|
13.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 328/52 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 7. november 2014
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Satellitnavigation)
(2014/787/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
|
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til EØS-aftalen. |
|
(3) |
Protokol 31 til EØS-aftalen indeholder bestemmelser og ordninger vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 (3). |
|
(5) |
Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteter som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1285/2013 begynder den 1. januar 2014, uanset hvornår Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, som er knyttet som bilag til nærværende afgørelse, vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav først meddeles efter den 10. juli 2014. |
|
(6) |
Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, der begynder før ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, som er knyttet som bilag til nærværende afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse begynder efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme betingelser, som gælder for omkostninger afholdt af enheder etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion. |
|
(7) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(8) |
Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2014.
På Rådets vegne
P. C. PADOAN
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1).
UDKAST
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2014
af
om en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Norge har deltaget i og bidraget finansielt til de aktiviteter, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (1), i kraft af at denne forordning er blevet indarbejdet i protokol 31 til EØS-aftalen. |
|
(2) |
Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (2). |
|
(3) |
Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 1285/2013 begynder den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014. |
|
(4) |
Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, der begynder før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse begynder efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion. |
|
(5) |
Samarbejdsaftalen om satellitnavigation mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Kongeriget Norge (3), som blev undertegnet den 22. september 2010, anvendes midlertidigt fra den 1. maj 2011. |
|
(6) |
Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014. På grund af Islands økonomiske begrænsninger bør landets deltagelse på dette område dog suspenderes midlertidigt — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende indsættes efter artikel 1, stk. 8a, i protokol 31 til EØS-aftalen:
|
»8aa. |
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer
for Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.
(3) EUT L 283 af 29.10.2010, s. 12.
(*1) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]