|
24.10.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 305/109 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 9. oktober 2014
om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side, vedrørende erstatning af nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse
(2014/737/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Protokol 4 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side (1) (»aftalen«) omhandler definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde (»protokol 4«). |
|
(2) |
I den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) (»konventionen«) fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter i konventionen. Albanien og andre deltagere i stabiliserings- og associeringsprocessen fra det vestlige Balkan blev i Thessalonikidagsordenen, som Det Europæiske Råd godkendte i juni 2003, opfordret til at deltage i den paneuropæiske ordning for diagonal oprindelseskumulation. De blev desuden ved Euro-Middelhavsministerkonferencens afgørelse af oktober 2007 tilskyndet til at tiltræde konventionen. |
|
(3) |
Unionen og Albanien undertegnede konventionen henholdsvis den 15. juni 2011 og den 27. juni 2011. |
|
(4) |
Unionen og Albanien deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for denne konvention henholdsvis den 26. marts 2012 og den 5. marts 2012. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte konventionen således i kraft for så vidt angår både Unionen og Albanien den 1. maj 2012. |
|
(5) |
I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part i konventionen træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at denne konvention anvendes effektivt. Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til aftalen, bør med henblik derpå vedtage en afgørelse om at erstatte protokol 4 med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til konventionen. |
|
(6) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Stabiliserings- og Associeringsrådet, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtage i Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side, vedrørende erstatning af nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, baseres på det udkast til Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
2. Mindre ændringer af udkastet til Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Unionen i Stabiliserings- og Associeringsrådet uden yderligere afgørelse vedtaget af Rådet.
Artikel 2
Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2014.
På Rådets vegne
A. ALFANO
Formand
UDKAST
AFGØRELSE Nr.… VEDTAGET AF STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET EU-ALBANIEN
af
om erstatning af protokol 4 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde
STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET EU-ALBANIEN HAR —
under henvisning til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 12. juni 2006 (1), særlig artikel 41,
under henvisning til protokol 4 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side (»aftalen«) henvises der til aftalens protokol 4 (»protokol 4«), hvori oprindelsesreglerne og bestemmelserne om diagonal kumulation af oprindelsesreglerne mellem Den Europæiske Union, Albanien, Tyrkiet og ethvert land eller område, der deltager i Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, fastsættes. |
|
(2) |
I artikel 38 i protokol 4 fastsættes det, at Stabiliserings- og Associeringsrådet som omhandlet i artikel 116 i aftalen kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i protokol 4. |
|
(3) |
Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) (»konventionen«) tager sigte på at erstatte de protokoller om oprindelsesregler, der i øjeblikket er i kraft mellem landene i pan-Euro-Middelhavsområdet, med en enkelt retsakt. Albanien og andre deltagere i stabiliserings- og associeringsprocessen fra det vestlige Balkan blev i Thessalonikidagsordenen opfordret til at deltage i den paneuropæiske ordning for diagonal oprindelseskumulation, som Det Europæiske Råd godkendte i juni 2003. De blev desuden ved Euro-Middelhavsministerkonferencens afgørelse af oktober 2007 tilskyndet til at tiltræde konventionen. |
|
(4) |
Den Europæiske Union og Albanien undertegnede konventionen henholdsvis den 15. juni 2011 og den 27. juni 2011. |
|
(5) |
Den Europæiske Union og Albanien deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for denne konvention henholdsvis den 26 marts 2012 og den 5. marts 2012. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte konventionen således i kraft for så vidt angår både Den Europæiske Union og Albanien den 1. maj 2012. |
|
(6) |
Hvis overgangen til konventionen ikke sker samtidig for alle kontraherende parter i konventionen inden for kumulationsområdet, bør dette ikke føre til en ringere stilling end under protokol 4. |
|
(7) |
Protokol 4 bør derfor erstattes af en ny protokol, der henviser til konventionen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokol 4 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes fra den …
Udfærdiget i
På vegne af Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Albanien
Formand
BILAG
Protokol 4
om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde
Artikel 1
Gældende oprindelsesregler
1. Med henblik på gennemførelsen af denne aftale finder tillæg I og de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (1) (»konventionen«) anvendelse.
2. Alle henvisninger til den »relevante aftale« i tillæg I og de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse fortolkes som henvisninger til denne aftale.
Artikel 2
Bilæggelse af tvister
1. Hvis der i forbindelse med den i artikel 32 i tillæg I til konventionen fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, forelægges de for Stabiliserings- og Associeringsrådet.
2. Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.
Artikel 3
Ændringer af protokollen
Stabiliserings- og Associeringsrådet kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 4
Udtrædelse af konventionen
1. Hvis Den Europæiske Union eller Albanien med et skriftligt varsel meddeler depositaren for konventionen, at de ønsker at udtræde af konventionen, jf. konventionens artikel 9, indleder Den Europæiske Union eller Albanien øjeblikkeligt forhandlinger om oprindelsesregler med henblik på at gennemføre denne aftale.
2. Indtil sådanne nyforhandlede oprindelsesregler træder i kraft, finder oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen, der er gældende på tidspunktet for udtrædelsen, fortsat anvendelse på denne aftale. Fra tidspunktet for udtrædelsen fortolkes oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen dog således, at bilateral kumulation udelukkende tillades mellem Den Europæiske Union og Albanien.
Artikel 5
Overgangsbestemmelser — kumulation
1. Uanset artikel 3 i tillæg I til konventionen finder reglerne om kumulation, som er fastlagt i nærværende protokols artikel 3 og 4 og ændret ved protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (2), fortsat anvendelse mellem Den Europæiske Union og Albanien, indtil konvention træder i for alle de i nærværende protokols artikel 3 og 4 omhandlede kontraherende parter.
2. Uanset artikel 16, stk. 5, og artikel 21, stk. 3, i tillæg I til konventionen kan oprindelsesbeviset, hvis kumulationen udelukkende omfatter EFTA-lande, Færøerne, Den Europæiske Union, Tyrkiet og deltagerne i stabiliserings- og associeringsprocessen, være et EUR.1- varecertifikat eller en oprindelseserklæring.