(1)

Ved artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 som ændret ved artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014 (4) fastsættes det, at artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 finder anvendelse på udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013.

(2)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 som ændret ved artikel 8 i forordning (EU) nr. 1310/2013) afslutter Kommissionen regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for regnskabernes afslutning, og af en attest om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af godkendelsesorganernes rapporter.

(3)

Ifølge artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (5) begynder EGFL-regnskabsåret den 16. oktober år N – 1 og ender den 15. oktober år N. Ved regnskabsafslutningen for 2013 bør der for at bringe regnskabsperioden for ELFUL i overensstemmelse med EGFL-regnskabsperioden tages hensyn til udgifter afholdt af medlemsstaterne mellem den 16. oktober 2012 og den 15. oktober 2013.

(4)

I artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 885/2006 er det fastsat, at de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til hver medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning, fastlægges ved at trække de mellemliggende betalinger for det pågældende regnskabsår fra de udgifter, der for samme år er anerkendt i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb eller lægger det til den følgende mellemliggende betaling.

(5)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2014 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(6)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffe afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. I bilag I er de beløb, som medlemsstater har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaterne, anført.

(7)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelse, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(8)

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EF) nr. 1290/2005 nedsætte eller midlertidigt suspendere de mellemliggende betalinger til medlemsstaterne. Den underretter medlemsstaten herom. Kommissionen bør ved vedtagelsen af nærværende afgørelse tage reducerede eller suspenderede beløb i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger og dermed tilbagebetaling af beløb, som senere kunne være genstand for en finansiel korrektion. For andet og tredje kvartal i 2013 var der opført beløb på henholdsvis 753 591,20 EUR og 532 237,50 EUR i opgørelserne for programme for udvikling af landdistrikterne i Lazio (CCI 2007IT06RP0005). Disse beløb var også anført i årsopgørelsen for regnskabsåret 2013. De pågældende beløb blev ved Kommissionens afgørelse C(2013) 8989 som følge af ulovlig finansiering og ved Kommissionens afgørelse C(2014) 1278 som følge manglende overholdelse af tidsfristerne for obligatorisk kontrol nedsat i henhold til artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Eftersom proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005 endnu ikke er afsluttet, fastholdes nedsættelserne.

(9)

Ved artikel 10, stk. 1, andet og tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 885/2006 fastsættes det, at de beløb, der skal debiteres EU og den berørte medlemsstat i henhold til artikel 32 og 33 i forordning (EU) nr. 1290/2005, bør fastsættes i afgørelsen om regnskabsafslutning. I henhold til artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder proceduren i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 fortsat anvendelse på udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013. Artikel 32 og 33 fandt anvendelse i regnskabsåret for landbruget 2013, og de beløb, der følger af anvendelsen heraf bør derfor tages i betragtning i forbindelse med afgørelsen om regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013.

(10)

I henhold til artikel 33, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat, hvis inddrivelsen ikke har fundet sted enten inden for en frist på fire år efter det første led i en administrativ eller retslig konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole eller ved afslutningen af programmet, hvis disse frister udløber før afslutningen. I henhold til artikel 33, stk. 4, i nævnte forordning skal medlemsstaterne i forbindelse med fremsendelsen af årsregnskaberne til Kommissionen sende en sammenfattende rapport over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. I forordning (EF) nr. 885/2006 er der fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. I bilag III til nævnte forordning er der fastsat en tabel, som medlemsstaterne skulle fremlægge i 2014. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber dog ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 33, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(11)

I henhold til artikel 33, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 10 i forordning (EF) nr. 885/2006 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen, efter at programmet for udvikling af landdistrikterne er afsluttet. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af EU-budgettet med 100 %. Den berørte medlemsstat skal i den sammenfattende rapport, der er omhandlet i artikel 33, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angive de beløb, for hvilke det er blevet besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen herfor. Disse beløb bæres ikke af de pågældende medlemsstater, men derimod af EU-budgettet. Denne afgørelse foregriber ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 33, stk. 5, i nævnte forordning.

(12)

I henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, ændret ved artikel 8 i forordning (EU) nr. 1310/2013) må det samlede beløb for forfinansiering og mellemliggende betalinger ikke overstige 95 % af ELFUL's deltagelse i hvert program for udvikling af landdistrikterne.

(13)

I henhold til artikel 26, stk. 3, litra b) i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 36, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013) skal mellemliggende betalinger overholde det samlede beløb for ELFUL's deltagelse, som er tildelt hver af akserne. Overstiger de samlede udgiftsanmeldelser det samlede beløb, der er programmeret for en akse i et program for udvikling af landdistrikterne, begrænses det beløb, der skal betales, til det beløb, som er programmeret for aksen, jf. dog loftet i artikel 24, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013), i henhold til artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2006. Finansieringsplanen for akse 2 i programmet for udvikling af landdistrikterne 2007PT06RP0001 blev overskredet med 913 212,81 EUR i opgørelsen for tredje kvartal i 2013. Kommissionen har ikke udbetalt dette beløb. Kommissionen har hverken godkendt eller vedtaget en ny finansieringsplan. Beløbet på 913 212,81 EUR i årsopgørelsen for regnskabsåret 2013 bør ligeledes udelukkes fra afgørelsen om regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013. Kommissionen tilbagebetaler dette beløb, når den nye finansieringsplan er vedtaget.

(14)

I henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer om at udelukke udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, fra EU-finansiering —