikrer, at banken vil kunne rejse den fornødne kapital, hvilket vil betrygge indskyderne og befordre dens adgang til private investorers kapital.

(291)

Hvis private investorer ikke tilvejebringer den fulde kapitalforhøjelse, skal stabilitetsfonden faktisk tilføre banken kapital i henhold til tilsagnserklæringen. En sådan kapitaltilførsel ville i sammenligning med tilsagnserklæringen udgøre en større fordel for banken. I forhold til blot en erklæring øger den faktiske kapitaltilførsel bankens solvensgrad.

(292)

Hverken tilsagnserklæringen eller dens potentielle udmøntning i form af en faktisk kapitaltilførsel overholder det markedsøkonomiske investorprincip. Selv om stabilitetsfonden skulle købe nye aktier til samme kurs som private investorer, er omstændighederne for stabilitetsfondens deltagelse meget anderledes end for private investorers, når de vil tegne nye aktier. Stabilitetsfonden har forpligtet sig til at tegne hele aktiekapitalforhøjelsen om nødvendigt, før nogen privat investor formelt har forpligtet sig til at købe aktier. Private investorer, som tegner nye aktier, vil være sikre på, at banken under alle omstændigheder vil rejse den fulde nødvendige kapital, eftersom stabilitetsfonden vil optræde som bagstopper og købe alle de aktier, der ikke er tegnet af private investorer. Desuden vil stabilitetsfonden kun deltage, hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel fra private investorer i bunden af den annoncerede kurskategori. Derfor vil stabilitetsfonden tilvejebringe kapital, som banken ikke kan finde på markedet til den samme kurs pr. aktie. Stabilitetsfonden tilvejebringer således kapital for et beløb eller til en kurs, som markedet ikke er villigt til at stille til rådighed.

(293)

Da den kun blev tilbudt banken, er foranstaltning C selektiv. Bankens stilling blev styrket, idet den fik stillet de nødvendige midler til rådighed for fortsat at kunne opfylde de kapitalkrav, som den græske nationalbank stiller. Foranstaltningen giver derfor en fordel, der fordrejer konkurrencen. Eftersom banken driver virksomhed på andre europæiske bankmarkeder, og pengeinstitutter fra andre medlemsstater driver virksomhed i Grækenland, især på forsikringsmarkedet, vil foranstaltning C sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(294)

Rekapitaliseringstilsagnet fra 2014 udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Den statsstøtte, der indgår i foranstaltning C, beløber sig til 2 864 mio. EUR, som udgør 7,5 % af bankens risikovægtede aktiver pr. 31. december 2013 (132).

(295)

Hvis stabilitetsfonden faktisk tilfører banken yderligere kapital som udmøntning af den afgivne tilsagnserklæring, vil det øge fordelen for banken og fordrejningerne af konkurrencen, men ikke det nominelle støttebeløb (133).

(296)

Foranstaltning A, B1, B2, B3, B4 og C udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

Table 11

Overview of the total aid received by the Bank

(297)

Som konkluderet i betragtning (200) bør retsgrundlaget for vurderingen af støtteforanstaltningerne være traktatens artikel 107, stk. 3, litra b) (134).

(298)

Under finanskrisen har Kommissionen udarbejdet forenelighedskriterier for forskellige typer støtteforanstaltninger. Principperne for vurdering af støtteforanstaltninger blev fastlagt i bankmeddelelsen fra 2008.

(299)

Vejledning i rekapitaliseringsforanstaltninger findes i rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011.

(300)

Omstruktureringsmeddelelsen definerer den tilgang, som Kommissionen har valgt til vurderingen af omstruktureringsplanerne, især behovet for at genoprette rentabiliteten, sikre et korrekt bidrag fra støttemodtageren og begrænse konkurrencefordrejningerne.

(301)

Denne ramme blev suppleret med bankmeddelelsen fra 2013, som finder anvendelse på støtteforanstaltninger anmeldt efter 1. august 2013.

(302)

Den likviditetsstøtte, som banken allerede har modtaget, er blevet endeligt godkendt ved flere på hinanden følgende afgørelser om godkendelse af foranstaltninger i henhold til den græske bankstøtteordning og ændringer og forlængelser af denne (135). Enhver fremtidig likviditetsstøtte til banken vil skulle ydes i henhold til en ordning, der er behørigt godkendt af Kommissionen. Betingelserne for en sådan støtte vil skulle godkendes af Kommissionen, før støtten bevilges, og de skal derfor ikke vurderes yderligere i nærværende afgørelse.

(303)

Den rekapitalisering, der blev ydet i 2009 i form af præferenceaktier (foranstaltning A), blev bevilget i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, som blev godkendt i 2008 som led i den græske bankstøtteordning i henhold til bankmeddelelsen fra 2008. Den skal derfor ikke vurderes igen i henhold til bankmeddelelsen fra 2008, men kun i henhold til omstruktureringsmeddelelsen.

(304)

Den statsgaranterede ELA's (foranstaltning L2) forenelighed bør først vurderes på grundlag af bankmeddelelsen fra 2008 og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Enhver statsgaranteret ELA bevilget efter 1. august 2013 falder ind under bankmeddelelsen fra 2013.

(305)

Foreneligheden af stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2, B3 og B4), især vedrørende forrentningen, bør først vurderes på grundlag af bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. I Eurobank-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt foranstaltning B1 var forenelig med disse meddelelser. Eftersom de blev gennemført før 1. august 2013, falder disse foranstaltninger ikke ind under bankmeddelelsen fra 2013. Foreneligheden af stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2, B3 og B4) bør også vurderes på grundlag af omstruktureringsmeddelelsen.

(306)

Foreneligheden af rekapitaliseringstilsagnet fra 2014 (foranstaltning C) bør vurderes på grundlag af bankmeddelelsen fra 2013, som indeholder nye krav til efterstillede kreditorers bidrag og aflønning af ledelsen, og rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Foreneligheden af foranstaltning C bør også vurderes på grundlag af omstruktureringsmeddelelsen.

(307)

En statsstøtte skal for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), opfylde de generelle forenelighedskriterier, nemlig hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet.

(308)

Da de græske banker blev lukket ude fra engrosmarkedet og blev helt afhængige af centralbankfinansiering som angivet i betragtning 32, og banken ikke kunne låne et tilstrækkeligt beløb gennem de almindelige refinansieringskanaler, havde banken brug for statsgaranteret ELA til at opnå tilstrækkelig likviditet til at hindre, at den misligholdt sine forpligtelser. Kommissionen mener, at foranstaltning L2 er en hensigtsmæssig mekanisme til afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse, som ville være affødt af bankens misligholdelse.

(309)

Eftersom den statsgaranterede ELA indebærer en forholdsvis høj finansieringsomkostning for banken, har denne et tilstrækkeligt incitament til at undgå at være afhængig af denne finansieringskilde til udvikling af sine aktiviteter. Banken skulle betale en rentesats på […] basispoint mere end for almindelige refinansieringsmuligheder i Eurosystemet. Derudover skulle banken betale et garantigebyr på […] basispoint til staten. Derfor er bankens samlede omkostninger ved at modtage statsgaranteret ELA meget højere end de normale omkostninger ved refinansiering fra ECB. Navnlig er forskellen mellem de to omkostningsniveauer større end størrelsen af det garantigebyr, som blev indført ved forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Som følge deraf kan den samlede betaling, som staten tager sig, anses for at være tilstrækkelig. Med hensyn til beløbet for den statsgaranterede ELA revideres det regelmæssigt af den græske nationalbank og ECB på grundlag af bankens faktiske behov. De overvåger nøje anvendelsen heraf og sikrer, at den er begrænset til det nødvendige minimum. Derfor giver foranstaltning L2 ikke banken for meget likviditet, som kunne bruges til finansiering af aktiviteter, der fordrejer konkurrencen. Den er begrænset til det nødvendige minimumsbeløb.

(310)

En sådan nøje overvågning af anvendelsen af statsgaranteret ELA og regelmæssig kontrol at, at anvendelsen er begrænset til det nødvendige minimum, sikrer endvidere, at denne likviditet er proportional og ikke fører til uberettiget fordrejning af konkurrencen. Kommissionen bemærker også, at Grækenland har forpligtet sig til at gennemføre en række foranstaltninger til nedbringelse af de negative afsmittende virkninger, som analyseret i afsnit 7.6, hvilket yderligere sikrer, at afhængigheden af likviditetsstøtte vil ophøre snarest muligt, og at en sådan støtte er proportional.

(311)

Foranstaltning L2 er derfor forenelig med bankmeddelelsen fra 2008 og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Da bankmeddelelsen fra 2013 ikke har medført skærpede krav til garantier, er foranstaltning L2 også forenelig med denne meddelelse.

(312)

Som forklaret i betragtning 201 skal en statsstøtte for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), opfylde de generelle forenelighedskriterier (136), nemlig hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet.

(313)

Rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011 indeholder yderligere retningslinjer for det påkrævede forrentningsniveau for de statslige kapitaltilførsler.

(314)

Kommissionen finder, at stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2, B3 og B4) er hensigtsmæssige, fordi de forhindrer bankens konkurs. Uden dem kunne banken ikke have videreført sine aktiviteter, da den havde en negativ egenkapital ved udgangen af 2012 (137).

(315)

I den henseende bemærkede Kommissionen i Eurobank-indledningsafgørelsen, at banken er et af de største pengeinstitutter i Grækenland målt i såvel udlån som indlån. Banken er som sådan en systemisk vigtig bank for Grækenland. Følgelig ville bankens misligholdelse have skabt alvorlige forstyrrelser i den græske økonomi. Under de dengang herskende omstændigheder havde pengeinstitutterne i Grækenland vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Manglen på finansiering begrænsede deres evne til at yde lån til den græske økonomi. I den forbindelse ville forstyrrelsen af økonomien være blevet forværret af bankens misligholdelse. Desuden blev foranstaltning B1, B2, B3 og B4 primært indført på grund af PSI-programmet, som er en højst usædvanlig og uforudsigelig begivenhed, og ikke på grund af dårlig ledelse eller overdrevent risikabel adfærd hos banken. Foranstaltningerne afhjælper derfor primært resultaterne af PSI-programmet og bidrager til at opretholde den finansielle stabilitet i Grækenland.

(316)

I Eurobank-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt der var truffet enhver mulig foranstaltning til at undgå, at banken igen ville få brug for støtte i fremtiden. Som angivet i betragtning 130-132 i nærværende afgørelse har Grækenland givet tilsagn om at gennemføre en række foranstaltninger vedrørende bankens selskabsledelse og erhvervsmæssige drift. Som beskrevet i betragtning 102-104 og i betragtning 111 har banken også foretaget en gennemgribende omstrukturering af sine aktiviteter, hvoraf der allerede er gennemført store omkostningsnedskæringer og afhændelser. Derfor er Kommissionens tvivl blevet fjernet.

(317)

I Eurobank-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen også tvivl om, hvorvidt der fandtes tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger for det tilfælde, at banken kom under statslig kontrol, eller hvis de private aktionærer bevarede kontrollen, mens staten havde aktiemajoriteten. Kommissionen bemærker, at tilsagnene beskrevet i betragtning 131 og 132 sikrer, at bankens udlånsforretning drives erhvervsmæssigt, og at den daglige drift er beskyttet mod statslig indblanding. Den ramme for de indbyrdes forbindelser, som er aftalt mellem stabilitetsfonden og banken, sikrer endvidere, at statens interesser som hovedaktionær beskyttes mod overdreven risikoadfærd hos bankens ledelse.

(318)

Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 sikrer dermed, at den finansielle stabilitet i Grækenland opretholdes. Der er truffet væsentlige skridt til at minimere fremtidige tab og sikre, at bankens aktiviteter ikke sættes på spil af uhensigtsmæssig ledelse. På den baggrund finder Kommissionen, at foranstaltning B1, B2, B3 og B4 er hensigtsmæssige.

(319)

Ifølge bankmeddelelsen fra 2008 skal støtteforanstaltningen både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå målet. Det betyder, at kapitaltilførslen skal være det nødvendige minimum for at nå dette mål.

(320)

Beløbet for kapitalstøtten blev beregnet af den græske nationalbank i forbindelse med en stresstest for at sikre, at den egentlige kernekapital forblev over et vist niveau i perioden 2012-2014 som afspejlet i tabel 3. Den giver derfor ikke banken for meget kapital. Som forklaret i betragtning 316 er der truffet foranstaltninger til at reducere risikoen for, at banken får brug for yderligere støtte i fremtiden.

(321)

For så vidt angår forrentningen af den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2), minder Kommissionen om, at de blev bevilget i maj 2012 og december 2012 og betalt i naturalier i form af EFSF-obligationer. Stabilitetsfonden har som modydelse fra datoen for udbetalingen af disse EFSF-obligationer og indtil datoen for rekapitaliseringen foråret 2013 modtaget påløbne renter på EFSF-obligationerne plus et gebyr på 1 % (138). Som understreget i Eurobank-indledningsafgørelsen er denne forrentning lavere end det spænd på 7-9 %, som er defineret i rekapitaliseringsmeddelelsen. Perioden med den lave forrentning var imidlertid begrænset til et år for foranstaltning B1 og fem måneder for foranstaltning B2 (dvs. indtil omlægningen af bro-rekapitaliseringen til en standard rekapitalisering med ordinære aktier, nemlig foranstaltning B4). Mens den første og anden bro-rekapitalisering ikke udløste en udvanding af de eksisterende aktionærers stemmerettigheder, betød rekapitaliseringen foråret 2013, som var omlægningen af den første og anden bro-rekapitalisering, en høj grad af udvanding for aktionærerne, da deres andel af bankens egenkapital faldt til 1,4 %. Den unormale situation, som herskede fra datoen for den første bro-rekapitalisering, var da afsluttet. Den tvivl, som Kommissionen udtrykte i Eurobank-indledningsafgørelsen, er derfor blevet fjernet.

(322)

På baggrund af den atypiske kilde til bankens vanskeligheder, idet tabene primært skyldtes en gældsfritagelse til fordel for staten (PSI-programmet og tilbagekøbet af gæld, som giver staten en betydelig fordel, dvs. en gældsnedbringelse) og konsekvenserne af en langtrukken krise på bankens hjemmemarked, kan Kommissionen endvidere acceptere en sådan midlertidig afvigelse fra standardkravene til forrentning, der er fastlagt i rekapitaliseringsmeddelelsen (139).

(323)

Foranstaltning B3 var et tilsagn om at tilvejebringe kapital. Dette tilsagn fra december 2012 blev udmøntet i en faktisk kapitaltilførsel i maj-juni 2013, blot fem måneder senere. Derfor og af de grunde, der er beskrevet i betragtning (322), er det acceptabelt, at der ikke blev betalt nogen modydelse for dette tilsagn.

(324)

For så vidt angår foranstaltning B4, bør aktierne ved kapitaltilførslerne ifølge punkt 8 i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 tegnes med et tilstrækkeligt stort nedslag i forhold til aktiekursen efter justering for udvandingseffekten for at give en rimelig sikkerhed for en tilstrækkelig forrentning til staten. Mens denne rekapitalisering ikke gav mulighed for et stort nedslag i forhold til aktiekursen efter justering af udvandingseffekten, var det faktisk muligt at opnå et betydeligt nedslag i forhold til den teoretiske kurs uden tegningsrettigheder (140). Forud for rekapitaliseringen foråret 2013 var bankens kapital negativ, og dens markedskapitalisering var kun på et par hundrede millioner euro. Under sådanne omstændigheder er spørgsmålet, om de eksisterende aktionærer burde være fortrængt fuldstændig. Kommissionen bemærker, at emissionskursen blev sat til 50 % af den gennemsnitlige markedskurs i de sidste 50 dage inden fastsættelsen af emissionskursen. Kommissionen bemærker også, at udvandingen af de eksisterende aktionærers stemmerettigheder har været enorm, idet de efter denne rekapitalisering kun havde 1,4 % af aktierne i banken. Derfor ville et yderligere nedslag i markedskursen kun have haft en ubetydelig virkning for forrentningen til stabilitetsfonden. I lyset af de græske bankers særlige situation, der er beskrevet i betragtning (322), og det forhold, at støttebehovet stammer fra en gældsfritagelse til fordel for staten, mener Kommissionen, at emissionskursen er tilstrækkeligt lav.

(325)

Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 er således nødvendige som redningsstøtte både med hensyn til beløb og form.

(326)

Banken har modtaget et meget stort beløb i statsstøtte. Den situation kan derfor føre til alvorlige konkurrencefordrejninger. Men Grækenland har givet tilsagn om at gennemføre en række foranstaltninger med sigte på at mindske de negative afsmittende virkninger. Navnlig er der givet tilsagn om, at banken vil fortsætte sin drift erhvervsmæssigt som forklaret i betragtning 131 og 132. Grækenland har også forpligtet sig til at indføre et forbud mod opkøb samt en række afhændelser i udlandet og inden for andre områder end bankvirksomhed som beskrevet i betragtning 133. Begrænsningerne af konkurrencefordrejninger vil blive yderligere vurderet i afsnit 7.6.

(327)

Der er også udnævnt en tilsynsførende administrator i banken til at overvåge den korrekte gennemførelse af tilsagnene om selskabsledelse og erhvervsmæssig drift. Det skal hindre enhver skadelig forandring i bankens forretningsmæssige praksis og derved mindske de potentielle negative afsmittende virkninger.

(328)

Endelig blev der fremlagt en ny omfattende omstruktureringsplan den 16. april 2014 for Kommissionen. Den omstruktureringsplan vil blive vurderet i afsnit 7.6.

(329)

Den tvivl, som Kommissionen udtrykte i Eurobank-indledningsafgørelsen, er således blevet fjernet. Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 er proportionale i lyset af punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008.

(330)

Kommissionen konkluderer således, at stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2, B3 og B4) er hensigtsmæssige, nødvendige og proportionale i lyset af punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011.

(331)

Punkt 23 og 40 i omstruktureringsmeddelelsen forklarer, at støttede bankers opkøb af virksomheder normalt strider mod pligten til at begrænse omstruktureringsomkostningerne og begrænse konkurrencefordrejningerne. Desuden kan overtagelser true eller komplicere genoprettelsen af rentabiliteten. Kommissionen må derfor vurdere, om bankens opkøb kan forenes med omstruktureringsmeddelelsen.

(332)

Med hensyn til rentabilitet i driften vil bankens opkøb styrke dens tilbagevenden til rentabilitet på langt sigt, da en fusion mellem to banker i samme geografiske marked giver anledning til at opnå meningsfyldte synergieffekter, f.eks. i form af personalenedskæringer, filiallukninger og nedbragte kapacitetsomkostninger. Banken overtager kunder og indskydere og reducerer distributionsomkostningerne væsentligt. Den lukker de fleste af filialerne i T Bank-nettet og nogle af filialerne i Hellenic Postbank-nettet ud over at rationalisere funktionerne i hovedkontoret.

(333)

Med hensyn til likviditetsstillingen har transaktionen også en gavnlig virkning på forholdet mellem bankens nettoudlån og -indlån, idet dette nedbringes væsentligt fra et for højt niveau, eftersom New TT Bank havde betydeligt flere indlån end udlån. Navnlig bemærkede den græske nationalbank i sit brev til stabilitetsfonden af 8. juli 2013, at banken havde været under stort pres i de to år forud for transaktionen. Den græske nationalbank bemærkede, at banken havde mistet markedsandele i Grækenland, og at den var meget afhængig af finansiering fra Eurosystemet og likviditetsstøtte i en nødsituation. I sit brev henviste den græske nationalbank til det store udækkede finansieringsbehov, det konsoliderede forhold mellem nettoudlån- og -indlån på 132 % og til bankens forringede image hos kunderne. I dette brev anførte den græske nationalbank, at bankens opkøb af New TT Bank ville medføre »en betydelig stigning i indskuddene i [banken] og dermed forbedre dens overordnede finansieringsprofil, indskydernes opfattelse og bankens evne til at tiltrække nye indlån på mere attraktive vilkår end aktuelt.«

(334)

Opkøbet bidrager dermed til at udbedre bankens likviditetsstilling, hvilket er afgørende for at genskabe den langsigtede rentabilitet. Kommissionen anerkendte den positive virkning af opkøbet i et brev fra sine tjenestegrene til stabilitetsfonden dateret 8. juli 2013. I det brev angav Kommissionen, at udkastet til bankens omstruktureringsplan, som var blevet forelagt af Grækenland forud for opkøbet af New TT Bank, ikke opfyldte kravet om genoprettelse af langsigtet rentabilitet på grund af sårbarheden i bankens balance ved udgangen af omstruktureringsperioden. I det samme brev anførte Kommissionen, at »opkøbet af den indskudsrige [New TT Bank] ville bidrage afgørende til at genoprette [bankens] balance og dermed dens langsigtede rentabilitet.« Vurderingen var berettiget i lyset af virkningen af et sådant opkøb for bankens likviditetsstilling: »Baseret på tal fra udgangen af 2012 ville opkøbet få forholdet mellem nettoudlån og -indlån til straks at falde fra 155 % til 123 %, således at det burde være muligt at opfylde [Kommissionens] krav ved udgangen af 2017.«

(335)

Kommissionen mener derfor, at opkøbet er positivt for genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet.

(336)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen bør omstruktureringsstøtte ikke anvendes til opkøb af andre virksomheder, men kun til at dække de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at genoprette bankens rentabilitet.

(337)

Banken betalte købsprisen i nye aktier, så opkøbet ikke blev finansieret via statsstøtte. Som følge deraf blev det kapitalbehov, der blev skabt af betalingen af købsprisen, straks dækket af udstedelsen af nye aktier, så betalingen af købsprisen ikke affødte en nettostigning i bankens kapitalbehov. Desuden ejede stabilitetsfonden 100 % af New TT Bank, hvilket indebærer, at alle de nye aktier udstedt af banken blev overdraget til stabilitetsfonden, dvs. til staten.

(338)

Opkøbet i sig selv vil ikke udløse yderligere statsstøtte, idet New TT Bank opfyldte de lovbestemte kapitalkrav. Desuden var dette overgangsinstitut blevet stiftet, blot få måneder før det blev opkøbt. Eftersom en nødlidende banks aktiver vurderes og opgøres til dagsværdi, før de overføres til et overgangsinstitut, må det antages, at New TT Banks udlånsportefølje ikke indeholdt tab, der var skjult eller ikke tilstrækkeligt dækket ved hensættelser.

(339)

Under de specifikke omstændigheder i denne sag strider opkøbet af New TT Bank således undtagelsesvis ikke mod princippet om, at støtten bør være det nødvendige minimum.

(340)

I overensstemmelse med punkt 39 og 40 i omstruktureringsmeddelelsen bør statsstøtte ikke anvendes til skade for konkurrenter, der ikke nyder tilsvarende offentlig støtte, eller til opkøb af konkurrerende virksomheder. I punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen bestemmes det også, at opkøb kan godkendes, hvis de er led i en konsolideringsproces, der er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre en effektiv konkurrence, at overtagelsesprocessen skal være rimelig, og at overtagelsen bør sikre en effektiv konkurrence på det relevante marked.

(341)

New TT Bank var ikke en levedygtig bank som selvstændig enhed. Konsolideringen af New TT Bank blev krævet i henhold til MEFP af 15. maj 2013. Transaktionen kan derfor anses for at være led i en konsolideringsproces, som er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet som beskrevet i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

(342)

Ingen blandt de aktører, der ikke nød offentlig støtte, indsendte et gyldigt bud på opkøbet af New TT Bank, og salgsproceduren var åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende. Banken fortrængte derfor ikke sådanne bydere, som ikke nød offentlig støtte. Eftersom dette opkøb blev godkendt af den hellenske konkurrencemyndighed (141), antager Kommissionen, at udbyttet af salgsproceduren sikrer betingelserne for en effektiv konkurrence i Grækenland.

(343)

På den baggrund kan det konkluderes, at opkøbet af New TT Bank er foreneligt med afsnit 4 i omstruktureringsmeddelelsen.

(344)

Kommissionen konkluderer, at dette opkøb i lyset af de græske bankers usædvanlige situation (142) og de nærmere betingelser for opkøbet af New TT bank er foreneligt med de krav, der er fastlagt i omstruktureringsmeddelelsen.

(345)

Med hensyn til rentabilitet i driften bør opkøbet af Nea Proton Bank styrke bankens tilbagevenden til rentabilitet på langt sigt, da en fusion mellem to banker i samme geografiske marked giver anledning til at opnå meningsfyldte synergieffekter, f.eks. i form af personalenedskæringer, filiallukninger og nedbragte kapacitetsomkostninger.

(346)

Opkøbet af Nea Proton Bank gør det muligt for banken at udnytte synergieffekterne. Banken overtager kunder og indskydere og lukker samtidig de fleste af filialerne og rationaliserer informationssystemet samt funktionerne i hovedkvarteret. Transaktionen nedbragte også forholdet mellem bankens nettoudlån og -indlån, idet Nea Proton Bank havde et lavere forhold mellem nettoudlån og -indlån. Ved udgangen af juni 2013 var forholdet mellem bankens nettoudlån og -indlån på ca. 135,79 %, mens Nea Protons tilsvarende tal lå på 52,68 %.

(347)

Det kan konkluderes, at opkøbet havde en positiv virkning for bankens rentabilitet.

(348)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen bør omstruktureringsstøtte ikke anvendes til opkøb af andre virksomheder, men kun til at dække de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at genoprette rentabiliteten.

(349)

Banken betalte en symbolsk pris for opkøbet af Nea Proton Bank (1 EUR), mens den opkøbte enhed var blevet tilstrækkeligt rekapitaliseret forud for salget. Denne rekapitalisering omfattede hensættelser til fremtidige tab på lån og drift (143). Som følge heraf har opkøbet for 1 EUR af en tilstrækkeligt kapitaliseret bank ikke forøget bankens kapitalbehov.

(350)

Det kan konkluderes, at opkøbet af Nea Proton Bank ikke strider mod princippet om, at støtten bør begrænses til det nødvendige minimum.

(351)

I overensstemmelse med punkt 39 og 40 i omstruktureringsmeddelelsen bør statsstøtte ikke anvendes til skade for konkurrenter, der ikke nyder tilsvarende offentlig støtte, eller til opkøb af konkurrerende virksomheder.

(352)

Nea Proton Bank var ikke en levedygtig bank som selvstændig enhed. Konsolideringen af Nea Proton Bank blev krævet i henhold til MEFP af 15. maj 2013. Opkøbet kan derfor anses for at være led i en konsolideringsproces, som er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet som beskrevet i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

(353)

Kommissionen bemærker også, at ingen blandt de aktører, der ikke nød offentlig støtte, indsendte et gyldigt bud på opkøbet af Nea Proton Bank, og salgsproceduren var åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende. Banken fortrængte derfor ikke sådanne bydere, som ikke nød offentlig støtte. Eftersom dette opkøb blev godkendt af den hellenske konkurrencemyndighed (144), antager Kommissionen, at udbyttet af salgsproceduren sikrer betingelserne for en effektiv konkurrence i Grækenland.

(354)

På den baggrund kan det konkluderes, at opkøbet af Nea Proton Bank er foreneligt med afsnit 4 i omstruktureringsmeddelelsen.

(355)

Kommissionen konkluderer, at dette opkøb i lyset af de nærmere betingelser for opkøbet af Nea Proton Bank er foreneligt med de krav, der er fastlagt i omstruktureringsmeddelelsen.

(356)

Som angivet i afsnit 2.1.1 og 2.1.2 hidrører bankens vanskeligheder primært fra den græske statsgældskrise og den dybe recession i Grækenland og Sydeuropa. Hvad angår førstnævnte faktor, mistede den græske regering adgangen til finansmarkederne og måtte til sidste forhandle sig til en aftale med sine hjemlige og internationale kreditorer, PSI-programmet, som resulterede i et haircut af fordringerne mod staten på 53,3 %. Desuden blev 31,5 % af fordringerne ombyttet med nye GSO'er med lavere rentesats og længere løbetid. Staten købte disse nye GSO'er tilbage af de græske banker i december 2012 til en kurs på mellem 30,2 % og 40,1 % af deres nominelle værdi, hvilket betød et yderligere tab for de græske banker. Ud over virkningen af PSI-programmet og tilbagekøbet af statsgæld for dens kapitalstilling måtte banken også registrere en enorm indlånsflugt fra 2010 til medio 2012 på grund af risikoen for, at Grækenland ville forlade euroen som følge af den afgrundsdybe statsgæld og økonomiske recession.

(357)

Foranstaltning B1, B2, B3 og B4 beløber sig til 5 839 mio. EUR, som er omtrent det samme beløb som det bogførte tab på PSI-programmet (5 781 mio. EUR). I et sådant tilfælde og hvis vanskelighederne ikke primært stammer fra overdrevent risikabel adfærd, vil Kommissionen i henhold til punkt 14 i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 slække på sine krav.

(358)

Kommissionen erkender, at en del af kapitalbehovet stammer fra et pengeinstituts normale eksponering for sin hjemlige finansielle landerisiko. Det forhold blev også påpeget i betragtning 58 og 69 i Eurobank-indledningsafgørelsen. Som følge heraf har banken et mindre behov for at afhjælpe problemer med »moral hazard« i sin omstruktureringsplan end andre støttede pengeinstitutter, som har akkumuleret overdrevent store risici. Da støtteforanstaltningerne er mindre konkurrencefordrejende, bør de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse konkurrencefordrejningerne, derfor slækkes tilsvarende. Eftersom PSI-programmet og tilbagekøbet af statsgæld udgør en gældsfritagelse til fordel for staten, kan forrentningen til staten af dens rekapitalisering af banker være lavere.

(359)

Men da den græske økonomi er skrumpet med ca. 25 % siden 2008, må banken tilpasse sin organisation, omkostningsstruktur og sit filialnet til det nye økonomiske klima for at genskabe rentabiliteten. Uanset fraværet af problemer med »moral hazard« skal banken derfor omstrukturere sin drift i Grækenland for at sikre sin langsigtede rentabilitet.

(360)

Kommissionen bemærker også, at bankens eksponering for den græske finansielle landerisiko var større end visse andre bankers i Grækenland. Derfor kan ikke alle tabene på GSO'er (tabet på PSI-programmet) tilregnes et pengeinstituts normale eksponering for sin hjemlige finansielle landerisiko.

(361)

Den anden kilde til bankens tab er tabene på dens udlån til græske husholdninger og virksomheder. Kommissionen finder, at disse tab primært skyldes den usædvanligt dybe og langvarige nedgang i BNP på ca. 25 % over fem år og ikke en risikabel udlånspraksis hos banken. Som følge heraf skaber den støtte, der blev ydet til at dække tabene, ikke en »moral hazard«, hvilket er tilfældet, når støtten beskytter en bank mod konsekvenserne af tidligere risikabel adfærd. Støtten er derfor mindre fordrejende (145).

(362)

Men en del af bankens kapitalbehov og tab på lån hidrører fra en række internationale datterselskaber (i Rumænien, Bulgarien, Polen og Ukraine). F.eks. i 2012 bogførte banken tab i Rumænien, Bulgarien og Ukraine, mens disse datterselskaber fik en koncernintern finansiering på i alt 1,8 mia. EUR.

(363)

Stresstesten, der blev foretaget i 2012 for at fastslå bankens kapitalbehov, viste også, at en del af kapitalbehovet stammede fra tab på udenlandske udlån. Prognoserne for tab på lån lå på 1 228 mio. EUR i referencescenariet og 1 622 mio. EUR i det negative scenarie.

(364)

Det må konkluderes, at punkt 14 i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 dækker en betydelig del af tabene og det deraf følgende behov for støtte, hvilket tillader Kommissionen at slække på sine krav. En del af støttebehovet hidrører fra tab på græske lån på grund af den usædvanligt dybe og lange recession og ikke risikabel udlånspraksis. Støtte bevilget under sådanne omstændigheder skaber ikke »moral hazards« og er derfor mindre fordrejende.

(365)

Endelig skyldes en del af støttebehovet bankens egen risikable praksis, især med sine udenlandske datterselskaber og sin større beholdning af GSO'er.

(366)

En omstruktureringsplan skal sikre, at pengeinstituttet er i stand til at genskabe sin langsigtede rentabilitet inden udløbet af omstruktureringsperioden (afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen). I det foreliggende tilfælde er omstruktureringsperioden defineret som perioden mellem datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse og den 31. december 2018.

(367)

I overensstemmelse med punkt 9-11 i omstruktureringsmeddelelsen fremsendte Grækenland en omfattende og detaljeret omstruktureringsplan, som giver fuldstændige oplysninger om bankens forretningsmodel. I planen påpeges også årsagerne til bankens vanskeligheder samt de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de problemer, den har haft med rentabiliteten. I omstruktureringsplanen beskrives navnlig den valgte strategi til at bevare bankens driftseffektivitet og nedbringe det høje niveau af nødlidende udlån, den lave driftseffektivitet, dens sårbare likviditets- og kapitalstilling og dens udenlandske forretninger, som var afhængige af moderselskabet med hensyn til finansiering og kapital.

(368)

Med hensyn til likviditet og bankens afhængighed af finansiering fra Eurosystemet regnes der i omstruktureringsplanen med en begrænset vækst på balancen i Grækenland, mens indlånssiden skulle stige igen. Afhængigheden af ELA, som allerede er blevet mindre, vil fortsat falde, og det vil hjælpe banken med at nedbringe sine finansieringsomkostninger.

(369)

Forpligtelsen vedrørende forholdet mellem nettoudlån og -indlån beskrevet i betragtning (127) sikrer, at bankens balance bliver bæredygtig inden udløbet af omstruktureringsperioden. Salget af værdipapirer og afhændelse af andre aktiviteter uden for kerneforretningen vil også styrke bankens likviditetsstilling og sikre, at den ikke er afhængig af engrosmarkederne. På grund af bankens fortsat pressede likviditetsstilling kan Kommissionen godtage de græske myndigheders anmodning om at måtte tilføre banken likviditet i henhold til den græske bankstøtteordnings foranstaltninger vedrørende garantier og statsobligationslån.

(370)

For at nedbringe sine finansieringsomkostninger har banken også afgivet løfte om fortsat at nedsætte sine rentesatser på indlån som beskrevet i betragtning (127). Kommissionen bemærker, at en sådan nedbringelse af indlånsomkostningerne vil være et centralt bidrag til bankens rentabilitet før hensættelser.

(371)

Siden krisens begyndelse har banken foretaget en betydelig rationalisering af sit filialnet i Grækenland i form af en nedbringelse af antallet af filialer og medarbejdere. Inden 2018 vil bankens samlede omkostninger være faldet med yderligere […] % i forhold til 2013 (146). For at nå dette mål har banken forpligtet sig til at reducere antallet af filialer og medarbejdere i Grækenland, så der højst er henholdsvis […] og […] pr. 31. december 2017, og de samlede omkostninger i Grækenland maksimalt beløber sig til 800 mio. EUR. Den forventede omkostningsprocent vil være under […] % ved udgangen af omstruktureringsperioden. Kommissionen mener, at omstruktureringsplanen bevarer bankens effektivitet i det nye markedsklima.

(372)

Et andet nøgleområde er forvaltningen af nødlidende lån, idet disse udgjorde 29,4 % af porteføljen pr. 31. december 2013 (147). Banken agter at oprette en særlig afdeling til forvaltning af nødlidende lån. Den har også afgivet tilsagn om at overholde høje standarder, hvad angår kreditpolitikken, for at maksimere værdien for banken på hvert trin af kreditprocessen som beskrevet i betragtning 131 og 132.

(373)

Et andet problemområde er bankens ledelse, idet stabilitetsfonden ejede 95,23 % af bankens aktier pr. 31. december 2013. I lyset af græske statsejede bankers hidtidige resultater på området aftalte banken og stabilitetsfonden en særlig ramme for deres indbyrdes forbindelser i 2013. Denne aftale beskytter bankens daglige drift mod overdreven indblanding fra dens største aktionær og sikrer samtidig, at stabilitetsfonden kan overvåge gennemførelsen af omstruktureringsplanen og forebygge overdrevent risikabel adfærd hos bankens ledelse gennem hensigtsmæssige høringsprocedurer. Banken har også lovet nøje at overvåge sin eksponering for tilknyttede låntagere.

(374)

Ifølge loven om stabilitetsfonden som ændret i 2014 fortaber de aktier, som stabilitetsfonden tegnede i rekapitaliseringen foråret 2013, de tilhørende stemmerettigheder, hvis mindst 50 % af kapitalforhøjelsen i 2014 tegnes af private investorer. Hvad angår genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet, vil Kommissionen ikke være negativt indstillet over for den kontrol, som de private aktionærer får, hvis de investerer et betydeligt beløb af egne midler i banken. Kommissionen bemærker, at begrænsningen af stabilitetsfondens stemmerettigheder ikke vil finde anvendelse på afstemninger vedrørende bankens vedtægter eller ledelsesbeslutninger eller andre strategiske beslutninger. Kommissionen bemærker på den positive side, at stabilitetsfonden automatisk genvinder sine fulde stemmerettigheder, hvis banken ikke gennemfører sin omstruktureringsplan. Disse bestemmelser sikrer, at stabilitetsfonden kan bevare sine interesser som aktionær, selv om den ikke blander sig i bankens daglige drift, og som myndighed med ansvar for korrekt gennemførelse af omstruktureringsplanen.

(375)

En række af bankens internationale aktiviteter har førhen trukket store veksler på dens kapital, likviditet og rentabilitet som forklaret i betragtning (362) og (363).

(376)

Omstruktureringsplanen indeholder en ændring i bankens forretningsplan i retning af mere fokus på […]. Banken har allerede afhændet sit urentable datterselskab i Polen, EFG Poland. Den er også begyndt at rationalisere de øvrige datterselskaber for at skærpe udlånsproceduren og mindske datterselskabernes udækkede finansieringsbehov. Den planlægger at afhænde […] datterselskabet […] (148). Den vil også yderligere omstrukturere driften i datterselskaberne […] og […] før det potentielle salg heraf på et senere tidspunkt som nævnt i betragtning (116).

(377)

Den samlede rentabilitet i de udenlandske forretninger vil være genskabt i […]. Samtidig vil finansieringen af de udenlandske datterselskaber være blevet nedbragt med […] sammenlignet med niveauet pr. 31. december 2012.

(378)

Derfor mener Kommissionen, at banken vil have omstruktureret og indskrænket disse udenlandske datterselskaber tilstrækkeligt til at undgå at blive eksponeret for yderligere kapitalbehov og likviditetsmangler i fremtiden. Bankens tilsagn beskrevet i betragtning (128) om at afholde sig fra at tilføre store kapitalbeløb til sine internationale datterselskaber sikrer også, at disse ikke kommer til at udgøre en trussel mod bankens kapital eller likviditet.

(379)

Referencescenariet, der er beskrevet i afsnit 2.4, viser, at banken ved udgangen af omstruktureringsperioden vil kunne få et afkast, som sætter den i stand til at dække alle sine omkostninger og få et passende afkast af sin egenkapital i forhold til sin risikoprofil. Faktisk vil afkastet på bankens egenkapital blive på […] % i 2018 ifølge referencescenariet. Samtidig viser prognosen for bankens kapitalstilling, at denne forbliver på et tilfredsstillende niveau, eftersom solvensgraden ikke falder til mindre end […] % fra 2014 og frem.

(380)

Endelig bemærker Kommissionen også det negative scenarie, der beskrives i bankens omstruktureringsplan, som den er forelagt af de græske myndigheder. Dette negative scenarie bygger på et sæt formodninger, som er aftalt med stabilitetsfonden. Det forudsætter en længere og dybere recession og en alvorligere deflation i ejendomspriserne (149). Omstruktureringsplanen viser, at banken er i stand til at modstå en rimelig mængde stress, idet den i det negative scenarie fortsat er rentabel ved udgangen af omstruktureringsperioden med et afkast på egenkapitalen på […] % og en solvensgrad på […] % i 2018.

(381)

Den stresstest, som den græske nationalbank foretog i 2013, bekræfter, at den yderligere kapital, der vil blive rejst i 2014, nemlig 2 864 mio. EUR, er tilstrækkelig til, at banken klarer referencescenariet i omstruktureringsperioden. Banken vil også fremlægge en betinget kapitalplan for den græske nationalbank med foranstaltninger, der skal træffes, hvis det økonomiske klima forværres yderligere. Kommissionen minder om, at den græske nationalbank allerede i vurderingen af kapitalbehovet i referencescenariet indregnede flere justeringer, som resulterede i en stigning i det anslåede kapitalbehov sammenlignet med det kapitalbehov, der blev anslået i bankens eget referencescenarie. Referencescenariets kapitalbehov som anslået af den græske nationalbank kan derfor anses for at være en slags stresstest. Kommissionen kan godt konkludere, at banken er rentabel, uden at banken har kapital nok på forhånd til at dække kapitalbehovet i det negative scenarie som anslået af den græske nationalbank, idet dette rummer et høj grad af stress.

(382)

Desuden er det positivt, at banken ikke agter at foretage yderligere investeringer i ikkeinvesteringsværdige værdipapirer, hvilket vil bidrage til at opretholde dens kapital- og likviditetsstilling.

(383)

Kommissionen kan derfor konkludere, at banken har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at afhjælpe rentabilitetsproblemerne i den hjemlige bankvirksomhed og i de udenlandske aktiviteter.

(384)

Ifølge omstruktureringsmeddelelsen skal bankerne og deres kapitalindskydere så vidt muligt deltage i omstruktureringen, så det sikres, at støtten begrænses til det nødvendige minimum. Bankerne skal således anvende deres egne midler til at finansiere omstruktureringen ved f.eks. at afhænde aktiver, mens kapitalindskyderne skal absorbere bankens tab så vidt muligt. De tilsagn, som banken har afgivet, bør sikre, at der anvendes egne midler, og at de oprindelige aktionærer og private investorer, der har hybridkapital i banken, deltager i omstruktureringen.

(385)

Banken har afhændet betydelige forretninger for at styrke sin solvensgrad. Salget af de to store datterselskaber i Polen og Tyrkiet har forbedret dens kapitalstilling med ca. 750 mio. EUR. Salget har også forbedret bankens likviditetsstilling. Aktiekapitalforhøjelsen i Eurobank Properties satte banken i stand til at øge sin kapital med 200 mio. EUR.

(386)

Omstruktureringsplanen indeholder salget af yderligere aktiver i […] og […]. Navnlig har banken afgivet løfte om, at den vil indskrænke sine udenlandske aktiver til 8,77 mia. EUR. I betragtning af nedgearingen og afhændelserne, der allerede er gennemført, og efter gennemførelsen af denne yderligere indskrænkning vil banken have reduceret sit geografiske omfang i […] betydeligt.

(387)

Desuden har banken forpligtet sig til, at den vil skære yderligere ned i sine udenlandske forretninger, hvis den får brug for en kapitaltilførsel fra stabilitetsfonden på mere end 1 mia. EUR. I et sådant scenarie ville banken nedbringe sin portefølje af internationale aktiver til højst 3,5 mia. EUR. Hvis kapitaltilførslen i henhold til foranstaltning C er mindre end 1 mia. EUR, vil private investorer have tilført mindst 1,5 mia. EUR, dvs. mere end stabilitetsfonden. Denne større deltagelse af private investorer ville reducere støttebehovet betydeligt og derved forbedre byrdefordelingen.

(388)

Banken har også afgivet løfte om, at den vil sælge sit store og rentable forsikringsdatterselskab.

(389)

For at begrænse kapitalbehovet har banken forpligtet sig til, at den ikke vil bruge kapital til at støtte eller øge størrelsen af sine udenlandske datterselskaber som beskrevet i betragtning (128). Desuden indebærer tilsagnene, at banken ikke foretager yderligere opkøb.

(390)

Banken har også indledt et vidtrækkende omkostningsnedskæringsprogram som anført i afsnit 2.4.2. Dens omkostninger vil falde yderligere frem til 2018. […]

(391)

Grækenland har navnlig forpligtet sig til, at banken indtil […] ikke giver nogen medarbejder eller direktør en samlet årlig løn (løn, pensionsbidrag og bonus) på over […]. Hvis stabilitetsfonden skal tegne aktier i banken, har Grækenland yderligere forpligtet sig til at anvende et lønloft i overensstemmelse med bankmeddelelsen fra 2013 (150).

(392)

De eksisterende aktionærer i banken blev kraftigt udvandet ved rekapitaliseringen foråret 2013 (foranstaltning B4). De eksisterende aktionærers post var nemlig blevet indskrænket fra 100 % forud for rekapitaliseringen foråret 2013 til kun 1,44 %. Kommissionen bemærker også, at banken ikke har udbetalt kontant udbytte siden 2008. Endelig ser Kommissionen velvilligt på, at stabilitetsfonden kun vil tilføre yderligere kapital, hvis banken ikke formår at rejse den på markedet til en kurs, der anses for rimelig og fastlægges på grundlag af to uafhængige vurderingsmænds skøn.

(393)

Bankens efterstillede kreditorer har bidraget til bankens omstruktureringsomkostninger. Banken gennemgik flere passivstyringsoperationer. Den samlede mængde omlagte passiver beløb sig til 748 mio. EUR med en kapitalgevinst på 565 mio. EUR som beskrevet i betragtning 122 og 123.

(394)

De resterende instrumenter er omfattet af forbuddet mod kuponrente beskrevet i betragtning 133. Derfor mener Kommissionen, at der er sikret et passende bidrag til byrden fra bankens private indskydere af hybridkapital, og at kriterierne i omstruktureringsmeddelelsen i den henseende er opfyldt.

(395)

I betragtning af dokumentationen i afsnit 7.6.1 mener Kommissionen således, at Grækenland har truffet tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til egetbidrag og byrdefordeling til at begrænse størrelsen af støtteforanstaltning A, B1, B2, B3 og B4 til det nødvendige minimum.

(396)

Bankmeddelelsen fra 2013 supplerer omstruktureringsmeddelelsen og kræver forbedret byrdefordeling, og at banker, der får kapitalstøtte, træffer yderligere foranstaltninger til at begrænse støtten til et minimum. Punkt 29 i bankmeddelelsen fra 2013 kræver, at medlemsstaterne påviser, at der i fuld udstrækning er gjort brug af alle foranstaltninger til at begrænse denne støtte til det nødvendige minimum. Til det formål skal medlemsstaten forelægge en plan for kapitaltilførsel, sikre en tilstrækkelig byrdefordeling med hensyn til aktionærers og efterstillede kreditorers bidrag og forhindre kapitaludstrømning forud for omstruktureringsbeslutningen. Ifølge bankmeddelelsen fra 2013 skulle planen for kapitaltilførsel omfatte spørgsmål om tegningsrettigheder, frivillige passivstyringsoperationer, kapitalforøgende afhændelser, nedgearing, stop for udbetaling af overskud og andre foranstaltninger såsom strenge omkostnings- og lønpolitikker.

(397)

Ifølge punkt 47 i bankmeddelelsen fra 2013 skal en bank, der har identificeret et kapitalunderskud, straks forhindre kapitaludstrømning gennem en række foranstaltninger, som skal sikre samme resultat som almindelige forbud mod udbyttebetaling og kuponrente, forbud mod opkøb, forbud mod at være prisførende og mod at annoncere. Kommissionen bemærker, at banken allerede overholder disse forbud, da de indgår i de tilsagn, som Grækenland har fremlagt en fortegnelse over som beskrevet i betragtning 133, og at banken ikke har udbetalt kontant udbytte siden 2008.

(398)

Rekapitaliseringstilsagnet fra 2014 (foranstaltning C) danner en buffer til absorbering af fremtidige tab som fastslået i den græske nationalbanks stresstest fra 2013, der blev offentliggjort den 6. marts 2014. Resultaterne af stresstesten viser, at banken har brug for 2 945 mio. EUR i yderligere kapital til at dække sine fremtidige tab i et stressscenarie. Foranstaltning C dækker kapitalbehovet, der vil bestå, såfremt i) det ikke kan dækkes gennem yderligere afhændelser eller kapitalforøgende foranstaltninger (Kommissionen mener, at banken har analyseret alle potentielle afhændelser og forpligtet sig til alle dem, der kan nedbringe kapitalbehovet i forbindelse med den kapitalplan, den har fremlagt for den græske nationalbank), og ii) det ikke kan dækkes af private investorer i forbindelse med aktiekapitalforhøjelsen, som vil finde sted i april 2014. Den giver derfor ikke banken for meget kapital.

(399)

Som forklaret i betragtning 385-395 har banken allerede truffet forholdsregler før stresstesten til at begrænse kapitalbehovet til det nødvendige minimum. Hvis banken i forbindelse med den aktuelle kapitaltilførselsoperation formår at rejse det meste af den nødvendige kapital hos private investorer, og den yderligere støtte fra stabilitetsfonden fortsat ligger under 1 mia. EUR, vil det ikke være nødvendigt med yderligere egetbidrag fra banken. Hvis den støtte, der udbetales i henhold til foranstaltning C, ligger over det niveau, vil det dog være hensigtsmæssigt, at banken afhænder flere aktiviteter.

(400)

Med hensyn til byrdefordeling indebærer en tilstrækkelig byrdefordeling ifølge bankmeddelelsen fra 2013 bidrag fra aktionærer, indskydere af hybridkapital og efterstillede kreditorer, før der bevilges støtte i form af kapitalstøtte. Kommissionen bemærker, at Grækenland har ændret sin nationale retlige ramme for at sikre, at efterstillede kreditorer bidrager til bankens omstruktureringsomkostninger, før der tilføres yderligere kapital til banken. Kommissionen bemærker endvidere, at Grækenland har givet tilsagn om, at den vil gennemføre foranstaltninger i henhold til artikel 6a i loven om stabilitetsfonden som ændret i 2014, nemlig fordeling af kapitalunderskuddet på indehaverne af dens kapitalinstrumenter og andre efterstillede fordringer i nødvendigt omfang. Mens en sådan byrdefordeling først vil finde sted efter datoen for rekapitaliseringstilsagnet fra 2014 (foranstaltning C) på grundlag af punkt 45 i bankmeddelelsen fra 2013, mener Kommissionen, at der ville komme uforholdsmæssige resultater ud af det, hvis en obligatorisk omlægning af efterstillet gæld og hybridkapital skulle ske allerede på tidspunktet for tilsagnet. Hvis banken skulle rejse tilstrækkelig privat kapital til at dække sit fulde kapitalbehov som fastslået i den græske nationalbanks stresstest, ville omlægningen af de efterstillede kreditorer være uforholdsmæssig. Grækenlands tilsagn om at nedskrive efterstillede kreditorers fordringer, før der udbetales kapitalstøtte til banken, er derfor tilstrækkelig til at sikre en ordentlig byrdefordeling.

(401)

For desuden at sikre, at bankens ejere bidrager i fuld udstrækning til genoprettelsen af et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i omstruktureringsperioden, gav Grækenland tilsagn om, at banken frem til afslutningen af omstruktureringsperioden tilbageholder udbytte og ikke betaler kuponrenter, som det ikke er lovpligtigt for den at udbetale. I overensstemmelse med punkt 26 i omstruktureringsmeddelelsen og punkt 47 i bankmeddelelsen fra 2013 vil banken ikke benytte statsstøtte til at forrente egenkapitalen, hvis den har en tilstrækkelig indtjening til at dække en sådan forrentning.

(402)

Banken har også forpligtet sig til, at den frem til 31. december 2017 ikke giver nogen medarbejder eller direktør en samlet årlig løn (løn, pensionsbidrag og bonus) på mere end den samlede årlige løn, som den græske nationalbanks direktør får (dog uden hensyntagen til, at direktøren eventuelt frivilligt giver delvis afkald på løn). Hvis stabilitetsfonden skal tegne aktier i banken, har Grækenland yderligere forpligtet sig til at anvende et lønloft i overensstemmelse med bankmeddelelsen fra 2013 (151).

(403)

Kommissionen skal vurdere, om dette tilsagn, der dækker to scenarier, opfylder de krav, der er fastlagt i bankmeddelelsen fra 2013.

(404)

I det første scenarie, hvor stabilitetsfonden ikke reelt tilfører banken ny kapital, vil den støtte, der ligger i foranstaltning C, være begrænset til et tegningstilsagn om en kapitalforhøjelse, og stabilitetsfonden vil ikke udbetale så meget som en euro, idet alle nye aktier vil være tegnet af private investorer. Ifølge bankmeddelelsen fra 2013 kan begrænsningen af forrentningen ophøre, når støtten er blevet tilbagebetalt. Men den støtte, der ligger i et sådant tegningstilsagn i henseende til en potentiel kapitalforhøjelse, kan ikke tilbagebetales, hvis det pågældende tilsagn aldrig udmøntes (eftersom staten aldrig udbetalte penge til banken). Under sådanne omstændigheder kan Kommissionen acceptere, at begrænsningen af forrentningen gælder for en afgrænset periode. Kommissionen mener, at Grækenlands tilsagn, som løber indtil 31. december 2017 (dvs. i tre år og otte måneder frem til et år før udløbet af omstruktureringsperioden), er en korrekt anvendelse af sidste afsnit i punkt 38 i bankmeddelelsen fra 2013. Fordi den årlige aflønning af direktøren for den græske nationalbank er lavere end det loft, der er fastsat i andet afsnit af punkt 38 i bankmeddelelsen fra 2013, og fordi denne forpligtelse vil gælde for hele koncernen, mener Kommissionen, at det tilsagn, som Grækenland har foreslået at give i det tilfælde, hvor stabilitetsfonden ikke tegner nogen aktier i forbindelse med den planlagte kapitalforhøjelse, er i overensstemmelse med punkt 38 i bankmeddelelsen fra 2013.

(405)

I det andet scenarie, hvor stabilitetsfonden ville skulle tegne aktier i banken, lovede Grækenland at ændre tilsagnet for at bringe det i overensstemmelse med bankmeddelelsen fra 2013. Kommissionen bemærker, at hvis stabilitetsfonden ville tegne aktier, ville varigheden af aflønningsloftet for fortsat at være i overensstemmelse med bankmeddelelsen fra 2013 blive ændret til at vare, indtil omstruktureringsperioden udløber — 31. december 2018 — eller indtil der foregår en transaktion, der svarer til, at banken har tilbagebetalt statsstøtten, alt efter hvad der sker først. Eftersom ordinære aktier ikke kan indfries af banken, accepterer Kommissionen, at et salg af aktierne på det sekundære marked med fortjeneste kunne anses for svarende til en tilbagebetaling af støtten.

(406)

I begge scenarier opfylder forpligtelsen til at begrænse aflønningen, som Grækenland har indgået, således kravene i bankmeddelelsen fra 2013.

(407)

Med hensyn til forrentning til staten kræver forlængelsesmeddelelsen fra 2011, at nye aktier udstedes med et nedslag i forhold til markedskursen efter justering for udvandingseffekten. Kommissionen bemærker, at formålet med dette krav er at sikre, at staten modtager en tilstrækkelig forrentning af sin aktiepost i banken, og at de historiske aktionærers stemmerettigheder bliver tilsvarende udvandet. For så vidt angår foranstaltning C, er staten allerede majoritetsaktionær i banken med sin post på over 90 % af aktierne. Derfor ville et overdrevet nedslag i forhold til markedskursen mindske forrentningen til staten af foranstaltning B4 og kunne medføre støtte til investorerne, hvis nedslaget er en undervurdering af bankens værdi. For at undgå en sådan situation må tegningskursen ikke være lavere end en grundkurs, som fastsættes på basis af skøn fra to uafhængige vurderingsmænd. Derfor beskytter de detaljerede regler om kursfastlæggelsen stabilitetsfonden mod at blive overdrevent udvandet af de nye investorer og sikrer samtidig, at stabilitetsfonden tegner nye aktier til en kurs, der afspejler bankens værdi. Under disse omstændigheder kan Kommissionen acceptere, at nye aktier kan udstedes med et mindre nedslag i forhold til den aktuelle markedskurs end det, der var hensigten i forlængelsesmeddelelsen fra 2011, og den finder grundkursen acceptabel.

(408)

Hvis aktierne blev udstedt til en højere kurs, ville det have kunnet få private investorer til at afholde sig fra at deltage i aktiekapitalforhøjelsen og derfor have begrænset tilførslen af privat kapital.

(409)

Derfor mener Kommissionen, at niveauet for egetbidrag og byrdefordeling er hensigtsmæssigt for foranstaltning C.

(410)

Kommissionen bemærker, at i sammenligning med den samlede modtagne statslige rekapitalisering er egetbidraget og byrdefordelingen i form af salget af aktier meget lavere end det niveau, som Kommissionen normalt anser for tilstrækkeligt. I betragtning af argumenterne i afsnit 7.6.1, ifølge hvilke Kommissionen kan acceptere et lavere niveau for egetbidrag og byrdefordeling, kan omstruktureringsplanen imidlertid anses for at rumme tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende egetbidrag og byrdefordeling.

(411)

Omstruktureringsplanen opfylder også kravene i bankmeddelelsen fra 2013, hvad angår foranstaltning C.

(412)

I henhold til omstruktureringsmeddelelsen skal en omstruktureringsplan indeholde foranstaltninger, der begrænser konkurrencefordrejninger og sikrer en konkurrencepræget banksektor. Endvidere skal disse foranstaltninger også afhjælpe problemer med »moral hazard« og sikre, at der ikke anvendes statsstøtte til finansiering af konkurrencebegrænsende adfærd.

(413)

I henhold til punkt 31 i omstruktureringsmeddelelsen skal Kommissionen ved vurderingen af støttebeløbets størrelse og de konkurrencefordrejninger, støtten har givet anledning til, både tage hensyn til det absolutte og det relative støttebeløb samt byrdefordelingen og bankens position på markedet efter omstruktureringen. I den henseende minder Kommissionen om, at banken har modtaget kapital fra staten svarende til 16 % af sine risikovægtede aktiver (undtagen foranstaltning C). Med foranstaltning C får banken et tilsagn om at tilføre yderligere kapital på 2 864 mia. EUR, hvilket bringer den samlede kapitalstøtte op på 23,7 % af bankens risikovægtede aktiver. Ud over kapitalstøtten har banken også modtaget likviditetsstøtte. Banken har fået likviditetsgarantier, som beløb sig til 13 600 mio. EUR pr. 15. april 2011 og 13 932 mio. EUR pr. 30. november 2013 svarende til 17 % af bankens balance pr. samme dato. Banken fik også statsgaranteret ELA for et beløb af 12 mia. EUR pr. 31. december 2012 svarende til 18 % af bankens balance pr. den dato. Nødvendigheden af at gennemføre foranstaltninger til begrænsning af potentielle fordrejninger af konkurrencen er dermed berettiget i lyset af det forholdsvis store støttebeløb. Derudover har banken store markedsandele i Grækenland på 17 % for udlån og 12 % for indlån pr. 31. december 2012. Opkøbet af New TT Bank og Nea Proton Bank øgede bankens markedsandele til 20,7 % for udlån og 18,8 % for indlån i september 2013 (152).

(414)

Kommissionen minder om, at bankens vanskeligheder primært stammer fra eksterne forstyrrelser såsom den græske statsgældskrise og den langvarige recession, som har rystet den græske økonomi siden 2008 som bemærket i betragtning 69 til Eurobank-indledningsafgørelsen. Behovet for at afhjælpe problemer med »moral hazard« er mindsket, da banken ikke synes at have taget overdrevent store risici. Som drøftet i afsnit 7.6.1 er den konkurrencefordrejende virkning af støtteforanstaltningerne mindre i lyset af disse faktorer og således også nødvendigheden af foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejningerne. Af disse årsager kan Kommissionen undtagelsesvis acceptere, at omstruktureringsplanen til trods for det store støttebeløb ikke indeholder en nedbringelse af balancen og udlånene i Grækenland.

(415)

Kommissionen bemærker imidlertid, at de statslige rekapitaliseringer satte banken i stand til at videreføre sin bankvirksomhed på udenlandske markeder og sin forsikringsvirksomhed i Grækenland.

(416)

I den henseende bemærker Kommissionen bankens tilsagn i tillæg til den allerede gennemførte nedgearing og omstrukturering om at sælge sin forsikringsvirksomhed inden […], tilsagnet om at nedbringe omfanget af dens internationale aktiver inden 31. december 2018, hvilket sandsynligvis vil medføre yderligere afhændelser i […] og […], og tilsagnet om ikke at benytte statsstøtte til at finansiere væksten i disse virksomheder. Kommissionen finder det proportionalt, at indskrænkningen af de udenlandske aktiver bliver større, hvis stabilitetsfonden i henhold til foranstaltning C udbetaler yderligere kapitalstøtte på over 1 mia. EUR til banken. Som angivet i betragtning (295) vil en sådan betaling gøre støtten mere fordrejende end blot et tilsagn om at deltage i kapitalforhøjelsen. Men hvis den oprindelige kapitaltilførsel er på under 1 mia. EUR, ville det indebære en større deltagelse på mindst 1,5 mia. EUR fra private investorer. Yderligere ville den større private deltagelse udgøre et yderligere bidrag til byrden som forklaret i betragtning (388). I punkt 31 i omstruktureringsmeddelelsen anføres det, at både prisen, der betales for den støtte, der modtages af staten, og graden af byrdefordeling vil blive taget i betragtning, når byrdefordelingsforanstaltningerne vurderes. Derfor vil yderligere konkurrencefordrejninger fortsat være begrænsede, hvis stabilitetsfonden tilfører mindre end 1 mia. EUR.

(417)

Grækenland har også givet tilsagn om et forbud mod opkøb, hvilket sikrer, at banken ikke bruger den modtagne statsstøtte til at opkøbe nye virksomheder. Dette forbud medvirker til at sikre, at statsstøtten kun benyttes til at støtte genoprettelsen af rentabiliteten i den græske bankvirksomhed og ikke til vækst f.eks. på udenlandske markeder.

(418)

Forpligtelsen til at nedsætte den uholdbart høje rente, der betales på græske indskud, sikrer også, at statsstøtten ikke bruges til at finansiere uholdbare indlånsstrategier, som fordrejer konkurrencen på det græske marked. Ligeledes vil tilsagnet om at gennemføre strenge retningslinjer for prissætning på nye udlån på grundlag af en ordentlig kreditrisikovurdering forhindre banken i at fordreje konkurrencen på det græske marked med uhensigtsmæssige prisstrategier for udlån til kunder.

(419)

Under hensyntagen til den specifikke situation beskrevet i afsnit 7.6.1 og foranstaltningerne i omstruktureringsplanen mener Kommissionen, at der er truffet tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejningerne.

(420)

I medfør af afsnit 5 i omstruktureringsmeddelelsen skal Kommissionen have periodiske rapporter for at kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt. Som anført i tilsagnene (153) vil Grækenland sikre, at den tilsynsførende administrator, som allerede er udpeget af banken med Kommissionens godkendelse, fører tilsyn med de tilsagn, som Grækenland har givet om omstrukturering af aktiviteterne i Grækenland og udlandet og om selskabsledelse og erhvervsmæssig drift. Kommissionen mener derfor, at der er sikret et korrekt tilsyn med gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

(421)

Kommissionen mener, at Grækenland ulovligt har gennemført støtteforanstaltning SA.34825 (2012/C), SA.34825 (2014/N), SA.36006 (2013/NN), SA.34488 (2012/C, ex 2012/NN) og SA.31155 (2013/C) (2013/NN) i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eftersom de blev gennemført før den formelle anmeldelse heraf. Kommissionen mener dog, at omstruktureringsplanen sammen med tilsagnene i bilagene sikrer genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet, er tilstrækkelig med hensyn til byrdefordelingen og egetbidraget og på en hensigtsmæssig og proportional måde afbøder de konkurrencefordrejende virkninger af de støtteforanstaltninger, der er undersøgt i nærværende afgørelse. Den fremlagte omstruktureringsplan og tilsagnene opfylder kriterierne i omstruktureringsmeddelelsen, hvorfor støtteforanstaltningerne kan anses for at være forenelige med det indre marked —