28.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/73

(1)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver hjemmel til at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personer kan færdes frit. Unionen kan i den forbindelse vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme og støtte medlemsstaternes tiltag på det kriminalitetsforebyggende område. I den videre udvikling af et europæisk område med retfærdighed bør der sikres respekt for grundlæggende rettigheder og for fælles principper, såsom principperne om ikkeforskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, effektiv adgang til domstolene for alle, retsstatsprincippet samt et velfungerende uafhængigt retssystem.

(2)

I Stockholmprogrammet (4) bekræftede Det Europæiske Råd på ny, at der lægges stor vægt på udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og fremhævede som en politisk prioritet, at der opnås et Europa for ret og retfærdighed. Finansiering blev udpeget som et af de vigtige redskaber, som kan sikre en vellykket gennemførelse af Stockholmprogrammets politiske prioriteter. De ambitiøse mål fastsat i traktaterne og i Stockholmprogrammet bør bl.a. nås ved oprettelse af et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender (”programmet”) for perioden 2014 til 2020, der bør gøre planlægning og gennemførelse lettere. De generelle og specifikke formål med programmet bør fortolkes i overensstemmelse med de relevante strategiske retningslinjer, Det Europæiske Råd har fastlagt.

(3)

Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020-strategien fastlægger en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Der bør lægges særlig vægt på at udvikle et velfungerende område med retfærdighed, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, for at støtte de specifikke mål og flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien og lette de mekanismer, der har til formål at fremme væksten.

(4)

I denne forordning forstås ved "dommere og andet personale" i retsvæsenet som dommere, anklagere og retsbetjente samt andre aktører med tilknytning til retsvæsenet, som f.eks. advokater, notarer, fogeder, tilsynsværger, forligsmænd og retstolke.

(5)

Juridisk uddannelse er afgørende for at opbygge gensidig tillid, og den forbedrer samarbejdet mellem de retslige myndigheder og retsvæsenets aktører i de forskellige medlemsstater. Uddannelse af dommere og anklagere bør ses som et vigtigt element i forbindelse med fremme af en ægte europæiske retskultur på baggrund af Kommissionens meddelelse af 13. september 2011 med titlen "Opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU. Et nyt aspekt af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU", Rådets resolution om uddannelse af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet i Den Europæiske Union (5), Rådets konklusioner af 27.-28. oktober 2011 om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU og Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2012 om uddannelse af retsvæsenets aktører.

(6)

Uddannelse af dommere og anklagere kan omfatte forskellige aktører, såsom de retlige, retslige og administrative myndigheder i medlemsstaterne, akademiske institutter, nationale organer med ansvar for juridisk uddannelse, uddannelsesorganisationer eller netværk på EU-plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret. Organer og enheder, der forfølger et mål af generel europæisk interesse inden for uddannelse af retsvæsenets aktører som f.eks. Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (RPCSJUE) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) bør fortsat spille en rolle ved at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet og kan derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning.

(7)

Unionen bør fremme uddannelsesaktiviteter vedrørende gennemførelse af EU-retten ved at betragte de honorarer, der udbetales af medlemsstaternes myndigheder til deltagende dommere og andet personale i retsvæsenet, som tilskudsberettigede omkostninger eller samfinansiering i form af naturalydelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) ("finansforordningen")

(8)

Adgang til klage bør især omfatte adgang til domstolene, til alternative metoder til tvistbilæggelse og til indehavere af offentlige embeder, der ved lov pålægges at give parterne uafhængig og upartisk juridisk rådgivning.

(9)

I december 2012 vedtog Rådet EU's narkotikastrategi (2013-20) (7), der lægger op til en afbalanceret tilgang, der bygger på en samtidig reduktion af udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika, idet Rådet anerkendte, at disse to faktorer er gensidigt forstærkende elementer i politikken vedrørende ulovlig narkotika. Denne strategi fastholder som et af sine centrale mål at bidrage til en målelig nedbringelse af efterspørgslen efter narkotika, af narkoafhængighed og af narkotikarelaterede sundhedsmæssige og sociale risici og skader. Mens programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1150/2007/EF (8), havde hjemmel i et retsgrundlag om folkesundhed og dækkede disse aspekter, er programmet fastsat på et andet retsgrundlag og bør tilsigte yderligere udvikling af et europæisk område med retfærdighed baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid, navnlig ved at fremme det retslige samarbejde. For at imødekomme behovet for forenkling og i overensstemmelse med hvert programs retsgrundlag kan Sundhed for Vækst-programmet således støtte foranstaltninger til at supplere medlemsstaternes tiltag for at nå målet med at reducere narkotikarelaterede helbredsskader, herunder gennem oplysning og forebyggelse.

(10)

Et andet vigtigt element i EU's narkotikastrategi (2013-2020) er en reduktion af udbuddet af narkotika. Mens instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed bør støtte tiltag, der sigter mod forebyggelse og bekæmpelse af narkotikahandel og andre former for kriminalitet, navnlig foranstaltninger, der er målrettet mod produktion, fremstilling, ekstraktion, salg, transport, import og eksport af ulovlig narkotika, herunder besiddelse og køb med henblik på at deltage i narkotikahandel, bør programmet dække de aspekter af narkotikapolitikken, som ikke er dækket af instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed eller af Sundhed for Vækst-programmet, og som er tæt forbundet med dets generelle mål.

(11)

Under alle omstændigheder bør den fortsatte finansiering af de prioriteter under 2007-2013-programperioden, som er blevet fastholdt som mål under EU's nye narkotikastrategi (2013-20) sikres, og derfor bør der være midler til rådighed fra Sundhed for Vækst-programmet, instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og programmet i overensstemmelse med deres respektive prioriteter og retsgrundlag, idet overlapning i finansieringen skal undgås.

(12)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”charteret”) og De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang, til at forstå retshandlingerne, til respekt for privat- og familielivets fred og retten til integritet og værdighed. Programmet bør navnlig sigte mod at øge beskyttelsen af børn i retssystemerne og øge børns adgang til klage og domstolsprøvelse, og det bør fremme barnets rettigheder i gennemførelsen af alle dets aktiviteter.

(13)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i TEUF bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter. Der bør regelmæssigt foretages en kontrol og evaluering for at vurdere, hvordan ligestilling mellem kønnene og spørgsmål vedrørende ikkeforskelsbehandling behandles i programmets aktiviteter.

(14)

Erfaring med tiltag på EU-plan har vist, at hvis programmets mål skal opfyldes i praksis, kræver det en kombination af flere instrumenter, bl.a. retsakter, politiske initiativer og finansiering. Finansiering er et vigtigt redskab, som supplerer lovgivningsmæssige foranstaltninger.

(15)

Rådet understregede i sine konklusioner af 22. og 23. september 2011 om forbedring af effektiviteten af kommende EU-finansieringsprogrammer, der støtter retsligt samarbejde, at EU's finansieringsprogrammer spiller en betydningsfuld rolle for en effektiv gennemførelse af gældende EU-ret, og det gentog nødvendigheden af en mere gennemsigtig, smidig, sammenhængende og strømlinet adgang til disse programmer.

(16)

I Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen ”Et budget for Europa 2020” understreges behovet for rationalisering og forenkling af EU-finansieringen. Navnlig i lyset af den nuværende økonomiske krise er det af største betydning, at Unionens midler struktureres og forvaltes med yderste omhu. Der kan opnås en fornuftig forenkling og en effektiv forvaltning af finansieringen ved at nedbringe antallet af programmer og sørge for en rationalisering, forenkling og indbyrdes tilnærmelse af finansieringsregler og -procedurer.

(17)

For at imødekomme behovet for forenkling, effektiv forvaltning og nemmere adgang til finansiering bør programmet fortsætte og udvikle aktiviteter, der tidligere blev udført på grundlag af tre programmer oprettet ved Rådets afgørelse 2007/126/RIA (9), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1149/2007/EF (10), og afgørelse nr. 1150/2007/EF. Midtvejsevalueringerne af disse programmer omfatter henstillinger, der sigter mod at forbedre gennemførelsen af disse programmer. Ved gennemførelsen af programmet er det nødvendigt at tage højde for resultaterne af disse midtvejsevalueringer og resultaterne af de respektive efterfølgende evalueringer.

(18)

Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen ”Gennemgang af EU's budget” og Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen ”Et budget for Europa 2020” understreger vigtigheden af at koncentrere finansieringen omkring tiltag med en klar EU-merværdi, dvs. hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktioner, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk område med retfærdighed ved at fremme princippet om gensidig anerkendelse, skabe gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Finansieringen af aktiviteter bør også bidrage til, at alle berørte parter får en reel og bedre indsigt i EU-retten og Unionens politik, og bør sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for og udvikling af EU-ret og –politikker og derved bidrage til håndhævelse og korrekt gennemførelse heraf. Unionens involvering giver mulighed for, at disse aktioner kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring.

(19)

Når Kommissionen vælger aktioner, der skal finansieres under programmet, bør den vurdere forslagene i forhold til på forhånd udvalgte kriterier. Disse kriterier bør omfatte en vurdering af de foreslåede aktioners EU-merværdi. Nationale projekter og mindre projekter kan også vise sig at have EU-merværdi.

(20)

Organer og enheder, som har adgang til programmet, bør omfatte nationale, regionale og lokale myndigheder.

(21)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (11) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(22)

For at sikre, at programmet er tilstrækkelig fleksibelt til i hele dets varighed at reagere på skiftende behov og hertil svarende politiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af procentsatserne i bilaget til denne forordning for hvert specifikt mål, der ville overstige disse procentsatser med mere end 5 procentpoint. Med henblik på at vurdere behovet for en sådan delegeret retsakt bør disse procentsatser beregnes på grundlag af finansieringsrammen for hele programmets varighed, og ikke på grundlag de årlige bevillinger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

Denne forordning bør gennemføres i fuld overensstemmelse med finansforordningen. Navnlig med hensyn til støtteberettigelsesbetingelserne for momsudgifter, som betales af tilskudsmodtagerne, bør støtteberettigelse for momsudgifter ikke afhænge af tilskudsmodtagernes retlige status i forbindelse med aktiviteter, som kan gennemføres af private og offentlige organer og enheder i henhold til de samme juridiske betingelser. I betragtning af den særlige karakter af målene og aktiviteterne, som er omfattet af denne forordning, bør det i indkaldelser af forslag tydeliggøres, at for aktiviteter, der kan udføres af både offentlige og private organer og enheder, er ikkefradagsberettiget moms, som er betalt af offentlige organer og enheder, støtteberettiget, hvis den betales i forbindelse med gennemførelse af aktiviteter, som f.eks. uddannelse eller bevidsthedsgørelse, der ikke kan anses som udøvelse af offentlig myndighed. Denne forordning bør også gøre brug af de forenklingsredskaber, der er indført med finansforordningen. Kriterierne for udpegning af de aktioner, der skal støttes, bør sigte mod, at de tilgængelige finansielle midler tildeles aktioner, som har den største virkning i forhold til det pågældende politiske mål.

(24)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelsen af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(25)

De årlige arbejdsprogrammer vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordning bør sikre passende fordeling af midler mellem tilskud og offentlige indkøbsaftaler. Programmet bør først og fremmest bevilge midler til tilskud, men bør også opretholde tilstrækkelige midler til finansiering af indkøb. De årlige arbejdsprogrammer bør fastsætte den minimumsprocentdel af de årlige udgifter, der skal anvendes til tilskud, og procentsatsen bør være mindst 65 %. For at lette interessenternes projektplanlægning og samfinansiering bør Kommissionen fastsætte en klar tidsplan for indkaldelse af forslag, udvælgelse af projekter og afgørelser om tildeling.

(26)

Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der tilstræbes sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammer på politikområder med tæt tilknytning til hinanden, især mellem programmet og programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 (13), instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, Sundhed for Vækst-programmet, Erasmus+-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (14), Horisont 2020-rammeprogrammet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (15) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II).

(27)

EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med pålægning af administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med finansforordningen.

(28)

Til gennemførelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør denne forordning indeholde egnede instrumenter til at vurdere dens nytteværdi. Den bør således indeholde generelle og specifikke mål. For at måle, om de specifikke mål nås, bør der opstilles en række konkrete og kvantificerbare indikatorer, som bør gælde under hele programmets varighed. Kommissionen bør årligt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en kontrolrapport, der bl.a. bør baseres på indikatorerne i denne forordning, og som bør indeholde oplysninger om anvendelsen af de til rådighed stående midler.

(29)

Programmet bør gennemføres effektivt i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning, idet potentielle ansøgere også får mulighed for at deltage i programmet. For at støtte en effektiv adgang til programmet bør Kommissionen gøre sit bedste for at forenkle og harmonisere ansøgningsprocedurer og -dokumenter, administrative formaliteter og krav til den økonomiske forvaltning, fjerne administrative byrder og opfordre virksomheder i de medlemsstater, der er underrepræsenteret i programmet, til at indsende ansøgninger om tilskud. Kommissionen bør på et særligt websted offentliggøre oplysninger om programmet, dets mål, de forskellige indkaldelser af forslag og tidsplanerne herfor. Grundlæggende dokumenter og retningslinjer vedrørende indkaldelser af forslag bør være til rådighed på alle EU-institutionernes officielle sprog.

(30)

I overensstemmelse med artikel 180, stk. 1, litra l), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (16) ("gennemførelsesbestemmelserne") bør tilskudsaftalerne fastlægge bestemmelser om synligheden af Unionens finansielle støtte, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor en sådan synlighed ikke er mulig eller hensigtsmæssig.

(31)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2 og 3, i finansforordningen og artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne hertil på en hensigtsmæssig måde og rettidigt give adgang til oplysninger om modtagere og om den præcise art af og formålet med de foranstaltninger, der finansieres over Unionens almindelige budget. Disse oplysninger bør stilles til rådighed under behørig iagttagelse af kravene om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelse af personoplysninger.

(32)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til den videre udvikling af et europæisk område med retfærdighed baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid, navnlig ved at fremme det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(33)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(34)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(35)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(36)

For at sikre kontinuiteten af støtte til aktiviteter, der tidligere blev udført på grundlag af afgørelse 2007/126/RIA, afgørelse nr. 1149/2007/EF og afgørelse nr. 1150/2007/EF, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen -

a)

at fremme og støtte det civil- og strafferetlige samarbejde

b)

at støtte og fremme uddannelse af dommere og anklagere, herunder uddannelse i juridisk terminologi, med henblik på at fremme en fælles retlig og retslig kultur

c)

at lette en effektiv adgang til retsvæsenet for alle, herunder at fremme og støtte rettigheder for personer, der er ofre for kriminalitet, idet retten til forsvar respekteres

d)

at støtte initiativer inden for narkotikapolitikken hvad angår det retslige samarbejde og forebyggelse af kriminalitet, som er tæt forbundet med det generelle mål i programmet, for så vidt de ikke er dækket af instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed eller af Sundhed for Vækst-programmet.

a)

forbedring af den offentlige bevidsthed om og kendskabet til EU-ret og EU-politik

b)

forbedring af kendskabet til EU-retten, herunder materielle og processuelle regler, til instrumenter til retsligt samarbejde og til Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis såvel som til sammenlignende ret, med henblik på at sikre et effektivt retsligt samarbejde i civil- og strafferetlige anliggender

c)

støtte til en effektiv, samlet og ensartet gennemførelse og anvendelse af EU-instrumenter i medlemsstaterne samt overvågning og evaluering heraf

d)

fremme af grænseoverskridende samarbejde, forbedring af den gensidige viden om og forståelse af medlemsstaternes civil- og strafferet samt lov- og retssystemer og fremme af den gensidige tillid

e)

forbedring af kendskabet til og forståelsen af mulige hindringer, der kan have betydning for et velfungerende europæisk område med retfærdighed

f)

forbedring af retssystemernes effektivitet og indbyrdes samarbejde ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder systemers og applikationers grænseoverskridende interoperabilitet.

a)

analyseaktiviteter, såsom indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger; evalueringer, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale, gruppediskussioner, seminarer, ekspertmøder og konferencer

b)

uddannelsesaktiviteter, såsom personaleudveksling, workshopper, seminarer, uddannelsesarrangementer for undervisere, herunder sprogundervisning i juridisk terminologi, og udviklingen af online-uddannelsesværktøjer eller andre uddannelsesmoduler for dommere og andet personale i retsvæsenet

c)

aktiviteter vedrørende gensidig læring, samarbejde, bevidstgørelse og formidling, såsom fastlæggelse af, hvad der er god praksis, og udvekslinger herom, innovative tilgange og erfaringer; tilrettelæggelse af peer review og gensidig læring, tilrettelæggelse af konferencer, seminarer, informationskampagner, herunder institutionel information om Unionens politiske prioriteter for så vidt de har tilknytning til programmets mål, indsamling og offentliggørelse af materiale med henblik på at formidle oplysninger om programmet og dets resultater, udvikling, drift og vedligeholdelse af ikt-systemer og -redskaber, herunder videreudvikling af e-justiceportalen som et redskab til at forbedre borgernes adgang til klage og domstolsprøvelse

d)

støtte til centrale aktører, hvis aktiviteter bidrager til gennemførelsen af programmets mål, såsom støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af EU-retten og EU-politik, støtte til centrale europæiske aktører og netværk på europæisk plan, herunder inden for uddannelse af dommere og anklagere, og støtte til netværksaktiviteter på europæisk plan mellem specialiserede organer og enheder samt nationale, regionale og lokale myndigheder og ikkestatslige organisationer.

a)

medlemsstaterne

b)

de EFTA-lande, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. betingelserne i nævnte aftale

c)

kandidatlande, potentielle kandidater og lande, der tiltræder Unionen, i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser, eller lignende aftaler.

a)

de aktioner, der skal gennemføres i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 3 og artikel 4, stk. 1, herunder den vejledende tildeling af finansielle ressourcer

b)

de vigtigste støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, som skal anvendes ved udvælgelsen af de forslag, der modtager finansielle bidrag, i overensstemmelse med artikel 84 i finansforordningen og artikel 94 i gennemførelsesbestemmelserne hertil

c)

de minimumsprocentdele af de årlige udgifter, der skal anvendes til tilskud.

a)

en årlig kontrolrapport baseret på indikatorerne i artikel 15, stk.2, og om anvendelsen af de til rådighed stående midler

b)

en midtvejsrapport senest den 30. juni 2018

c)

en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2021.

a)

antal og procentdel af personer i en målgruppe, som de bevidstgørelsesaktiviteter, der finansieres af programmet, er nået ud til

b)

antal og procentdel af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet i målgruppen, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter, personaleudveksling, studieture, workshopper og seminarer, der er blevet finansieret af programmet

c)

forbedring af kendskabet til EU-ret og -politikker i de grupper, der deltager i aktioner, der finansieres af programmet, sammenlignet med hele målgruppen

d)

antal sager, aktiviteter med grænseoverskridende samarbejde og resultater heraf, herunder ved brug af it-redskaber og -procedurer iværksat på EU-niveau

e)

deltagernes vurdering af de aktiviteter, de deltog i, og til deres (forventede) holdbarhed

f)

den geografiske dækning af de aktiviteter, der finansieres af programmet.

a)

programmets konstaterede virkning på adgangen til klage og domstolsprøvelse baseret på kvalitative og kvantitative data, der er indsamlet på EU-plan

b)

antallet og kvaliteten af instrumenter og redskaber, der er udviklet gennem aktioner, der finansieres af programmet

c)

programmets EU-merværdi, herunder evaluering af programmets aktiviteter i lyset af lignende initiativer, der er blevet udarbejdet på nationalt eller europæisk plan uden støtte fra EU-midler, og deres (forventede) resultater, og fordele og/eller ulemper ved EU-finansiering sammenlignet med national finansiering af den pågældende type aktivitet

d)

finansieringsniveau i forhold til de opnåede virkninger (effektivitet)

e)

mulige administrative, organisatoriske og/eller strukturelle hindringer for en mere effektiv gennemførelse af programmet (plads til forenkling).