8.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 466/2014/EU

af 16. april 2014

om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209 og 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Foruden sin hovedopgave, der består i at finansiere investeringer i Den Europæiske Union, som fortsat er den vigtigste opgave og målsætning, gennemfører Den Europæiske Investeringsbank (EIB) finansieringstransaktioner uden for Unionen til støtte for Unionens politikker i forhold til tredjelande. Dette gør det muligt at supplere de af Unionens budgetmidler, der er tilgængelige for eksterne regioner, med EIB's finansielle styrke til fordel for de berørte tredjelande. EIB bidrager via disse finansieringstransaktioner indirekte til Unionens generelle principper og politiske målsætninger, der omfatter fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv vækst og bæredygtig økonomi, miljømæssig og social udvikling, og Unionens velstand i globale økonomiske omstændigheder i forandring.

(2)

Det fremgår af artikel 209, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 208 i TEUF, at EIB på de betingelser, der er fastsat i dens vedtægter, skal bidrage til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forfølge målene i Unionens politik for udviklingssamarbejde.

(3)

Med henblik på at understøtte Unionens aktioner i forhold til tredjelande og sætte EIB i stand til at finansiere investeringer uden for Unionen uden at skade EIB's kreditværdighed har de fleste af EIB's transaktioner uden for Unionen været dækket af en EU-budgetgaranti (»EU-garanti«), som forvaltes af Kommissionen. Dette støtter yderligere EIB's kreditværdighed på de finansielle markeder, hvilket er af største betydning.

(4)

Den seneste EU-garanti for EIB-finansieringstransaktioner undertegnet i perioden 1. februar 2007 til 31. december 2013 blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU (2). I forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 bør der indføres en EU-garanti for EIB-finansieringstransaktioner uden for Unionen til støtte for Unionens politikker.

(5)

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (»garantifonden«), der er oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (3), udgør en likviditetsstødpude for EU's budget mod tab i forbindelse med EIB-finansieringstransaktioner og makrofinansiel bistand og Euratomlån uden for EU.

(6)

Der bør udarbejdes en liste over lande, der er potentielt støtteberettigede til EIB-finansiering under EU-garantien. Der bør ligeledes udarbejdes en liste over lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansiering under EU-garantien.

(7)

I lyset af den seneste udvikling i Bhutan og Myanmar/Burma, som har givet Unionen mulighed for at åbne et nyt kapitel i sine relationer til disse lande, og for at støtte de igangværende politiske og økonomiske reformer, bør Bhutan opføres på listen over lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansiering, og Myanmar/Burma bør opføres på begge disse lister.

(8)

For at afspejle væsentlige politiske udviklinger bør listen over lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansieringstransaktioner under EU-garantien, ajourføres i nødvendigt omfang, og beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af bilag III. Kommissionens ændringer af bilag III bør bygge på en samlet vurdering, der omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske aspekter, navnlig aspekter vedrørende demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af alle relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(9)

For at tage hensyn til den potentielle udvikling i garantifondens faktiske kapitaltilførselsbehov i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 bør EU-garantiens maksimale loft opdeles i et fast loft på højst 27 000 000 000 EUR og et fakultativt supplerende beløb på 3 000 000 000 EUR. Tilførslerne fra Unionens almindelige budget til garantifonden (budgetpost 01 03 06) sker efterfølgende på grundlag af resultatopgørelsen over udestående garanteret ekstern långivning ved udgangen af år n-2. På baggrund af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument er tilbageførsler fra risikokapital og låneinvesteringer i Middelhavsområdet i forbindelse med transaktioner, der er afsluttet før 2007 med midler fra EU-budgettet, samlet på en forvaltningskonto, der er oprettet til Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP). En del af disse tilbageførsler bør anvendes til garantifonden som en undtagelsesforanstaltning til at sikre, at lofterne over EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse opretholdes på et passende niveau for perioden 2014-2020. De resterende midler bør føres tilbage til Unionens almindelige budget.

(10)

De spørgsmål, der skal overvejes ved aktiveringen af hele eller en del af det fakultative beløb, bør omfatte: EIB's fremskridt i gennemførelsen af denne afgørelse, særlig resultaterne af EIB's transaktioner på basis af oplysninger fra bl.a. rammerne for resultatmåling, herunder udviklingseffekten, garantifondens tilførselsbehov under hensyn til tidligere og fremtidige udestående beløb for alle aktiviteter, der er dækket af garantifonden, og den makroøkonomiske, finansielle og politiske situation i de finansieringsberettigede regioner og lande på tidspunktet for midtvejsevalueringen.

(11)

De beløb, der dækkes af EU-garantien i hver region, bør fortsat udgøre lofter for EIB's finansiering under EU-garantien og ikke mål, som EIB er forpligtet til at nå. Lofterne bør evalueres i forbindelse med den midtvejsevaluering, der er omhandlet i denne afgørelse, navnlig på baggrund af mulige ændringer i listen over regioner og lande, der faktisk er berettigede til EIB-finansiering.

(12)

EIB-finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med modtagerlandets egne strategier. For at sikre større sammenhæng med og i højere grad fokusere EIB's eksterne finansieringsvirksomhed på tiltag, der understøtter Unionens politikker, og sikre modtagerne det størst mulige udbytte er der på denne baggrund i afgørelse nr. 1080/2011/EU fastsat målsætninger for EIB's finansieringstransaktioner i alle finansieringsberettigede regioner og lande, idet der blev taget udgangspunkt i EIB's komparative fordele på de områder, hvor den påviseligt har opnået gode resultater, f.eks. udvikling af den lokale private sektor, navnlig støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Disse målsætninger bør opretholdes i denne afgørelse for at fremme bæredygtig vækst og jobskabelse yderligere.

(13)

For at sætte skub i den økonomiske udvikling og bekæmpe arbejdsløshed er det afgørende, at SMV'erne får bedre adgang til finansiering, herunder dem, der er etableret i Unionen, og som investerer i de regioner, der er omfattet af denne afgørelse. For effektivt at nå ud til SMV'erne bør EIB's finansieringstransaktioner være resultatorienterede. EIB bør om muligt investere i SMV'ers forskning og innovation som et middel til at støtte lokal udvikling. EIB bør samarbejde med lokale finansielle mellemled i de finansieringsberettigede lande, som bør integreres i den lokale økonomi, især for at sikre, at en del af de økonomiske fordele videregives til deres kunder, og at der skabes en merværdi i forhold til andre finansieringskilder. EIB bør også så vidt muligt øge diversificeringen af sine finansielle partnere i de lande, hvor den opererer. I forbindelse med due diligence-undersøgelsen bør EIB vurdere, om finansieringstransaktioner til støtte for SMV'er via finansielle mellemled er i overensstemmelse med de regionale tekniske operationelle retningslinjer, rammerne for resultatmåling og EIB-standarderne. EIB bør indføre en rapporteringsordning for at sikre, at de midler, der tildeles SMV'er, anvendes til gavn for dem. Som led i sit bidrag til midtvejsevalueringen bør EIB aflægge en konsolideret rapport om finansiering af SMV'er i henhold til denne afgørelse.

(14)

EU-garantiens dækning, som er begrænset til risici af statslig eller politisk karakter, kan ikke i sig selv i tilstrækkelig grad sikre passende EIB-aktiviteter til støtte for mikrofinansiering. Disse aktiviteter bør derfor, når det er relevant, gennemføres i kombination med budgetmidler fra andre instrumenter og via mellemled, bl.a. på lokalt plan, som et middel til at fremme vækst og bidrage indirekte til fattigdomsbekæmpelse i fattigere lande.

(15)

EIB bør fortsat finansiere investeringsprojekter inden for sociale, miljømæssige og økonomiske infrastrukturer, herunder transport og energi, og bør overveje at skrue op for sine aktiviteter til støtte for sundheds- og uddannelsesinfrastrukturer i de tilfælde, hvor det skaber en klar merværdi.

(16)

For at styrke EU-garantiens klimadimension bør der indføres et overordnet mål for antallet af transaktioner og et system, der gør det muligt at foretage en forudgående vurdering af drivhusgasemissionerne for projekter, som støttes under EU-garantien. EIB-finansieringstransaktioner til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer bør udgøre mindst 25 % af EIB's samlede finansieringstransaktioner for yderligere at fremme EU's klimamål på globalt plan. EIB bør tilbyde teknisk ekspertise i samarbejde med Kommissionen for at støtte offentlige og private modparter, der er omfattet af EIB-finansieringstransaktioner, for at tackle klimaændringerne og udnytte den disponible finansiering bedst muligt. Der bør stilles koncessionelle midler til rådighed til modvirknings- og tilpasningsprojekter. EIB-finansieringstransaktioner bør, når det er muligt og relevant, suppleres med midler fra Unionens almindelige budget ved en effektiv og hensigtsmæssig kombinering af gavebistand og lån til klimafinansiering som led i EU's bistand til tredjelande. I denne henseende bør Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet indeholde en detaljeret rapport om de finansielle instrumenter, der er anvendt til finansiering af disse projekter, idet beløbene til EIB-finansieringstransaktioner og de tilsvarende beløb til gavebistand identificeres.

(17)

På de områder, der er omfattet af de generelle målsætninger, bør regional integration blandt landene, herunder økonomisk integration mellem førtiltrædelseslande, naboskabslande og Unionen, udgøre et af de grundlæggende formål med EIB-finansieringstransaktionerne. I den forbindelse bør EIB ligeledes have mulighed for at støtte partnerlande på de områder, der er omfattet af de generelle målsætninger, gennem direkte udenlandske investeringer fra virksomheder i Unionen, som fremmer økonomisk integration i Unionen og bidrager til at fremme overførslen af teknologi og viden, forudsat at der i forbindelse med due diligence-undersøgelsen af investeringsprojektet er taget tilstrækkeligt hensyn til, at risikoen for, at EIB-finansieringstransaktionerne får negative følger for beskæftigelsen i Unionen, skal begrænses. EIB bør også opfordres til på egen risiko at støtte direkte udenlandske investeringer fra EU-virksomheder i partnerskabslande under hensyn til den risiko, EIB kan påtage sig.

(18)

EIB bør regelmæssigt foretage ex post- eller midtvejsevalueringer af de aktiviteter, der støttes i henhold til denne afgørelse, for at vurdere deres relevans, resultater og udviklingsvirkninger og identificere aspekter, der vil kunne forbedre fremtidige aktiviteter. Sådanne evalueringer bør bidrage til ansvarlighed og analyse af bæredygtighed.

(19)

De praktiske foranstaltninger til realisering af EU-garantiens generelle målsætninger fastsættes i de regionale tekniske operationelle retningslinjer. Sådanne retningslinjer bør være i overensstemmelse med Unionens bredere regionalpolitiske rammer, herunder differentieringsprincippet i den europæiske naboskabspolitik. De regionale tekniske operationelle retningslinjer bør revideres efter vedtagelsen af denne afgørelse og ajourføres yderligere efter midtvejsevalueringen for at blive tilpasset udviklingen i Unionens eksterne politik og prioriteter. Ved ajourføringen af de regionale tekniske operationelle retningslinjer bør der bl.a. tages hensyn til den relevante udvikling i de finansieringsberettigede lande.

(20)

I henhold til protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF, skal ansøgninger om gennemførelse af EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse, som forelægges EIB direkte, forelægges Kommissionen til udtalelse om overensstemmelsen med den relevante EU-lovgivning og de relevante EU-politikker. EIB-finansieringstransaktioner, der falder ind under denne afgørelse, bør ikke, hvis Kommissionen afgiver negativ udtalelse om dem, dækkes af EU-garantien.

(21)

Selv om EIB's styrke fortsat ligger i dens særlige model som en offentligt ejet investeringsbank, hvis mandat er at yde lange lån for at opfylde de politikmål, som dens aktionærer fastsætter, bør EIB's finansieringstransaktioner bidrage til de generelle principper for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU, dvs. konsolidere og støtte demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og til gennemførelse af internationale forpligtelser og aftaler, bl.a. miljøaftaler, hvori Unionen er part. Navnlig bør EIB bidrage til økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande i henhold til artikel 212 i TEUF. Desuden bør EIB-aktioner være i overensstemmelse med international ret og bl.a. overholde principperne i De Forenede Nationers pagt. EIB-aktioner bør også være i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa på relevante trin i projektcyklussen. I forhold til udviklingslandene bør EIB's finansieringstransaktioner navnlig fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling, især i de dårligst stillede lande, samt deres gradvise og gnidningsløse integration i verdensøkonomien og overholdelse af de principper, som Unionen har tilsluttet sig inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre relevante internationale organisationer. EIB bør, samtidig med at den i overensstemmelse med artikel 209, stk. 3, i TEUF bidrager til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forfølge målene i Unionens politik for udviklingssamarbejde, stræbe efter indirekte at støtte opfyldelsen af De Forenede Nationers årtusindudviklingsmål for 2015 og efter 2015 opfyldelsen af nye udviklingsmål, som måtte ændre eller træde i stedet for årtusindudviklingsmålene, i alle de regioner, hvor den er aktiv.

(22)

EIB's aktiviteter i forbindelse med denne afgørelse bør støtte gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling, dagsordenen for forandring og principperne for bistandseffektivitet i Pariserklæringen fra 2005, Accrahandlingsplanen fra 2008 og Busanpartnerskabsaftalen fra 2011. Endvidere bør de være forenelige med EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012, samt med internationale miljøaftaler, herunder forpligtelserne vedrørende biodiversitet. Dette bør udmøntes i praksis gennem en række konkrete foranstaltninger, især ved at forbedre EIB's evne til at vurdere investeringsprojekters miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige aspekter, herunder menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og konfliktrelaterede risici, og ved at fremme lokale høringer af offentlige myndigheder og civilsamfundet. I den forbindelse bør EIB gennemføre og udbygge sine rammer for resultatmåling, som anvender et omfattende sæt resultatindikatorer til måling af de økonomiske, miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige følger af dens finansieringstransaktioner i hele EIB-projektets løbetid. Gennemførelsen af rammerne for resultatmåling bør evalueres som led i den midtvejsevaluering, der er omhandlet i denne afgørelse. Når det er relevant og i overensstemmelse med Unionens sociale og miljømæssige principper og international bedste praksis samt EU-retten og den nationale ret i det finansieringsberettigede land, bør EIB i forbindelse med due diligence-undersøgelsen af et investeringsprojekt kræve, at projektlederen gennemfører lokale høringer og offentliggør resultaterne heraf for at tage hensyn til projekternes indvirkning på de relevante interessenter. EIB bør holde kontakt med projektledere og modtagere under hele programmeringsprocessen. Finansieringskontrakter, som undertegnes i den periode, der er omfattet af denne afgørelse, vedrørende EIB-finansieringstransaktioner med offentlige modparter bør eksplicit nævne muligheden for at suspendere udbetalingerne, hvis finansieringsberettigelsen i henhold til denne afgørelse af det land, hvor projektet gennemføres, tilbagekaldes.

(23)

I alle faser, dvs. lige fra den indledende strategiske planlægning til den efterfølgende projektudvikling, bør det sikres, at EIB's finansieringstransaktioner er forenelige med og understøtter Unionens eksterne politikker og de generelle målsætninger, der er fastsat i denne afgørelse. Med henblik på at øge sammenhængen i Unionens optræden udadtil bør dialogen vedrørende politik og strategi mellem Kommissionen og EIB samt med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) intensiveres yderligere, og Europa-Parlamentet og Rådet bør holdes behørigt orienteret. EIB's kontorer uden for Unionen bør så vidt muligt være beliggende i Unionens delegationskontorer, så der skabes et sådant samarbejde, samtidig med at driftsomkostningerne kan deles. Aftalememorandummet mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank vedrørende samarbejde og koordinering i de regioner, der er omfattet af det eksterne mandat, som blev revideret i 2013 for at forbedre samarbejdet og sikre en tidlig gensidig udveksling af oplysninger mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EIB på operationelt niveau, bør fortsat finde anvendelse. Samarbejde inden for rammerne af aftalememorandummet bør især omfatte en regelmæssig gennemgang af anvendelsen af differentieringsprincippet i naboskabslande. Det er særlig vigtigt at sikre en tidlig og systematisk udveksling af synspunkter mellem Kommissionen og EIB samt eventuelt EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med udarbejdelsen af relevante programmeringsdokumenter med det formål at skabe maksimal synergi mellem deres aktiviteter. Desuden bør samarbejdet i forbindelse med overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og forebyggelse af konflikter styrkes. EIB bør tilskyndes til at samarbejde med EU-delegationerne i hele EIB-projekternes løbetid.

(24)

Unionens eksterne forbindelser bør støttes af adskillige instrumenter, navnlig af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (4). Med henblik på at styrke sammenhængen i den samlede EU-støtte i de pågældende regioner bør mulighederne udnyttes for eventuelt at kombinere EIB-finansiering med EU-budgetmidler i form af finansielle instrumenter som fastsat i afsnit VIII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5) og teknisk bistand til projektforberedelse gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand II oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.231/2014 (6), det europæiske naboskabsinstrument oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (7), instrumentet for udviklingssamarbejde oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (8), partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 (9), finansieringsinstrumentet for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 (10), instrument, der bidrager til stabilitet, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 (11) og instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område oprettet ved Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 (12). I henhold til afgørelse nr. 1080/2011/EU har Kommissionen oprettet en EU-platform for samarbejde og udvikling med det formål at optimere mekanismerne til kombinering af gavebistand og lån uden for Unionen, navnlig i gennemførelsen af henholdsvis Unionens almindelige budget og EIB-lån, og udveksle bedste praksis om forvaltning og om evalueringskriterier på projektplan. EIB's og andre finansielle institutioners deltagelse i kombineringsordninger bør være helt i overensstemmelse med EU's eksterne målsætninger, bistandseffektivitet og gennemsigtighed.

(25)

EIB bør i forbindelse med finansieringstransaktioner uden for Unionen, der falder inden for rammerne af denne afgørelse, stræbe efter yderligere at styrke samarbejdet og koordineringen med de europæiske og internationale finansielle institutioner, navnlig dem, der deltager i EU-platformen for samarbejde og udvikling. Når det er relevant, omfatter dette samarbejde om sektorbetingelser og gensidig tillid til procedurer, brug af samfinansiering og deltagelse i globale initiativer, der f.eks. tager sigte på bedre koordinering og udnyttelse af støtten. Koordineringen og samarbejdet bør tilstræbe at mindske eventuelle dobbeltomkostninger og unødvendig overlapning. Samarbejdet bør bygge på princippet om gensidighed. Gensidig adgang for EIB til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre europæiske og internationale finansielle institutioner, bør fremmes, når det er relevant. Trepartsaftalememorandummet mellem Kommissionen, EIB-gruppen og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) vedrørende samarbejde uden for Unionen, som giver EIB-gruppen og EBRD mulighed for at supplere hinanden ved at udnytte deres respektive komparative fordele, blev ajourført i 2012, så det også omfatter EBRD's udvidelse til at omfatte Middelhavsområdet, og bør fortsat finde anvendelse. Principperne i denne afgørelse bør også finde anvendelse, når EIB's finansiering gennemføres via samarbejdsaftaler med andre europæiske og internationale finansielle institutioner.

(26)

EIB bør tilskyndes til fortsat at finansiere transaktioner uden for Unionen for egen risiko, herunder også for at støtte Unionens økonomiske interesser, i lande og til fordel for investeringsprojekter med tilstrækkelig høj kreditværdighed i henhold til EIB's egen vurdering og under hensyntagen til dens egen risikoabsorptionsevne, så brugen af EU-garantien kan rettes mod de lande og investeringsprojekter, hvor EU-garantien skaber en merværdi på grundlag af EIB's egen vurdering, bl.a. med hensyn til bæredygtig økonomi og social og miljømæssig udvikling.

(27)

EIB bør udvide sit udbud af innovative finansieringsinstrumenter, bl.a. ved i højere grad at fokusere på udviklingen af garantiinstrumenter. Desuden bør EIB aktivt søge at deltage i instrumenter til risikodeling og kapitalmarkedsfinansiering af projekter med stabil og forudsigelig likviditet. Banken bør navnlig overveje at støtte instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering, der udstedes eller ydes til fordel for et investeringsprojekt i de finansieringsberettigede lande. Endelig bør EIB yde flere lån i lokale valutaer og udstede obligationer på lokale markeder, forudsat at modtagerlandene gennemfører de nødvendige strukturreformer, især inden for finanssektoren, og træffer andre foranstaltninger for at lette EIB's aktiviteter. I diversificeringen og udvidelsen af instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering bør der gøres en særlig indsats for at sikre, at disse instrumenter ikke fører til en risikabel finansiel praksis og til gældsætning, så de dermed vil kunne true den finansielle stabilitet.

(28)

Kommissionen bør hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør vurdere EIB's finansieringstransaktioner og deres overensstemmelse med denne afgørelse, deres merværdi og bidrag til EU's eksterne politikker, deres kvalitet og deres udviklingseffekt på grundlag af EIB's rammer for resultatmåling og de finansielle fordele, der overføres til modtagerne. Rapporten bør også indeholde oplysninger om EU-garantien, om klima- og biodiversitetsfinansiering i henhold til denne afgørelse, om opfølgningen af aftalememorandummet mellem EIB og Den Europæiske Ombudsmand og en beskrivelse af samarbejdet med Kommissionen og andre europæiske og internationale finansielle institutioner, herunder samfinansiering. Rapporten bør offentliggøres, så de relevante interessenter, bl.a. civilsamfundet, kan udtale sig.

(29)

EIB-finansieringstransaktioner til understøttelse af Unionens eksterne politikker bør fortsat gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig bankpraksis. De bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, der bør afspejle disse principper, herunder passende kontrolforanstaltninger og EIB's erklæring om sociale og miljømæssige normer, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). EIB bør i forbindelse med sine finansieringstransaktioner gennemføre sine politikker over for svagt regulerede eller ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, der er identificeret som sådanne af Unionen, De Forenede Nationer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling eller Den Finansielle Aktionsgruppe, på korrekt vis med henblik på at bidrage til den internationale bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. Af hensyn til gennemsigtigheden bør EIB så vidt muligt opstille en liste over de endelige låntagere i samarbejde med de lokale finansielle mellemled.

(30)

Når transaktioner finansieres under EU-garantien, bør EIB træffe egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, ved at anvende forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption, hvidvaskning af penge og andre ulovligheder, og at OLAF bemyndiges til at gennemføre kontrol på stedet og inspektioner hos modtagerne. EIB bør i overensstemmelse med sin politik til forebyggelse og forhindring af forbudt adfærd i Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter (»EIB's politik til bekæmpelse af svig«), der blev vedtaget i 2008 og revideret i 2013, samarbejde tæt med de kompetente EU-myndigheder og nationale myndigheder for at styrke de gældende foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og forbedre håndhævelsen heraf. I overensstemmelse med whistleblower-politikken bør EU også være særlig opmærksom på oplysninger fra whistleblowers om potentielle tilfælde af svig, korruption eller anden ulovlig virksomhed, så der kan sikres en korrekt opfølgning, feedback og beskyttelse mod gengældelse.

(31)

EIB's styrelsesorganer bør tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse EIB's virksomhed, så den bidrager til EU's eksterne politikker på en effektiv måde og opfylder denne afgørelses krav —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

EU-garanti

1.   Den Europæiske Union yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en budgetgaranti for finansieringstransaktioner uden for Unionen (»EU-garanti«). EU-garantien ydes som en generel garanti til dækning af alle forfaldne, men udeblevne betalinger til EIB i forbindelse med lån, lånegarantier og instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering, der ydes eller udstedes til EIB-investeringsprojekter, der kan henføres under garantien i henhold til stk. 2.

2.   Under EU-garantien kan henføres EIB-lån, lånegarantier og instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering, der ydes eller udstedes til investeringsprojekter i finansieringsberettigede lande i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder EIB's erklæring om miljømæssige og sociale principper og standarder, samt til støtte for relevante målsætninger i EU's eksterne politikker, forudsat at EIB-finansieringen er ydet i henhold til en undertegnet aftale, der hverken er udløbet eller blevet opsagt (»EIB-finansieringstransaktioner«).

3.   EIB-finansieringstransaktioner til understøttelse af Unionens eksterne politikker gennemføres fortsat i overensstemmelse med principperne om forsvarlig bankpraksis.

4.   EU-garantien begrænses til 65 % af det samlede beløb, der er udbetalt og stillet inden for rammerne af EIB-finansieringstransaktioner, med fradrag af tilbagebetalte beløb og med tillæg af alle hermed forbundne beløb.

5.   EU-garantien dækker EIB-finansieringstransaktioner, der er undertegnet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

6.   Hvis Europa-Parlamentet og Rådet ikke ved udløbet af den i stk. 5 omhandlede periode har vedtaget en afgørelse om at give EIB en ny EU-garanti til dækning af tab i forbindelse med sine finansieringstransaktioner uden for Unionen, forlænges perioden automatisk én gang med seks måneder.

Artikel 2

Lofter for EIB-finansieringstransaktioner under EU-garantien

1.   Det maksimale loft for EIB-finansieringstransaktioner under EU-garantien i hele perioden 2014-2020 må ikke overstige 30 000 000 000 EUR. Beløb, der oprindelig var øremærket til finansieringstransaktioner, men som senere er annulleret, medregnes ikke i loftet.

Det maksimale loft opdeles i:

a)

et fast loft på maksimalt 27 000 000 000 EUR og

b)

et fakultativt supplerende beløb på 3 000 000 000 EUR.

Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure om aktiveringen af hele eller en del af beløbet i litra b) og den regionale fordeling heraf efter en midtvejsevaluering, jf. artikel 19.

2.   Det faste loft, jf. stk. 1, litra a), opdeles i regionale lofter og underlofter i overensstemmelse med bilag I. Inden for de regionale lofter sikrer EIB gradvis en ligelig fordeling af lande inden for de regioner, der dækkes af EU-garantien.

Artikel 3

Generelle målsætninger og principper

1.   EU-garantien ydes udelukkende for EIB-finansieringstransaktioner, der har en merværdi på grundlag af EIB's egen vurdering, og som understøtter en eller flere af følgende generelle målsætninger:

a)

udvikling af den lokale private sektor, især støtte til SMV'er

b)

udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer, herunder transport-, energi- og miljøinfrastrukturer samt informations- og kommunikationsteknologi

c)

modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.

2.   Samtidig med at EIB's særlige karakter som en investeringsbank bevares, skal EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse bidrage til EU's generelle interesser, navnlig principperne for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU, og medvirke til gennemførelsen af internationale miljøaftaler, hvori Unionen er part. EIB's styrelsesorganer tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse EIB's virksomhed, så den bidrager til Unionens eksterne politikker på en effektiv måde og opfylder denne afgørelses krav.

3.   Regional integration blandt lande, herunder især økonomisk integration mellem førtiltrædelseslande, naboskabslande og Unionen, er et af de underliggende formål med EIB-finansieringstransaktioner på områder, der er omfattet af de generelle mål i stk. 1. EIB gennemfører finansieringstransaktioner i finansieringsberettigede lande på områder, der er omfattet af de generelle målsætninger, ved at støtte udenlandske direkte investeringer, der fremmer den økonomiske integration i EU.

4.   I udviklingslandene, jf. definitionen i fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, skal EIB's finansieringstransaktioner indirekte bidrage til Unionens målsætninger med hensyn til politikken for udviklingssamarbejde, jf. artikel 208 og 209 i TEUF, f.eks. ved fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv vækst og bæredygtig økonomi og miljømæssig og social udvikling.

5.   For at sikre, at investeringer i den private sektor får størst mulig udviklingseffekt, bestræber EIB sig på at styrke den lokale private sektor i de finansieringsberettigede lande ved at støtte lokale investeringer, jf. stk. 1, litra a). EIB-finansieringstransaktionerne til støtte for de generelle mål i stk. 1 skal tilstræbe også at omfatte støtte til investeringsprojekter, der gennemføres af SMV'er fra Unionen. For effektivt at overvåge brugen af midler til gavn for de pågældende SMV'er fastsætter EIB passende kontraktmæssige krav med finansielle mellemled, bl.a. standarder for modtagernes rapportering.

EIB samarbejder med finansielle mellemled, der kan støtte SMV'ernes specifikke behov i de lande, hvor transaktionerne gennemføres, og som ikke deltager i EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i et finansieringsberettiget land med instrumenter i en fremmed ikkesamarbejdsvillig jurisdiktion, jf. artikel 13.

6.   EIB-finansieringstransaktioner til støtte for de generelle mål i stk. 1, litra b), skal fortrinsvis støtte investeringsprojekter på områderne transport, energi, miljøinfrastruktur, informations- og kommunikationsteknologi, sundhed og uddannelse. Dette omfatter produktion og integration af energi fra vedvarende kilder, ændring af energisystemer til mindre kulstofintensive teknologier og brændstoffer, bæredygtig energisikkerhed og energiinfrastruktur, herunder til gasproduktion og transport til Unionens energimarked samt elektrificering af landdistrikter, miljøinfrastruktur såsom vand og sanitet og grøn infrastruktur og infrastruktur til telekommunikation og bredbåndsnet.

7.   EIB-finansieringstransaktionerne til støtte for de generelle mål i stk. 1, litra c), skal støtte investeringsprojekter til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som bidrager til opfyldelsen af den overordnede målsætning for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, navnlig ved inden for områderne vedvarende energikilder, energieffektivitet og bæredygtig transport at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller ved at øge udsatte landes, sektorers og samfunds modstandsdygtighed over for de negative følger af klimaændringer. Berettigelseskriterierne for klimaprojekter er fastsat i EIB's klimastrategi, som skal opdateres inden udgangen af 2015. Med henblik herpå bør miljøvurderingsproceduren omfatte en analyse af CO2-fodaftrykket for at fastslå, om projektforslag giver de størst mulige forbedringer af energieffektiviteten. Disse transaktioner skal tegne sig for mindst 25 % af de samlede EIB-finansieringstransaktioner i den periode, der er omfattet af denne afgørelse.

8.   I overensstemmelse med Unionens og internationale klimamål opdaterer EIB inden udgangen af 2015 i samarbejde med Kommissionen sin klimastrategi i forbindelse med EIB-finansieringstransaktioner. Denne opdatering skal bl.a. integrere konkrete aktioner, som skal sikre, at investeringsprojekter i henhold til denne afgørelse er i overensstemmelse med Unionens klimamål, og som skal øge indsatsen for at støtte vedvarende energikilder og energieffektivitet.

9.   EU-garantien dækker udelukkende EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i finansieringsberettigede lande, der har indgået en rammeaftale med EIB, som fastsætter de retlige betingelser, hvorunder sådanne transaktioner skal gennemføres.

Artikel 4

Omfattede lande

1.   Listen over de lande, der er potentielt berettigede til EIB-finansiering under EU-garantien, er indeholdt i bilag II. Listen over de lande, der er berettigede til EIB-finansiering under EU-garantien, er indeholdt i bilag III og må ikke omfatte andre lande end de i bilag II opførte. For så vidt angår lande, der ikke er opført på listen i bilag II, vil deres berettigelse til EIB-finansiering under EU-garantien blive afgjort i hvert enkelt tilfælde efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter vedrørende ændringer af bilag III i overensstemmelse med artikel 18. Kommissionen vedtager sine afgørelser på grundlag af en overordnet vurdering, der omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske aspekter, navnlig vedrørende demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet og Rådets afgørelser og konklusioner.

3.   Delegerede retsakter om ændring af bilag III berører ikke EU-garantiens dækning af EIB-finansieringstransaktioner, der er undertegnet før ikrafttrædelsen af disse delegerede retsakter, jf. dog stk. 4.

4.   Der foretages ikke udbetalinger for EIB-finansieringstransaktioner omfattet af en totalgaranti, jf. artikel 8, stk. 1, i lande, der ikke er omfattet af listen i bilag III.

5.   EU-garantien dækker ikke EIB-finansieringstransaktioner i et bestemt land, hvis aftalen vedrørende sådanne transaktioner er blevet undertegnet, efter at landet har tiltrådt Unionen.

Artikel 5

EIB-finansieringstransaktioners bidrag til gennemførelse af EU-politikker

1.   Kommissionen ajourfører sammen med EIB de eksisterende regionale tekniske operationelle retningslinjer for EIB-finansieringstransaktionerne senest et år efter denne afgørelses ikrafttræden.

De regionale tekniske operationelle retningslinjer skal være i overensstemmelse med Unionens bredere regionalpolitiske rammer, som er fastlagt i bilag IV. De regionale tekniske operationelle retningslinjer skal navnlig sikre, at EIB-finansieringen i henhold til denne afgørelse supplerer de tilsvarende politikker, programmer og instrumenter for EU-bistand i de forskellige regioner.

I forbindelse med ajourføringen af de regionale tekniske operationelle retningslinjer tager Kommissionen og EIB hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet og Rådets afgørelser og konklusioner. De regionale tekniske operationelle retningslinjer skal være i overensstemmelse med prioriteterne i de nationale eller regionale programmer, hvis de finansieringsberettigede lande har udarbejdet sådanne, under hensyntagen til en eventuel høring af det lokale civilsamfund under udarbejdelsen af disse programmer.

Kommissionen fremsender de ajourførte regionale tekniske operationelle retningslinjer til Europa-Parlamentet og Rådet, så snart de er fastlagt.

Inden for rammerne af de regionale tekniske operationelle retningslinjer definerer EIB tilsvarende finansieringsstrategier og sikrer, at de gennemføres.

EIB-finansieringstransaktioner skal være i overensstemmelse med de regionale tekniske operationelle retningslinjer og det finansieringsberettigede lands strategier.

De regionale tekniske operationelle retningslinjer revideres på baggrund af den i artikel 19 omhandlede midtvejsevaluering.

2.   Inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 19 i protokol nr. 5, afgiver Kommissionen en udtalelse om EIB's finansieringstransaktioner. EIB-finansieringstransaktioner, der falder ind under denne afgørelse, dækkes ikke af EU-garantien, hvis Kommissionen afgiver negativ udtalelse.

Artikel 6

Samarbejde med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten

1.   Overensstemmelsen mellem EIB's eksterne aktiviteter og Unionens eksterne politikmålsætninger forstærkes yderligere med det formål at maksimere synergien mellem EIB-finansieringstransaktionerne og Unionens budgetmidler, særlig gennem ajourføring af de i artikel 5 nævnte regionale tekniske operationelle retningslinjer, for hvilke EU-Udenrigstjenesten konsulteres om politikspørgsmål, når det er relevant, og gennem en regelmæssig og systematisk dialog og tidlig udveksling af oplysninger om:

a)

strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten, alt efter hvad der er relevant, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, vejledende programmer, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter

b)

EIB' strategiske planlægningsdokumenter, investeringsprojektplanlægning og EIB's årlige rapport til Kommissionen

c)

andre politiske og operationelle aspekter.

2.   Samarbejdet gennemføres på regionsbasis, herunder på EU-delegationsniveau, under hensyntagen til EIB's rolle og Unionens politik i hver enkelt region.

Artikel 7

Samarbejde med andre europæiske og internationale finansielle institutioner

1.   EIB-finansieringstransaktioner skal, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføres i samarbejde med andre europæiske multilaterale finansielle institutioner og medlemsstaternes finansielle institutioner (»europæiske finansielle institutioner«) og internationale finansielle institutioner, herunder regionale udviklingsbanker (»internationale finansielle institutioner«) for at maksimere synergieffekten, samarbejdet og effektiviteten, udvikle innovative finansielle instrumenter i fællesskab, sikre en forsigtig og rimelig risikodeling og sammenhængende investeringsprojekt- og sektorbetingelser og for at mindske eventuelle dobbeltomkostninger og unødvendig overlapning.

2.   Det i stk. 1 omhandlede samarbejde fremmes ved koordinering mellem Kommissionen, EIB og de relevante europæiske og internationale finansieringsinstitutter, der opererer i de forskellige regioner, hvor det er relevant inden for rammerne af aftalememoranda eller andre EU-rammer for regionalt samarbejde.

Artikel 8

EU-garantiens dækning og betingelser

1.   For EIB-finansieringstransaktioner, bortset fra dem, der består af instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering, som indgås med eller garanteres af en stat, samt for andre EIB-finansieringstransaktioner, der indgås med regionale eller lokale myndigheder eller statsejede eller statskontrollerede offentlige virksomheder eller institutioner, og hvor disse andre EIB-finansieringstransaktioner har en passende EIB-kreditrisikovurdering, der tager hensyn til kreditrisikoen i det pågældende land, dækker EU-garantien alle forfaldne, men udeblevne betalinger til EIB (»totalgaranti«).

2.   Med henblik på stk. 1 repræsenteres Palæstina af Den Palæstinensiske Myndighed, og Kosovo (13) repræsenteres af Kosovos myndigheder.

3.   For andre EIB-finansieringstransaktioner end de i stk. 1 nævnte dækker EU-garantien alle forfaldne, men udeblevne betalinger til EIB, hvor misligholdelsen skyldes forekomsten af en af følgende politiske risici (»garanti mod politiske risici«):

a)

ingen overførsel af valuta

b)

ekspropriation

c)

krig eller civile uroligheder

d)

nægtelse af adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud.

4.   For EIB-finansieringstransaktioner, der består af instrumenter til kapitalmarkedsfinansiering, gælder kun garantien for politiske risici.

5.   Finansieringsaftaler med individuelle projektledere vedrørende EIB-finansieringstransaktioner skal også indeholde passende miljømæssige og sociale bestemmelser i overensstemmelse med EIB's egne regler og procedurer.

6.   I den i artikel 14 omhandlede garantiaftale fastsætter Kommissionen og EIB en klar og gennemsigtig tildelingspolitik, der gør det muligt for EIB, som led i sine eksterne aktiviteter, at udpege de transaktioner, der skal finansieres i henhold til denne afgørelse, med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse af EU-garantien. Tildelingspolitikken skal tage udgangspunkt i EIB-transaktionernes kreditværdighed på basis af EIB's egne vurderinger, lofterne som fastsat i bilag I, arten af modpart, om det er en stat, en offentlig myndighed omfattet af nærværende artikels stk. 1, eller en privat enhed, EIB's risikoabsorptionsevne og andre relevante kriterier, herunder EU-garantiens merværdi. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om tildelingspolitikken i overensstemmelse med artikel 14.

7.   Når EU-garantien indfris, overdrager EIB i overensstemmelse med den i artikel 14 omhandlede garantiaftale alle relevante rettigheder til Unionen for så vidt angår enhver forpligtelse i forbindelse med EIB's finansieringstransaktioner.

Artikel 9

EIB-evaluering og -overvågning af investeringsprojekter

1.   EIB gennemfører due diligence-undersøgelser og kræver, når det er relevant, at projektlederne afholder lokale offentlige høringer i overensstemmelse med Unionens sociale og miljømæssige principper med de relevante nationale og lokale interessenter og med civilsamfundet i projektplanlægningsfasen og gennemførelsesfasen om de aspekter af investeringsprojekter under EU-garantien, der vedrører sociale forhold, menneskerettigheder, miljø, økonomi og udvikling, og at de giver oplysninger, der er relevante for vurderingen af bidraget til opfyldelsen af EU's målsætninger for den eksterne politik og strategiske målsætninger.

I påkommende tilfælde skal denne evaluering også omfatte en vurdering af, hvordan kapaciteten hos modtagerne af EIB-finansiering kan forstærkes over hele projektforløbet ved hjælp af teknisk bistand. EIB's egne regler og procedurer skal omfatte de nødvendige bestemmelser om evaluering af de miljømæssige og sociale virkninger af investeringsprojekter og af aspekter vedrørende menneskerettigheder og konfliktforebyggelse for at sikre, at investeringsprojekter, der støttes i henhold til denne afgørelse, er bæredygtige i miljømæssig og social henseende.

2.   Foruden den forudgående evaluering af de udviklingsrelaterede aspekter overvåger EIB gennemførelsen af finansieringstransaktionerne. Banken kræver navnlig, at projektlederne under gennemførelsen og indtil afslutningen af projektet foretager grundig kontrol af bl.a. investeringsprojektets økonomiske, udviklingsmæssige og sociale følger og indvirkning på miljøet og menneskerettighederne. EIB verificerer regelmæssigt de oplysninger, den modtager fra projektlederne, og offentliggør dem, hvis projektlederne giver deres samtykke. Når det er muligt, offentliggøres rapporterne om projektgennemførelsen vedrørende EIB's finansieringstransaktioner, dog med udeladelse af fortrolige oplysninger.

3.   EIB's overvågning skal også så vidt muligt omfatte gennemførelsen af formidlede transaktioner og de finansielle mellemleds resultater til støtte for SMV'er.

4.   EIB indfører et omfattende system til forudgående evaluering af de relative og absolutte drivhusgasemissioner med tilknytning til EIB-finansieringstransaktioner, når emissionerne overholder væsentlige tærskler, som defineret i en relevant metode, der er fastsat i EIB's klimastrategi, og der foreligger data.

5.   Resultaterne af overvågningen offentliggøres så vidt muligt med forbehold af fortrolighedskrav og de relevante parters samtykke.

Artikel 10

Eksterne formålsbestemte indtægter for garantifonden

Tilbagebetalinger og indtægter til et beløb af 110 000 000 EUR fra transaktioner, der er afsluttet før 2007, bl.a. tilbagebetalinger af kapital, indfriede garantier og tilbagebetalinger af låns hovedstol, udbytte, kapitalgevinster, garantigebyrer og renter på lån og af indestående på forvaltningskonti, som tilbagebetales til den forvaltningskonto, der er oprettet til Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab, og som kan henføres til støtten fra Unionens almindelige budget, udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og skal anvendes til garantifonden.

Beløb på over 110 000 000 EUR, som er tilbagebetalt til den forvaltningskonto, der er oprettet til Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab, optages på Unionens almindelige budget efter fradrag af forvaltningsomkostninger og gebyrer.

Artikel 11

Årlig rapportering og regnskabsaflæggelse

1.   Kommissionen rapporterer årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse. Rapporten offentliggøres og skal omfatte:

a)

en evaluering af EIB-finansieringstransaktionerne på projekt-, sektor-, lande- og regionsniveau og deres overensstemmelse med denne afgørelse

b)

en samlet vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes merværdi, anslåede ydelser, resultater og udviklingseffekt baseret på den årlige rapport om rammerne for EIB's resultatmåling. Med henblik herpå anvender EIB resultatindikatorer for så vidt angår de finansierede projekters udviklingsmæssige, miljømæssige og sociale aspekter, herunder menneskerettighedsaspekter under hensyntagen til de relevante indikatorer i Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivitet. Indikatorerne for projekternes miljøaspekter skal omfatte kriterier for »rene teknologier«, som i princippet er orienteret mod energieffektivitet og teknologier til nedbringelse af emissioner.

c)

en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes bidrag til opfyldelsen af Unionens eksterne politiske og strategiske målsætninger under hensyntagen til de i artikel 5 omhandlede regionale tekniske operationelle retningslinjer

d)

en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes samlede økonomiske fordele for modtagerne

e)

en vurdering af kvaliteten af EIB-finansieringstransaktionerne, og navnlig i hvilket omfang EIB har taget hensyn til den miljømæssige og sociale bæredygtighed i forbindelse med sin due diligence-undersøgelse og overvågning af finansierede projekter

f)

detaljerede oplysninger om træk på EU-garantien

g)

oplysninger om størrelsen af finansieringen til klimaindsatsen og beskyttelse af biodiversiteten i henhold til denne afgørelse, den samlede indvirkning på de absolutte og relative drivhusgas emissioner, jf. artikel 9, stk. 4, samt antallet af projekter, der er evalueret med henblik på deres klimarisici

h)

en beskrivelse af samarbejdet med Kommissionen og andre europæiske og internationale finansielle institutioner, herunder medfinansiering. Rapporten skal navnlig indeholde en udspecificering af Unionens finansielle midler og midler fra andre europæiske og internationale finansielle institutioner, der bruges i kombination med EIB-finansieringen, med henblik på at give et overblik over de samlede investeringer med støtte fra EIB-finansieringstransaktioner i forbindelse med denne afgørelse. Rapporten skal også omhandle indgåelse af nye aftalememoranda mellem EIB og andre europæiske eller internationale finansielle institutioner, som har betydning for EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse

i)

en opfølgning af, hvordan aftalememorandummet mellem EIB og Den Europæiske Ombudsmand fungerer, i det omfang dette memorandum vedrører EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse.

2.   Med henblik på Kommissionens rapportering som omhandlet i stk. 1 forelægger EIB årligt Kommissionen rapporter om sine finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse, herunder med alle de oplysninger, som Kommissionen har brug for til at opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til stk. 1. Endvidere kan EIB meddele Kommissionen yderligere oplysninger, der er relevante for, at Europa-Parlamentet og Rådet kan få et samlet overblik over EIB's eksterne aktiviteter.

3.   EIB forsyner Kommissionen med de fornødne statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver af EIB's finansieringstransaktioner såvel som alle yderligere oplysninger, som Kommissionen har brug for til at opfylde sine rapporteringsforpligtelser eller besvare henvendelser fra Revisionsretten, samt med en revisionserklæring om udestående beløb i EIB's finansieringstransaktioner. EIB forelægger ligeledes Kommissionen andre fornødne dokumenter i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

4.   Med henblik på Kommissionens regnskabsføring og rapportering af de risici, der dækkes af EU-garantien, forelægger EIB Kommissionen EIB's risikovurdering og kreditvurderingsoplysninger vedrørende EIB's finansieringstransaktioner.

5.   EIB forelægger mindst en gang om året Kommissionen en vejledende flerårig programmering af den planlagte mængde af undertegnede EIB-finansieringstransaktioner for at sikre overensstemmelse mellem EIB's forventede finansiering og lofterne i denne afgørelse, og således at Kommissionen kan sikre passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden. Kommissionen tager hensyn til EIB's forventede finansiering, når den udarbejder forslaget til Unionens almindelige budget.

6.   EIB forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen alle sine uafhængige evalueringsrapporter indeholdende en vurdering af de praktiske resultater af EIB's specifikke aktiviteter i henhold til denne afgørelse og andre eksterne mandater.

7.   EIB tilvejebringer de i stk. 2-6 omhandlede oplysninger for egen regning. EIB offentliggør også generelt de i stk. 2, 3 og 6 omhandlede oplysninger, dog med undtagelse af eventuelle fortrolige oplysninger.

Artikel 12

Gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger

1.   I henhold til sin egen politik om gennemsigtighed og Unionens principper om adgang til dokumenter og oplysninger samt gradvis i henhold til de internationale standarder for gennemsigtighed i bistand offentliggør EIB på sit websted oplysninger om følgende:

a)

alle de EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse, efter projektgodkendelsesfasen, navnlig om et investeringsprojekt er dækket af EU-garantien, og hvordan det bidrager til at nå målsætningerne for EU's optræden udadtil, især de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger

b)

ethvert aftalememorandum mellem EIB og andre europæiske eller internationale finansielle institutioner vedrørende EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse, medmindre der er krav om fortrolighed

c)

når det er muligt og hensigtsmæssigt, gældende rammeaftaler mellem EIB og et modtagerland. Når EIB undertegner nye aftaler eller ændrer gældende aftaler, bestræber den sig på at sikre, at de kan offentliggøres

d)

EIB's tildelingspolitik.

2.   Kommissionen offentliggør på sit websted specifikke oplysninger om alle inddrivelser i henhold til den i artikel 14 omhandlede garantiaftale og den i artikel 15, stk. 2, omhandlede aftale, der fastsætter de nærmere regler og procedurer vedrørende inddrivelse af fordringer, medmindre der er krav om fortrolighed.

Artikel 13

Ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

I forbindelse med sine finansieringstransaktioner tolererer EIB ikke nogen former for ulovlige aktiviteter, herunder hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skattesvig og skatteunddragelse, korruption eller svig, der skader Unionens finansielle interesser. Navnlig deltager EIB ikke i nogen former for finansieringstransaktioner, der gennemføres i et finansieringsberettiget land via et udenlandsk instrument i en ikkesamarbejdsvillig jurisdiktion, der er identificeret som sådan af Unionen, De Forenede Nationer, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling eller Den Finansielle Aktionsgruppe.

I sine finansieringstransaktioner anvender EIB principperne og standarderne i de EU-retlige regler om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, herunder et krav om, at der træffes rimelige foranstaltninger til i givet fald at identificere de retmæssige ejere.

Artikel 14

Garantiaftale

Kommissionen og EIB indgår en garantiaftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer vedrørende den i artikel 8 omhandlede EU-garanti, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Artikel 15

Inddrivelse af betalinger foretaget af Kommissionen

1.   Foretager Kommissionen en betaling under EU-garantien, påhviler det EIB i Kommissionens navn og på dennes vegne at inddrive fordringer vedrørende de udbetalte beløb.

2.   Senest på datoen for undertegnelsen af den i artikel 14 omhandlede garantiaftale indgår Kommissionen og EIB en særskilt aftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer.

Artikel 16

Revisionsrettens revision

EU-garantien og betalinger og inddrivelser i henhold til denne, som kan henføres til Unionens almindelige budget, revideres af Revisionsretten.

Artikel 17

Forholdsregler mod svig

1.   Hvis EIB i forbindelse med et EU-garanteret projekts forberedelse, gennemførelse eller afslutning har grunde til mistanke om eventuelle tilfælde af svig, korruption, hvidvaskning af penge eller anden ulovlig aktivitet, der kan skade Unionens finansielle interesser, underretter banken straks OLAF og giver OLAF de nødvendige oplysninger.

2.   OLAF kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i henhold til bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (16) for at beskytte Unionens finansielle interesser med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption, hvidvaskning af penge eller anden ulovlig aktivitet, der berører Unionens finansielle interesser i forbindelse med en finansieringstransaktion. OLAF kan tilsende de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater de oplysninger, som er fremkommet under undersøgelserne.

Når det er godtgjort, at der har været ulovlige aktiviteter, bidrager EIB til inddrivelsen i forbindelse med sine finansieringstransaktioner inden for sit ansvarsområde.

3.   Finansieringsaftaler, der undertegnes i forbindelse med projekter, som støttes i henhold til denne afgørelse, skal indeholde klausuler om suspension af EIB-finansieringstransaktioner og om nødvendigt passende inddrivelsesforanstaltninger i tilfælde af svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet. Beslutningen om, hvorvidt EIB-finansieringen skal suspenderes eller standses, træffes af EIB efter omhyggelig overvejelse af alle omstændigheder og risici.

4.   EIB benytter fortsat sin kvikskranke for bekæmpelse af korruption og svig for EIB-personale og alle interessenter.

5.   I sine finansieringstransaktioner gennemfører EIB sin udelukkelsesordning til at udelukke modparter, der har begået svig og korruption; ordningen omfatter udelukkelseskriterierne i Unionens centrale udelukkelsesdatabase, der sikrer, at alle parters rettigheder respekteres.

Artikel 18

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. i artikel 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 11. maj 2014.

3.   Den i artikel 4 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 19

Midtvejsevaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016, i samarbejde med EIB, Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport, der indeholder en evaluering af de første års anvendelse af denne afgørelse samt, når det er relevant, et forslag til ændring heraf. Midtvejsrapporten skal bygge på en uafhængig ekstern evaluering med bidrag fra EIB.

Rapporten skal navnlig indeholde:

a)

en vurdering af anvendelsen af tildelingspolitikken

b)

en vurdering af EIB's rapportering og i givet fald henstillinger om, hvordan den kan forbedres

c)

en vurdering af rammerne for resultatmåling, herunder resultatindikatorer og kriterier og deres bidrag til opfyldelsen af denne afgørelses målsætninger

d)

en detaljeret redegørelse for de kriterier, der er overvejet i forbindelse med henstillingen om den potentielle aktivering af hele det fakultative supplerende beløb eller en del heraf.

Artikel 20

Endelig rapport

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en endelig rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. december 2021.

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 11.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF (EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1).

(12)  Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).

(13)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(15)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(16)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).


BILAG I

REGIONALE LOFTER

A.

Førtiltrædelseslande: 8 739 322 000 EUR

B.

Naboskabs- og partnerskabslande: 14 437 225 000 EUR fordelt på følgende vejledende underlofter:

i)

Middelhavslande: 9 606 200 000 EUR

ii)

Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland: 4 831 025 000 EUR

C.

Asien og Latinamerika: 3 407 295 000 EUR fordelt på følgende vejledende underlofter:

i)

Latinamerika: 2 288 870 000 EUR

ii)

Asien: 936 356 000 EUR

iii)

Centralasien: 182 069 000 EUR

D.

Sydafrika: 416 158 000 EUR

Inden for det samlede faste loft kan EIB's styrelsesorganer efter høring af Kommissionen beslutte at omfordele op til 20 % af de subregionale lofter inden for regionerne og op til 10 % af de regionale lofter mellem regionerne.


BILAG II

POTENTIELT FINANSIERINGSBERETTIGEDE REGIONER OG LANDE

A.   Førtiltrædelseslande

1.

Kandidatlande

Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet

2.

Potentielle kandidatlande

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo

B.   Naboskabs- og partnerskabslande

1.

Middelhavslande

Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien, Tunesien

2.

Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland

Østeuropa: Hviderusland, Republikken Moldova, Ukraine

Det sydlige Kaukasus: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien

Rusland

C.   Asien og Latinamerika

1.

Latinamerika

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela

2.

Asien

Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Brunei, Cambodja, Kina (inkl. De Særlige Administrative Områder Hong Kong og Macao), Indien, Indonesien, Irak, Laos, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Myanmar/Burma, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Singapore, Sydkorea, Sri Lanka, Taiwan, Thailand, Vietnam, Yemen

3.

Centralasien

Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan

D.   Sydafrika

Sydafrika.


BILAG III

FINANSIERINGSBERETTIGEDE REGIONER OG LANDE

A.   Førtiltrædelseslande

1.

Kandidatlande

Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet

2.

Potentielle kandidatlande

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo

B.   Naboskabs- og partnerskabslande

1.

Middelhavslande

Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Tunesien

2.

Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland

Østeuropa: Republikken Moldova, Ukraine

Det sydlige Kaukasus: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien

Rusland

C.   Asien og Latinamerika

1.

Latinamerika

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela

2.

Asien

Bangladesh, Brunei, Bhutan, Cambodja, Kina (inkl. De Særlige Administrative Områder Hongkong og Macao), Indien, Indonesien, Irak, Laos, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Myanmar/Burma, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Singapore, Sydkorea, Sri Lanka, Thailand, Vietnam, Yemen

3.

Centralasien

Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan

D.   Sydafrika

Sydafrika.


BILAG IV

REGIONALPOLITISKE RAMMER

EIB's virksomhed i partnerskabslande, der deltager i førtiltrædelsesprocessen, foregår inden for de rammer, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabsaftalerne og de europæiske partnerskabsaftaler, der indeholder prioriteringerne for kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, som alle tjener til at tilnærme landene til Unionen og lægger rammerne for Unionens bistand. Stabiliserings- og associeringsprocessen udgør Unionens politiske ramme for Vestbalkan. Den er opbygget som et voksende partnerskab, inden for hvilket Unionen tilbyder handelsindrømmelser, økonomisk og finansiel bistand samt aftalebaserede forbindelser i form af stabiliserings- og associeringsaftaler. Finansiel førtiltrædelsesbistand hjælper kandidatlandene og potentielle kandidatlande med at forberede sig på de forpligtelser og udfordringer, der følger med medlemskabet af Unionen. Denne bistand understøtter reformprocessen, herunder forberedelserne til egentligt medlemskab. Der lægges vægt på opbygningen af institutioner, tilpasning til Unionens regelsæt, forberedelser vedrørende Unionens politikker og instrumenter og fremme af foranstaltninger til gennemførelse af økonomisk konvergens.

EIB's aktivitet i naboskabslandene foregår inden for rammerne af den nye europæiske naboskabspolitik, der er fastsat i den fælles meddelelse med titlen »En ny tilgang til nabolande i forandring«, der blev vedtaget af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen den 25. maj 2011, og Rådets konklusioner af 20. juni 2011, som især opfordrer til mere bistand til partnere, der er engageret i at opbygge demokratiske samfund og iværksætte reformer, i overensstemmelse med principperne »flere reformer, flere midler« og »gensidig ansvarlighed«, og som udgør de strategiske politiske rammer for Unionens forbindelse med nabolandene. EIB-finansieringen vil inden for rammerne af dette samarbejde og i henhold til denne afgørelse også fokusere på politikker, der fremmer inklusiv vækst og jobskabelse, og som bidrager til social stabilitet i tråd med en tilgang, der er baseret på incitamenter, og som støtter Unionens politikmål udadtil, herunder i forbindelse med migrationsspørgsmål.

For at nå disse mål gennemfører Unionen og Unionens partnere i fællesskab aftalte bilaterale handlingsplaner, hvori er fastlagt en række prioriteringer med hensyn til bl.a. politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, økonomiske og handelsmæssige anliggender, miljømæssige og sociale spørgsmål og integration af transport- og energinetværk.

Middelhavsunionen, det østlige partnerskab, Sortehavssynergien, EU-strategien for Donauområdet og EU-strategien for Østersøområdet er multilaterale og regionale initiativer, der tjener til at fremme samarbejdet mellem Unionen og de respektive grupper af naboskabspartnerlande, der står over for fælles udfordringer og/eller deler fælles geografiske omgivelser. Middelhavsunionen tager sigte på at genoptage Euro-Middelhavs-integrationsprocessen ved at støtte en gensidig økonomisk, social og miljømæssig udvikling af landene omkring Middelhavet og bidrager til en bedre socioøkonomisk udvikling, solidaritet, regional integration, bæredygtig udvikling og videnopbygning og understreger behovet for at udbygge det finansielle samarbejde og støtte regionale og transnationale projekter. Middelhavsunionen støtter navnlig etableringen af motorveje til sø- og landtransport, bekæmpelse af forurening af Middelhavet, solenergiplanen for Middelhavsområdet, initiativet for øget handel i Middelhavsområdet, civilbeskyttelsesinitiativer og Euro-Middelhavsuniversitetet.

Det østlige partnerskab tager sigte på at skabe de nødvendige betingelser for at sætte skub i den politiske associering og fremme den økonomiske integration mellem Unionen og de østlige partnerlande. Det østlige partnerskab vil sætte yderligere skub i partnerlandenes økonomiske, sociale og regionale udvikling. Det vil fremme god regeringsførelse, også i den finansielle sektor, fremme regional udvikling og social samhørighed og medvirke til at mindske partnerlandenes socioøkonomiske uligheder.

EU-strategien for Østersøområdet støtter et bæredygtigt miljø samt en optimal økonomisk og social udvikling i Østersøområdet. EU-strategien for Donauområdet understøtter bl.a. udvikling af transport, energiforbindelser og energisikkerhed, bæredygtigt miljø og den socioøkonomiske udvikling i Donauområdet. Det østlige partnerskab tager sigte på at skabe de nødvendige betingelser for at sætte skub i den politiske associering og fremme den økonomiske integration mellem Unionen og de østlige partnerlande. Rusland og Unionen har indgået et særskilt omfattende strategisk partnerskab uden for den europæiske naboskabspolitik, som kommer til udtryk gennem fælles rum og køreplaner. Disse suppleres på multilateralt plan af den nordlige dimension, der danner ramme for samarbejdet mellem Unionen, Rusland, Norge og Island (Hviderusland, Canada og USA er observatører i den nordlige dimension).

EIB's aktiviteter i Latinamerika foregår inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem Unionen, Latinamerika og Caribien. Som fremhævet i Kommissionens meddelelse fra 30. september 2009 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Den Europæiske Union og Latinamerika: et partnerskab mellem globale aktører« består Unionens prioriteringer i relation til samarbejdet med Latinamerika i at fremme den regionale integration og bekæmpe fattigdom og social ulighed med det formål at befordre en bæredygtig økonomisk og social udvikling. Disse politiske målsætninger vil blive søgt opfyldt under hensyntagen til, at de latinamerikanske lande ikke befinder sig på samme udviklingstrin. Den bilaterale dialog og samarbejdet vil blive ført videre på områder af fælles interesse for begge regioner, herunder miljø, klimaforandringer, katastroferisikobegrænsning og energi, videnskab, forskning, højere uddannelse, teknologi og innovation.

I Asien udbygger Unionen sine strategiske partnerskaber med Kina og Indien, og der sker fremskridt med forhandlingerne om nye partnerskabs- og frihandelsaftaler med lande i Sydøstasien. Unionens udviklingsstrategi for den asiatiske region tager sigte på at udrydde fattigdom ved at understøtte en bredt baseret bæredygtig økonomisk vækst, skabe et gunstigt klima og gunstige vilkår for handel og integration inden for regionen, øge regeringsførelsen, øge den politiske og sociale stabilitet og bidrage til at opfylde 2015-målene. I fællesskab udformes der politikker med henblik på at tackle de fælles udfordringer såsom klimaforandringer, bæredygtig udvikling, sikkerhed og stabilitet, governance og menneskerettigheder samt forebyggelse af og reaktion på naturkatastrofer og humanitære katastrofer.

Den EU-strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007, har styrket den regionale og bilaterale dialog og Unionens samarbejde med centralasiatiske lande om en række vigtige problemer, som regionen er konfronteret med, f.eks. fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og stabilitet. I forbindelse med gennemførelsen af denne strategi er der gjort store fremskridt for så vidt angår menneskerettigheder, retsstaten, god regeringsførelse og demokrati, uddannelse, økonomisk udvikling, handel og investeringer, energi og transport og miljøpolitik.

EIB's aktiviteter i Sydafrika foregår inden for rammerne af EU-landestrategidokumentet for Sydafrika. I dette strategidokument fokuseres der især på jobskabelse og udvikling af kapacitet til levering af tjenesteydelser og social samhørighed. EIB's aktiviteter i Sydafrika har i høj grad suppleret Unionens udviklingssamarbejdsprogram, idet EIB fokuserer på støtte til den private sektor og investeringer i udbygning af infrastrukturer og sociale tjenester (boliger, elforsyning, rensning af drikkevand og kommunale infrastrukturer). I forbindelse med midtvejsevalueringen af EU-landestrategidokumentet for Sydafrika i 2009-2010 blev der stillet forslag om en intensivering af indsatsen på klimaforandringsområdet gennem aktiviteter til støtte for oprettelsen af grønne job. I perioden 2014-2020 forventes EIB's aktiviteter at yde supplerende støtte til Unionens eksterne samarbejdspolitikker, programmer og instrumenter ved fortsat at fokusere på de væsentligste områder af EU's og Sydafrikas samarbejde for at fremme retfærdig og bæredygtig økonomisk vækst, bidrage til jobskabelse og kapacitetsudvikling og støtte en bæredygtig levering af og ligelig adgang til basale infrastrukturer og tjenesteydelser.