(1)

Ved brev af 7. juni 2006 meddelte Kommissionen Polen, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, i ovennævnte statsstøttesag.

(2)

Den 23. oktober 2007 vedtog Kommissionen beslutning 2008/344/EF (1) (»beslutningen«), hvori den fastslog, at den statsstøtte, der var ydet til Technologie Buczek Group (»TB-koncernen«), var uforenelig med fællesmarkedet og påbød Polen at tilbagesøge støtten fra TB-koncernens koncernvirksomheder, dvs. moderselskabet Technologie Buczek S.A. (»TB«) og datterselskaberne Huta Buczek sp. z o.o. (»HB«) og Buczek Automotive sp. z o.o. (»BA«) i forhold til, hvor stor en del af støtten de hver især havde modtaget.

(3)

Den 8. januar 2008 anlagde BA sag ved Retten med påstand om delvis annullation af beslutningen. TB og HB anlagde særskilte sager, men opgav dem derefter.

(4)

Ved dom af 17. maj 2011 (2) annullerede Retten beslutningen for BA's vedkommende (se den nærmere beskrivelse nedenfor i betragtning 7). Den 21. marts 2013 forkastede Domstolen Kommissionens appel mod Rettens dom (3).

(5)

Eftersom Retten har annulleret Kommissionens beslutning for BA's vedkommende, er den procedure, der blev indledt i sag C23/06, ikke afsluttet, og Kommissionen har måttet genoptage den fra det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte.

(6)

Kommissionen udbad sig oplysninger fra Polen den 22. april 2013, 12. juni 2013 og 27. november 2013, og Polen svarede den 8. maj 2013, 26. juli 2013 og 10. februar 2014.

(7)

Retten annullerede:

(8)

Eftersom beslutningens artikel 1 omhandler hele TB-koncernen, mens de øvrige annullerede artikler alene omhandler BA, finder Kommissionen det nødvendigt først at afklare, i hvilket omfang annullationen af beslutningen berører de andre virksomheder i TB-koncernen, nemlig TB and HB.

(9)

Kommissionen henviser til Rettens dom i sag T-227/95 (AssiDomän Kraft Products m. fl. mod Kommissionen, Sml. 1997, s. II-01185, præmis 59 og 60), hvor Retten statuerede, at hvis en adressat beslutter at anlægge et annullationssøgsmål, skal Fællesskabets retsinstanser kun tage stilling til de elementer i beslutningen, der vedrører den pågældende virksomhed. De elementer i beslutningen, der vedrører andre adressater, og som ikke er blevet anfægtet, er derimod ikke en del af genstanden for den sag, som Fællesskabets retsinstanser skal afgøre. Fællesskabets retsinstanser kan i forbindelse med et annullationssøgsmål kun træffe afgørelse vedrørende den sagsgenstand, som parterne har forelagt dem. En beslutning kan derfor kun annulleres i forhold til de adressater, der får medhold i de sager, de har anlagt ved Fællesskabets retsinstanser.

(10)

Som anført ovenfor i betragtning 3, trak TB og HB deres sagsanlæg tilbage, og beslutningen er derfor blevet endelig i forhold til disse to virksomheder, herunder også med hensyn til Polens pligt til at tilbagesøge ulovlig startsstøtte. De polske myndigheder har bekræftet, at TP har tilbagebetalt 13 963 560,74 PLN, hvilket svarer til hele det støttebeløb, der skulle tilbagesøges fra TB samt en del af den støtte, der skulle tilbagesøges fra HB. HB blev erkæret konkurs, og alle relevante offentlige myndigheder har anmeldt deres fordringer i konkursboet. Likvidationen af HB er endnu ikke afsluttet. De polske myndigheder har oplyst, at efter annullationen af kommissionsbeslutningen har TB ikke fået tilbagebetalt den fra virksomheden tilbagesøgte støtte, og at fordringerne mod HB ikke er blevet slettet i konkursboet.

(11)

Det er derfor alene i forhold til BA, at den formelle undersøgelsesprocedure fortsat løber.

(12)

Kommissionen har noteret, at BA ifølge oplysningerne fra Polen blev erklæret konkurs den 28. september 2012 og blev slettet fra virksomhedsregisteret den 16. november 2012.

(13)

Polen har oplyst, at de BA-aktiver, der indgik i konkursboet, blev afhændet hver for sig (og ikke i pakker svarende til forretningsområder) efter udbud, der sikrede, at afhændelserne foregik til markedspriser. Hverken BA's medarbejdere, leverandører eller kunder blev overført til køberne, og der er således ingen økonomisk kontinuitet mellem BA og køberne.

(14)

Polen oplyste desuden, at kurator under konkursbehandlingen fik afhændet alle BA's aktiver. Efter konkursbehandlingens afslutning er der derfor ingen BA-aktiver tilbage, der vil kunne overtages af andre virksomheder.

(15)

På baggrund af det ovenstående har Kommissionen draget den konklusion, at der ikke findes nogen virksomheder, der kan betragtes som BA's successorer.

(16)

Den formelle undersøgelsesprocedure i denne sag tjener derfor ikke længere noget formål, for selv om støtten blev fundet uforenelig med det indre marked, ville der ikke være nogen mulighed for at få den tilbagesøgt —