20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1

(1)

Formålet med den europæiske satellitbaserede navigationspolitik er at forsyne Unionen med to satellitnavigationssystemer, systemet etableret under programmet Galileo og systemet Egnos ("systemerne"). Disse systemer er etableret henholdsvis under Galileo- og Egnosprogrammerne. Hver infrastruktur består af satellitter og et net af jordstationer.

(2)

Galileoprogrammet har til formål at etablere og drive den første infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Systemet etableret under Galileoprogrammet, fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til den strategiske autonomi for Unionen, hvilket er blevet understreget af Europa-Parlamentet og Rådet.

(3)

Egnosprogrammet har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer ("GNSS") samt signalerne fra den åbne tjeneste, som tilbydes af systemet etableret under Galileoprogrammet, når disse bliver tilgængelige. De tjenester, som Egnosprogrammet leverer, bør som en prioritet dækkemedlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira.

(4)

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har konsekvent bakket fuldt op om Galileo- og Egnosprogrammerne.

(5)

Da Galileo- og Egnosprogrammerne befinder sig på et fremskredent udviklingsstadie, og systemerne har nået driftsfasen, er det nødvendigt, at de får et specifikt juridisk instrument, der opfylder deres behov, navnlig med hensyn til styring og sikkerhed, og sikrer en sund økonomisk forvaltning og fremmer anvendelsen af systemerne.

(6)

Systemerne er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, til en lang række af økonomiske og sociale aktiviteter, herunder udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

(7)

Galileo- og Egnosprogrammerne er et industripolitisk redskab og indgår i Europa 2020-strategien, som det blev foreslået af Kommissionen i meddelelsen af 17. november 2010 "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed". De er også nævnt i Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne". Disse programmer indebærer mange fordele for Unionens økonomi og borgere, hvis anslåede samlede værdi er ca. 130 mia. EUR for perioden 2014-2034.

(8)

Et stigende antal økonomiske sektorer, navnlig transport-, telekommunikations-, landbrugs- og energisektoren bruger i stigende omfang satellitbaserede navigationssystemer. Offentlige myndigheder kan også drage fordel af disse systemer inden for forskellige områder som f.eks. redningstjenester, politi, krisestyring eller grænseforvaltning. Udviklingen af anvendelsen af satellitnavigation giver enorme fordele til økonomien, samfundet og miljøet. Disse socioøkonomiske fordele opdeles i tre hovedkategorier: direkte fordele som følge af væksten i rummarkedet, direkte fordele på grund af væksten på downstreammarkedet for GNSS-baserede applikationer og tjenester, og indirekte fordele på grund af fremkomsten af nye applikationer inden for eller teknologioverførsel til andre sektorer, der fører til nye markedsmuligheder i andre sektorer, produktivitetsgevinster på tværs af industrier og fordele for offentligheden, der skabes ved en reduktion af forureningen eller ved et bedre sikkerhedsniveau.

(9)

Det er derfor vigtigt, at Unionen støtter udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne. Dette vil gøre det muligt for Unionens borgere at nyde godt af fordelene ved systemet og sikre, at offentlighedens tillid til Galileo- og Egnosprogrammerne bevares. Det passende instrument til at finansiere forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med udvikling af GNSS-baserede applikationer er Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation ("Horisont 2020") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (2). En meget specifik forudgående del i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør finansieres fra budgettet, der er tildelt Galileo- og Egnosprogrammerne i medfør af denne forordning, hvis disse aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Denne finansiering bør ikke desto mindre bringe etableringen eller ibrugtagningen samt driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne, i fare.

(10)

Som følge af den øgede brug af satellitnavigation inden for mange aktivitetsområder kan afbrydelser i tjenesterne medføre omfattende skader i det moderne samfund og medføre tab for mange økonomiske aktører. Derudover er satellitnavigationssystemer på grund af deres strategiske betydning infrastrukturer, der er særligt følsomme over for misbrug. De nævnte faktorer kan få indvirkning på Unionens, medlemsstaternes og borgernes sikkerhed. Der bør derfor tages højde for sikkerhedskravene ved udformningen, udviklingen, etableringen, ibrugtagning og driften af de infrastrukturer, der er etableret under Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til standardpraksis.

(11)

Galileoprogrammet omfatter en definitionsfase, som er blevet afsluttet, en udviklings- og valideringsfase indtil 2013, en etablerings- og ibrugtagningsfase, som indledtes i 2008 og forventes afsluttet i 2020, og en driftsfase, som gradvist skulle kunne indledes i 2014-2015, således at hele systemet er fuldt ud operationelt i 2020. De fire første operationelle satellitter er blevet bygget og opsendt under udviklings- og valideringsfasen, mens den samlede konstellation af satellitter bør færdiggøres under etablerings- og ibrugtagningsfasen, og opgraderingen bør finde sted under driftsfasen. Den tilknyttede jordinfrastruktur bør udvikles og drives i overensstemmelse hermed.

(12)

Egnosprogrammet er i driftsfasen, efter at den åbne tjeneste og tjenesten "Safety of Life" erklæredes for operationelle i henholdsvis oktober 2009 og marts 2011. Under hensyntagen til tekniske og finansielle hindringer og på grundlag af internationale aftaler kan den geografiske dækning for disse tjenester, der leveres af Egnossystemet, udvides til andre dele af verden, navnlig territorier i kandidatlande, tredjelande, som er tilknyttet det fælles europæiske luftrum, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Denne udvidelse til andre dele af verden bør dog ikke finansieres ved hjælp af budgetbevillinger, der er afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3) og bør ikke forsinke udvidelsen af dækningen på medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.

(13)

Den oprindelige udformning af Galileos livskritiske tjeneste som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (4) er blevet omprofileret for at sikre dens interoperabilitet med andre GNSS'er, reagere effektivt på behovene hos brugere af livskritiske tjenester og reducere kompleksiteten, risiciene, udgifterne ved den krævede infrastruktur.

(14)

For at maksimere anvendelsen af Egnos' livkritiske tjeneste bør den leveres uden direkte brugerbetaling. Galileos statsregulerede tjeneste (PRS) bør også leveres vederlagsfrit til de følgende PRS-deltagere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU (5): medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og behørigt autoriserede EU-agenturer. Den manglende betaling bør ikke anses for at indvirke på bestemmelserne om omkostningerne ved driften af en kompetent PRS-myndighed som fastsat i afgørelse nr. 1104/2011/EU.

(15)

Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester, bør systemer, net og tjenester fra Galileo- og Egnosprogrammerne både være kompatible og interoperable indbyrdes og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle navigationsmetoder, hvis sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører målet om strategisk autonomi.

(16)

Eftersom Unionen i princippet finansierer Galileo- og Egnosprogrammerne fuldt ud, bør Unionen gøres til ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet inden for rammerne af disse programmer. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere, navnlig med hensyn til væsentlige dele af infrastrukturerne og deres sikkerhed. Det bør være underforstået, at bestemmelserne om ejendomsret til immaterielle aktiver som fastlagt i denne forordning ikke omfatter immaterielle rettigheder, som ikke kan overdrages i henhold til de relevante nationale love. Denne EU-ejendomsret udelukker ikke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem. Unionen bør navnlig kunne overføre ejendomsretten eller licensere de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejdet under Galileo- og Egnosprogrammerne, til tredjemand. Med henblik på at fremme indførelsen af satellitnavigation på markedet, bør det sikres, at tredjemand kan opnå en optimal udnyttelse af bl.a. de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af Galileo- og Egnosprogrammerne, og som tilhører Unionen, herunder på det samfundsøkonomiske område.

(17)

Aktiver, der skabes eller udvikles uden for Galileo- og Egnosprogrammerne, påvirkes ikke af bestemmelserne om ejendomsret, der er fastlagt i denne forordning. Sådanne aktiver kan imidlertid til tider være relevante for programmernes resultater. For at tilskynde til udvikling af ny teknologi uden for Galileo- og Egnosprogrammerne bør Kommissionen tilskynde tredjemand til at henlede dens opmærksomhed på relevante immaterielle aktiver og bør, hvor det vil være gavnligt for programmerne, forhandle vilkår for så vidt angår den passende brug af dem.

(18)

Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase og Egnosprogrammets driftsfase bør finansieres fuldt ud af Unionen. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.966/2012 (6) bør medlemsstaterne kunne bidrage finansielt eller i form af naturalier til Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til passende aftaler for at finansiere supplerende elementer i programmerne, som er relateret til de berørte medlemsstaters potentielle særlige mål. Tredjelande og internationale organisationer bør også kunne bidrage til programmerne.

(19)

For at sikre Galileo- og Egnosprogrammernes kontinuitet og stabilitet og under hensyntagen til deres europæiske dimension og iboende europæiske merværdi bør der afsættes tilstrækkelige midler i løbet af de finansielle planlægningsperioder. Det er ligeledes nødvendigt at angive det beløb, der er nødvendigt for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 til finansiering af færdiggørelsen af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet og driftsfaserne af Galileo- og EGNOS-programmerne.

(20)

Forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 tildeler maksimalt 7 071,73 mio. EUR i løbende priser til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020. Det samlede beløb bør af hensyn til klarheden og for at lette kontrollen med udgifterne opdeles i forskellige kategorier. Kommissionen bør ikke desto mindre med henblik på fleksibilitet og sikring af en tilfredsstillende drift af programmerne være i stand til at omfordele midler fra en kategori til en anden. Programmets aktiviteter bør ligeledes omfatte beskyttelse af systemerne og deres funktion, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et bidrag til udgifterne i forbindelse med tjenester, som kan yde sådan beskyttelse, finansieres over budgettet, som er tildelt Galileo- og Egnosprogrammerne, med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det maksimale beløb, som er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Dette bidrag bør kun anvendes til levering af informationer og tjenester og ikke til erhvervelse af nogen form for infrastruktur. Denne forordning fastlægger for den videre gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne en finansiel ramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7) for Europa-Parlamentet og Rådet under med den årlige budgetprocedure.

(21)

Det bør i denne forordning præciseres, hvilke aktiviteter budgetbevillingerne, som Unionen har afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne for perioden 2014-2020, skal ydes til. Disse bevillinger bør først og fremmest ydes til aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, herunder forvaltnings- og tilsynsaktiviteter under denne fase, og aktiviteter i forbindelse med driften af systemet etableret under Galileoprogrammet, bl.a. aktiviteter forud for eller til forberedelse af denne fase, og driften af Egnossystemet. Der bør ligeledes ydes bevillinger til finansiering af en række andre aktiviteter, som er nødvendige med henblik på forvaltning og gennemførelse af målene for Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig støtte til forskning og udvikling af grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, herunder i givet fald softwaremoduler for positionerings- og integritetsovervågning. Disse elementer udgør grænsefladen mellem de tjenester, som tilbydes af infrastrukturer og downstreamapplikationer, og letter udviklingen af applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Udviklingen af disse fungerer som en katalysator for maksimering af de socioøkonomiske fordele, idet den fremmer indførelsen på markedet af de tilbudte tjenester. Kommissionen bør hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den strategi, der er brugt til at styre omkostningerne.

(22)

Det bør bemærkes, at det nuværende skøn over investeringsomkostningerne og driftsomkostningerne for perioden 2014-2020 ikke tager højde for uforudsete finansielle forpligtelser, som Unionen kan blive nødsaget til at bære, herunder de forpligtelser, der er forbundet med ansvar som følge af tjenesternes resultater eller Unionens ejendomsret til systemerne, især med hensyn til systemernes fejlfunktioner. Disse forpligtelser bliver analyseret nærmere af Kommissionen.

(23)

Det bør ligeledes bemærkes, at de budgetmidler, som er fastsat i nærværende forordning, ikke dækker virksomhed finansieret via Horisont 2020 som f.eks. det til udvikling af applikationer afledt af systemerne. Denne virksomhed vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af de tjenester der ydes under Galileo- og Egnosprogrammerne, sikre et positivt afkast af Unionens investeringer, når det gælder økonomiske og sociale fortjenester, og forbedre ekspertisen inden for satellitnavigationsteknologi hos Unionens virksomheder. Kommissionen bør sikre, at der er gennemsigtighed og klarhed omkring de forskellige finansieringskilder for programmernes forskellige aspekter.

(24)

Endvidere er der behov for, at indtægterne fra driften af systemerne navnlig stammer fra den forretningsmæssige tjeneste, som leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, tilfalder Unionen som delvis godtgørelse for de tidligere investeringer og disse indtægter bør anvendes til at støtte målene for Galileo- og Egnosprogrammerne. Derudover kan der fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i alle kontrakter, som indgås med virksomheder i den private sektor.

(25)

For at undgå de budgetoverskridelser og forsinkelser, som tidligere har påvirket gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, kræves der en forstærket indsats for at kontrollere de risici, der vil kunne medføre meromkostninger og/eller forsinkelser, således som anmodet om af Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011 midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver (8) og i Rådets konklusioner af 31. marts 2011, og som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020".

(26)

En god offentlig styring af Galileo- og Egnosprogrammerne kræver for det første, at der er en klar fordeling af opgaverne, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og for det andet, at denne styring gradvist tilpasses systemernes driftsbehov.

(27)

Eftersom Kommissionen repræsenterer Unionen, der i princippet alene finansierer Galileo- og Egnosprogrammerne og ejer systemerne, bør Kommissionen være ansvarlig for disse programmers gennemførelse og stå for deres overordnede kontrol. Kommissionen bør forvalte de midler, som tildeles programmerne i henhold til denne forordning, kontrollere gennemførelsen af samtlige programaktiviteter og sikre en klar ansvars- og opgavefordeling, navnlig mellem Det Europæiske GNSS-agentur og ESA. I denne forbindelse bør Kommissionen ud over de opgaver, der er forbundet med de generelle forpligtelser, og dens øvrige opgaver i henhold til denne forordning tildeles en række specifikke opgaver. Med henblik på at optimere de berørte parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere en række opgaver ved hjælp af uddelegeringsaftaler i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(28)

I betragtning af betydningen for Galileo- og Egnosprogrammerne af systemernes jordinfrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur være en af de særlige opgaver, Kommissionen pålægges. Etableringen og ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces. Placeringen af sådan infrastruktur bør fastlægges under hensyn til geografiske og tekniske begrænsninger i forbindelse med den optimale geografiske spredning af jordinfrastrukturen og den eventuelle tilstedeværelse af nuværende installationer og udstyr, der er passende for de relevante opgaver, samt ved at sikre opfyldelse af hver jordstations sikkerhedsbehov og hver medlemsstats nationale sikkerhedskrav.

(29)

Det Europæiske GNSS-agentur blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 (9) med henblik på at nå målene for Galileo- og Egnosprogrammerne og udføre en række opgaver i forbindelse med gennemførelsen af disse programmer. Det er et EU-agentur, der som et organ som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 1605/2012 skal opfylde EU-agenturernes forpligtelser. Agenturet bør tildeles en række opgaver, som vedrører programsikkerheden og agenturets eventuelle udpegelse som kompetent PRS-myndighed. Det bør også bidrage til at fremme og markedsføre systemerne, herunder ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere af de tjenester, der leveres under Galileo- og Egnosprogrammerne, og det bør indsamle oplysninger om deres krav og udviklingen på markedet for satellitnavigation. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af en eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmerne, navnlig opgaver i tilknytning til systemernes driftsfaser, herunder den operationelle forvaltning af programmerne, fremme af applikationer og tjenester på markedet for satellitnavigation og fremme af udvikling af grundlæggende elementer i forbindelse med programmerne. For at Kommissionen som repræsentant for Unionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør disse uddelegeringsaftaler navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, som administreres af Det Europæiske GNSS-agentur.

Overdragelsen af ansvaret til Det Europæiske GNSS-agentur for de opgaver, der er forbundet med den operationelle forvaltning af Galileo- og Egnosprogrammerne og deres drift, bør være gradvis og betinget af den vellykkede afslutning af en passende gennemgang af overdragelsen såvel som Det Europæiske GNSS-agenturs villighed til at overtage disse opgaver for at sikre disse programmers kontinuitet. Denne overdragelse bør for Egnos finde sted den 1. januar 2014, og for Galileo forventes den at finde sted i 2016.

(30)

Unionen bør for etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet indgå en uddelegeringsaftale med ESA, der fastsætter ESA's opgaver i den fase. Kommissionen, der repræsenterer Unionen, bør gøre alt for at indgå denne uddelegeringsaftale inden for seks måneder efter denne forordnings anvendelsesdato. For at Kommissionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør uddelegeringsaftalen navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, der administreres af ESA. Da det drejer sig om aktiviteter, som udelukkende finansieres af Unionen, bør disse betingelser indebære en grad af kontrol svarende til, hvad der ville blive krævet, hvis ESA var et EU-agentur.

(31)

Det Europæiske GNSS-agentur bør for Galileo- og Egnosprogrammernes driftsfase indgå arbejdsaftaler med ESA, som fastsætter sidstnævntes opgaver med at udvikle de fremtidige generationer af systemerne og med at yde teknisk bistand i relation til den nuværende generation af systemer. Disse aftaler bør være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. De bør ikke dække ESA's rolle for så vidt angår aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige faser af udviklings- og forskningsaktiviteterne vedrørende infrastrukturerne etableret under Galileo- og Egnosprogrammerne. Sådanne aktiviteter bør finansieres uden for det budget, der er tildelt programmerne, f.eks. de midler, der er tildelt Horisont 2020.

(32)

Ansvaret for Galileo- og Egnosprogrammernes gennemførelse omfatter navnlig ansvaret for program-, system- og driftssikkerheden. Undtagen i forbindelse med anvendelse af Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP (10), som skal revideres for at afspejle ændringer i Galileo- og Egnosprogrammerne, deres styring og de ændringer af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der følger af Lissabontraktaten, påhviler sikkerhedsansvaret Kommissionen, selv om visse sikkerhedsopgaver overdrages til Det Europæiske GNSS-agentur. Det påhviler navnlig Kommissionen at etablere passende foranstaltninger til sikring af en hensigtsmæssig koordinering mellem de forskellige sikkerhedsansvarlige enheder.

(33)

Ved anvendelsen af denne forordning i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål bør Kommissionen høre medlemsstaternes relevante sikkerhedseksperter.

(34)

På baggrund af den særlige sagkundskab, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige forbindelse med administrationer i tredjelande og internationale organisationer, forekommer den egnet til at bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver med tilknytning til systemernes og Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (11). Kommissionen bør sikre, at EU-Udenrigstjenesten er fuldt ud inddraget i dens aktiviteter med at gennemføre sikkerhedsrelaterede opgaver på området for eksterne forbindelser. Med henblik herpå bør der ydes al nødvendig teknisk bistand til EU-Udenrigstjenesten.

(35)

For at sikre sikker udveksling af informationer inden for rammerne af denne forordning bør de relevante sikkerhedsforskrifter give en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der svarer til den, der er indført ved de sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (12) og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU (13). Hver medlemsstat bør sikre, at dens nationale sikkerhedsforskrifter finder anvendelse på alle fysiske personer med bopæl på dens territorium og alle retlige enheder, der er etableret på dens territorium, og som behandler klassificerede EU-oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne. ESA's sikkerhedsbestemmelser og afgørelse af 15. juni 2011 truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (14) bør anses for at svare til sikkerhedsbestemmelserne som fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og til sikkerhedsforskrifternr som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU.

(36)

Denne forordning berører ikke gældende eller fremtidige bestemmelser om adgang til dokumenter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Endvidere bør denne forordning ikke betragtes som en forpligtelse for medlemsstaterne til at se bort fra deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende aktindsigt.

(37)

Ved tildelingen af EU-midler til Galileo- og Egnosprogrammerne, i form af beløb, som ikke må overskrides af Kommissionen, er det af afgørende betydning, at der foreligger effektive offentlige indkøbsprocedurer og navnlig kontraktforhandlinger, der sikrer bedst valuta for pengene, tilfredsstillende resultater, fuldstændig kontinuitet i programmerne, risikostyring og overholdelse af den foreslåede tidsplan. Den relevante ordregivende myndighed bør bestræbe sig på at opfylde disse krav.

(38)

Da Galileo- og Egnosprogrammerne i princippet vil blive finansieret af Unionen, bør de offentlige indkøb under disse programmer være i overensstemmelse med Unionens regler for offentlige indkøb og bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, så der bliver mulighed for afbalanceret deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"). Eventuel misbrug af en dominerende stilling og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at mindske programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, omkostningerne og tidsplanen, bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. Herudover bør udviklingen af Europas industri opretholdes og fremmes inden for alle områder, der er relateret til satellitnavigation i overensstemmelse internationale aftaler, som Unionen er part i. Risikoen, for at kontrakten ikke overholdes i tilstrækkeligt omfang eller misligholdes, bør mindskes mest muligt. Med henblik herpå bør kontrahenterne påvise, at deres kontraktlige resultater er holdbare med hensyn til de tilsagn, der er givet, og varigheden af kontrakten. Derfor bør de ordregivende myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, specificere de krav, der vedrører forsyningssikkerhed og pålidelighed i levering af tjenesteydelser.

Desuden kan de ordregivende myndigheder i tilfælde af indkøb af varer og tjenester af en følsom karakter underlægge sådanne indkøb særlige krav, navnlig med henblik på at sikre informationssikkerhed. Unionens virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for Unionen i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til programmernes strategiske karakter og Unionens sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringerne og af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings- og valideringsfaser, samtidig med at det sikres, at konkurrencebaserede udbud ikke påvirkes negativt.

(39)

For bedre at kunne vurdere de samlede omkostninger ved et produkt, en tjeneste eller et arbejde, der er genstand for udbud, herunder de operationelle udgifter på lang sigt, bør de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet, tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt, ved indkøb ved at bruge en omkostningseffektivitetsstrategi som f.eks. livscyklusomkostningerne under et udbud baseret på det mest økonomisk fordelagtige kriterium for tildeling af kontrakten. Med henblik herpå bør den ordregivende myndighed sikre, at metoden til beregning af omkostningerne for et produkts, en tjenestes eller et arbejdes nyttige livscyklus, udtrykkeligt er nævnt i aftaledokumenterne eller udbudsbekendtgørelsen, og at det giver mulighed for at verificere, at oplysningerne fra tilbudsgiverne er korrekte.

(40)

Satellitnavigation er en kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Dette medfører usikkerhed og risici for de offentlige indkøb under Galileo- og Egnosprogrammerne, især hvis sådanne indkøb vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Af denne grund bør der fastsættes særlige foranstaltninger for offentlige aftaler, der bør gælde ud over bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Den ordregivende myndighed bør således kunne indføre lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har adgang til intern viden om virksomhed med tilknytning til udbuddet. Myndigheden bør på samme måde kunne indgå en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske risici, som kendetegner Galileo- og Egnosprogrammerne, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(41)

Det bør bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") bør afstå fra foranstaltninger, der kan skade Galileo- og Egnosprogrammerne eller tjenesterne. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at de pågældende medlemsstater bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres territorier. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden arbejde sammen og sammen med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at den radiofrekvens, der er nødvendig for systemet etableret under Galileoprogrammet, er tilgængelig og beskyttet for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på dette system, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (15).

(42)

På grund af systemernes globale karakter, er det vigtigt, at Unionen indgår aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af Galileo- og Egnosprogrammerne i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF med henblik på navnlig at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af programmerne, behandle visse spørgsmål vedrørende sikkerhed og opkrævning, optimere tjenesterne over for Unionens borgere og dække tredjelandes og internationale organisationers behov. Det er endvidere hensigtsmæssigt i relevant omfang at tilpasse eksisterende aftaler til ændringer i Galileo- og Egnosprogrammerne. Ved forberedelserne til eller gennemførelsen af disse aftaler kan Kommissionen anmode om teknisk bistand fra EU-Udenrigstjenesten, ESA og Det Europæiske GNSS-agentur inden for rammerne af de tildelte opgaver i henhold til nærværende forordning.

(43)

Det bør bekræftes, at Kommissionen ved udførelsen af visse ikke-forskriftsmæssige opgaver i givet fald, og såfremt det er nødvendigt, kan gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. Andre enheder, som er involveret i den offentlige styring af Galileo- og Egnosprogrammerne, kan desuden gøre brug af samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

(44)

Unionen er baseret på respekten for de grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender udtrykkeligt den grundlæggende ret til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. Der bør træffes foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og sikring af privatlivets fred inden for rammerne af Galileo- og Egnosprogrammerne.

(45)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(46)

Europa-Parlamentet og Rådet bør løbende holdes orienteret om gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig med hensyn til risikostyring, omkostninger, tidsplan og resultater. Derudover mødes Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i Det Interinstitutionelle Galileopanel i overensstemmelse med den fælles erklæring om Det Interinstitutionelle Galileopanel, der er offentliggjort sammen med denne forordning.

(47)

Kommissionen bør foretage evalueringer baseret på aftalte indikatorer med henblik på at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes for at nå målene for Galileo- og Egnosprogrammerne, er effektive.

(48)

For at at sikre systemernes sikkerhed og drift bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til de mål på højt niveau, der er nødvendige for at sikre systemernes sikkerhed og drift. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

(50)

Eftersom god offentlig styring kræver sammenhæng i forvaltningen af Galileo- og Egnosprogrammerne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og ESA kunne deltage som observatører i arbejdet i Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer ("udvalget"), der er oprettet med henblik på at bistå Kommissionen. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen, kunne deltage i udvalgets arbejde under hensyntagen til sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i denne aftale. Disse repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur, ESA, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret.

(51)

Målet med denne forordning, nemlig etablering og drift af satellitbaserede navigationssystemer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det overstiger hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(52)

Fællesforetagendet Galileo, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 (17), indstillede sine aktiviteter den 31. december 2006. Forordning (EF) nr. 876/2002 bør derfor ophæves.

(53)

Under hensyntagen til behovet for evaluering af Galileo- og Egnosprogrammerne, omfanget af de ændringer, der skal foretages i forordning (EF) nr. 683/2008, og af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør forordning (EF) nr. 683/2008 ophæves —

a)

at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet

b)

ved hjælp af signaler fra den åbne tjeneste under Galileo og/eller i samarbejde med andre satellitnavigationssystemer, at bidrage til tjenester til integritetsovervågning, der er rettet mod brugere af livskritiske applikationer i overensstemmelse med internationale standarder

c)

at tilbyde en forretningsmæssig tjeneste ("Commercial Service" — CS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

d)

at tilbyde en statsreguleret tjeneste ("Public Regulated Service" - PRS), der er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til følsomme anvendelser, der kræver en høj grad af tjenestekontinuitet, og som er vederlagsfri for medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og i givet fald behørigt autoriserede EU-agenturer; den statsregulerede tjeneste anvender robuste, krypterede signaler. Spørgsmålet om hvorvidt der skal opkræves betaling fra andre PRS-deltagere, der er nævnt i artikel 2 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, vurderes i hvert enkelt tilfælde, og der fastsættes relevante bestemmelser i de aftaler, som indgås i henhold til artikel 3, stk. 5, i nævnte afgørelse

e)

at bidrage til eftersøgnings- og redningstjenesten ("Search and Rescue Support Service" - SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til dem.

a)

at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitbaseret radionavigation til massemarkedet inden for det område, som Egnossystemet dækker

b)

at tilbyde en tjeneste til formidling af data af forretningsmæssig karakter ("EGNOS Data Access Service" eller EDAS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

c)

at tilbyde en "livskritisk tjeneste" ("Safety of Life Service" - SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende. Denne tjeneste tilbydes uden direkte brugerbetaling, opfylder navnlig kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler i systemer, der er forstærket af Egnossystemet på det dækkede område.

a)

en definitionsfase, som sluttede i 2001, i hvilken systemarkitekturen blev udformet, og systemets elementer fastlagt

b)

en udviklings- og valideringsfase, der forventes færdig senest den. 31. december 2013, der omfatter konstruktion og opsendelse af de første satellitter, etablering af de første jordinfrastrukturanlæg og alle aktiviteter, der er nødvendige for validering af systemet i kredsløb

c)

en etablerings- og ibrugtagningsfase der afsluttes senest den 31. december 2020, og som omfatter:

d)

en driftsfase, der omfatter:

a)

forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

b)

forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af den jordinfrastrukturen, navnlig net, anlæg og støttefaciliteter, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

c)

udvikling af kommende generationer af systemet og udviklingen af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5

d)

certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet

e)

levering og markedsføring af tjenester, som er omhandlet i artikel 2, stk. 5

f)

alle aktiviteter, som dokumenterer systemets pålidelighed og drift

g)

koordineringsaktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af de særlige mål i henhold til artikel 2, stk. 5, andet og tredje afsnit.

a)

afslutningen af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet som omhandlet i artikel 3, litra c)

b)

driftsfasen af Galileoprogrammet som omhandlet i artikel 3, litra d)

c)

driftsfasen af Egnosprogrammet som omhandlet i artikel 4

d)

forvaltningen af og tilsyn med Galileo- og Egnosprogrammerne.

a)

undersøgelser og ekspertmøder

b)

informations- og kommunikationstiltag, herunder den institutionelle kommunikation om Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre relevante EU-politikker

c)

informationsteknologi-net ("it") med henblik på at behandle eller udveksle oplysninger

d)

teknisk eller administrativ støtte, som ydes Kommissionen til forvaltning af programmerne.

a)

til de i artikel 7, stk. 1, litra a) nævnte aktiviteter 1 930 mio. EUR

b)

til de i artikel 7, stk. 1, litra b) nævnte aktiviteter 3 000 mio. EUR

c)

til de i artikel 7, stk. 1, litra c) nævnte aktiviteter 1 580 mio. EUR

d)

til de i artikel 7, stk. 1, litra d) og artikel 7, stk. 3, nævnte aktiviteter 561,73 mio. EUR

a)

en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige deltagende enheder, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, under Kommissionens overordnende ansvar

b)

loyalt samarbejde mellem de i litra a) nævnte enheder og medlemsstaterne

c)

stærk kontrol med programmer, herunder at alle involverede enheder strengt overholder omkostninger og tidsplan på deres ansvarsområder med hensyn til Galileo- og Egnosprogrammernes mål

d)

optimering og rationalisering af brugen af eksisterende strukturer for at undgå overlapning af teknisk sagkundskab

e)

anvendelse af bedste praksis inden for projektstyringssystemer og -teknikker til at føre tilsyn med gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne på baggrund af de specifikke krav og med støtte fra eksperter på området.

a)

sikre en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige enheder, der deltager i Galileo- og Egnosprogrammerne og i denne forbindelse overdrage opgaverne nævnt i henholdsvis artikel 14, stk. 2 og artikel 15 til Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, navnlig ved hjælp af uddelegeringsaftaler

b)

sikre rettidig gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne inden for rammerne af de ressourcer, der er tildelt programmerne og i overensstemmelse med målene i artikel 2.

Med henblik herpå indfører og gennemfører den de passende instrumenter og strukturforanstaltninger, der er nødvendige for at identificere, kontrollere, formindske og føre tilsyn med de risici, der er forbundet med programmerne

c)

forvalte, for Unionens regning og inden for sit kompetenceområde, forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer

d)

give medlemsstaterne og Europa-Parlamentet rettidigt alle relevante oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig for så vidt angår risikostyring, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger for hver enkelt vigtig del af Galileoinfrastrukturen, indtægter, tidsplan og resultater såvel som en oversigt over gennemførelsen af projektstyringssystemer og -teknikker, som er omhandlet i artikel 11, litra e)

e)

vurdere mulighederne for at fremme og sikre anvendelsen af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer på tværs af de forskellige sektorer i økonomien, herunder analysere, hvordan de fordele, som systemet skaber, kan udnyttes.

a)

håndtere og nedsætte risiciene i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammernes gennemførelse

b)

fastsætte tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på overvågning og evaluering af gennemførelsen af programmerne

c)

fastlægge placeringen af systemernes jordinfrastruktur i overensstemmelse med sikkerhedskrav efter en åben og gennemsigtig proces og sikre driften heraf.

d)

bestemme de tekniske og operationelle specifikationer med henblik på at udføre de funktioner, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b) og c) og gennemføre videreudvikling af systemerne.

a)

tage behørigt hensyn til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskrav og -standarder i de samlede programmer

b)

sikre, at disse kravs og standarders overordnede betydning støtter en vellykket programgennemførelse, navnlig med hensyn til omkostninger, risikostyring og tidsplan

c)

etablere koordineringsmekanismer mellem de forskellige berørte organer

d)

tage hensyn til de gældende sikkerhedstandarder og -krav for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau og for ikke at påvirke funktionen af eksisterende systemer, der er baseret på disse standarder og krav.

a)

hvad angår Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed, sikre følgende, jf. dog artikel 13 og 16:

b)

udføre de opgaver, der er nævnt i artikel 5 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, og bistå Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i denne afgørelse

c)

bidrage som led i Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase samt Egnosprogrammets driftsfase til fremme og markedsføring af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5, herunder ved at foretage de nødvendige markedsanalyser, navnlig markedsrapporten, der udarbejdes årligt af Det Europæiske GNSS-agentur om markedet for applikationer og tjenester, ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere og systemernes brugere med henblik på at indsamle oplysninger om deres behov, ved at følge udviklingen i downstreammarkederne for satellitnavigation og udarbejde en handlingsplan for brugersamfunds anvendelse af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5, og som navnlig indeholder relevante foranstaltninger med hensyn til certificerings- og standardisering.

a)

de operationelle aktiviteter, herunder forvaltning af systemernes infrastruktur, vedligeholdelse og løbende forbedring af systemerne, certificerings- og standardiseringsaktiviteter og levering af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5

b)

udviklings- og etablerings- og ibrugtagningsaktiviteter for udviklingen og fremtidige generationer af systemerne og bidrag til definitionen af serviceudvikling, herunder indkøbsaktiviteter

c)

fremme af udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne, såvel som at øge opmærksomheden omkring disse applikationer og tjenester, herunder at identificere og forbinde europæiske ekspertisecentre GNSS-applikationer og tjenester ved at gøre brug af den offentlige og private sektors ekspertise og evaluere foranstaltninger i forbindelse med denne form for foranstaltninger til fremme og bevidstgørelse

d)

fremme udviklingen af grundlæggende elementer, som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere.

a)

udarbejdelse, udformning, tilsyn, udbud og validering inden for rammerne af udviklingen af fremtidige generationer af systemerne

b)

teknisk støtte inden for rammerne af drift og vedligeholdelse af den nuværende generation af systemerne.

a)

sikrer medlemsstaterne, at deres nationale sikkerhedsbestemmelser giver en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU

b)

underretter medlemsstaterne straks Kommissionen om de i litra a) nævnte nationale sikkerhedsforskrifter

c)

må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle klassificerede EU-oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter, som Kommissionen har fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, og ved de sikkerhedsforskrifter, som Rådet har fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

d)

uden at foregribe artikel 13 i Rådets afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som anført i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation få adgang til EU-klassificerede informationer, når det skønnes nødvendigt efter en konkret vurdering afhængig af disse oplysningers art og indhold, modtagerens need-to-know og Unionens interesse i videregivelsen.

a)

fremme den bredeste og mest åbne deltagelse i hele Unionen af alle økonomiske aktører, navnlig nytilkomne og SMV'er, herunder ved at tilskynde tilbudsgiverne til at anvende underentrepriser

b)

undgå eventuelt misbrug af dominerende stilling og afhængighed af enkelte leverandører

c)

drage fordel af tidligere investeringer i den offentlige sektor og af de indhøstede erfaringer samt af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i Galileo og Egnosprogrammernes definitions-, udviklings-, validerings- og etablerings- og ibrugtagningsfaser, samtidig med at det sikres, at reglerne for konkurrencebaserede udbud overholdes.

d)

anvende flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre en bedre overordnet kontrol med Galileo og Egnosprogrammerne, deres omkostninger og tidsplanen

e)

når det er hensigtsmæssigt, at tage hensyn til de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet.

a)

kan medføre betydelige fordele for denne virksomhed for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling eller

b)

påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.

a)

kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

b)

de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

a)

kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået efter regning op til et prisloft

b)

i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås efter regning, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion efter regning

c)

prisloftet

d)

kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det samlede anslåede budget, hvilke omkostninger, der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den avance, der er nævnt i det udbud, der skal evalueres

e)

den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på udgifterne

f)

de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i stk. 5

g)

de regnskabsregler, som de bydende skal følge

h)

for kontrakter, der delvist er indgået efter regning, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering

a)

reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af omkostninger til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor den samlede købsværdi vil kunne anses for at være støtteberettiget

b)

er anført i det samlede anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt

c)

er nødvendige for kontraktens gennemførelse

d)

er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne

e)

kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten

f)

opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

g)

ikke afviger fra betingelserne i kontrakten

h)

er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til sparsommelighed og produktivitet.

a)

den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til de tekniske usikkerhedsfaktorer

b)

den konverterer kontrakter, der delvist indgås efter regning, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået efter regning, til endelige fastpriskontrakter

c)

den vedtager tilsyns- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter

d)

den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakten, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er indgået af kontrahenten eller underkontrahenterne under gennemførelsen af kontrakten, er refusionsberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til den pågældende kontrakt

e)

den kontrollerer, at kontrahenten og underkontrahenterne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag med beviskraft

f)

den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i litra d), er effektive.

a)

kontraktens genstand forbliver uændret

b)

den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke

c)

der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.

a)

en oversigt over tildelingen og anvendelsen af midler, der er tildelt programmerne som omhandlet i artikel 7, stk. 4

b)

oplysninger om den strategi, som Kommissionen har brugt til at styre omkostningerne som omhandlet i artikel 9, stk. 6

c)

en vurdering af forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)

en oversigt over gennemførelsen af projektstyringssystemer og -teknikker, herunder risikostyringssystemer og -teknikker, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra d)

e)

en evaluering af de foranstaltninger, der er truffet til at maksimere de socioøkonomiske fordele ved programmerne.

a)

eventuelle omfordelinger af midler mellem udgiftskategorier i henhold til artikel 9, stk. 3

b)

enhver indvirkning, som anvendelsen af artikel 8, stk. 2, har på Galileo- og Egnosprogrammerne.

a)

realisering af målene for disse foranstaltninger, både for så vidt angår resultater og virkninger

b)

effektiv ressourceanvendelse

c)

europæisk merværdi.

a)

for Galileo og hvad angår:

b)

for Egnos og hvad angår: