8.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1

(1)

Foruden sin hovedopgave, der består i at finansiere investeringer i Den Europæiske Union, som fortsat er den vigtigste opgave og målsætning, gennemfører Den Europæiske Investeringsbank (EIB) finansieringstransaktioner uden for Unionen til støtte for Unionens politikker i forhold til tredjelande. Dette gør det muligt at supplere de af Unionens budgetmidler, der er tilgængelige for eksterne regioner, med EIB's finansielle styrke til fordel for de berørte tredjelande. EIB bidrager via disse finansieringstransaktioner indirekte til Unionens generelle principper og politiske målsætninger, der omfatter fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv vækst og bæredygtig økonomi, miljømæssig og social udvikling, og Unionens velstand i globale økonomiske omstændigheder i forandring.

(2)

Det fremgår af artikel 209, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 208 i TEUF, at EIB på de betingelser, der er fastsat i dens vedtægter, skal bidrage til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forfølge målene i Unionens politik for udviklingssamarbejde.

(3)

Med henblik på at understøtte Unionens aktioner i forhold til tredjelande og sætte EIB i stand til at finansiere investeringer uden for Unionen uden at skade EIB's kreditværdighed har de fleste af EIB's transaktioner uden for Unionen været dækket af en EU-budgetgaranti (»EU-garanti«), som forvaltes af Kommissionen. Dette støtter yderligere EIB's kreditværdighed på de finansielle markeder, hvilket er af største betydning.

(4)

Den seneste EU-garanti for EIB-finansieringstransaktioner undertegnet i perioden 1. februar 2007 til 31. december 2013 blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU (2). I forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 bør der indføres en EU-garanti for EIB-finansieringstransaktioner uden for Unionen til støtte for Unionens politikker.

(5)

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (»garantifonden«), der er oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (3), udgør en likviditetsstødpude for EU's budget mod tab i forbindelse med EIB-finansieringstransaktioner og makrofinansiel bistand og Euratomlån uden for EU.

(6)

Der bør udarbejdes en liste over lande, der er potentielt støtteberettigede til EIB-finansiering under EU-garantien. Der bør ligeledes udarbejdes en liste over lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansiering under EU-garantien.

(7)

I lyset af den seneste udvikling i Bhutan og Myanmar/Burma, som har givet Unionen mulighed for at åbne et nyt kapitel i sine relationer til disse lande, og for at støtte de igangværende politiske og økonomiske reformer, bør Bhutan opføres på listen over lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansiering, og Myanmar/Burma bør opføres på begge disse lister.

(8)

For at afspejle væsentlige politiske udviklinger bør listen over lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansieringstransaktioner under EU-garantien, ajourføres i nødvendigt omfang, og beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af bilag III. Kommissionens ændringer af bilag III bør bygge på en samlet vurdering, der omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske aspekter, navnlig aspekter vedrørende demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af alle relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(9)

For at tage hensyn til den potentielle udvikling i garantifondens faktiske kapitaltilførselsbehov i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 bør EU-garantiens maksimale loft opdeles i et fast loft på højst 27 000 000 000 EUR og et fakultativt supplerende beløb på 3 000 000 000 EUR. Tilførslerne fra Unionens almindelige budget til garantifonden (budgetpost 01 03 06) sker efterfølgende på grundlag af resultatopgørelsen over udestående garanteret ekstern långivning ved udgangen af år n-2. På baggrund af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument er tilbageførsler fra risikokapital og låneinvesteringer i Middelhavsområdet i forbindelse med transaktioner, der er afsluttet før 2007 med midler fra EU-budgettet, samlet på en forvaltningskonto, der er oprettet til Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP). En del af disse tilbageførsler bør anvendes til garantifonden som en undtagelsesforanstaltning til at sikre, at lofterne over EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse opretholdes på et passende niveau for perioden 2014-2020. De resterende midler bør føres tilbage til Unionens almindelige budget.

(10)

De spørgsmål, der skal overvejes ved aktiveringen af hele eller en del af det fakultative beløb, bør omfatte: EIB's fremskridt i gennemførelsen af denne afgørelse, særlig resultaterne af EIB's transaktioner på basis af oplysninger fra bl.a. rammerne for resultatmåling, herunder udviklingseffekten, garantifondens tilførselsbehov under hensyn til tidligere og fremtidige udestående beløb for alle aktiviteter, der er dækket af garantifonden, og den makroøkonomiske, finansielle og politiske situation i de finansieringsberettigede regioner og lande på tidspunktet for midtvejsevalueringen.

(11)

De beløb, der dækkes af EU-garantien i hver region, bør fortsat udgøre lofter for EIB's finansiering under EU-garantien og ikke mål, som EIB er forpligtet til at nå. Lofterne bør evalueres i forbindelse med den midtvejsevaluering, der er omhandlet i denne afgørelse, navnlig på baggrund af mulige ændringer i listen over regioner og lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansiering.

(12)

EIB-finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med modtagerlandets egne strategier. For at sikre større sammenhæng med og i højere grad fokusere EIB's eksterne finansieringsvirksomhed på tiltag, der understøtter Unionens politikker, og sikre modtagerne det størst mulige udbytte er der på denne baggrund i afgørelse nr. 1080/2011/EU fastsat målsætninger for EIB's finansieringstransaktioner i alle finansieringsberettigede regioner og lande, idet der blev taget udgangspunkt i EIB's komparative fordele på de områder, hvor den påviseligt har opnået gode resultater, f.eks. udvikling af den lokale private sektor, navnlig støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Disse målsætninger bør opretholdes i denne afgørelse for at fremme bæredygtig vækst og jobskabelse yderligere.

(13)

For at sætte skub i den økonomiske udvikling og bekæmpe arbejdsløshed er det afgørende, at SMV'erne får bedre adgang til finansiering, herunder dem, der er etableret i Unionen, og som investerer i de regioner, der er omfattet af denne afgørelse. For effektivt at nå ud til SMV'erne bør EIB's finansieringstransaktioner være resultatorienterede. EIB bør om muligt investere i SMV'ers forskning og innovation som et middel til at støtte lokal udvikling. EIB bør samarbejde med lokale finansielle mellemled i de finansieringsberettigede lande, som bør integreres i den lokale økonomi, især for at sikre, at en del af de økonomiske fordele videregives til deres kunder, og at der skabes en merværdi i forhold til andre finansieringskilder. EIB bør også så vidt muligt øge diversificeringen af sine finansielle partnere i de lande, hvor den opererer. I forbindelse med due diligence-undersøgelsen bør EIB vurdere, om finansieringstransaktioner til støtte for SMV'er via finansielle mellemled er i overensstemmelse med de regionale tekniske operationelle retningslinjer, rammerne for resultatmåling og EIB-standarderne. EIB bør indføre en rapporteringsordning for at sikre, at de midler, der tildeles SMV'er, anvendes til gavn for dem. Som led i sit bidrag til midtvejsevalueringen bør EIB aflægge en konsolideret rapport om finansiering af SMV'er i henhold til denne afgørelse.

(14)

EU-garantiens dækning, som er begrænset til risici af statslig eller politisk karakter, kan ikke i sig selv i tilstrækkelig grad sikre passende EIB-aktiviteter til støtte for mikrofinansiering. Disse aktiviteter bør derfor, når det er relevant, gennemføres i kombination med budgetmidler fra andre instrumenter og via mellemled, bl.a. på lokalt plan, som et middel til at fremme vækst og bidrage indirekte til fattigdomsbekæmpelse i fattigere lande.

(15)

EIB bør fortsat finansiere investeringsprojekter inden for sociale, miljømæssige og økonomiske infrastrukturer, herunder transport og energi, og bør overveje at skrue op for sine aktiviteter til støtte for sundheds- og uddannelsesinfrastrukturer i de tilfælde, hvor det skaber en klar merværdi.

(16)

For at styrke EU-garantiens klimadimension bør der indføres et overordnet mål for antallet af transaktioner og et system, der gør det muligt at foretage en forudgående vurdering af drivhusgasemissionerne for projekter, som støttes under EU-garantien. EIB-finansieringstransaktioner til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer bør udgøre mindst 25 % af EIB's samlede finansieringstransaktioner for yderligere at fremme EU's klimamål på globalt plan. EIB bør tilbyde teknisk ekspertise i samarbejde med Kommissionen for at støtte offentlige og private modparter, der er omfattet af EIB-finansieringstransaktioner, for at tackle klimaændringerne og udnytte den disponible finansiering bedst muligt. Der bør stilles koncessionelle midler til rådighed til modvirknings- og tilpasningsprojekter. EIB-finansieringstransaktioner bør, når det er muligt og relevant, suppleres med midler fra Unionens almindelige budget ved en effektiv og hensigtsmæssig kombinering af gavebistand og lån til klimafinansiering som led i EU's bistand til tredjelande. I denne henseende bør Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet indeholde en detaljeret rapport om de finansielle instrumenter, der er anvendt til finansiering af disse projekter, idet beløbene til EIB-finansieringstransaktioner og de tilsvarende beløb til gavebistand identificeres.

(17)

På de områder, der er omfattet af de generelle målsætninger, bør regional integration blandt landene, herunder økonomisk integration mellem førtiltrædelseslande, naboskabslande og Unionen, udgøre et af de grundlæggende formål med EIB-finansieringstransaktionerne. I den forbindelse bør EIB ligeledes have mulighed for at støtte partnerlande på de områder, der er omfattet af de generelle målsætninger, gennem direkte udenlandske investeringer fra virksomheder i Unionen, som fremmer økonomisk integration i Unionen og bidrager til at fremme overførslen af teknologi og viden, forudsat at der i forbindelse med due diligence-undersøgelsen af investeringsprojektet er taget tilstrækkeligt hensyn til, at risikoen for, at EIB-finansieringstransaktionerne får negative følger for beskæftigelsen i Unionen, skal begrænses. EIB bør også opfordres til på egen risiko at støtte direkte udenlandske investeringer fra EU-virksomheder i partnerskabslande under hensyn til den risiko, EIB kan påtage sig.

(18)

EIB bør regelmæssigt foretage ex post- eller midtvejsevalueringer af de aktiviteter, der støttes i henhold til denne afgørelse, for at vurdere deres relevans, resultater og udviklingsvirkninger og identificere aspekter, der vil kunne forbedre fremtidige aktiviteter. Sådanne evalueringer bør bidrage til ansvarlighed og analyse af bæredygtighed.

(19)

De praktiske foranstaltninger til realisering af EU-garantiens generelle målsætninger fastsættes i de regionale tekniske operationelle retningslinjer. Sådanne retningslinjer bør være i overensstemmelse med Unionens bredere regionalpolitiske rammer, herunder differentieringsprincippet i den europæiske naboskabspolitik. De regionale tekniske operationelle retningslinjer bør revideres efter vedtagelsen af denne afgørelse og ajourføres yderligere efter midtvejsevalueringen for at blive tilpasset udviklingen i Unionens eksterne politik og prioriteter. Ved ajourføringen af de regionale tekniske operationelle retningslinjer bør der bl.a. tages hensyn til den relevante udvikling i de finansieringsberettigede lande.

(20)

I henhold til protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF, skal ansøgninger om gennemførelse af EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse, som forelægges EIB direkte, forelægges Kommissionen til udtalelse om overensstemmelsen med den relevante EU-lovgivning og de relevante EU-politikker. EIB-finansieringstransaktioner, der falder ind under denne afgørelse, bør ikke, hvis Kommissionen afgiver negativ udtalelse om dem, dækkes af EU-garantien.

(21)

Selv om EIB's styrke fortsat ligger i dens særlige model som en offentligt ejet investeringsbank, hvis mandat er at yde lange lån for at opfylde de politikmål, som dens aktionærer fastsætter, bør EIB's finansieringstransaktioner bidrage til de generelle principper for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU, dvs. konsolidere og støtte demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og til gennemførelse af internationale forpligtelser og aftaler, bl.a. miljøaftaler, hvori Unionen er part. Navnlig bør EIB bidrage til økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande i henhold til artikel 212 i TEUF. Desuden bør EIB-aktioner være i overensstemmelse med international ret og bl.a. overholde principperne i De Forenede Nationers pagt. EIB-aktioner bør også være i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa på relevante trin i projektcyklussen. I forhold til udviklingslandene bør EIB's finansieringstransaktioner navnlig fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling, især i de dårligst stillede lande, samt deres gradvise og gnidningsløse integration i verdensøkonomien og overholdelse af de principper, som Unionen har tilsluttet sig inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre relevante internationale organisationer. EIB bør, samtidig med at den i overensstemmelse med artikel 209, stk. 3, i TEUF bidrager til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forfølge målene i Unionens politik for udviklingssamarbejde, stræbe efter indirekte at støtte opfyldelsen af De Forenede Nationers årtusindudviklingsmål for 2015 og efter 2015 opfyldelsen af nye udviklingsmål, som måtte ændre eller træde i stedet for årtusindudviklingsmålene, i alle de regioner, hvor den er aktiv.

(22)

EIB's aktiviteter i forbindelse med denne afgørelse bør støtte gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling, dagsordenen for forandring og principperne for bistandseffektivitet i Pariserklæringen fra 2005, Accrahandlingsplanen fra 2008 og Busanpartnerskabsaftalen fra 2011. Endvidere bør de være forenelige med EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012, samt med internationale miljøaftaler, herunder forpligtelserne vedrørende biodiversitet. Dette bør udmøntes i praksis gennem en række konkrete foranstaltninger, især ved at forbedre EIB's evne til at vurdere investeringsprojekters miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige aspekter, herunder menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og konfliktrelaterede risici, og ved at fremme lokale høringer af offentlige myndigheder og civilsamfundet. I den forbindelse bør EIB gennemføre og udbygge sine rammer for resultatmåling, som anvender et omfattende sæt resultatindikatorer til måling af de økonomiske, miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige følger af dens finansieringstransaktioner i hele EIB-projektets løbetid. Gennemførelsen af rammerne for resultatmåling bør evalueres som led i den midtvejsevaluering, der er omhandlet i denne afgørelse. Når det er relevant og i overensstemmelse med Unionens sociale og miljømæssige principper og international bedste praksis samt EU-retten og den nationale ret i det finansieringsberettigede land, bør EIB i forbindelse med due diligence-undersøgelsen af et investeringsprojekt kræve, at projektlederen gennemfører lokale høringer og offentliggør resultaterne heraf for at tage hensyn til projekternes indvirkning på de relevante interessenter. EIB bør holde kontakt med projektledere og modtagere under hele programmeringsprocessen. Finansieringskontrakter, som undertegnes i den periode, der er omfattet af denne afgørelse, vedrørende EIB-finansieringstransaktioner med offentlige modparter bør eksplicit nævne muligheden for at suspendere udbetalingerne, hvis finansieringsberettigelsen i henhold til denne afgørelse af det land, hvor projektet gennemføres, tilbagekaldes.

(23)

I alle faser, dvs. lige fra den indledende strategiske planlægning til den efterfølgende projektudvikling, bør det sikres, at EIB's finansieringstransaktioner er forenelige med og understøtter Unionens eksterne politikker og de generelle målsætninger, der er fastsat i denne afgørelse. Med henblik på at øge sammenhængen i Unionens optræden udadtil bør dialogen vedrørende politik og strategi mellem Kommissionen og EIB samt med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) intensiveres yderligere, og Europa-Parlamentet og Rådet bør holdes behørigt orienteret. EIB's kontorer uden for Unionen bør så vidt muligt være beliggende i Unionens delegationskontorer, så der skabes et sådant samarbejde, samtidig med at driftsomkostningerne kan deles. Aftalememorandummet mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank vedrørende samarbejde og koordinering i de regioner, der er omfattet af det eksterne mandat, som blev revideret i 2013 for at forbedre samarbejdet og sikre en tidlig gensidig udveksling af oplysninger mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EIB på operationelt niveau, bør fortsat finde anvendelse. Samarbejde inden for rammerne af aftalememorandummet bør især omfatte en regelmæssig gennemgang af anvendelsen af differentieringsprincippet i naboskabslande. Det er særlig vigtigt at sikre en tidlig og systematisk udveksling af synspunkter mellem Kommissionen og EIB samt eventuelt EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med udarbejdelsen af relevante programmeringsdokumenter med det formål at skabe maksimal synergi mellem deres aktiviteter. Desuden bør samarbejdet i forbindelse med overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og forebyggelse af konflikter styrkes. EIB bør tilskyndes til at samarbejde med EU-delegationerne i hele EIB-projekternes løbetid.

(24)

Unionens eksterne forbindelser bør støttes af adskillige instrumenter, navnlig af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (4). Med henblik på at styrke sammenhængen i den samlede EU-støtte i de pågældende regioner bør mulighederne udnyttes for eventuelt at kombinere EIB-finansiering med EU-budgetmidler i form af finansielle instrumenter som fastsat i afsnit VIII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5) og teknisk bistand til projektforberedelse gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand II oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.231/2014 (6), det europæiske naboskabsinstrument oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (7), instrumentet for udviklingssamarbejde oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (8), partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 (9), finansieringsinstrumentet for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 (10), instrument, der bidrager til stabilitet, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 (11) og instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område oprettet ved Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 (12). I henhold til afgørelse nr. 1080/2011/EU har Kommissionen oprettet en EU-platform for samarbejde og udvikling med det formål at optimere mekanismerne til kombinering af gavebistand og lån uden for Unionen, navnlig i gennemførelsen af henholdsvis Unionens almindelige budget og EIB-lån, og udveksle bedste praksis om forvaltning og om evalueringskriterier på projektplan. EIB's og andre finansielle institutioners deltagelse i kombineringsordninger bør være helt i overensstemmelse med EU's eksterne målsætninger, bistandseffektivitet og gennemsigtighed.

(25)

EIB bør i forbindelse med finansieringstransaktioner uden for Unionen, der falder inden for rammerne af denne afgørelse, stræbe efter yderligere at styrke samarbejdet og koordineringen med de europæiske og internationale finansielle institutioner, navnlig dem, der deltager i EU-platformen for samarbejde og udvikling. Når det er relevant, omfatter dette samarbejde om sektorbetingelser og gensidig tillid til procedurer, brug af samfinansiering og deltagelse i globale initiativer, der f.eks. tager sigte på bedre koordinering og udnyttelse af støtten. Koordineringen og samarbejdet bør tilstræbe at mindske eventuelle dobbeltomkostninger og unødvendig overlapning. Samarbejdet bør bygge på princippet om gensidighed. Gensidig adgang for EIB til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre europæiske og internationale finansielle institutioner, bør fremmes, når det er relevant. Trepartsaftalememorandummet mellem Kommissionen, EIB-gruppen og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) vedrørende samarbejde uden for Unionen, som giver EIB-gruppen og EBRD mulighed for at supplere hinanden ved at udnytte deres respektive komparative fordele, blev ajourført i 2012, så det også omfatter EBRD's udvidelse til at omfatte Middelhavsområdet, og bør fortsat finde anvendelse. Principperne i denne afgørelse bør også finde anvendelse, når EIB's finansiering gennemføres via samarbejdsaftaler med andre europæiske og internationale finansielle institutioner.

(26)

EIB bør tilskyndes til fortsat at finansiere transaktioner uden for Unionen for egen risiko, herunder også for at støtte Unionens økonomiske interesser, i lande og til fordel for investeringsprojekter med tilstrækkelig høj kreditværdighed i henhold til EIB's egen vurdering og under hensyntagen til dens egen risikoabsorptionsevne, så brugen af EU-garantien kan rettes mod de lande og investeringsprojekter, hvor EU-garantien skaber en merværdi på grundlag af EIB's egen vurdering, bl.a. med hensyn til bæredygtig økonomi og social og miljømæssig udvikling.

(27)

EIB bør udvide sit udbud af innovative finansieringsinstrumenter, bl.a. ved i højere grad at fokusere på udviklingen af garantiinstrumenter. Desuden bør EIB aktivt søge at deltage i instrumenter til risikodeling og kapitalmarkedsfinansiering af projekter med stabil og forudsigelig likviditet. Banken bør navnlig overveje at støtte instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering, der udstedes eller ydes til fordel for et investeringsprojekt i de finansieringsberettigede lande. Endelig bør EIB yde flere lån i lokale valutaer og udstede obligationer på lokale markeder, forudsat at modtagerlandene gennemfører de nødvendige strukturreformer, især inden for finanssektoren, og træffer andre foranstaltninger for at lette EIB's aktiviteter. I diversificeringen og udvidelsen af instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering bør der gøres en særlig indsats for at sikre, at disse instrumenter ikke fører til en risikabel finansiel praksis og til gældsætning, så de dermed vil kunne true den finansielle stabilitet.

(28)

Kommissionen bør hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør vurdere EIB's finansieringstransaktioner og deres overensstemmelse med denne afgørelse, deres merværdi og bidrag til EU's eksterne politikker, deres kvalitet og deres udviklingseffekt på grundlag af EIB's rammer for resultatmåling og de finansielle fordele, der overføres til modtagerne. Rapporten bør også indeholde oplysninger om EU-garantien, om klima- og biodiversitetsfinansiering i henhold til denne afgørelse, om opfølgningen af aftalememorandummet mellem EIB og Den Europæiske Ombudsmand og en beskrivelse af samarbejdet med Kommissionen og andre europæiske og internationale finansielle institutioner, herunder samfinansiering. Rapporten bør offentliggøres, så de relevante interessenter, bl.a. civilsamfundet, kan udtale sig.

(29)

EIB-finansieringstransaktioner til understøttelse af Unionens eksterne politikker bør fortsat gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig bankpraksis. De bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, der bør afspejle disse principper, herunder passende kontrolforanstaltninger og EIB's erklæring om sociale og miljømæssige normer, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). EIB bør i forbindelse med sine finansieringstransaktioner gennemføre sine politikker over for svagt regulerede eller ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, der er identificeret som sådanne af Unionen, De Forenede Nationer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling eller Den Finansielle Aktionsgruppe, på korrekt vis med henblik på at bidrage til den internationale bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. Af hensyn til gennemsigtigheden bør EIB så vidt muligt opstille en liste over de endelige låntagere i samarbejde med de lokale finansielle mellemled.

(30)

Når transaktioner finansieres under EU-garantien, bør EIB træffe egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, ved at anvende forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption, hvidvaskning af penge og andre ulovligheder, og at OLAF bemyndiges til at gennemføre kontrol på stedet og inspektioner hos modtagerne. EIB bør i overensstemmelse med sin politik til forebyggelse og forhindring af forbudt adfærd i Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter (»EIB's politik til bekæmpelse af svig«), der blev vedtaget i 2008 og revideret i 2013, samarbejde tæt med de kompetente EU-myndigheder og nationale myndigheder for at styrke de gældende foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og forbedre håndhævelsen heraf. I overensstemmelse med whistleblower-politikken bør EU også være særlig opmærksom på oplysninger fra whistleblowers om potentielle tilfælde af svig, korruption eller anden ulovlig virksomhed, så der kan sikres en korrekt opfølgning, feedback og beskyttelse mod gengældelse.

(31)

EIB's styrelsesorganer bør tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse EIB's virksomhed, så den bidrager til EU's eksterne politikker på en effektiv måde og opfylder denne afgørelses krav —

a)

et fast loft på maksimalt 27 000 000 000 EUR og

b)

et fakultativt supplerende beløb på 3 000 000 000 EUR.

a)

udvikling af den lokale private sektor, især støtte til SMV'er

b)

udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer, herunder transport-, energi- og miljøinfrastrukturer samt informations- og kommunikationsteknologi

c)

modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.

a)

strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten, alt efter hvad der er relevant, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, vejledende programmer, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter

b)

EIB' strategiske planlægningsdokumenter, investeringsprojektplanlægning og EIB's årlige rapport til Kommissionen

c)

andre politiske og operationelle aspekter.

a)

ingen overførsel af valuta

b)

ekspropriation

c)

krig eller civile uroligheder

d)

nægtelse af adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud.

a)

en evaluering af EIB-finansieringstransaktionerne på projekt-, sektor-, lande- og regionsniveau og deres overensstemmelse med denne afgørelse

b)

en samlet vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes merværdi, anslåede ydelser, resultater og udviklingseffekt baseret på den årlige rapport om rammerne for EIB's resultatmåling. Med henblik herpå anvender EIB resultatindikatorer for så vidt angår de finansierede projekters udviklingsmæssige, miljømæssige og sociale aspekter, herunder menneskerettighedsaspekter under hensyntagen til de relevante indikatorer i Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivitet. Indikatorerne for projekternes miljøaspekter skal omfatte kriterier for »rene teknologier«, som i princippet er orienteret mod energieffektivitet og teknologier til nedbringelse af emissioner.

c)

en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes bidrag til opfyldelsen af Unionens eksterne politiske og strategiske målsætninger under hensyntagen til de i artikel 5 omhandlede regionale tekniske operationelle retningslinjer

d)

en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes samlede økonomiske fordele for modtagerne

e)

en vurdering af kvaliteten af EIB-finansieringstransaktionerne, og navnlig i hvilket omfang EIB har taget hensyn til den miljømæssige og sociale bæredygtighed i forbindelse med sin due diligence-undersøgelse og overvågning af finansierede projekter

f)

detaljerede oplysninger om træk på EU-garantien

g)

oplysninger om størrelsen af finansieringen til klimaindsatsen og beskyttelse af biodiversiteten i henhold til denne afgørelse, den samlede indvirkning på de absolutte og relative drivhusgas emissioner, jf. artikel 9, stk. 4, samt antallet af projekter, der er evalueret med henblik på deres klimarisici

h)

en beskrivelse af samarbejdet med Kommissionen og andre europæiske og internationale finansielle institutioner, herunder medfinansiering. Rapporten skal navnlig indeholde en udspecificering af Unionens finansielle midler og midler fra andre europæiske og internationale finansielle institutioner, der bruges i kombination med EIB-finansieringen, med henblik på at give et overblik over de samlede investeringer med støtte fra EIB-finansieringstransaktioner i forbindelse med denne afgørelse. Rapporten skal også omhandle indgåelse af nye aftalememoranda mellem EIB og andre europæiske eller internationale finansielle institutioner, som har betydning for EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse

i)

en opfølgning af, hvordan aftalememorandummet mellem EIB og Den Europæiske Ombudsmand fungerer, i det omfang dette memorandum vedrører EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse.

a)

alle de EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse, efter projektgodkendelsesfasen, navnlig om et investeringsprojekt er dækket af EU-garantien, og hvordan det bidrager til at nå målsætningerne for EU's optræden udadtil, især de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger

b)

ethvert aftalememorandum mellem EIB og andre europæiske eller internationale finansielle institutioner vedrørende EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse, medmindre der er krav om fortrolighed

c)

når det er muligt og hensigtsmæssigt, gældende rammeaftaler mellem EIB og et modtagerland. Når EIB undertegner nye aftaler eller ændrer gældende aftaler, bestræber den sig på at sikre, at de kan offentliggøres

d)

EIB's tildelingspolitik.

a)

en vurdering af anvendelsen af tildelingspolitikken

b)

en vurdering af EIB's rapportering og i givet fald henstillinger om, hvordan den kan forbedres

c)

en vurdering af rammerne for resultatmåling, herunder resultatindikatorer og kriterier og deres bidrag til opfyldelsen af denne afgørelses målsætninger

d)

en detaljeret redegørelse for de kriterier, der er overvejet i forbindelse med henstillingen om den potentielle aktivering af hele det fakultative supplerende beløb eller en del heraf.