27.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/8

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 28. februar 2013 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Undersøgelsen blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 15. januar 2013 af EU ProSun Glass (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede produktion i Unionen af solcelleglas. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen blev Kommissionen underrettet om, at produktet ikke var blevet defineret korrekt i punkt 2 i indledningsmeddelelsen. En berigtigelse til indledningsmeddelelsen blev derfor offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3), hvori den mindre fejl blev rettet.

(4)

Den 27. april 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en parallel antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af solcelleglas med oprindelse i Kina og indledte en separat undersøgelse.

(5)

Kommissionen modtog en anmodning om registrering af importen af solcelleglas fra det pågældende land sammen med klagen, men denne anmodning blev efterfølgende trukket tilbage den 2. oktober 2013.

(6)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører samt de kinesiske repræsentanter om indledningen af proceduren. Alle de interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Kommissionen underrettede også producenterne i eventuelle referencelande om indledningen og opfordrede dem til at deltage.

(7)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen i øjeblikket består af syv aktive producenter, heraf to små og mellemstore virksomheder (smv'er). Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af fire EU-producenter, som Kommissionen havde kendskab til inden indledningen af undersøgelsen, og som producerede solcelleglas. Kommissionen udtog stikprøven ud fra den største repræsentative salgsmængde af samme vare i perioden fra den 1. januar 2012 – 31. december 2012. De stikprøveudvalgte EU-producenter tegnede sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen underrettede de interesserede parter om den foreslåede stikprøve af EU-producenter i en meddelelse som blev inkluderet i det åbne dossier, som de interesserede parter har adgang til. Kommissionen sendte desuden et brev til EU-producenterne for at informere dem om den foreslåede stikprøve. Interesserede parter blev i indledningsmeddelelsen også opfordret til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve.

(8)

En smv viste også interesse i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede at inkludere den i stikprøven sammen med endnu en virksomhed på grund af sidstnævntes højere salgsmængder og at udelukke virksomheden med den laveste salgsmængde fra stikprøven. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger vedrørende den midlertidige stikprøve. Kommissionen tilføjede således to virksomheder til den oprindeligt udtagne stikprøve og udelukkede en anden virksomhed.

(9)

Efter kontrolbesøgene besluttede Kommissionen at fjerne en af de fem virksomheder i stikprøven, da det har vist sig, at den pågældende virksomhed ikke var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Virksomheden var nemlig i etableringsfasen (hvilket ikke var tilfældet for EU-erhvervsgrenen som helhed) og rentabilitetstendensen ville derfor ikke have givet et sandfærdigt billede for EU-erhvervsgrenens tilstand.

(10)

Kommissionen udtog således en endelig stikprøve på fire EU-producenter. Den endelige stikprøve repræsenterer 79 % af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet. Stikprøven anses således for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(11)

Tre af de syv EU-producenter anmodede om, at deres identitet hemmeligholdes i henhold til grundforordningens artikel 19. De påstod, at afsløringen af deres identitet ville medføre en risiko for omfattende negative konsekvenser for deres forretningsaktiviteter. Deres anmodning blev behandlet og fundet berettiget. I betragtning af det begrænsede antal EU-producenter blev det desuden besluttet ikke at offentliggøre navnene på de EU-producenter, der ikke anmodede om anonymitet, da dette utilsigtet kunne føre til offentliggørelsen af de andre producenters identitet. Identiteten på virksomheden Interfloat Corporation/GMB Glasmanufaktur Brandenburg GmbH (»GMB/IF«) er dog allerede kendt, da den offentligt har erklæret, at den er en af klagerne.

(12)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen.

(13)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede det spørgeskema, som var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvorimod to importører besvarede det specifikke stikprøveskema. På grund af det lave antal samarbejdsvillige importører blev det konkluderet, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(14)

På baggrund af det store antal eksporterende producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev de eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012.

(15)

Tolv kinesiske eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter, som tegnede sig for over 95 % af den samlede kinesiske eksport til Unionen i denne periode, fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(16)

Ud fra de modtagne oplysninger og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtog Kommissionen en midlertidig stikprøve på fem eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde af solcelleglas til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(17)

Alle interesserede parter og de kinesiske myndigheder blev underrettet om den foreslåede stikprøve og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil. Efter en gennemgang af de modtagne bemærkninger besluttede Kommissionen at fastholde den foreslåede stikprøve på fem virksomheder og underrettede derfor samtlige interesserede parter om udtagelsen af den endelige stikprøve.

(18)

Undersøgelsen viste efterfølgende, at to eksporterende producenter i stikprøven havde overdrevet deres eksportsalg til Unionen og således var blevet udtaget til stikprøven på uberettiget grundlag. Begge virksomheder blev derfor udelukket fra stikprøven efter at have fået mulighed for at fremsætte bemærkninger. Efter en grundig analyse af virksomhedernes bemærkninger konkluderede Kommissionen, at de ikke bevidst havde fremlagt ukorrekte oplysninger og besluttede, at de stadig skulle betragtes som samarbejdsvillige parter, jf. grundforordningens artikel 18.

(19)

Efter disse to udelukkelser blev tilføjelsen af en anden eksporterende producent taget i betragtning. Da de to udelukkelser fandt sted på et sent tidspunkt i undersøgelsen blev dette ikke fundet muligt, da det ville bringe en rettidig afslutning af undersøgelsen i fare.

(20)

Den reviderede stikprøve af eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter af solcelleglas består således af følgende:

(21)

Kommissionen korrigerede mængden af det samlede eksportsalg af den pågældende vare fra Kina efter at være blevet opmærksom på, at de to eksporterende producenter havde overdrevet deres eksportsalg (jf. betragtning 18). Den endelige stikprøve repræsenterede mere end 50 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare i perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012, som anført af de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Den blev derfor betragtet som repræsentativ, hvad angår mængden af eksport af solcelleglas til Unionen fra Kina.

(22)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kinesiske eksporterende producenter, der havde anmodet herom, og til EU-producenterne i stikprøven, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og deres sammenslutninger og til brugere, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(23)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra fire kinesiske eksporterende producenter, alle stikprøveudvalgte EU-producenter, to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og 12 brugere.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder eller grupper af virksomheder:

(25)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2009 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(26)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er solcelleglas bestående af hærdet planglas af natronkalk med et jernindhold på under 300 ppm, en soltransmission på over 88 % (målt i henhold til AM1.5 300-2 500 nm), en varmebestandighed på indtil 250 °C (målt i henhold til EN 12150), en temperatursvingningsmodstand på Δ 150 K (målt i henhold til EN 12150) og en mekanisk modstandsdygtighed på 90 N/mm2 eller mere (målt i henhold til EN 1288-3) (»den pågældende vare«).

(27)

Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 7007 19 80.

(28)

Solcelleglas er en af komponenterne til fremstilling af fotovoltaiske solcellemoduller af krystallinsk silicium og fotovoltaiske tyndfilmsmoduler, der producerer elektricitet, og til fremstilling af flade solfangere, der producerer varmt vand.

(29)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare og den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, og den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Tyrkiet, som det blev overvejet at bruge som referenceland, havde de samme fysiske og tekniske egenskaber samt endelige anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være »identiske«, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(30)

En importør anmodede om, at gartnerglas til drivhuse udelukkes fra varedækningen, med den påstand, at der til drivhuse anvendes forskellige størrelser glas, hvorimod solcelleglas kun produceres i bestemte størrelser. Importøren fremlagde desuden et certifikat, der viste, at dele af virksomhedens import bestod af glas med et jernindhold på over 300 ppm. Denne del af importen af gartnerglas falder tydeligvis ikke ind under varedækningen i denne undersøgelse.

(31)

En anden importør påstod, at det møbelglas, som virksomheden importerer (anvendt til glashylder, panelfyldninger, bordplader, skydedørspaneler, varer til overpaneler mv.), har de samme eller næsten de samme tekniske egenskaber som solcelleglas, men anmodede om en udelukkelse heraf fra væredækningen, da de endelige anvendelsesformål er anderledes. Ud fra de fremlagte beviser har hovedparten af det glas, som virksomheden importerer, ikke de samme tekniske egenskaber som solcelleglas, jf. definitionen i betragtning 26. Seks typer af importeret glas har nemlig et jernindhold på langt over 300 ppm, mens en type af importeret glas har et jernindhold på under 300 ppm, men deres soltransmission er betydeligt lavere end det minimum på 88 %, der skal opfyldes, for at glasset kan defineres som solcelleglas. Importøren påstod, at selv om disse typer glas ikke opfylder en af de tekniske egenskaber for solcelleglas, jf. betragtning 26, opfylder de den primære klassifikation for solcelleglas, dvs. »hærdet planglas af natronkalk«. Kommissionens foreløbige holdning er, at kun de glastyper, der opfylder alle de tekniske egenskaber for solcelleglas, falder ind under varedækningen i denne undersøgelse. Det konkluderes således foreløbigt, at ovennævnte glastyper, som importeres af nævnte importør, ikke falder under varedækningen.

(32)

Andre typer af gartnerglas og møbelglas, som kan have næsten de samme tekniske egenskaber som solcelleglas, hører på dette stadie af undersøgelsen stadig under varedækningen for den pågældende vare, da de potentielt kan anvendes som solcelleglas.

(33)

Importøren påstod desuden, at floatglas bør udelukkes fra varedækningen, da det har en anderledes produktionsproces end valset glas, som importøren opfatter som den eneste type solcelleglas. Da møbelvarer af floatglas angiveligt ikke udgør en erstatning for solcelleglasvarer, blev det påstået, at floatglas ikke burde betragtes som samme vare og burde udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Kommissionens foreløbige holdning er, at floatglas ikke kan udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen, da det opfylder samtlige tekniske egenskaber i betragtning 26. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at floatglas tydeligvis kan anvendes som solcelleglas, og at det produceres af både EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksportører. Det konkluderes derfor foreløbigt, at floatglas fortsat hører under varedækningen i undersøgelsen.

(34)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(35)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(36)

Ti samarbejdsvillige virksomheder anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra d), blev der aflagt kontrolbesøg med henblik på markedsøkonomisk behandling hos de virksomheder, der indgik i stikprøven, og hos den virksomhed, der blev indrømmet en individuel undersøgelse (jf. betragtning 48).

(37)

Herefter blev der foretaget en afgørelse om markedsøkonomisk behandling for følgende fire virksomheder eller grupper af virksomheder.

(38)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling hos de pågældende virksomheder.

(39)

For forretningsmæssigt forbundne parter undersøger Kommissionen, om gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder som helhed opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Hvis et datterselskab eller en anden virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i Kina, direkte eller indirekte er involveret i produktionen eller salget af den pågældende vare, gennemføres undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling derfor for hver enkelt virksomhed og for gruppen af virksomheder som helhed.

(40)

Anmodningerne om markedsøkonomisk behandling fra fire eksporterende producenter (grupper af virksomheder), som bestod af 11 retlige enheder, blev således undersøgt.

(41)

Undersøgelsen fastslog, at ingen af de fire eksporterende producenter (grupper af virksomheder), der anmodede om markedsøkonomisk behandling, opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(42)

Mere specifikt var tre eksporterende producenter ikke i stand til at bevise, hverken individuelt eller som gruppe, at de havde et klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder, og opfyldte derfor ikke kriterium 2 for markedsøkonomisk behandling.

(43)

Desuden var ingen af de fire eksporterende producenter i stand til, hverken individuelt eller som gruppe, at godtgøre, at de ikke var underlagt væsentlige fordrejninger overført fra det tidligere ikkemarkedsøkonomiske system. Ingen af disse virksomheder eller grupper af virksomheder opfyldte således kriterium 3 for markedsøkonomisk behandling. Mere specifikt havde alle fire eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter fordel af præferentielle skatteordninger.

(44)

En af disse eksporterende producenter opfyldte desuden ikke kriterium 3, idet flere virksomheder i gruppen uanset deres alvorlige økonomiske situation opnåede væsentlig finansiering i UP (og før) til rentesatser, som under normale markedsøkonomiske forhold ville være forbeholdt økonomisk sunde virksomheder. En anden gruppe af eksporterende producenter opfyldte heller ikke kriterium 3, idet virksomhederne i gruppen købte naturgas til reducerede priser fra en statsejet leverandør.

(45)

Kommissionen fremlagde resultaterne af undersøgelsen med henblik på markedsøkonomisk behandling for de pågældende virksomheder, de kinesiske myndigheder og klageren og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(46)

De indkomne kommentarer var ikke af en sådan beskaffenhed, at de ændrede Kommissionens foreløbige konklusioner. Efter at have hørt medlemsstaterne i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), blev alle ansøgere individuelt og formelt underrettet den 13. september 2013 om Kommissionens endelige afgørelse med hensyn til deres respektive ansøgninger om markedsøkonomisk behandling.

(47)

Ingen af de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Kina, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, kunne således dokumentere, at de opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling blev derfor afvist.

(48)

En af de to eksporterende producenter, der oprindeligt var blevet udtaget til stikprøven, men efterfølgende blev udelukket (jf. betragtning 18), havde anmodet om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, hvis den ikke blev udtaget til stikprøven. Efter virksomhedens udelukkelse fra stikprøven og da der allerede var blevet gennemført et kontrolbesøg med henblik på markedsøkonomisk behandling (jf. betragtning 37), blev det konkluderet, at det ikke ville være urimeligt byrdefuldt at indrømme denne virksomhed en individuel undersøgelse. Ingen andre eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, havde anmodet om en individuel undersøgelse.

(49)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), påtænkte Kommissionen i indledningsmeddelelsen at fastætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller, hvis der ikke findes et egnet markedsøkonomisk tredjeland, på grundlag af EU-priserne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen undersøgte alle muligheder for at vælge et egnet referenceland, inden man gjorde brug af EU-priserne.

(50)

De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til valget af et referenceland og til brugen af EU-priserne.

(51)

Der blev modtaget bemærkninger fra China Chamber of Commerce for Export/Import of Light Industrial Products and Arts-crafts (»CCCLA«), en ikke forretningsmæssigt forbunden importør og fra to kinesiske eksporterende producenter, som alle anfægtede brugen af EU-priserne til at fastsætte den normale værdi. Tyrkiet og Indien blev foreslået som egnede referencelande.

(52)

For at undersøge alle muligheder for at vælge et egnet referenceland havde Kommissionens tjenestegrene udpeget elleve markedsøkonomiske tredjelande med mulig produktion af solcelleglas og havde på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger opfordret 24 virksomheder i disse lande til at samarbejde med Kommissionen. Det drejede sig om følgende lande: Australien, Indien, Indonesien, Japan, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tyrkiet og USA.

(53)

Ud fra de oplysninger, Kommissionen havde til rådighed, var de eneste andre producenter af samme vare, bortset fra Kina og Unionen, Indien og Tyrkiet. Med henblik på at foretage en korrekt vurdering af, om Tyrkiet og Indien er egnede referencelande, analyserede Kommissionen oplysningerne om samme vare og mere specifikt antallet af producenter, hjemmemarkedets størrelse, omfanget af importen og af handelshindringer og ikke-handelshindringer i begge lande. Kun en virksomhed fra Tyrkiet gav sig imidlertid til kende og udtrykte sin vilje til at samarbejde med Kommissionen, selv om Kommissionen flere gange også søgte at opnå samarbejde fra producenter i Indien.

(54)

Tyrkiet er et tredjeland med markedsøkonomi. Den gældende told for samme vare er 3 % MFN (mest begunstiget land). Som følge af toldunionen mellem Tyrkiet og Unionen er den gældende bilaterale told 0 %. Der synes ikke at være anden told eller andre væsentlige ikke-handelshindringer for samme vare.

(55)

Ifølge den tyrkiske producent, der gav udtryk for sin samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen, er virksomheden den eneste producent af samme vare i Tyrkiet. Virksomheden har en omfattende produktion og eksporterer og sælger samme vare, men eksportmængden er højere end salgsmængden på hjemmemarkedet.

(56)

Selv om der ikke findes nogen handelshindringer og ikke-handelshindringer, var der næsten ingen import af solcelleglas på det tyrkiske marked i UP. Samtidig bekræftede Kommissionens undersøgelse, at den samarbejdsvillige referencelandsproducent havde en rimelig og ikke overdreven fortjeneste i UP.

(57)

Ud fra ovenstående og i betragtning af alle foreliggende oplysninger på dette stadium af undersøgelsen blev Tyrkiet foreløbigt valgt som referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(58)

Eftersom alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling blev afvist, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter fastsat på grundlag af oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(59)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder i Tyrkiet var repræsentativt. Det konstateredes, at den tyrkiske samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven.

(60)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Den tyrkiske producents produktionsomkostninger for UP blev derfor fastlagt.

(61)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den pågældende varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(62)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(63)

Hvad angår de varetyper, der ikke var fortjenstgivende, blev den normale værdi beregnet ved hjælp af den tyrkiske producents produktionsomkostninger plus SA&G og fortjenstmargenen for de af den tyrkiske producents varetyper, der er fortjenstgivende.

(64)

Da der ikke forelå oplysninger om den coatingteknologi, der anvendes på solcelleglas produceret i Tyrkiet i UP, og da der ikke anvendes en float-produktionsproces til solcelleglas, der produceres i Tyrkiet, var der intet salg af en række varetyper på det tyrkiske hjemmemarked. For de varetyper, der ikke solgtes i Tyrkiet i UP, men som eksporteres fra Kina til Unionen, måtte den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, derfor beregnes på grundlag af den tyrkiske referencelandsproducents produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb for salgs-, administrations- og generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste. Omkostningerne til coating og til float-produktionsprocessen blev baseret på data fra EU-erhvervsgrenen.

(65)

Eksportpriserne blev baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(66)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Dumpingmargenerne blev fastlagt ved at sammenligne de individuelle eksportpriser ab fabrik hos eksportørerne i stikprøven med referencelandsproducentens salgspriser på hjemmemarkedet eller den beregnede normale værdi.

(67)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(68)

På dette grundlag blev der foretaget justeringer for transport-, søgods-, forsikrings-, håndterings- og lastningsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, eksportafgifter og provisioner i alle tilfælde, hvor det blev påvist, at det påvirkede prissammenligneligheden.

(69)

For de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige beregnede normale værdi af hver type af den samme vare sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende varetype, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for de stikprøveudvalgte eksporterende producenter og for den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse, fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige beregnede normale værdi for hver varetype af samme vare for referencelandet og det vejede gennemsnit af hver enkelt virksomheds eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(71)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet på grundlag af de margener, der var opstillet for de eksporterende producenter i stikprøven.

(72)

For alle de andre eksporterende producenter i Kina blev dumpingmargenen beregnet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse fastlagde Kommissionen samarbejdsgraden i Kina. Samarbejdsgraden udtrykkes som andelen af de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen set i forhold til den samlede eksportmængde fra det pågældende land til Unionen, som anførtes i klagen (jf. betragtning 15).

(73)

Samarbejdsgraden er høj, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter udgør mere end 80 % af den samlede eksport til Unionen i UP. På dette grundlag blev restdumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter i Kina fastsat til et niveau svarende til den højeste dumpingmargen, der blev fastlagt for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven.

(74)

De foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(75)

Samme vare fremstilledes af otte producenter i Unionen i UP. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og betegnes herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(76)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i klagen, makroøkonomiske oplysninger fra EU-erhvervsgrenens sammenslutning (Glass for Europe) og spørgeskemabesvarelserne indsendt af EU-producenterne i stikprøven, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion i UP. Da solcelleglas importeres til Unionen under toldposition 7007 19 80 – Andet - Lamineret sikkerhedsglas, som omfatter varer, der ikke er genstand for denne undersøgelse, kunne Eurostat ikke anvendes til at fastlægge importmængder -værdier. Importmængderne og -værdierne blev baseret på data fra klagen og EU-erhvervsgrenens sammenslutning. Disse data blev, hvor det var muligt, krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne. Den samlede EU-produktion blev på dette grundlag anslået til ca. 21 734 000 m2 i UP.

(77)

Fire EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 10, og de tegnede sig for 79 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(78)

Det blev i løbet af undersøgelsen fastslået, at de stikprøveudvalgte EU-producenters produktion ikke var bestemt til bunden anvendelse.

(79)

Det er således ikke nødvendigt i denne undersøgelse at foretage en særskilt analyse af det bundne salg.

(80)

EU-forbruget blev etableret ud fra mængden af det samlede EU-salg på EU-markedet for alle EU-producenter med fradrag af deres eksport, plus import fra Kina og import fra andre tredjelande. Som forklaret i betragtning 76 blev EU-forbruget baseret på data fra klageren og fra EU-erhvervsgrenens sammenslutning (Glass for Europe) og blev, hvor det var muligt, krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(81)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbruget (1 000 m2)

(82)

I den betragtede periode steg det samlede EU-forbrug med 49 % mellem 2009 og UP, men faldt i UP sammenlignet med 2011. Generelt set steg EU-forbruget af solcelleglas markant i forhold til niveauet i 2009. Dette skyldes hovedsagelig stigningen i forbruget for slutproduktet, navnlig solcellemoduler (jf. betragtning 142).

(83)

Dumpingimporten til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (1 000 m2) og markedsandel

(84)

I løbet af den betragtede periode steg dumpingimportmængden af den pågældende vare til Unionen markant med 596 %. Dette førte til en væsentlig stigning i markedsandele for dumpingimporten af den pågældende vare til Unionen. Markedsandelen for denne import steg i særdeleshed fra 6,1 % til 28,7 %. Overordnet set steg dumpingimporten af den pågældende vare væsentligt både udtrykt i mængder og markedsandel mellem 2009 og UP.

(85)

Stigningen i dumpingimporten fra det pågældende land var langt større end stigningen i EU-forbruget af den pågældende vare og samme vare. De eksporterende producenter var således i langt højere grad i stand til at udnytte det stigende EU-forbrug og styrkede i høj grad deres position på markedet.

(86)

De gennemsnitlige dumpingimportpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (1 000 m2)

(87)

Den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare faldt i den betragtede periode. Den gennemsnitlige importpris faldt med 27,2 % fra 6,02 EUR/m2 i 2009 til 4,38 EUR/m2 i UP.

(88)

For at fastslå prisunderbuddet i UP blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for import fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter i stikprøven ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger for toldklarering, håndtering og lastning. Disse justeringer øgede prisen, afhængigt af varekontrolnummeret, med 7 til 15 %.

(89)

Prissammenligningen blev foretaget ved en sammenligning af varekontrolnumre for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering, jf. betragtning 88, og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 10,6 % og 26,7 % af de stikprøveudvalgte EU-producenters priser ved dumpingimport af den pågældende vare og udtrykt som en procentdel af omsætningen i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(90)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(91)

Der blev, jf. betragtning 7 og 8, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(92)

I forbindelse med skadesanalysen skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen analyserede de makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode ud fra EU-erhvervsgrenens oplysninger om alle EU-producenter. Kommissionen analyserede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(93)

Med henblik på denne undersøgelse blev følgende makroøkonomiske indikatorer undersøgt: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(94)

Følgende mikroøkonomiske indikatorer blev undersøgt: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(95)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(96)

EU-erhvervsgrenens produktion steg i den betragtede periode i takt med forbruget. Produktionen var på sit højeste i 2011 og faldt derefter med 30 % i UP. På baggrund af den store stigning i forbruget øgede EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet i den betragtede periode med 40 %. Selv om produktionsniveauerne var højere, faldt EU-producenternes kapacitetsudnyttelse med 5 procentpoint, idet EU-erhvervsgrenen havde øget sin produktionskapacitet som reaktion på den kraftige efterspørgsel, og den var på 40 % i UP.

(97)

Selv om EU-erhvervsgrenen udvidede sin kapacitet som reaktion på det stigende forbrug, steg EU-erhvervsgrenens produktion langsommere end forbruget og kapacitetsudnyttelsen, efter en betydelig stigning i de første tre år af den betragtede periode, hvorefter den faldt i UP, hvilket faldt sammen med en øget markedsandel for dumpingimporten fra det pågældende land.

(98)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(99)

I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 12 %. I en situation, hvor EU-forbruget steg med 49 %, medførte dette et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 90,2 % i 2009 til 67,7 % i UP, dvs. et betydeligt fald på 25 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salg steg meget mindre end dumpingimporten fra det pågældende land. EU-producenterne var således ikke i stand til fuldt ud at udnytte det stigende forbrug, og deres markedsandel faldt derfor i den betragtede periode.

(100)

EU-erhvervsgrenens vækst afspejles i dens mængdeindikatorer, herunder f.eks. produktion, salg og i særdeleshed markedsandel. På trods af en stigning i forbruget i den analyserede periode voksede EU-producenternes markedsandel ikke i takt med forbruget. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt i løbet af perioden, mens importmængden steg. I den samme periode steg markedsandelen for importen fra Kina med 366 %. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne udnytte væksten på markedet fuldt ud, havde overordnet set en negativ virkning på dens økonomiske situation.

(101)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(102)

Overordnet set steg beskæftigelsen med 52 % mellem 2009 og UP. Stigningen fandt imidlertid sted i perioden indtil 2011, hvor den var på sit højeste med 932 fultidsækvivalenter (FTE) og efterfølgende faldt til 857 FTE i UP. Produktiviteten var forholdsvis stabil i hele perioden 2009-2011. Dette skyldes til dels, at produktionen af samme vare er yderst automatiseret og kræver få medarbejdere. I UP faldt den imidlertid med 24,4 % i forhold til 2011. Dette skyldtes et fald på ca. 30 % i produktionen i samme periode.

(103)

Beskæftigelsen faldt derfor i UP som følge af tendensen i EU-produktionen af samme vare i UP.

(104)

Dumpingmargenerne ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af importmængderne og -priserne fra det pågældende land kan virkningen af størrelsen af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen betragtes som væsentlige.

(105)

Da dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare, er genrejsning efter tidligere dumping ikke relevant i forbindelse med undersøgelsen.

(106)

Som det fremgår af betragtning 92, analyseres de mikroøkonomiske indikatorer på basis af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. For de fleste EU-producenter i stikprøven var 2009 det år, hvor de foretog de første investeringer og startede produktionen af samme vare. Alle indikatorer, som er analyseret herunder, er således markant påvirket af denne etableringsfase i 2009. For at vise tendenserne uden den fordrejende virkning af etableringsfasen i de stikprøveudvalgte virksomheder, vises udviklingen fra 2010 i indekseret form.

(107)

De gennemsnitlige salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 7

gennemsnitlige salgspriser i Unionen

(108)

Enhedssalgspriserne faldt konstant i den betragtede periode, men faldet i priserne var mest udtalt i UP, hvor de faldt med 7,9 % i forhold til 2011, med 9,5 % i forhold til 2010 og med 23 % i forhold til 2009.

(109)

Til trods for den store forskel mellem EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris og de kinesiske importpriser, jf. betragtning 89, var det faktiske underbud baseret på en sammenligning pr. varetype meget lavere, nemlig mellem 10,6 % og 26,7 % i UP.

(110)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med mere end 10 % mellem 2011 og UP, mens de var forholdsvis stabile mellem 2010 og 2011. Produktionsomkostningerne fulgte generelt tendensen i salgspriserne mellem 2009 og UP. Stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne skyldtes faldet i produktionsmængden, mens de samlede produktionsomkostninger faktisk faldt mellem 2011 og UP.

(111)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(112)

Mellem 2009 og UP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat konstant, med 12 % i alt. Den største stigning var imidlertid mellem 2011 og UP, nemlig 4,8 %. Den samlede stigning i arbejdskraftomkostningerne kan delvis forklares med inflationen og afskedigelsesomkostningerne for visse EU-producenter, som hang sammen med indskrænkninger i erhvervsgrenen mellem 2011 og UP.

(113)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(114)

Lagerbeholdningerne steg med 7,3 % mellem 2011 og UP og med 15 % mellem 2009 og UP, hvorimod de faldt med 11,6 % mellem 2010 og 2011.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-producenterne som følge af tilbagegangen i salgsmængder og -værdier havde tendens til at have begrænsede lagre af samme vare. Stigningen i lagerbeholdningerne for samme vare i den betragtede periode er derfor en relevant indikator for at fastslå EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

(116)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig således for EU-producenterne i stikprøven i den betragtede periode:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast

(117)

Rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(118)

I 2009 havde de fleste EU-producenter i stikprøven tab, hvilket som forklaret ovenfor navnlig skyldtes, at de startede deres produktion af samme vare på dette tidspunkt. I 2010 var den gennemsnitlige fortjeneste allerede på 8,31 %. Derefter faldt fortjenesten en anelse i 2011, hvor dumpingimporten begyndte at stige. Endelig led erhvervsgrenen væsentlige tab i UP, nemlig et fald på 276,6 % i forhold til 2011.

(119)

Tendensen for nettolikviditeten, som er de stikprøveudvalgte EU-producenters evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, udviste ligeledes et udtalt fald på 81 % mellem 2011 og UP. Den steg gradvis fra 2010 og udviste en generel stigning i den betragtede periode.

(120)

Investeringsafkastet blev udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne.

(121)

Det fremgår af tabellen ovenfor, at investeringerne efter etableringsfasen i 2009, hvor erhvervsgrenen foretog omfattende investeringer i samme vare, konstant faldt mellem 2009 og 2011 og derefter steg i UP. Investeringerne var imidlertid på et lavt niveau i UP i forhold til 2009. Investeringerne i UP hang navnlig sammen med FoU og havde til formål at forbedre og vedligeholde produktionsteknologien og –processen for at øge effektiviteten. Erhvervsgrenen investererede navnlig i nye FoU-intensive varetyper, som ikke importeredes fra Kina i samme periode.

(122)

I modsætning hertil faldt investeringsafkastet med 34 % mellem 2009 og 2012. Det steg imidlertid konstant før UP, dvs., at det steg med 293 % mellem 2009 og 2011, men faldt med 186 % i UP i forhold til 2011.

(123)

Hvad angår evnen til at rejse kapital, blev det konstateret, at der var en konstant forringelse af EU-erhvervsgrenens evne til at skabe likviditet for samme vare og dermed en svækkelse af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(124)

Analysen af EU-erhvervsgrenens situation viser en tydelig nedadgående tendens for de fleste skadesindikatorer. I en situation med generelt stigende forbrug steg den samlede produktion i den betragtede periode. Selv om salgsmængderne steg, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel i UP i en situation med et højere forbrug i den betragtede periode. De gennemsnitlige salgspriser faldt markant i den betragtede periode og påvirkede de generelle økonomiske resultatindikatorer negativt, f.eks. rentabiliteten, likviditeten, investeringsafkastet og evnen til at rejse kapital.

(125)

I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde. Stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængder var dog ledsaget af et omfattende fald i de gennemsnitlige salgspriser og i EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(126)

Ud fra ovenstående bekræftede undersøgelsen navnlig, at EU-erhvervsgrenens salgspriser ligger under produktionsomkostningerne og dermed har en negativ virkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og var på betydelige, negative niveauer i UP.

(127)

Kapaciteten udviklede sig dog positivt mellem 2009 og UP. Selv om investeringerne desuden ganske vist faldt mellem 2009 og UP, steg de dog mellem 2011 og UP. Dette skyldes, jf. betragtning 121, at de stikprøveudvalgte virksomheder fortsatte med at investere i samme vare ved bl.a. at koncentrere sig om varetyper i markedsnicher, hvor der endnu ikke importeres disse særlige forsknings- og innovationsintensive varetyper fra det pågældende land. Samtidig er det indlysende, at EU-erhvervsgrenen også skal være i stand til at producere og sælge store mængder af de mere grundlæggende varetyper (som for øjeblikket konkurrerer med dumpingimporten fra Kina) for at kunne sprede de faste omkostninger og opnå stordriftsfordele.

(128)

Det kan således konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke blot led væsentlig skade i UP, men også aktivt søgte at gøre sig mindre sårbar over for dumpingimporten af den pågældende vare ved at udvikle innovative varer, som endnu ikke importeres fra det pågældende land.

(129)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(130)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten fra det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(131)

Undersøgelsen viste, at dumpingimporten steg drastisk i den betragtede periode og øgede mængden væsentligt med 596 % og markedsandelen med 366 %. Det bekræftes derfor, at importmængden og markedsandelen for den pågældende vare steg drastisk i den betragtede periode. Der er et tydeligt tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele. Undersøgelsen fastslog endvidere, jf. betragtning 89, at dumpingimporten underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP.

(132)

Undersøgelsen viste, at dumpingimportpriserne faldt med 27,2 % i den betragtede periode og førte til store underbudsmargener. Over for dette ekstreme prispres iværksatte EU-erhvervsgrenen en række omfattende bestræbelser for at nedbringe produktionsomkostningerne. Til trods for disse bestræbelser tvang de usædvanligt lave priser på den kinesiske import EU-erhvervsgrenen til at sænke sine salgspriser yderligere til urentable niveauer. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt således drastisk i den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen led tab i UP.

(133)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at tilstedeværelsen af dumpingimporten og den massive stigning i dumpingimportens markedsandel til priser, der konstant underbyder EU-erhvervsgrenens priser, har haft en afgørende indflydelse på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(134)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 11

Import fra tredjelande (i 1 000m2)

(135)

Mængden af import fra andre tredjelande steg i den betragtede periode med 46 % i tråd med stigningen i EU-forbruget. Den tilsvarende markedsandel faldt i UP i forhold til 2011 (3,5 %), men var overordnet set stabil i den betragtede periode. Tyrkiet er den næststørste eksportør efterfulgt af Indien.

(136)

De foreliggende oplysninger vedrørende importen fra alle tredjelande viser, at den gennemsnitlige importpris var højere end den gennemsnitlige kinesiske importpris. Dette gælder også for enhedsprisen for hver af de særlige typer af den pågældende vare. På den anden side var tredjelandenes gennemsnitlige importpris på niveau med eller højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige pris.

(137)

På denne baggrund og især i lyset af importmængden og markedsandelen fra tredjelande og dennes prisniveau, kan det foreløbig konkluderes, at importen fra tredjelande ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade.

(138)

Eksportmængderne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 12

De stikprøveudvalgte EU-producenters eksportresultater

(139)

De stikprøveudvalgte EU-producenters eksportsalg steg mellem 2009 og 2011, men faldt pludseligt i UP med 74 % i værdi og med 71,9 % i mængde. Det fremgår af de stikprøveudvalgte kinesiske eksportørers besvarelser, at dette højst sandsynligt skyldes de meget lave kinesiske priser ved eksport til EU-erhvervsgrenens vigtigste eksportmarkeder (USA og Canada).

(140)

De stikprøveudvalgte EU-producenters eksportsalg udgjorde 20 % af deres samlede salg udtrykt i mængde i 2009 (etableringsfasen), i 2010 11 % og som det højeste kun 14 % i 2011. 2012 viste et yderligere fald på 5 %, da disse EU-producenter kom i konkurrence med den kinesiske lavpriseksport til de største tredjelandes eksportmarkeder. Da EU-markedet er EU-erhvervsgrenens vigtigste marked, og da solcelleglas er forholdsvis tungt og skrøbeligt, hvilket medfører supplerende omkostninger ved transport over lange distancer (på grund af brud og korrosion), kan det således ikke på dette stadie konkluderes, at de stikprøveudvalgte EU-producenters forværrede eksportresultater bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen påførtes.

(141)

EU-forbruget steg som nævnt ovenfor mellem 2009 og UP med 49 %. Det var på sit højeste i 2011, hvor det steg med 81 % i forhold til 2009. EU-erhvervsgrenen var imidlertid ikke i stand til at drage fordel af denne stigning i forbruget. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt konstant i den betragtede periode, og faldet var på 25 % i UP i forhold til 2009 (– 14,1 % i forhold til 2011). Den kinesiske markedsandel steg derimod markant, selv da forbruget faldt mellem 2011 og UP, hvilket medførte en stigning på 64,8 % mellem 2011 og UP og en overordnet stigning på 366 % i hele perioden. Stigningen i den kinesiske import var på hele 596 % i den betragtede periode.

(142)

Da EU-forbruget steg i den betragtede periode, er dets udvikling af et sådant omfang, at det styrker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, og forbruget er således ikke i sig selv en årsag til EU-erhvervsgrenens skade. Desuden var den kinesiske dumpingimport, selv i UP, hvor forbruget faldt, i stand til at øge markedsandelen på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Derfor kan det foreløbigt konkluderes, at faldet i forbruget i UP ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført.

(143)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, går 80-85 % af salget af solcelleglas til producenter af solcellemoduler (fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og fotovoltaiske tyndfilmsmoduler) og ca. 15-20 % af salget går til producenter af flade solfangere, der producerer varmt vand. De tendenser, der er konstateret for solcellemoduler, har således en vigtig indvirkning på forbruget af solcelleglas. Forbruget af solcellemoduler steg konstant i hele samme periode, dvs. 2009-2012, og selv om der var en nedgang i 2012, var forbruget 221 % højere end i 2009 og 44 % højere end i 2010 (5). Det konstateredes desuden, at selv om efterspørgslen efter moduler i Unionen oprindeligt blev affødt af de faste afregningspriser, kunne det ikke konkluderes, at nedskæringerne i de faste afregningspriser (ultimo 2011, primo 2012) havde brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og skaden (6). Dette skyldtes, at efterspørgslen efter solcellemoduler fortsat var relativt høj i samme periode, dvs. 2009-2012.

(144)

Forbruget af solcellemoduler og dermed også efterspørgslen efter solcelleglas var således fortsat højt i den betragtede periode. Den mindre nedgang i 2012 kan ikke alene betragtes som en faktor af et sådant omfang, at den kunne bryde den etablerede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(145)

Undersøgelsen har etableret en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Andre mulige årsager til skaden såsom importen fra andre tredjelande, forbruget og markedsforholdene for nogle af brugerne som f.eks. producenter af solcellemoduler blev analyseret både individuelt og kumulativt, men ingen af dem var af et sådant omfang, at de kunne bryde den konstaterede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(146)

Ud fra ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, som påvirkede EU-erhvervsgrenens situation, og dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det derfor foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(147)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusionen om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser i forbindelse med den pågældende vare, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, råvareleverandørernes og brugernes interesser.

(148)

EU-erhvervsgrenen beskæftigede i UP ca. 860 personer direkte i produktion og salg af samme vare. Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land i undersøgelsesperioden. Visse EU-producenter blev derfor nødt til at lukke deres produktionsanlæg, mens andre gik konkurs. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(149)

Det forventes, at indførelsen af en antidumpingtold vil genoprette redelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på samme vare, så de afspejler produktionsomkostningerne, hvorved den kan forbedre rentabiliteten. Det kan også forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med positive virkninger for den overordnede økonomiske situation. Derudover burde EU-erhvervsgrenen være i stand til at få bedre adgang til kapital og foretage yderligere investeringer i FoU og innovation på markedet for solcelleglas. Endelig er det sandsynligt, at de EU-producenter, der blev nødt til at indstille produktion som følge af presset fra den kinesiske dumpingimport, vil genoptage deres erhvervsaktiviteter. Med dette scenarie vil ikke blot de eksisterende arbejdspladser blive sikret, men der ville også være en rimelig udsigt for yderligere produktionsudvidelser og øget beskæftigelse.

(150)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes der yderligere tab af markedsandele med en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet til følge. Dette ville ikke være bæredygtigt på kort til mellemlang sigt. Udover de mange EU-producenter, der allerede er blevet tvunget ud af markedet, kunne andre producenter således være i fare for konkurs, hvilket på kort til mellemlang sigt sandsynligvis ville betyde, at EU-erhvervsgrenen går i opløsning, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for de eksisterende arbejdspladser.

(151)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

(152)

For de to samarbejdsvillige importører bestod deres vigtigste forretningsaktivitet af handel med den pågældende vare. De havde begge diversificeret deres indkøb af den pågældende vare, dvs., at de ikke kun indkøbte fra Kina men også fra Unionen og tredjelande.

(153)

Det blev påstået, at indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare vil påvirke importørernes aktiviteter negativt. For det første vil indførelsen af en told ikke betyde, at der ikke længere importeres fra Kina. Selv om det kan forventes, at indførelsen af foranstaltninger kan få en negativ virkning for den økonomiske situation hos importører, der udelukkende eller overvejende importerer fra Kina, kan importørerne i lyset af muligheden for at købe fra tredjelande forventes at være fleksible og foretage et skift i deres forsyningskilder, hvis det skønnes nødvendigt.

(154)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger på det foreslåede niveau kan få en vis negativ indvirkning på situationen hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare, men at denne indvirkning afbødes af det forhold, at importører og forhandlere kan anvende andre forsyningskilder både fra tredjelande og EU-erhvervsgrenen, og sidstnævnte har kapaciteten til at øge sin produktion, og at det vil under alle omstændigheder ikke opveje den positive indvirkning på de øvrige parter.

(155)

Ingen råvareleverandører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Da der ikke forelå data fra disse leverandører, var der ingen dokumentation for, at indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med disse parters interesser.

(156)

Alle de brugere, der besvarede spørgeskemaet, er producenter af solcellemoduler og/eller solfangere. Tre brugere går kraftigt ind for indførelsen af antidumpingtold og påstår, at EU-erhvervsgrenen producerer solcelleglas af en bedre kvalitet, som de kinesiske virksomheder ikke altid kan levere. Derimod var tre andre brugere imod indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Disse brugere forventer, at indførelsen af antidumpingtold vil få en negativ indvirkning på deres forretninger. De forventer, at de ikke vil kunne overvælte prisstigningerne på de endelige forbrugere på grund af den vanskelige situation i erhvervsgrenen for solcellemoduler.

(157)

I henhold til de oplysninger, som brugerne indsendte, udgør solcelleglas kun ca. 6-8 % af de samlede omkostninger til solcellemoduler. Solcelleglas udgør således kun en begrænset del af omkostningerne og af den endelige værdi af solcellemoduler. Desuden kan det anslås, at hvis der indføres antidumpingtold på solcelleglas, der importeres fra Kina, vil indvirkningen på de samlede omkostninger til solcellemoduler blive mindre end 1 %. Dette skyldes især, at de samarbejdsvillige brugere køber betydelige mængder af solcelleglas for EU-producenterne. Mens en eventuel indførelse af antidumpingtold sandsynligvis vil medføre mindre prisstigninger på råvarer til solcellemoduler, vil de således ikke få væsentlige negative indvirkninger på omkostningerne og de endelige priser i EU-erhvervsgrenen for solcellemoduler.

(158)

Flere af brugerne har desuden allerede andre forsyningskilder såsom Tyrkiet og Indien, som ikke vil blive negativt påvirket, hvis der indføres antidumpingtold. Andre brugere kan også foretage et skift i forsyningskilder og indkøbe enten fra tredjelande eller fra EU-erhvervsgrenen.

(159)

Ud fra ovenstående afvises påstandene fra visse brugere imod indførelsen af foranstaltninger foreløbigt.

(160)

En importør påstod, at da visse EU-producenter deltog i et internationalt kartel for planglas (solcelleglas indgår heri) og fik en bøde i 2007 af Europa-Kommissionen, anvender de antidumpingtolden som et instrument til at genvinde de tab, de oplevede som følge af bøderne for kartelvirksomhed og som følge af tabte markedsandele i Unionen. Hvis adgangen til EU-markedet desuden begrænses ved hjælp af antidumpingtold, vil EU-producenterne have stærkere incitamenter til at indgå i kartelvirksomhed eller anden konkurrencegrænsende adfærd vedrørende varer, der ikke kan sælges i store mængder som f.eks. møbler.

(161)

Disse påstande blev foreløbigt afvist. Indledningsvis ophørte kartellet sin virksomhed senest i 2007. Kartelvirksomheden havde således ingen indvirkning på erhvervsgrenen i den betragtede periode. Dernæst vedrørte det ikke nogen af EU-producenterne i stikprøven eller hovedparten af de nuværende EU-producenter med de største salgsmængder. Sluttelig forventes den eventuelle indførelse af antidumpingtold ikke at få nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens konkurrenceadfærd, da det ikke vil ændre strukturen på EU-markedet, og da virksomhederne har en generel forpligtelse til at efterleve EU's og medlemsstaternes gældende konkurrenceregler, uanset om der indføres told eller ej.

(162)

En importør påstod desuden, at indførelsen af told vil få negative indvirkninger på EU-markedet for antirefleksbehandlet solcelleglas. Dette marked, som importøren definerede som et beslægtet marked, domineres i overvejende grad af EU-producenterne, og indførelsen af foranstaltninger vil således styrke deres position på bekostning af de konkurrerende leverandører af antirefleksbehandling. Det blev endvidere påstået, at importørerne havde vanskeligt ved at opnå ordrer fra EU-producenterne eller ved at få leveret disse ordrer inden for en rimelig frist og til rimelige priser.

(163)

Indledningsvis er markedet for antirefleksbehandling omfattet af undersøgelsen og er ikke et beslægtet marked. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne ganske rigtigt stadig er konkurrencedygtige i dette nichemarked til trods for deres relativt høje priser, hvilket skyldes den tilsyneladende lavere kvalitet af refleksbehandlet solcelleglas, der importeres fra Kina. Der blev dog ikke fremlagt bevis for, at EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne imødekomme en sandsynlig stigning i efterspørgslen efter antirefleksbehandlet solcelleglas. Denne påstand afvises følgelig på dette stadium. Hvad angår påstandene om, at EU-producenterne har afvist at levere ordrer rettidigt og til rimelige priser, er det helt op til den enkelte producent at fastlægge sin forretningsstrategi i det omfang, at producenten eller producenterne ikke alene eller sammen indtager en dominerende markedsposition. Der er tilstrækkelig konkurrence på EU-markedet til at skifte leverandør eller bruge flere leverandører. Påstanden blev derfor også foreløbig afvist.

(164)

Ud fra ovenstående konkluderedes det foreløbigt ud fra en vurdering af samtlige interesser som helhed, herunder EU-erhvervsgrenens, importørers og brugeres interesser, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger på importen af solcelleglas med oprindelse i Kina.

(165)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(166)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(167)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. En fortjenstmargen på 8,3 % af omsætningen anses således for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. Denne fortjenstmargen er baseret på de stikprøveudvalgte EU-producenters gennemsnitlige fortjeneste i 2010, hvor importen af den pågældende vare stadig var begrænset og derfor endnu ikke kunne have fordrejet de normale konkurrenceforhold.

(168)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 8,3 % til produktionsomkostningerne i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(169)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og et vejet gennemsnit af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(170)

Ud fra ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af solcelleglas med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(171)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og dumpingmargenerne, jf. ovenstående. Følgelig udgør den midlertidige antidumpingtold udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

(172)

Antidumpingtoldsatserne for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med denne undersøgelse blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af virksomhederne og dermed af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. Da der var en høj samarbejdsgrad blandt de eksporterende producenter (over 80 %, jf. betragtning 15), blev denne told baseret på den højeste individuelle skadesmargen, der blev fastlagt for de eksporterende producenter i stikprøven. Tolden for »andre samarbejdsvillige virksomheder« er baseret på et vejet gennemsnit af eksportørerne i stikprøven og gælder for alle samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven (med undtagelse af Henan Yuhua, som er pålagt en individuel told som følge af virksomhedens anmodning om en individuel undersøgelse, jf. betragtning 48).

(173)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes til Kommissionen (7) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(174)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —