28.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/33


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 26. november 2014

om bemyndigelse af Malta til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter

(meddelt under nummer C(2014) 8925)

(Kun den engelske og den maltetiske udgave er autentiske)

(2014/844/EU, Euratom)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (1), særlig artikel 6, stk. 3, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 387 i Rådets direktiv 2006/112/EF (2) kan Malta på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 8) og 10), til direktivet, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004; disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

(2)

Malta anmodede i sit svar af 29. april 2014 på Kommissionens brev af 4. februar 2014 om forenkling af kontrollen med egne momsindtægter (3) Kommissionen om bemyndigelse til at anvende en fast procentsats af det mellemliggende grundlag ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter for de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 8) og 10), til direktiv 2006/112/EF for regnskabsårene 2014-2020. Malta har vist, at den historiske procentsats har været stabil over tid. Malta bør derfor bemyndiges til at beregne grundlaget for de egne momsindtægter ved hjælp af en fast procentsats i overensstemmelse med Kommissionens brev.

(3)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør denne bemyndigelse være tidsbegrænset —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Malta bemyndiges med henblik på beregning af grundlaget for de egne momsindtægter fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 til at anvende 0,40 % af det mellemliggende grundlag i forbindelse med de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 8) (vandforsyning), til direktiv 2006/112/EF.

Artikel 2

Malta bemyndiges med henblik på beregning af grundlaget for de egne momsindtægter fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 til at anvende 1,06 % af det mellemliggende grundlag i forbindelse med de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 10) (befordring af personer), til direktiv 2006/112/EF.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Malta.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2014.

På Kommissionens vegne

Kristalina GEORGIEVA

Næstformand


(1)   EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(3)  Ares(2014)261226.