11.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/1


RÅDETS AFGØRELSE 2014/71/FUSP

af 18. november 2013

om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om rammerne for Republikken Chiles deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Betingelserne for tredjelandes deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer bør fastlægges i en rammeaftale om sådan mulig fremtidig deltagelse og ikke ved fastlæggelse af betingelserne fra gang til gang for hver enkelt operation.

(2)

Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse den 26. april 2010 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger har Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om rammerne for Republikken Chiles deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (»aftalen«).

(3)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om rammerne for Republikken Chiles deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

Artikel 3

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 1 (1).

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2013.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.