23.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/97


RÅDETS AFGØRELSE

af 9. oktober 2014

om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side, vedrørende erstatning af nævnte aftales protokol 3 vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

(2014/735/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (1) (»aftalen«) omhandler definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde (»protokol 3«).

(2)

I den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) (»konventionen«) fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter. Montenegro og andre deltagere i stabiliserings- og associeringsprocessen fra det vestlige Balkan blev i Thessalonikidagsordenen, som Det Europæiske Råd godkendte i juni 2003, opfordret til at deltage i den paneuropæiske diagonale oprindelseskumulation. De blev desuden ved Euro-Middelhavsministerkonferencens afgørelse af oktober 2007 tilskyndet til at tiltræde konventionen.

(3)

Unionen og Montenegro undertegnede konventionen den 15. juni 2011.

(4)

Unionen og Montenegro deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for denne konvention henholdsvis den 26. marts 2012 og den 2. juli 2012. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår Unionen den 1. maj 2012 og Montenegro den 1. september 2012.

(5)

I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at denne konvention anvendes effektivt. Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til aftalen, bør med henblik derpå vedtage en afgørelse om at erstatte protokol 3 med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til konventionen.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Stabiliserings- og Associeringsrådet, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side, til erstatningen af nævnte aftales protokol 3 vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, baseres på det udkast til Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Mindre ændringer af udkastet til Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Unionen i Stabiliserings- og Associeringsrådet uden yderligere afgørelse vedtaget af Rådet.

Artikel 2

Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxemborg, den 9. oktober 2014.

På Rådets vegne

A. ALFANO

Formand


(1)  EUT L 108 af 29.4.2010, s. 3.

(2)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.


UDKAST

AFGØRELSE Nr. … VEDTAGET AF STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET EU-MONTENEGRO

af

om erstatning af protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde

STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET EU-MONTENEGRO HAR —

under henvisning til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 15. oktober 2007 (1), særlig artikel 44,

under henvisning til protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 44 i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (»aftalen«) henvises der til protokol 3 vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde (»protokol 3«), hvori oprindelsesreglerne og bestemmelserne om diagonal kumulation af oprindelsesreglerne mellem Unionen, Montenegro, Tyrkiet og ethvert land eller område, der deltager i Unionens stabiliserings- og associeringsproces, fastsættes.

(2)

I artikel 39 i protokol 3 fastsættes det, at Stabiliserings- og Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til artikel 119 i aftalen, kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i nævnte protokol.

(3)

Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) (»konventionen«) tager sigte på at erstatte de protokoller om oprindelsesregler, der i øjeblikket er i kraft mellem landene i pan-Euro-Middelhavsområdet, med en enkelt retsakt. Montenegro og andre deltagere i stabiliserings- og associeringsprocessen fra det vestlige Balkan blev i Thessaloniki-dagsordenen, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i juni 2003, opfordret til at deltage i den paneuropæiske diagonale oprindelseskumulation. De blev desuden ved Euro-Middelhavsministerkonferencens afgørelse af oktober 2007 tilskyndet til at tiltræde konventionen.

(4)

Unionen og Montenegro undertegnede konventionen den 15. juni 2011.

(5)

Unionen og Montenegro deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for konventionen henholdsvis den 26. marts 2012 og den 2. juli 2012. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår Unionen den 1. maj 2012 og Montenegro den 1. september 2012.

(6)

Hvis overgangen til konventionen ikke sker samtidig for alle kontraherende parter inden for kumulationsområdet, bør dette ikke føre til en ringere stilling end under protokol 3.

(7)

Protokol 3 bør derfor erstattes af en ny protokol, således at der henvises til konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. september 2014.

Udfærdiget i

På Stabiliserings- og Associeringsrådets vegne

Formand


(1)  EUT L 108 af 29.4.2010, s. 3.

(2)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

BILAG

Protokol 3

vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde

Artikel 1

Gældende oprindelsesregler

Med henblik på gennemførelsen af denne aftale finder tillæg I og de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (1) (»konventionen«) anvendelse.

Alle henvisninger til den »relevante aftale« i tillæg I og de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen fortolkes som henvisninger til nærværende aftale.

Artikel 2

Bilæggelse af tvister

Hvis der i forbindelse med den i artikel 32 i tillæg I til konventionen fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, forelægges de for Stabiliserings- og Associeringsrådet.

Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.

Artikel 3

Ændringer af protokollen

Stabiliserings- og Associeringsrådet kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 4

Udtrædelse af konventionen

1.   Hvis Den Europæiske Union eller Republikken Montenegro med et skriftligt varsel meddeler depositaren, at de ønsker at udtræde af konventionen, jf. konventionens artikel 9, indleder Den Europæiske Union og Republikken Montenegro øjeblikkeligt forhandlinger om oprindelsesregler med henblik på at gennemføre denne aftale.

2.   Indtil sådanne nyforhandlede oprindelsesregler træder i kraft, finder oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen, der er gældende på tidspunktet for udtrædelsen, fortsat anvendelse på denne aftale. Fra tidspunktet for udtrædelsen fortolkes oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen dog således, at bilateral kumulation udelukkende tillades mellem Den Europæiske Union og Montenegro.

Artikel 5

Overgangsbestemmelser — kumulation

1.   Uanset artikel 3 i tillæg I til konventionen finder reglerne om kumulation, som er omhandlet i artikel 3 og 4 i protokol 3 til denne aftale og vedtaget af Den Europæiske Union og Montenegro ved indgåelse af aftalen (2), fortsat anvendelse mellem parterne i denne aftale, indtil konventionen finder anvendelse for alle de kontraherende parter i konventionen, der er anført på listen i disse artikler.

2.   Uanset artikel 16, stk. 5, og artikel 21, stk. 3, i tillæg I til konventionen kan oprindelsesbeviset, hvis kumulationen udelukkende omfatter EFTA-lande, Færøerne, Den Europæiske Union, Tyrkiet og deltagerne i stabiliserings- og associeringsprocessen, være et varecertifikat EUR.1 eller en oprindelseserklæring.


(1)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

(2)  EUT L 108 af 29.4.2010, s. 3.