|
21.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/24 |
RÅDETS AFGØRELSE 2014/294/FUSP
af 20. maj 2014
om ændring af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 22. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/233/FUSP (1) om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya). Afgørelse 2013/233/FUSP udløber den 21. maj 2015. Det finansielle referencegrundlag dækker perioden fra den 22. maj 2013 til den 21. maj 2014. |
|
(2) |
Afgørelse 2013/233/FUSP bør ændres for at forlænge den periode, der er dækket af det finansielle referencegrundlag, indtil den 21. maj 2015. |
|
(3) |
EUBAM Libya vil blive gennemført i en situation, som kan blive forværret og vil kunne hindre opfyldelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse 2013/233/FUSP ændres således:
|
1) |
Artikel 11, stk. 5, affattes således: »5. Missionschefen sikrer beskyttelse af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (*1). |
|
2) |
Artikel 13, stk. 1, affattes således: »1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 22. maj 2013 til den 21. maj 2014 udgør 30 300 000 EUR. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 22. maj 2014 til den 21. maj 2015 udgør 26 200 000 EUR.« |
|
3) |
I artikel 15, stk. 1 og 2, erstattes henvisningen til »afgørelse 2011/292/EU« af henvisningen til »afgørelse 2013/488/EU«. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2014.
For Rådet
A. KYRIAZIS
Formand
(1) Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) (EUT L 138 af 24.5.2013, s. 15).