27.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 341/15 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 7. november 2014
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i administrationsudvalget for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om udkastet til et nyt regulativ om brint- og brændselscellekøretøjer
(2014/832/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Unionen har ved Rådets afgørelse 97/836/EF (1) tiltrådt overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«). |
(2) |
De standardiserede krav i udkastet til det nye FN/ECE-regulativ om brint- og brændselscellekøretøjer, tilsigter at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer og dele dertil mellem de kontraherende parter i »overenskomsten af 1958 som revideret« og at sikre, at sådanne køretøjer og komponenter yder en høj grad af sikkerhed og beskyttelse. |
(3) |
Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 som revideret om vedtagelse af nævnte udkast til FN/ECE-regulativ, bør fastlægges — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 som revideret, skal være at stemme for udkastet til et nyt FN/ECE-regulativ om brint- og brændselscellekøretøjer, som foreligger i dokument ECE TRANS/ WP.29/2014/78.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2014.
På Rådets vegne
P. C. PADOAN
Formand
(1) Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).