7.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 291/16

(1)

I medfør af artikel 19, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF fik Italien tilladelse til i visse særligt ugunstigt stillede områder at anvende reducerede punkafgiftssatser for gasolie og LPG, der anvendes til opvarmning. Den seneste tilladelse blev givet indtil 31. december 2012 ved Rådets beslutning 2008/318/EF (2).

(2)

Ved brev af 31. maj 2012 anmodede de italienske myndigheder om tilladelse til i visse særligt ugunstigt stillede områder at anvende reducerede afgiftssatser for gasolie og LPG, der anvendes til opvarmning, gennem forlængelse af den ordning, der blev indført ved beslutning 2008/318/EF, inden nævnte beslutnings udløb. De italienske myndigheder afleverede supplerende oplysninger og forklaringer den 4. december 2012, 16. juli 2013, 31. december 2013 og 22. januar 2014. Ved brev af 19. marts 2014 anmodede de italienske myndigheder om en fornyelse for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2018 af den tilladelse, som blev givet ved beslutning 2008/318/EF, uden ændringer af det geografiske anvendelsesområde.

(3)

Italiens territorium er meget varieret med skiftende klimatiske og geografiske forhold. Under hensyntagen til de særlige territoriale forhold har Italien indført reducerede afgiftssatser for gasolie og LPG med henblik på delvist at kompensere for de uforholdsmæssigt høje varmeudgifter for indbyggerne i visse geografiske områder.

(4)

De differentierede afgifter i Italien bygger på objektive kriterier og har til formål at stille befolkningen i de berettigede områder på mere lige fod med resten af befolkningen ved at reducere deres uforholdsmæssigt høje varmeudgifter, som skyldes hårde klimatiske forhold eller vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof.

(5)

De reducerede afgiftssatser anvendes i geografiske områder, som opfylder ét af følgende kriterier: a) de har de hårdeste klimabetingelser inden for det italienske territorium, dvs. kommuner, der er omfattet af zone F som defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 1993 (3), b) de har hårde klimatiske betingelser kombineret med vanskelige forsyningsforhold med hensyn til brændstof, dvs. kommuner, der er omfattet af Zone E som defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 1993, og c) de er geografisk isolerede kombineret med vanskelig og dyr forsyning med brændsel, dvs. Sardinien og mindre øer. Da udviklingen af naturgasnettet i betydelig grad vil mindske de ekstra udgifter til opvarmning og, hvor det er relevant, føre til større mangfoldighed i brændselsforsyningen, bør de reducerede afgiftssatser kun anvendes, indtil naturgasnettet er udbygget til at omfatte de pågældende kommuner.

(6)

Foranstaltningen, der anmodes om, er blevet undersøgt af Kommissionen og anses ikke for at fordreje konkurrencen eller hindre det indre markeds funktion, og den anses heller ikke for at være uforenelig med Unionens miljø-, energi- og transportpolitik. De reducerede afgiftssatser for både gasolie og LPG er fortsat højere end Unionens minimumsafgiftssatser, der er fastsat ved direktiv 2003/96/EF, og de afbøder kun delvist de ekstra varmeudgifter i de pågældende geografiske områder.

(7)

Foranstaltningen, der anmodes om, gælder kun rumopvarmning (hos private såvel som i virksomheder), og den omfatter ikke virksomheders øvrige erhvervsmæssige forbrug af gasolie og LPG. Ifølge de italienske myndigheder er størrelsen af afgiftslempelsen for virksomheder i hvert enkelt tilfælde omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (4). Hvis lempelsen for en virksomhed overstiger det i nævnte forordning fastsatte loft, bør den imidlertid anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 734/2013 (5).

(8)

For at sikre, at foranstaltningen kan anvendes uden afbrydelse for så vidt angår tilladelsen til at anvende reducerede afgiftssatser i medfør af beslutning 2008/318/EF, der udløb den 31. december 2012, er det hensigtsmæssigt, at denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2013. Den kontinuerlige anvendelse af ordningen om reducerede afgiftssatser bidrager til retssikkerheden og underminerer ikke de berettigede forventninger hos befolkningen i de omfattede områder. Det er derfor passende at give tilladelsen for seks år. Denne anvendelsesperiode vil give de italienske myndigheder tilstrækkelig tid til at vurdere foranstaltningens miljømæssige virkning. Den vil samtidig signalere, at der i fremtiden er behov for mere målrettede energibesparende foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten og opnå en positiv virkning på miljøet —

a)

kommuner, der er omfattet af klimazone F, som fastlagt i præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993

b)

kommuner, der er omfattet af klimazone E, som fastlagt i præsidentielt dekret nr. 412 af 26. august 1993

c)

kommuner på Sardinien og på mindre øer, dvs. alle italienske øer bortset fra Sicilien.