29.10.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/114 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 27. oktober 2014
om opstilling af en liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for perioden 2015-2019
(meddelt under nummer C(2014) 7809)
(EØS-relevant tekst)
(2014/746/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 10a, stk. 13, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det fastsættes i direktiv 2003/87/EF, at auktionering bør være det grundlæggende princip for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner til driftsledere af anlæg inden for EU's emissionshandelssystem (»EU ETS«) fra 2013. Visse driftsledere vil dog fortsat kunne få tildelt kvoter gratis fra 2013-2020 i overensstemmelse med reglerne i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (2). |
(2) |
Manglen på en ambitiøs international klimaaftale, der skal begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C, kunne undergrave fordelene ved de foranstaltninger, EU har iværksat. Manglen på bindende foranstaltninger på internationalt plan kunne føre til en stigning i drivhusgasemissionerne i tredjelande, hvor industrien ikke er underlagt tilsvarende begrænsninger for CO2-udledningen (»kulstoflækage«). For at imødegå risikoen for kulstoflækage fastsættes det i direktiv 2003/87/EF, at Kommissionen med udgangspunkt i resultatet af de internationale forhandlinger opstiller en liste over de sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage (»liste over sektorer og delsektorer«). Disse sektorer og delsektorer bør gratis tildeles kvoter på 100 % af den mængde, der fastsættes på grundlag af direktiv 2003/87/EF og Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, med forbehold af den tværsektorielle korrektionsfaktor, der er omhandlet i direktiv 2003/87/EF og fastsat i bilag II til afgørelse 2013/448/EU (3). |
(3) |
Kommissionen har i den forbindelse analyseret, i hvilken grad tredjelande, som tegner sig for en betydelig del af den globale produktion af produkter i sektorer og delsektorer, der er opført på kulstoflækagelisten, har påtaget sig forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne i de pågældende sektorer, og om deres forpligtelser er sammenlignelige med EU's forpligtelser og opfyldes inden for samme tidsramme. Derudover er det blevet undersøgt, om effektiviteten på anlæg i de pågældende lande svarer til den, der er på anlæg i EU. Kommissionen er nået til den konklusion, at der ikke kan konstateres tilstrækkelig sammenlignelighed med hensyn til forpligtelsen til at reducere drivhusgasemissioner, og at det derfor heller ikke er relevant at sammenligne CO2-effektiviteten. |
(4) |
Den første liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, blev opstillet for 2013 og 2014 ved Kommissionens afgørelse 2010/2/EU (4) i 2009. |
(5) |
Vurderingen bør være baseret på en række kvantitative og kvalitative kriterier og på data fra de seneste tre år. Kommissionen har anvendt data fra 2009, 2010 og 2011, da der kun forelå data fra 2012 for nogle af parametrene. |
(6) |
Med henblik på opstillingen af listen over sektorer og delsektorer vurderede Kommissionen risikoen for kulstoflækage fra sektorer og delsektorer på NACE-4-niveau i den statistiske nomenklatur for økonomiske for økonomiske aktiviteter i EU i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (5). NACE-4 er det niveau, hvor der er flest tilgængelige data for præcist definerede sektorer. En sektor betegnes på et firecifret niveau i NACE-nomenklaturen og en delsektor på CPA-niveau (sekscifret) eller Prodcom-niveau (ottecifret), dvs. den varenomenklatur, der anvendes til statistikker over industriproduktion i EU, og som følger direkte af NACE-nomenklaturen. |
(7) |
Sektorerne blev først vurderet på grundlag af de kvantitative kriterier i artikel 10a, stk. 15 og 16, i direktiv 2003/87/EF. Kommissionen måtte for at kunne anvende disse kvantitative kriterier fastlægge summen af direkte og indirekte ekstraomkostninger som følge af gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF. |
(8) |
De direkte ekstraomkostninger, som følger af den mængde kvoter, som en sektor skal købe, hvis den ikke anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, blev beregnet på grundlag af data om direkte CO2-emissioner på sektorniveau. Dataene i EU-transaktionsjournalen anses for at være den mest nøjagtige og gennemsigtige kilde til data om CO2-emissioner på anlægsniveau, og de er derfor benyttet til at beregne sektorernes direkte omkostninger. EU-transaktionsjournalen indeholder ingen emissionsdata for de sektorer og drivhusgasser, der først blev omfattet af EU ETS fra den 1. januar 2013. I disse tilfælde har Kommissionen derfor anvendt de data om direkte CO2-emissioner, som medlemsstaterne har indsendt som led i de nationale gennemførelsesforanstaltninger ifølge afgørelse 2011/278/EU. |
(9) |
For at kunne fastlægge de indirekte ekstraomkostninger har Kommissionen indsamlet data om elforbruget på sektorniveau fra medlemsstaterne, idet den har sikret, at elforbruget under de forskellige NACE-koder ikke medregnes to gange. Da Kommissionen skulle fastlægge de emissioner, der vedrører produktionen af den el, som blev forbrugt af de forskellige sektorer på listen over sektorer og delsektorer i afgørelse 2010/2/EU, blev der anvendt den gennemsnitlige emissionsfaktor, der kan afledes af det samlede brændstofmiks for elproduktionen, da den blev anset for at være baseret på de mest nøjagtige data. Der er anvendt samme gennemsnitlige emissionsfaktor til de vurderinger, der ligger til grund for denne afgørelse. |
(10) |
Kommissionen har endvidere måtte foretage et skøn over den gennemsnitlige CO2-pris for at fastlægge de direkte og indirekte ekstraomkostninger. Da den første liste over sektorer og delsektorer blev opstillet, blev der anvendt en antaget kulstofpris på 30 EUR pr. ton CO2-ækvivalent til vurderingerne. I den periode, hvor afgørelse 2010/2/EU er blevet anvendt, har der været en betydelig forskel mellem den CO2-pris, der blev anvendt til vurderingerne, og den faktiske CO2-pris, idet sidstnævnte har været betydeligt lavere. Kommissionen har i meddelelsen »Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« (6) foreslået et ubetinget mål for reduktion af drivhusgasemissioner på 40 % i 2030 i forhold til 1990 og et tilsvarende mål for energi fra vedvarende energikilder. Kommissionen har også foreslået at oprette en markedsstabilitetsreserve i EU ETS. Under disse omstændigheder forventes det, at kulstofprisen fremover i højere grad vil være drevet af emissionsreduktioner på mellemlang og lang sigt. Det menes derfor at være berettiget forsat at anvende en anslået pris på 30 EUR pr. ton CO2-ækvivalent til de vurderinger, der ligger til grund for denne afgørelse. |
(11) |
De direkte og indirekte ekstraomkostninger bør beregnes som en andel af bruttoværditilvæksten. Til vurdering af bruttoværditilvæksten på sektorniveau er der anvendt data fra Eurostats statistik over erhvervsstrukturer. |
(12) |
Endvidere har Kommissionen vurderet handelsintensiteten for hver sektor og delsektor ud fra data fra Eurostats Comext-database. |
(13) |
I alt har Kommissionen vurderet 245 industrisektorer og 24 delsektorer, der er klassificeret under »Råstofindvinding« og »Fremstillingsvirksomhed« i NACE-nomenklaturen. De sektorer og delsektorer, der er opført i punkt 1 i bilaget til denne afgørelse, opfylder kriterierne i artikel 10a, stk. 15 og 16, i direktiv 2003/87/EF og bør anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage. |
(14) |
For en række sektorer, som ikke blev anset for at være udsat for risiko for kulstoflækage på grundlag af de kvantitative kriterier i artikel 10a, stk. 15 og 16, er der foretaget vurderinger på grundlag af de kvalitative kriterier i artikel 10a, stk. 17, i direktiv 2003/87/EF. Den kvalitative vurdering er foretaget i tilfælde, som i forbindelse med opstillingen af den tidligere liste opfyldte de kvalitative kriterier, i tilfælde, hvor sektorerne må anses for at være grænsetilfælde, og på anmodning af repræsentanter for erhvervslivet. |
(15) |
Hvad angår sektorerne »Efterbehandling af tekstiler« (NACE-kode 1330), »Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler« (NACE-kode 2332), »Fremstilling af byggematerialer af gips« (NACE-kode 2362), »Støbning af jernprodukter« (NACE-kode 2451) og »Støbning af letmetalprodukter« (NACE-kode 2453) er de kvalitative vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med opstillingen af den tidligere liste over sektorer og delsektorer for 2013 og 2014, blevet ajourført. Konklusionen blev, at de omstændigheder, der berettigede at tilføje disse sektorer til listen over sektorer og delsektorer, stadig gør sig gældende. De pågældende sektorer bør derfor også i perioden 2015-2019 anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage. |
(16) |
Der er foretaget en kvantitativ vurdering for sektoren »Fremstilling af malt« (NACE-kode 1106), da denne sektor var et grænsetilfælde med hensyn til artikel 10a, stk. 16, litra b), i direktiv 2003/87/EF. Under hensyntagen til de øgede omkostninger som følge af gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF viste vurderingen, at der var en høj handelsintensitet og et betydeligt fald i rentabiliteten i sektoren i EU. De lave fortjenstmargener begrænser anlæggenes kapacitet til at investere og begrænse emissionerne. På grundlag af disse faktorers samlede påvirkning må sektoren anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage. |
(17) |
De sektorer, der er opført i punkt 2 i bilaget bør anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage på grundlag af de kvalitative kriterier. |
(18) |
Da bilagets liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, skal gælde fra 2015-2019, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2015. |
(19) |
Af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse 2010/2/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2015. |
(20) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Sektorerne og delsektorerne på listen i bilaget anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage.
Artikel 2
Afgørelse nr. 2010/2/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.
Artikel 3
Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2015.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2014.
På Kommissionens vegne
Connie HEDEGAARD
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(2) Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1).
(3) Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240 af 7.9.2013, s. 27).
(4) Kommissionens afgørelse 2010/2/EU af 24. december 2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 1 af 5.1.2010, s. 10).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(6) COM(2014)15 final/2 af 28. januar 2014.
BILAG
Sektorer og delsektorer, som i medfør af artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage
1. PÅ GRUNDLAG AF KRITERIERNE I ARTIKEL 10a, STK. 15 OG 16, I DIREKTIV 2003/87/EF
1.1. På NACE-4-niveau
NACE-kode |
Beskrivelse |
Opfyldte kriterier |
0510 |
Indvinding af stenkul |
C |
0610 |
Indvinding af råolie |
C |
0620 |
Indvinding af naturgas |
C |
0710 |
Brydning af jernmalm |
C |
0729 |
Brydning af andre ikke-jernholdige metalmalme |
C |
0891 |
Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer |
C |
0893 |
Saltindvinding |
A |
0899 |
Anden råstofindvinding i.a.n. |
A og C |
1020 |
Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr |
C |
1041 |
Fremstilling af olier og fedtstoffer |
C |
1062 |
Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter |
A |
1081 |
Fremstilling af sukker |
A |
1086 |
Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad |
C |
1101 |
Destillation, rektifikation og blanding af alkohol |
C |
1102 |
Fremstilling af vin af druer |
C |
1104 |
Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer |
A |
1310 |
Forbehandling og spinding af tekstilfibre |
C |
1320 |
Vævning af tekstiler |
C |
1391 |
Fremstilling af trikotagestoffer |
C |
1392 |
Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen beklædningsartikler |
C |
1393 |
Fremstilling af tæpper |
C |
1394 |
Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer |
C |
1395 |
Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undtagen beklædningsartikler |
C |
1396 |
Fremstilling af andre tekniske og industrielle tekstiler |
C |
1399 |
Fremstilling af andre tekstiler i.a.n. |
C |
1411 |
Fremstilling af beklædningsartikler af læder |
C |
1412 |
Fremstilling af arbejdsbeklædning |
C |
1413 |
Fremstilling af anden yderbeklædning |
C |
1414 |
Fremstilling af underbeklædning |
C |
1419 |
Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør |
C |
1420 |
Fremstilling af varer af pelsskind |
C |
1431 |
Fremstilling af strikkede og hæklede strømpevarer |
C |
1439 |
Fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler |
C |
1511 |
Garvning og beredning af læder; beredning og farvning af pelsskind |
C |
1512 |
Fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer mv. |
C |
1520 |
Fremstilling af fodtøj |
C |
1622 |
Fremstilling af sammensatte parketstave |
C |
1629 |
Fremstilling af andre træprodukter; fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer |
C |
1711 |
Fremstilling af papirmasse |
A og C |
1712 |
Fremstilling af papir og pap |
A |
1724 |
Fremstilling af tapet |
C |
1910 |
Fremstilling af koks mv. |
A og C |
1920 |
Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter |
A |
2012 |
Fremstilling af farvestoffer og pigmenter |
C |
2013 |
Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier |
A og C |
2014 |
Fremstilling af andre organiske basiskemikalier |
A og C |
2015 |
Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter |
A og B |
2016 |
Fremstilling af plast i ubearbejdet form |
C |
2017 |
Fremstilling af syntetisk gummi i ubearbejdet form |
C |
2020 |
Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter |
C |
2042 |
Fremstilling af parfume, hårshampoo, tandpasta mv. |
C |
2053 |
Fremstilling af æteriske olier |
C |
2059 |
Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n. |
C |
2060 |
Fremstilling af kemofibre |
C |
2110 |
Fremstilling af farmaceutiske råvarer |
C |
2120 |
Fremstilling af farmaceutiske præparater |
C |
2211 |
Fremstilling af gummidæk og gummislanger; vulkanisering af dæk |
C |
2219 |
Fremstilling af andre gummiprodukter |
C |
2311 |
Fremstilling af planglas |
A |
2313 |
Fremstilling af flasker, drikkeglas mv. |
A |
2314 |
Fremstilling af glasfiber |
A/C (1) |
2319 |
Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) |
C |
2320 |
Fremstilling af ildfaste produkter |
C |
2331 |
Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser |
A og C |
2341 |
Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande |
C |
2342 |
Fremstilling af keramiske sanitetsartikler |
C |
2343 |
Fremstilling af keramiske isolatorer og isoleringsdele |
C |
2344 |
Fremstilling af andre keramiske produkter til teknisk brug |
C |
2349 |
Fremstilling af andre keramiske produkter |
C |
2351 |
Fremstilling af cement |
B |
2352 |
Fremstilling af kalk og gips |
B |
2370 |
Tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten |
C |
2391 |
Fremstilling af slibemidler |
C |
2410 |
Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer |
A |
2420 |
Fremstilling af rør og hule profiler og tilhørende fittings af stål |
C |
2431 |
Fremstilling af stænger ved koldtrækning |
C |
2441 |
Fremstilling af ædelmetaller |
C |
2442 |
Fremstilling af aluminium |
A og C |
2443 |
Fremstilling af bly, zink og tin |
A |
2444 |
Fremstilling af kobber |
C |
2445 |
Anden fremstilling af ikke-jernholdige metaller |
C |
2446 |
Oparbejdning af nukleart brændsel |
A og C |
2540 |
Fremstilling af våben og ammunition |
C |
2571 |
Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber |
C |
2572 |
Fremstilling af låse og hængsler |
C |
2573 |
Fremstilling af håndværktøj |
C |
2594 |
Fremstilling af lukkeanordninger, bolte, skruer og møtrikker |
C |
2599 |
Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n. |
C |
2611 |
Fremstilling af elektroniske komponenter |
C |
2612 |
Fremstilling af printplader o.l. |
C |
2620 |
Fremstilling af computere og ydre enheder |
C |
2630 |
Fremstilling af kommunikationsudstyr |
C |
2640 |
Fremstilling af elektronik til husholdninger |
C |
2651 |
Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol |
C |
2652 |
Fremstilling af ure |
C |
2660 |
Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk apparatur |
C |
2670 |
Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr |
C |
2680 |
Fremstilling af magnetiske og optiske media |
C |
2711 |
Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer |
C |
2712 |
Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater |
C |
2720 |
Fremstilling af batterier og akkumulatorer |
C |
2731 |
Fremstilling af lyslederkabler |
C |
2732 |
Fremstilling af andre elektroniske og elektriske ledninger og kabler |
C |
2733 |
Fremstilling af tilbehør til ledninger og kabler |
C |
2740 |
Fremstilling af elektriske belysningsartikler |
C |
2751 |
Fremstilling af elektriske husholdningsapparater |
C |
2752 |
Fremstilling af ikke-elektriske husholdningsapparater |
C |
2790 |
Fremstilling af andet elektrisk udstyr |
C |
2811 |
Fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter |
C |
2812 |
Fremstilling af hydraulisk udstyr |
C |
2813 |
Fremstilling af andre pumper og kompressorer |
C |
2814 |
Fremstilling af andre haner og ventiler |
C |
2815 |
Fremstilling af lejer, tandhjul, tandhjulsudvekslinger og drivelementer |
C |
2821 |
Fremstilling af ovne, ildsteder og fyringsaggregater |
C |
2822 |
Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr |
C |
2823 |
Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder) |
C |
2824 |
Fremstilling af motordrevet håndværktøj |
C |
2825 |
Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) |
C |
2829 |
Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n. |
C |
2830 |
Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner |
C |
2841 |
Fremstilling af metalforarbejdende værktøjsmaskiner |
C |
2849 |
Fremstilling af andre værktøjsmaskiner |
C |
2891 |
Fremstilling af maskiner til metallurgi |
C |
2892 |
Fremstilling af maskiner til råstofindvindingsindustrien samt bygge- og anlæg |
C |
2893 |
Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien |
C |
2894 |
Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder |
C |
2895 |
Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap |
C |
2896 |
Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi |
C |
2899 |
Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. |
C |
2910 |
Fremstilling af motorkøretøjer |
C |
2931 |
Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr til motorkøretøjer |
C |
3011 |
Bygning af skibe og flydende materiel |
C |
3012 |
Bygning af både til fritid og sport |
C |
3030 |
Fremstilling af luft- og rumfartøjer o.l. |
C |
3091 |
Fremstilling af motorcykler |
C |
3092 |
Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer |
C |
3099 |
Fremstilling af andre transportmidler i.a.n. |
C |
3109 |
Fremstilling af andre møbler |
C |
3211 |
Prægning af mønter |
C |
3212 |
Fremstilling af smykker i ædle metaller og relaterede produkter |
C |
3213 |
Fremstilling af bijouteri og lignende varer |
C |
3220 |
Fremstilling af musikinstrumenter |
C |
3230 |
Fremstilling af sportsudstyr |
C |
3240 |
Fremstilling af spil og legetøj |
C |
3250 |
Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil |
C |
3291 |
Fremstilling af koste og børster |
C |
3299 |
Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. |
C |
1.2. På CPA-niveau eller Prodcom-niveau
CPA eller Prodcom |
Beskrivelse |
Opfyldte kriterier |
081221 |
Kaolin og andre kaolinholdige lerarter |
C |
08122250 |
Ler, ikke ildfast, og gråsten til bygningsbrug (undtagen bentonit, ildfast ler, ekspanderet ler, kaolin og kaolinholdigt ler); andalusit, cyanit og sillimanit; mullit; chamotte og dinasler |
C |
10311130 |
Kartofler, konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne (herunder kartofler, helt eller delvis kogt i olie og derefter frosset) |
A |
10311300 |
Kartofler, tørrede, i form af mel, flager; granulater og pellets |
A |
10391725 |
Tomatpuré med tørstofindhold på ≥ 12 vægtprocent |
C |
105121 |
Skummetmælkspulver |
C |
105122 |
Sødmælkspulver |
C |
105153 |
Kasein |
C |
105154 |
Lactose og lactosesirup |
C |
10515530 |
Valle, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler |
A og C |
108211 |
Kakaomasse, også affedtet |
C |
108212 |
Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie |
C |
108213 |
Kakaopulver, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler |
C |
10891334 |
Bagegær |
C |
20111150 |
Hydrogen |
B |
20111160 |
Nitrogen |
B |
20111170 |
Oxygen |
B |
203021 |
Tilberedte pigmenter, tilberedte opakiseringsmidler og tilberedte porcelæns-, glas- og emaljefarver, ikke-frittet glasur- og emaljemasse, engober, flydende glansmetalpræparater og lignende præparater; glasfritte |
C |
239914 |
Kunstig grafit; kolloloid eller semikolloloid grafit; præparater på basis af grafit eller andet kul i form af halvfabrikata |
C |
23991910 |
Slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, også blandet, i løs masse, i plader eller ruller |
A |
23991920 |
Ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger o.l. ekspanderede mineralske stoffer, også blandet |
A |
25501134 |
Dele af friformsmedede jernmaterialer, til transmissionsaksler og krumtappe |
A og C |
De kriterier, som ligger til grund for vurderingen af, hvorvidt en sektor anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, er følgende:
A |
: |
Kriteriet i artikel 10a, stk. 15, i direktiv 2003/87/EF |
B |
: |
Kriteriet i artikel 10a, stk. 16, litra a), i direktiv 2003/87/EF |
C |
: |
Kriteriet i artikel 10a, stk. 16, litra b), i direktiv 2003/87/EF. |
2. PÅ GRUNDLAG AF KRITERIERNE I ARTIKEL 10a, STK. 17, I DIREKTIV 2003/87/EF
NACE-kode |
Beskrivelse |
1106 |
Fremstilling af malt |
1330 |
Efterbehandling af tekstiler |
2332 |
Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler |
2362 |
Fremstilling af byggematerialer af gips |
2451 |
Støbning af jernprodukter |
2453 |
Støbning af letmetalprodukter |
(1) Sektoren »Fremstilling af glasfiber« er beskrevet ved to CPA-koder: »231411 Fiberbånd, rovings, garn og afhuggede tråde, af glasfiber« og »231412 Glasulddug (vlies), plader, måtter og lignende varer af glasfiber, undtagen vævede stoffer«. På NACE-4-niveau opfylder sektorerne ikke de kvantitative kriterier i artikel 10a, stk. 15 og 16, i direktiv 2003/87/EF. Delsektor 231411 opfylder imidlertid kriteriet i artikel 10a, stk. 16, litra b), og delsektor 231412 opfylder kriteriet i artikel 10a, stk. 15. Da de to CPA-koder dækker hele sektoren »Fremstilling af glasfiber«, tilføjes sektoren til listen på NACE-4-niveau til orientering.