|
20.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 180/15 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 16. juni 2014
om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta
(2014/370/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2014/20 af 17. april 2014 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Central Bank of Malta (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union. |
|
(2) |
Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta udløb efter revisionen for regnskabsåret 2013. Det er derfor nødvendigt at udnævne nye eksterne revisorer fra regnskabsåret 2014. |
|
(3) |
Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta har valgt PricewaterhouseCoopers som eksterne revisorer for regnskabsårene 2014-2018. |
|
(4) |
ECB's Styrelsesråd har henstillet, at PricewaterhouseCoopers udnævnes til eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta for regnskabsårene 2014-2018. |
|
(5) |
ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 15, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:
»15. PricewaterhouseCoopers godkendes hermed som eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta for regnskabsårene 2014-2018.«
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.
Udfærdiget i Luxembourg, den 16. juni 2014.
På Rådets vegne
G. KARASMANIS
Formand
(1) EUT C 122 af 25.4.2014, s. 1.
(2) Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).