|
3.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 322/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1228/2013
af 28. november 2013
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Dette tidsrum bør fastsættes til tre måneder. |
|
(5) |
Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 for en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
|
(1) |
(2) |
(3) |
|
Varen er en rektangulær æske af stift pap, hvis yderside af plastfolie højst måler halvdelen af den samlede tykkelse. Æsken er forsynet med en udtrækningsskuffe, hvori der kan udstilles en flaske. Skuffen er lavet til en flaske vin med bestemte mål. På skuffens inderside er der en rund knop på den ene endevæg og på den modsatte en ringlignende udformning. Den ringlignende udformning skal omslutte flaskens top, og den runde knop passer ind i flaskens opstikker. Desuden er der på skuffens forreste indervæg en paplomme til foldere. (*1) |
4202 92 19 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 til den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 h) til kapitel 48 samt teksten til KN-kode 4202 , 4202 92 og 4202 92 19 . Tarifering under pos. 4819 som en æske af pap er udelukket, da varen ikke blot er en almindelig æske af pap under denne position, men, grundet udformningen, stivheden, plastfolien og æskens indre, der er udformet til en flaske med bestemte mål, er genkendelig som en flaskeholder af pap og plastfolie, der er omfattet af anden del af teksten til pos. 4202 . Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 19 som en "flaskeholder". |
(*1) Billedet er kun vejledende.