om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdning)

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (2), særlig artikel 6, stk. 4,

a) »monetær finansiel institution« (MFI): en resident enhed, der tilhører en af følgende sektorer:

b) »rapporteringsenhed« og »resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

c) »relevant national centralbank«: den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor MFI’en er resident

d) »financial vehicle corporation«(FVC): samme betydning som defineret i artikel 10751 i forordning (EU) nr. /2013 (ECB/2013/40)

e) »securitisation«: en transaktion som enten er a) en traditionel securitisation, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013, og/eller b) en securitisation som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. /2013 1075(ECB/2013/40), der indebærer en afhændelse til en FVC af de securitiserede lån

f) »elektroniske pengeinstitutter« og »elektroniske penge«: samme betydning som defineret i artikel 2, nr. 1) og 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (10)

g) »nedskrivning«: den direkte reduktion af hovedstolen på et udlån på balancen på grund af dets misligholdelse

h) »afskrivning«: den direkte afskrivning af hovedstolen på et udlån, der medfører, at det fjernes fra balancen

i) »låneservicerer«: en MFI som servicerer de underliggende lån for en securitisation, eller lån, der på anden vis er blevet overdraget, for så vidt angår opkrævning af hovedstol og renter fra skyldnerne

j) »afhændelse af lån«: rapporteringsenhedens økonomiske overdragelse af et lån eller en gruppe lån til en erhverver, enten ved hjælp af overdragelse af ejendomsret eller ved undertransport

k) »erhvervelse af lån«: overdragelse fra en ovedrager af et lån eller en gruppe lån til en rapporteringsenhed, enten ved hjælp af overdragelse af ejendomsret eller ved undertransport

l) »koncern-interne positioner«: positioner mellem pengeinstitutter i euroområdet, som tilhører samme koncern, der består af et moderselskab og alle dets direkte eller indirekte kontrollerede medlemmer, der er residente i euroområdet

m) »haleinstitut«: et lille MFI, som har fået en undtagelse i henhold til artikel 9, stk. 1

n) »ophør af indregning«: fjernelse af et udlån eller en del heraf fra den beholdning, som er indberettet i overensstemmelse med bilag I, del 2 og 3, herunder fjernelse af lånet som følge af anvendelse af en undtagelse som angivet i artikel 9, stk. 4.

Kollektive investeringsinstitutter, som opfylder samtlige følgende kriterier, behandles som en pengemarkedsforening, såfremt de:

1. Den faktiske rapporteringspopulation omfatter de MFI'er, som har hjemsted i en medlemsstat i euroområdet (i overensstemmelse med bilag II, del 1).

2. MFI'er i den faktiske rapporteringspopulation er underlagt alle statistiske rapporteringskrav, medmindre en undtagelse i henhold til artikel 9 finder anvendelse.

3. Enheder, der opfylder MFI-definitionen, er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, selv om de ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013.

4. Med henblik på indsamling af statistiske oplysninger om residens for indehavere af aktier/andele i pengemarkedsforeninger som angivet i bilag I, del 2, afsnit 5.7, består den faktiske rapporteringspopulation desuden af andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (»OFI'er«), med forbehold af eventuelle undtagelser i henhold til artikel 9, stk. 2, litra c). Med henblik på denne forordning kan de nationale centralbanker oprette og vedligeholde en liste over andre finansielle formidlere, der udgør en del af den faktiske rapporteringspopulation, i overensstemmelse med principperne i bilag I, del 2, afsnit 5.7.

1. Direktionen opretter og vedligeholder en liste over MFI'er i statistisk øjemed, under hensyntagen til kravene til hyppighed og tidsfrister, som følger af brugen heraf i forbindelse med ECB's reservekravssystem. Listen over MFI'er til statistiske formål skal omfatte en angivelse af, hvorvidt de er underlagt ECB's reservekravssystem. Listen over MFI'er skal være ajourført, korrekt, så konsekvent som muligt og tilstrækkelig stabil til statistiske formål.

2. De nationale centralbanker og ECB skal gøre listen over MFI'er til statistiske formål og ajourføringerne heraf tilgængelige for rapporteringsenhederne på en passende måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller, på anmodning fra rapporteringsenhederne, i papirbaseret form.

3. Listen over MFI'er til statistiske formål skal kun være til orientering. I tilfælde af at den senest tilgængelige version af listen er fejlbehæftet, pålægger ECB dog ikke en enhed sanktioner, hvis den ikke har opfyldt sine statistiske rapporteringskrav korrekt, men handlede i god tro på grundlag af den fejlbehæftede liste.

1. Den faktiske rapporteringspopulation indberetter til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor MFI'en er resident: a) månedlige beholdninger vedrørende balancen ultimo måneden og b) månedlige aggregerede tal for justeringer for værdiændringer. De aggregerede tal for justeringer for værdiændringer indberettes med hensyn til af- og nedskrivning af udlån svarende til udlånene, idet værdiændringer af værdipapirer er omfattet. Yderligere detaljer om visse balanceførte poster indberettes kvartalsvist eller årligt. De nationale centralbanker kan indsamle kvartalsdataene på månedsbasis, hvis dette fremmer dataudarbejdelsesprocessen. De krævede statistiske oplysninger er nærmere angivet i bilag I.

2. De nationale centralbanker kan indsamle den fornødne statistiske information om værdipapirer, der er udstedt og indehaves af MFI'er, værdipapir-for-værdipapir, for så vidt de i stk. 1 nævnte data kan udledes i overensstemmelse med mindstestandarderne i bilag IV.

3. MFI'erne indberetter i overensstemmelse med mindstekravene i bilag I, del 4, tabel 1A, månedlige justeringer for værdiændringer vedrørende hele det datasæt, som ECB kræver. De nationale centralbanker kan indsamle supplerende data, som ikke er omfattet af mindstekravene. Disse supplerende data kan angå opdelingerne, der er markeret i tabel 1A bortset fra »mindstekravene«.

4. ECB kan forlange uddybende information om justeringerne i posten »omklassifikationer og andre reguleringer«, som indsamles af de nationale centralbanker.

5. De rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i denne forordning, kan ECB pålægge sanktioner i henhold til afgørelse ECB/2010/10 af 19. august 2010 om manglende overholdelse af statistiske indberetningskrav (12).

Supplerende statistiske rapporteringskrav vedrørende securitisationer af lån og andre overdragelser af lån

1. De nationale centralbanker bestemmer hvornår og med hvilken hyppighed, de senest skal modtage data fra rapporteringsenhederne for at overholde den nedenfor angivne tidsfrist, under hensyntagen til kravet til tidsfrister vedrørende ECB's reservekravssystem, hvis relevant, og giver rapporteringsenhederne meddelelse herom.

2. De nationale centralbanker fremsender månedlige statistikker til ECB inden forretningstids ophør den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, de vedrører.

3. De nationale centralbanker fremsender kvartalsstatistikker til ECB inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, de vedrører.

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, følger MFI'erne med henblik på indberetning efter denne forordning de regnskabsregler, som er fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (13) samt alle andre gældende internationale standarder.

2. Indskud og udlån indberettes som det udestående nominelle beløb ultimo måneden. Nedskrivninger og afskrivninger som defineret i den gældende regnskabspraksis er ikke indeholdt i dette beløb. Indskud og udlån skal ikke opgøres netto i forhold til andre aktiver og passiver.

3. Uanset gældende bogføringspraksis og nettingpraksis i medlemsstaterne i euroområdet skal alle finansielle aktiver og passiver indberettes på bruttobasis til statistiske formål.

4. De nationale centralbanker kan tillade indberetning af udlån, på hvilke der er foretaget hensættelser, uden hensættelser, og indberetning af erhvervede udlån til den pris, der er betalt ved erhvervelsen, på den betingelse at denne rapporteringspraksis anvendes af alle residente rapporteringsenheder.

2. Pengemarkedsforeninger kan undtages af de nationale centralbanker, som følger:

3. Der kan indrømmes undtagelse vedrørende indberetning af justeringer for værdiændringer for MFI'er, som følger:

4. Der kan gives undtagelse til MFI'erne for statistisk indberetning af lån, som er afhændet ved hjælp af securitisation.

MFI'er, der anvender International Accounting Standard 39 (IAS 39), International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9) eller tilsvarende nationale regnskabsregler, kan af deres nationale centralbank få tilladelse til at holde lån ude fra beholdninger som krævet i bilag I, del 2 og 3, hvor disse lån er afhændet ved hjælp af securitisation i henhold til national praksis, såfremt denne praksis finder anvendelse på alle residente MFI'er.

5. Der kan indrømmes undtagelse til MFI'er for visse kvartalsvise beholdninger, som er relateret til medlemsstater uden for euroområdet.

Såfremt tal, der er indsamlet på et højere aggregeringsniveau, viser, at positioner i forhold til residente modparter i medlemsstater uden for euroområdet eller positioner i forhold til valutaen i en medlemsstat uden for euroområdet ikke er signifikante, kan en national centralbank beslutte ikke at kræve indberetning i forhold til denne medlemsstat. Den nationale centralbank skal underrette sine rapporteringsenheder om en sådan beslutning.

1. Rapporteringsenhederne skal overholde de statistiske rapporteringskrav, som de er underlagt, i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastsat i bilag IV.

2. De nationale centralbanker definerer og indfører de indberetningssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at indberetningssystemerne tilvejebringer de krævede statistiske informationer og giver mulighed for nøje at kontrollere opfyldelsen af de mindstestandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag IV.

I tilfælde af en fusion, spaltning eller anden reorganisering, som kan påvirke opfyldelsen af en rapporteringsenheds statistiske forpligtelser, skal den faktiske rapporteringsenhed, så snart planen om at gennemføre den pågældende ændring er offentliggjort, og inden for en rimelig frist inden den får virkning, underrette den pågældende nationale centralbank om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav.

Anvendelse af de indberettede statistiske oplysninger med henblik på mindstereserver

1. De statistiske oplysninger, som et kreditinstitut indberetter i henhold til denne forordning, anvendes af kreditinstituttet til beregning af sit reservekravsgrundlag i henhold til forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). Kreditinstituttet skal navnlig anvende disse oplysninger til at verificere overholdelsen af sit reservekrav i reservekravsperioden.

2. Dataene for haleinstitutternes reservekravsgrundlag for tre reservekravsperioder baseres på data fra ultimo kvartalet indsamlet af de nationale centralbanker inden for 28 arbejdsdage efter udgangen af det kvartal, som de vedrører.

3. I tilfælde af modstrid går de særlige regler om anvendelse af ECB's reservekravssystem i bilag III forud for alle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

4. For at lette ECB's og kreditinstitutternes likviditetsstyring skal reservekravene bekræftes senest den første dag i reservekravsperioden. Der kan dog under særlige omstændigheder opstå behov for, at kreditinstitutter indberetter revisioner af reservekravsgrundlaget eller af reservekrav, der er blevet bekræftet. Procedurerne for bekræftelse eller anerkendelse af reservekrav berører dog ikke rapporteringsenhedernes forpligtelse til altid at indberette korrekte statistiske oplysninger og til så hurtigt som muligt at revidere ukorrekte statistiske oplysninger, som de allerede har indberettet.

Den nationale centralbank udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de informationer, som rapporteringsenhederne skal tilvejebringe i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve denne ret. De nationale centralbanker udøver især denne ret, når en institution i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastlagt i bilag IV.

1. Den første indberetning i henhold til denne forordning skal begynde med data for december 2014.

2. Den første indberetning i henhold til denne forordning vedrørende felter, som svarer til medlemsstater i euroområdet, i bilag I, del 3, tabel 3, påbegyndes med de første kvartalsvise data efter datoen for deres indførelse af euro.

3. Den første indberetning i henhold til denne forordning vedrørende felter, som svarer til medlemsstater uden for euroområdet, i bilag I, del 3, tabel 3 og 4, påbegyndes med de første kvartalsdata efter datoen for deres tiltrædelse af Unionen. Hvis den pågældende nationale centralbank beslutter ikke at kræve, at den første indberetning af insignifikante data indledes med de første kvartalsdata efter datoen for vedkommende medlemsstats eller medlemsstaters tiltræden af Unionen, påbegyndes indberetningen 12 måneder efter, at den nationale centralbank har informeret rapporteringsenhederne om kravet om indberetning.

1. Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VI.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den er gældende fra den 1. januar 2015.

BILAG I

MONETÆRE FINANSIELLE INSTITUTIONER OG STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

Indledning

Statistiksystemet for medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), omfattende balancen for de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren), indeholder følgende hovedelementer:

a)	en liste over MFI'er til statistisk brug (jf. del 1 vedrørende bestemmelse af visse MFI'er og pengemarkedsforeninger), og

b)	en specifikation af den statistiske information, som disse MFI'er indberetter månedsvis, kvartalsvis eller årligt (jf. del 2, 3, 4, 5, 6 og 7).

For at få fuldstændig information om MFI'ernes balance er det desuden nødvendigt at pålægge investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, (»IF'er«) og andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, (»OFI'er«) visse statistiske rapporteringskrav, når de deltager i finansielle aktiviteter, der angår aktier/andele i pengemarkedsforeninger. Denne statistiske information indsamles af de nationale centralbanker fra MFI'erne, investeringsforeningerne og de andre finansielle formidlere i overensstemmelse med del 2 og i henhold til nationale ordninger, der er baseret på de i artikel 1 og bilag II fastlagte harmoniserede definitioner og klassifikationer.

Pengemængden omfatter sedler og mønt i omløb samt MFI'ernes andre monetære forpligtelser (indskud og andre indlånslignende indskud). Modposterne for pengemængden omfatter alle andre poster i MFI'ernes balance. ECB opgør også finansielle transaktioner, der er udledt af beholdninger og andre data, herunder data vedrørende justeringer for værdiændringer, som er indberettet af MFI'er (jf. del 5).

De statistiske oplysninger, som ECB har behov for, er opsummeret i del 8.

DEL 1

Identifikation af visse MFI'er

AFSNIT 1

Identifikation af visse MFI'er på grundlag af principperne om substituerbarhed for indskud

1.1.

Andre finansielle institutioner end kreditinstitutter, der udsteder finansielle instrumenter, som anses for andre indlånslignende indskud, klassificeres som MFI'er, såfremt de opfylder definitionen af en MFI i andre henseender. Klassifikationen er baseret på kriteriet for substituerbarhed for indskud, dvs. hvorvidt passiver klassificeres som indskud, som bestemmes ud fra deres likviditet, der er en kombination af følgende karakteristika: transferabilitet, konvertibilitet, sikkerhed og omsættelighed og, i relevante tilfælde, deres løbetid.

Kriterierne for substituerbarhed for indskud anvendes også til at fastslå, om passiver skal klassificeres som indskud, medmindre der findes en særlig kategori for sådanne passiver.

1.2.

Med henblik på at afgøre substituerbarhed for indskud og på klassifikation af passiver som indskud forstås ved:

a)	»transferabilitet«: muligheden for, at midler placeret i et finansielt instrument frigøres ved brug af betalingsformer som f.eks. checks, overførselsordrer, direkte debitering eller tilsvarende midler

b)	»konvertibilitet«: muligheden for og omkostningerne ved at konvertere finansielle instrumenter til rede penge eller transferable indskud. Mistede skattefordele ved en sådan konvertering kan betragtes som en slags strafgebyr, der reducerer likviditetsgraden

c)	»sikkerhed«: præcis forhåndsviden om likvidationsværdien af et finansielt instrument i relation til den nationale valuta

»omsættelighed«: værdipapirer, der noteres og handles regelmæssigt på et organiseret marked, betragtes som omsættelige. For andele i åbne investeringsforeninger er der ikke noget marked i gængs forstand. Ikke desto mindre kender investorerne den daglige notering af andelene og kan trække midler ud til den pågældende kurs.

AFSNIT 2

Specifikation af kriterierne, som skal opfyldes for at være omfattet af definitionen af en pengemarkedsforening

Med henblik på artikel 2:

vurderes pengemarkedsinstrumentet at have en høj kreditkvalitet, hvis det har fået tildelt en af de to højest mulige grader af kortfristet kreditværdighed fra hvert anerkendt kreditvurderingsbureau, der har kreditvurderet instrumentet, eller, såfremt instrumentet ikke er vurderet, at det er af en tilsvarende kvalitet i henhold til administrationsselskabets interne kreditvurderingsproces. Hvis et anerkendt kreditvurderingsbureau opdeler sin højeste kortfristede kreditvurdering i to kategorier, betragtes disse to kategorier som en enkelt kategori og således som den højest mulige kreditvurdering

kan pengemarkedsforeningen, som en undtagelse til kravet i litra a), besidde statsobligationer, som mindst er af en kvalitet, som indgår i kreditvurderingsbureauernes ratings, hvorved »statsobligationer« betyder pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller centralbank i en medlemsstat, ECB, Unionen eller Den Europæiske Investeringsbank

ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for værdipapirer, herunder strukturerede finansielle instrumenter, baseres beregningen af løbetiden på det tidsforløb, som resterer, indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse. Omfatter et finansielt instrument en salgsoption, kan salgsoptionens udnyttelsesdato dog anvendes i stedet for det resterende tidsforløb indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse, såfremt følgende betingelser til enhver tid er opfyldt:

i)	salgsoptionen kan frit udnyttes af administrationsselskabet på sin udnyttelsesdato

ii)	salgsoptionens aftalekurs vedbliver med at ligge tæt på den forventede værdi af instrumentet på den næste udnyttelsesdato

iii)	pengemarkedsforeningens investeringsstrategi indebærer, at der er stor sandsynlighed for, at optionen vil blive udnyttet på den næste udnyttelsesdato

d)	skal der ved beregningen af både den vægtede gennemsnitlige levetid og den vægtede gennemsnitlige løbetid tages højde for effekten af afledte finansielle instrumenter, indskud og effektive porteføljeforvaltningsteknikker

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige løbetid« (weighted average maturity, WAM): en metode til fastsættelse af det gennemsnitlige tidsforløb til udløb af alle de underliggende værdipapirer i foreningen, som er vægtet for at afspejle den relative beholdning af hvert enkelt instrument under den antagelse, at løbetiden på et variabelt forrentet instrument er det tidsforløb, som resterer indtil den næste rentetilpasning til pengemarkedsrenten, og ikke det tidsforløb, som resterer, før hovedstolen på værdipapiret skal være tilbagebetalt. I praksis anvendes den vægtede gennemsnitlige løbetid til at måle en pengemarkedsforenings følsomhed over for skiftende pengemarkedsrenter

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige levetid« (weighted average life, WAL): det vægtede gennemsnit af den resterende løbetid på hvert enkelt værdipapir i en forening, hvilket vil sige tidsforløbet indtil hovedstolen er fuldt tilbagebetalt, uden hensyn til rente og uden diskontering. I modsætning til beregningen af den vægtede gennemsnitlige løbetid er det ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for variabelt forrentede værdipapirer og strukturerede finansielle instrumenter ikke tilladt at bruge rentetilpasningstidspunkter, men kun den på værdipapiret fastsatte endelige dato for indfrielse. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes til at måle kreditrisikoen. Jo længere tilbagebetalingen af en hovedstol udskydes, jo højere er kreditrisikoen. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes også til at begrænse likviditetsrisikoen

g)	forstås ved »pengemarkedsinstrumenter«: instrumenter, som normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som har en værdi, der til enhver tid kan fastsættes præcist

h)	forstås ved »administrationsselskab«: et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af en pengemarkedsforenings portefølje.

DEL 2

Balance (månedlige beholdninger)

Med henblik på udarbejdelsen af de monetære aggregater og modposter for euroområdet kræver ECB dataene i tabel 1 opdelt således:

1. Instrumentkategorier

a) Passiver

De relevante instrumentkategorier er: sedler og mønt i omløb, indskud, udstedte aktier/andele i pengemarkedsforeninger, udstedte gældsværdipapirer, kapital og reserver samt øvrige passiver. For at sondre mellem monetære og ikke-monetære passiver inddeles indskud tillige i indskud på anfordring, tidsindskud, indskud med opsigelsesvarsel og genkøbsforretninger. Jf. definitionerne i bilag II.

b) Aktiver

De relevante instrumentkategorier er: kontantbeholdninger, udlån, gældsværdipapirbeholdninger, ejerandele, aktier/andele i pengemarkedsforeninger, anlægsaktiver og øvrige aktiver. Jf. definitionerne i bilag II.

2. Opdeling efter løbetid

Inddeling efter den oprindelige løbetid kan anvendes i stedet for en klassificering efter instrumenter i de tilfælde, hvor de finansielle instrumenter ikke er fuldt sammenlignelige mellem de respektive markeder.

a) Passiver

Inddelingen efter løbetid, eller efter opsigelsesvarsel, er følgende: tidsindskud med løbetid på et år og to år; og for indskud med opsigelsesvarsel på tre måneder og på to år. Genkøbsforretninger opdeles ikke efter løbetid, idet der normalt er tale om meget kortfristede instrumenter, sædvanligvis med mindre end tre måneders løbetid. Gældsværdipapirer udstedt af MFI'er opdeles i perioder på et og to år. Der kræves ingen løbetidsopdeling for aktier/andele udstedt af pengemarkedsforeninger.

b) Aktiver

Inddelingen efter løbetid er følgende: i kategorier på et og fem år for MFI'ers udlån til residenter (bortset fra MFI'er) i euroområdet, opdelt efter delsektor, og ligeledes for udlån fra MFI'er til husholdninger efter formål; i løbetidskategorier på et og to år for MFI'ers beholdninger af gældsværdipapirer udstedt af andre MFI'er med hjemsted i euroområdet, således at det bliver muligt at udligne MFI'ernes indbyrdes beholdninger af dette instrument ved beregningen af de monetære aggregater.

3. Opdeling efter formål og særskilt identificering af udlån til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder

Udlån til husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger er yderligere opdelt efter låneformål (forbrugerkredit, udlån til boligkøb, udlån i øvrigt). Inden for kategorien »udlån i øvrigt« skal udlån til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, fremgå særskilt (jf. definitioner af instrumentkategorier i bilag II, del 2, og definitioner af sektorer i bilag II, del 3). De nationale centralbanker kan se bort fra kravet om, at lån til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, skal fremgå særskilt, såfremt disse udlån udgør mindre end 5 % af medlemsstaten i euroområdets samlede udlån til husholdninger.

4. Opdeling efter valuta

For balanceposter, som kan anvendes til beregning af monetære aggregater, skal saldi i euro fremgå særskilt, således at ECB kan vælge at definere monetære aggregater som saldi denomineret i alle valutaer under ét eller i euro alene.

5. Opdeling efter modparters sektor og hjemsted

5.1.

En opgørelse af monetære aggregater og deres modposter i euroområdet kræver en identifikation af de modparter med hjemsted i euroområdet, der udgør den pengeholdende sektor. Til dette formål inddeles ikke-MFI-modparter i henhold til det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010«), som fastsat i forordning (EU) nr. 549/2013 (jf. bilag II, del 3), i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13), hvor sektoren statslig forvaltning og service (S.1311) identificeres særskilt i samlede indskud og sektoren andre residente sektorer. For at kunne foretage en månedlig disaggregering på sektorer af de monetære aggregater og kreditmodparter opdeles sektoren andre residente sektorer yderligere i følgende delsektorer: investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124), andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127), forsikringsselskaber (S.128), pensionskasser (S.129), ikke-finansielle selskaber (S.11) og husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15). Der foretages en yderligere opdeling for modparter, der er FVC'er og centrale clearingmodparter, inden for de sammenlagte modpartssektorer (S.125 + S.126 + S.127). Vedrørende enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, se afsnit 3. For de samlede indskud og indskudskategorierne »tidsindskud med en løbetid på over to år«, »indskud med opsigelsesvarsel på over to år« samt »genkøbsforretninger« foretages yderligere en opdeling mellem kreditinstitutter, andre MFI-modparter og sektoren statslig forvaltning og service i relation til ECB's reservekravssystem.

5.2.

Med hensyn til samlede indskud og aktivkategorien »samlede udlån« foretages en yderligere opdeling for centralbanker (S.121) og pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og for banker og ikke-banker i resten af verden for bedre at forstå låne- og finansieringspolitikker i banksektoren og for bedre at overvåge interbankaktiviteter.

5.3.

Hvad angår koncern-interne positioner foretages en yderligere opdeling for udlåns- og indskudspositioner og transaktioner mellem pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122), for at muliggøre identifikationen af forbindelser mellem kreditinstitutter, der tilhører samme koncern (indenlandsk og i andre medlemsstater i euroområdet).

5.4.	For så vidt angår beholdninger af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på op til ét år, med en opdeling efter valuta, foretages en yderligere opdeling for offentlig forvaltning og service (S.13) for at sikre et bedre overblik over forbindelserne mellem stater og banker.

5.5.

Visse indskud/udlån som fremkommer fra genkøbsforretninger/omvendte genkøbsforretninger eller lignende operationer med andre finansielle formidlere (S. 125) + finansielle hjælpeenheder (S. 126) + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127), kan have forbindelse med transaktioner med en central modpart. En central modpart er en enhed, som juridisk træder ind mellem parterne i kontrakter på finansielle markeder, og bliver køber for alle sælgere og sælger for alle købere. Da sådanne transaktioner ofte træder i stedet for bilaterale forretninger mellem MFI'er, er der behov for en yderligere skelnen inden for indskudskategorien »genkøbsforretninger« for så vidt angår forretninger med sådanne modparter. På tilsvarende måde er der foretaget en skelnen inden for aktivkategorien »udlån« med hensyn til omvendte genkøbsforretninger med sådanne modparter.

5.6.

Indenlandske modparter identificeres særskilt fra modparter, undtagen indenlandske modparter, i euroområdet, hvad angår alle statistiske opdelinger. Modparter med hjemsted i euroområdet identificeres i henhold til deres nationale sektoropdeling eller deres institutionelle klassifikation i ECB's lister til statistiske formål og ECB's vejledning »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«, som følger klassifikationsprincipper, der ligger så tæt op ad ENS 2010 som muligt. Der kræves ikke geografisk opdeling af modparter uden for euroområdet.

5.7.

Hvad angår aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedt af MFI'er i en medlemsstat i euroområdet, indberetter rapporteringsenhederne mindst data om hjemsted for indehaverne, opdelt efter henholdsvis indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden, således at beholdninger, som indehaves af ikke-residenter i euroområdet, kan udelades. De nationale centralbanker kan også udlede de nødvendige statistiske oplysninger fra data indsamlet på grundlag af forordning (EU) nr. 1011/2012 (ECB/2012/24), i det omfang at dataene opfylder kravene til rettidighed i henhold til artikel 7 i denne forordning og minimumsstandarderne defineret i bilag IV.

Med hensyn til aktier/andele i pengemarkedsforeninger, som i henhold til national lovgivning optages i et register med oplysning om indehaverne deraf, herunder oplysninger om indehavernes hjemsted, indberetter de udstedende pengemarkedsforeninger eller deres retlige repræsentanter data vedrørende opdeling efter hjemsted for indehavere af deres udstedte aktier/andele i den månedlige balance.

Med hensyn til aktier/andele i pengemarkedsforeninger, som i henhold til national lovgivning ikke optages i et register med oplysning om indehaverne, eller som optages i et register men som ikke indeholder oplysninger om indehavernes hjemsted, indberetter rapporteringsenhederne data med opdeling efter hjemsted i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastlagt af den pågældende nationale centralbank efter aftale med ECB. Dette krav er begrænset til én eller en kombination af følgende valgmuligheder, som vælges under hensyntagen til strukturen på de relevante markeder og de nationale lovmæssige systemer i vedkommende medlemsstat. Den nationale centralbank overvåger regelmæssigt dette krav.

Udstedende pengemarkedsforeninger:

De udstedende pengemarkedsforeninger eller deres retlige repræsentanter indberetter data opdelt efter indehaverens hjemsted vedrørende de aktier/andele, de har udstedt. Denne information kan hidrøre fra mægleren, som formidler aktierne/andelene eller fra en anden enhed, som er involveret i udstedelsen, tilbagekøbet eller overdragelsen af aktierne/andelene.

ii)

MFI'er og andre finansielle formidlere som depositarer for aktier/andele i pengemarkedsforeninger:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der optræder som depotforvaltere for aktier/andele i pengemarkedsforeninger, data opdelt efter indehaverens hjemsted vedrørende aktier/andele udstedt af residente pengemarkedsforeninger, som de forvalter på vegne af indehaveren eller en anden formidler, der også fungerer som depotforvalter. Denne mulighed består, såfremt: i) depotforvalteren holder aktier/andele i pengemarkedsforeninger i depot på vegne af indehavere adskilt fra dem, der opbevares på vegne af andre depotforvaltere, og ii) de fleste af aktierne/andelene i pengemarkedsforeningerne opbevares i depot hos indenlandske institutioner, der er klassificeret som finansielle formidlere (MFI'er eller OFI'er).

iii)

MFI'er og andre finansielle formidlere som indberettere af transaktioner mellem residenter og ikke-residenter vedrørende aktier/andele i en resident pengemarkedsforening:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der optræder som indberettere af transaktioner mellem residenter og ikke-residenter, data om aktier/andele udstedt af residente pengemarkedsforeninger, opdelt efter indehaverens hjemsted, som de handler på vegne af indehaveren eller en anden formidler, der også deltager i transaktionen. Denne mulighed består, såfremt: i) der er tale om omfattende dækning i indberetningen, dvs. at den stort set dækker alle transaktioner, som er udført af rapporteringsenhederne; ii) der indberettes nøjagtige data om køb og salg i forhold til ikke-residenter i euroområdet; iii) der er ubetydelig forskel mellem udstedelses- og indfrielsesværdien, fratrukket gebyrer, af samme aktier/andele; og iv) størrelsen af aktier/andele udstedt af residente pengemarkedsforeninger, der indehaves af ikke-residenter i euroområdet, er lille.

iv)	Hvis mulighed i) til ii) ikke finder anvendelse, indberetter rapporteringsenhederne, herunder MFI'er og andre finansielle formidlere, de relevante data på basis af den tilgængelige information.

DEL 3

Balance (kvartalsvise beholdninger)

Med henblik på en nærmere analyse af den monetære udvikling og opfyldelsen af andre statistiske formål har ECB behov for følgende oplysninger vedrørende de vigtigste poster:

Opdeling efter delsektor, løbetid og sikkerhed i fast ejendom af kredit til ikke-MFI'er i euroområdet (jf. tabel 2).

Dette er påkrævet for at kunne overvåge hele delsektor- og løbetidsstrukturen i MFI'ernes samlede kreditgivning (udlån og værdipapirer) over for den pengeholdende sektor. Med hensyn til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige for at kunne udskille udlån med sikkerhed i fast ejendom.

Med hensyn til udlån denomineret i euro, med en oprindelig løbetid på over ét år og over to år ydet til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige med henblik på visse resterende løbetider og rentetilpasningsperioder (jf. tabel 2). Ved rentetilpasning forstås en ændring af renten på et lån, som er en mulighed, der indgår i den bestående låneaftale. Udlån som er undergivet rentetilpasning omfatter bl.a. udlån med renter, som revideres periodisk i overensstemmelse med udviklingen i et indeks, f.eks. Euribor, udlån med renter, som revideres løbende, dvs. flydende rente, og udlån med renter, som kan revideres efter MFI'ens skøn.

2.	Delsektoropdeling af indskud hos MFI-sektoren foretaget af offentlig forvaltning og service (undtagen statslig forvaltning og service) i medlemsstater i euroområdet (se tabel 2). Dette kræves som supplerende oplysninger til månedsindberetningen.

3.	Sektoropdeling af positioner over for modparter uden for euroområdet (se tabel 2). Sektorklassificeringen i henhold til nationalregnskabssystemet SNA 2008 (herefter »SNA 2008«) finder anvendelse på områder, hvor ENS 2010 ikke gælder.

4.	Identificering af balanceposter for derivater og påløbne renter for udlån og indskud inden for de øvrige aktiver og passiver (se tabel 2). Denne opdeling er nødvendig for at øge konsistensen blandt statistikkerne.

5.	Opdeling efter land, herunder positioner over for den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (se tabel 3). Denne opdeling kræves til en bredere monetær analyse samt af hensyn til overgangskravene og datakvalitetskontrol.

6.	Sektoropdeling for grænseoverskridende indskud fra og udlån til ikke-MFI'er internt i euroområdet (se tabel 3). Denne opdeling er nødvendig for at vurdere MFI-sektorernes positioner i de individuelle medlemsstater over for de øvrige medlemsstater i euroområdet.

7.	Opdeling efter valuta (se tabel 4). Denne opdeling kræves for at kunne beregne transaktioner for monetære aggregater og modposter, med justering for valutakursændringer, hvor disse aggregater omfatter alle valutaer under ét.

DEL 4

Indberetning af justeringer for værdiændringer med henblik på opgørelse af transaktioner

Med henblik på opgørelse af transaktioner for de monetære aggregater og modposter i euroområdet har ECB behov for indberetning af justeringer for værdiændringer, hvad angår afskrivninger/nedskrivninger på udlån og værdiændringer af værdipapirer:

1. Afskrivninger/nedskrivninger på udlån

Justeringer hvad angår af-/nedskrivninger på udlån indberettes, for at ECB kan opgøre de finansielle transaktioner ud fra beholdningsindberetninger i to på hinanden følgende indberetningsperioder. Justeringerne afspejler alle ændringer i beholdningen af udlån, som er indberettet i overensstemmelse med del 2 og 3, og som skyldes anvendelse af nedskrivninger, herunder nedskrivning af udlånets fulde beløb (afskrivning). Justeringerne bør også afspejle ændringer med hensyn til hensættelser på udlån, hvis en national centralbank beslutter, at beholdninger på balancen bogføres efter hensættelser. Af-/nedskrivninger, som indregnes på det tidspunkt, hvor udlånene sælges eller overføres til tredjemand, er ligeledes omfattet, for så vidt de kan identificeres.

Mindstekravene vedrørende af-/nedskrivninger på lån er angivet i tabel 1A.

2. Værdiændringer af værdipapirer

Justering for værdiændringer af værdipapirer vedrører udsving i værdiansættelsen af værdipapirer som følge af en ændring i den pris, til hvilken værdipapirerne er bogført eller handlet. Justeringen omfatter de ændringer, der indtræffer løbende i værdien af beholdninger på balancen ultimo perioden, på grund af ændringer i den referenceværdi, til hvilken værdipapirerne registreres, dvs. eventuelle gevinster/tab. Den kan også omfatte værdiansættelsesændringer som følge af transaktioner i værdipapirer, dvs. realiserede gevinster/tab.

Mindstekravene vedrørende værdiændringer af værdipapirer er angivet i tabel 1A.

Der er ikke fastsat minimumskrav for indberetning med hensyn til balancens passivdel. Hvis en værdiansættelsespraksis, som rapporteringsenheder anvender for udstedte gældsinstrumenter, medfører ændringer i deres beholdninger ultimo perioden, er de nationale centralbanker imidlertid berettiget til at indsamle data vedrørende disse ændringer. Disse data indberettes som justeringer for »andre værdiændringer«.

DEL 5

Statistiske rapporteringskrav for securitisationer af lån og andre overdragelser af lån

1. Generelle krav

Data indberettes i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, med de begrænsninger som følger af artikel 8, stk. 4, hvor det er relevant. Alle dataposter er opdelt i overensstemmelse med hjemsted og delsektor for lånedebitor, som angivet i kolonneoverskriften i tabel 5. Udlån som er afhændet via en opmagasineringsfase (»warehousing«) under en securitisation behandles, som om de allerede var securitiserede.

2. Krav vedrørende indberetning af nettostrømme for udlån, der er securitiserede eller overdraget på anden måde

2.1.

Med hensyn til artikel 6, litra a), opgør MFI'er posterne i del 1 og 2 i tabel 5 som nettostrømme for udlån, der er securitiserede eller overdraget på anden måde i den pågældende periode, med fradrag af udlån, der er erhvervet i den relevante periode. Udlån, der er overdraget til eller erhvervet fra en anden indenlandsk MFI, samt udlån, der overdrages som følge af en spaltning af rapporteringsenheden eller af en fusion eller overtagelse, der involverer rapporteringsenheden og en anden indenlandsk MFI, er ikke omfattet af denne opgørelse. Udlån, der overdrages til eller erhverves fra udenlandske MFI'er, omfattes af opgørelsen.

2.2.

De poster, der er anført i afsnit 3.1, henføres til del 1 og 2 i tabel 5 som følger:

a)	afhændelse og erhvervelse med indvirkning på den indberettede lånebeholdning i overensstemmelse med bilag I, del 2 og 3, dvs. afhændelse, der medfører ophør af indregning, og erhvervelse, der medfører indregning eller gen-indregning, henføres til del 1, og

b)	afhændelse og erhvervelse uden indvirkning på den indberettede lånebeholdning i overensstemmelse med bilag I, del 2 og 3, dvs. afhændelse, der ikke medfører ophør af indregning, og erhvervelse, der ikke medfører indregning eller gen-indregning, henføres til del 2.

2.3.

Posterne i del 1 i tabel 5 opdeles på månedsbasis yderligere efter modparten i låneoverførslen, idet der skelnes mellem FVC'er, heraf FVC'er med hjemsted i euroområdet, og andre modparter. Yderligere opdelinger efter oprindelig løbetid og formål med udlånet kræves kvartalsvis for nogle poster, som angivet i tabel 5b.

3. Krav til indberetning af securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, og som er servicerede

3.1.

MFI'er tilvejebringer data i overensstemmelse med del 3 i tabel 5 om securitiserede lån, og lån, som ikke er indregnede, hvor MFI'en er låneservicerer, som følger:

a)	udestående beløb ultimo perioden, og

b)	finansielle transaktioner, undtagen afhændelse af lån og erhvervelser i løbet af den relevante periode, dvs. ændringer i de udestående beløb, som skyldes låntagernes tilbagebetalinger af lånets hovedstol.

3.2.

Med hensyn til afsnit 3.1, litra b), kan de nationale centralbanker i stedet kræve, at MFI'erne tilvejebringer nettostrømme for afhændelser eller erhvervelser af lån, for hvilke MFI'en er låneservicerer, for at den nationale centralbank kan udlede de finansielle transaktioner, der henvises til i afsnit 3.1, litra b).

3.3.

De nationale centralbanker kan undtage rapporteringsenhederne fra kravene i afsnit 3.1, litra b), hvis nettostrømmene indsamlet i del 1.1 i tabel 5 opfylder formålet i afsnit 3.2, dvs. hvis det er national praksis, at securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, serviceres af MFI'er. De nationale centralbanker sikrer, at disse nettostrømme er konsistente med formålene med opgørelsen af de finansielle transaktioner, undtagen afhændelser og erhvervelser af lån i henhold til afsnit 3.1, litra b). De nationale centralbanker kan kræve yderligere informationer fra MFI'erne for at kunne foretage de nødvendige justeringer.

3.4.

De nationale centralbanker kan udvide dette afsnits statistiske rapporteringskrav til at omfatte alle lån, der ikke er indregnede, som serviceres af MFI'er, og som er blevet securitiserede eller overdraget på anden måde. Såfremt dette er tilfælde, underretter den nationale centralbank MFI'erne om de statistiske rapporteringskrav i henhold til del 3 i tabel 5.

4. Krav til indberetning af udestående beløb vedrørende lån, der serviceres i forbindelse med en securitisation

4.1.	MFI'erne tilvejebringer kvartalsvis data om alle lån, der serviceres i forbindelse med en securitisation i overensstemmelse med del 4 i tabel 5, uanset om de servicerede udlån eller deres respektive serviceringsrettigheder er indregnet i rapporteringsenhedens balance.

4.2.	Med hensyn til udlån, der serviceres for FVC'er med hjemsted i andre medlemsstater inden for euroområdet, foretager MFI'er yderligere opdelinger ved at aggregere servicerede udlån særskilt for hver medlemsstat, hvor en FVC er resident.

4.3.

De nationale centralbanker kan indsamle de data, der er angivet i artikel 6, litra b), helt eller delvis, hver FVC for sig, fra residente MFI'er, der virker med servicering af securitiserede udlån. Såfremt en national centralbank finder, at de i afsnit 4.4 angivne data og de i afsnit 4.2 angivne opdelinger kan indsamles for hver FVC for sig, giver den MFI'erne meddelelse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning indberetning som nævnt i afsnit 4.1 og 4.2 er påkrævet.

5. Statistiske rapporteringskrav for MFI'er, som anvender IAS 39, IFRS 9 eller tilsvarende nationale regnskabsregler

5.1.	MFI'er, som anvender IAS 39, IFRS 9 eller tilsvarende nationale regnskabsregler indberetter beløb, der er udestående ultimo måneden, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, som ikke er ophørt med indregning i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

5.2.	MFI'er som er omfattet af undtagelsen i artikel 9, stk. 6, indberetter beløb, der er udestående ultimo kvartalet, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, og som er ophørt med at blive indregnet, men som stadig indregnes i regnskaberne i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

DEL 6

Forenklet indberetning for små kreditinstitutter

Kreditinstitutter som er omfattet af undtagelserne i artikel 9, stk. 1, litra d), kan undtages fra følgende krav:

1.	Opdeling efter valuta som angivet i del 2, afsnit 4.

Særskilt identifikation af:

a)	positioner med centrale modparter som angivet i del 2, afsnit 5.3

b)	syndikerede lån som angivet i del 2, tabel 1

c)	gældsværdipapirer med op til to års løbetid og nominel kapitalgaranti under 100 %, som angivet i del 2, tabel 1.

3.	Opdeling efter sektor som angivet i del 3, afsnit 3.

4.	Opdeling efter land som angivet i del 3, afsnit 4.

5.	Opdeling efter valuta som angivet i del 3, afsnit 5.

Derudover kan disse institutter opfylde de statistiske rapporteringskrav som angivet i del 2, 5 og 6 ved alene at indberette data kvartalsvis og i overensstemmelse med fristerne vedrørende kvartalsstatistik i artikel 7, stk. 3.

DEL 7

Sammenfatning

Oversigt over opdelingen af de data, der indgår i den aggregerede balance i MFI-sektoren (1)

KATEGORIER AF INSTRUMENTER OG LØBETIDER

AKTIVPOSTER

AKTIVER

PASSIVER

1.	Kontantbeholdning

Udlån

op til 1 år (2)

over 1 år og op til 5 år (2)

over 5 år (2)

heraf: koncern-interne positioner

heraf: syndikerede lån

heraf: omvendte genkøbsforretninger

heraf: revolverende udlån og overtræk (euro)

heraf: rentefri kredit på kreditkort (euro)

heraf: forlænget kredit på kreditkort (euro)

heraf: med sikkerhed i fast ejendom

Udlån med oprindelig løbetid over 1 år (euro)

heraf: udlån med resterende løbetid på under 1 år

heraf: udlån med en resterende løbetid på over 1 år og med rentetilpasning inden for de næste 12 måneder

Udlån med oprindelig løbetid over 2 år (euro)

heraf: udlån med resterende løbetid på under 2 år

heraf: udlån med en resterende løbetid på over 2 år og med rentetilpasning inden for de næste 24 måneder

Gældsværdipapirbeholdninger

op til 1 år (3)

over 1 år og op til 2 år (3)

over 2 år (3)

4.	Ejerandele

Aktier/andele i investeringsforeninger

aktier/andele i pengemarkedsforeninger

aktier/andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

6.	Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

Øvrige aktiver

heraf: finansielle derivater

heraf: påløbne renter på indskud

8.	Sedler og mønt i omløb

Indskud

op til 1 år (4)

over 1 år (4)

heraf: koncern-interne positioner

heraf: transferable indskud

heraf: op til 2 år

heraf: syndikerede lån

9.1.	Indskud på anfordring heraf: transferable indskud

9.2.

Tidsindskud

op til 1 år

over 1 år og op til 2 år

over 2 år

9.3.

Indskud med opsigelsesvarsel

op til 3 måneder

over 3 måneder

heraf: over 2 år (5)

9.4.	Genkøbsforretninger

10.	Aktier/andele i pengemarkedsforeninger

11.

Udstedte gældsværdipapirer

op til 1 år

over 1 år og op til 2 år

heraf: heraf op til 2 år og nominel garanti mindre end 100 %

over 2 år

12.	Kapital og reserver

13.

Øvrige passiver

heraf: finansielle derivater

heraf: påløbne renter på indskud

MODPARTER OG OPDELING EFTER FORMÅL

AKTIVER

PASSIVER

Indenlandske residenter

MFI’er

heraf: centralbanker

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

Ikke-MFI’er

Offentlig forvaltning og service

statslig forvaltning og service

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

kommunal forvaltning og service

sociale kasser og fonde

Andre residente sektorer (6)

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

heraf: centrale modparter (7)

heraf: FVC’er (7)

forsikringsselskaber (S.128)

pensionskasser (S.129) (6)

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

forbrugerkredit (7)

udlån til boligkøb (7)

udlån i øvrigt (7)

heraf: enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (7)

Residenter i euroområdet, undtagen indenlandske residenter

MFI’er

heraf: centralbanker

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

Ikke-MFI’er

Offentlig forvaltning og service

statslig forvaltning og service

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

kommunal forvaltning og service

sociale kasser og fonde

Andre residente sektorer (6)

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

heraf: centrale modparter (7)

heraf: FVC’er (7)

forsikringsselskaber (S.128)

pensionskasser (S.129) (6)

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

forbrugerkredit (7)

udlån til boligkøb (7)

udlån i øvrigt (7)

heraf: enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (7)

Residenter i resten af verden

banker

ikke-banker

offentlig forvaltning og service

andre residenter

Indenlandske residenter

MFI’er

heraf: centralbanker

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

heraf: kreditinstitutter

Ikke-MFI’er

Offentlig forvaltning og service

statslig forvaltning og service

anden offentlig forvaltning og service

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

kommunal forvaltning og service

sociale kasser og fonde

Andre residente sektorer (6)

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

heraf: centrale modparter (7)

heraf: FVC’er (7)

forsikringsselskaber (S.128)

pensionskasser (S.129) (6)

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

Residenter i euroområdet, undtagen indenlandske residenter

MFI’er

heraf: centralbanker

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

heraf: kreditinstitutter

Ikke-MFI’er

Offentlig forvaltning og service

statslig forvaltning og service

anden offentlig forvaltning og service

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

kommunal forvaltning og service

sociale kasser og fonde

Andre residente sektorer (6)

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

heraf: centrale modparter (7)

heraf: FVC’er (7)

forsikringsselskaber (S.128)

pensionskasser (S.129) (6)

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

Residenter i resten af verden

banker

ikke-banker

offentlig forvaltning og service

andre residenter

I alt

VALUTAER

euro

x	fremmed valuta - andre valutaer end euro, dvs. andre medlemsstaters valutaer, USD, JPY, CHF, øvrige valutaer (8)

(1) De månedlige dataopdelinger er angivet med fed skrift, de kvartalsvise opdelinger er angivet med normal skrift.

(2) Den månedlige opdeling efter løbetid anvendes kun for udlån til residente hovedsektorer undtagen MFI'er og offentlig forvaltning og service i medlemsstater i euroområdet. De tilsvarende løbetidsopdelinger for udlån til offentlig forvaltning og service undtagen statslig forvaltning og service i medlemsstater i euroområdet er kvartalsvise.

(3) Den månedlige løbetidsopdeling gælder kun for beholdninger af værdipapirer udstedt af MFI'er i euroområdet. Som kvartalsdata opdeles beholdninger af værdipapirer udstedt af ikke-MFI'er i euroområdet i »op til 1 år« og »over 1 år«.

(4) Kun over for resten af verden.

(5) Indberetning under »indskud med opsigelsesvarsel på over 2 år« er frivillig, indtil andet meddeles.

(6) Månedlig opdeling på delsektor kræves for udlån og indskud.

(7) For udlån medtages en yderligere opdeling efter formål for delsektor S.14 + S.15. Desuden kræves for et begrænset antal instrumenter for nogle delsektorer yderligere »beholdning heraf«: »heraf centrale modparter« og »heraf FVC'er« for delsektor S.125; »heraf enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder« for udlån til delsektor S.14; »heraf sikkerhed i fast ejendom« for udlån til delsektorerne S.11 og S.14 + S.15 (kræves kun kvartalsvis).

(8) En kvartalsvis opdeling på valuta for hver enkelt anden medlemsstat kræves kun for udvalgte poster.

BILAG II

KONSOLIDERINGSPRINCIPPER OG DEFINITIONER

DEL 1

Konsolidering til statistiske formål inden for samme medlemsstat

For alle medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), består rapporteringspopulationen af MFI'er, som er opført på listen over MFI'er til statistiske formål, og som har hjemsted i medlemsstaterne i euroområdet (1). Disse MFI'er er:

a)	institutioner, som er indregistreret og har hovedsæde i dette område, herunder datterselskaber (2) af moderselskaber med hovedsæde uden for dette område, og

b)	filialer af institutioner, hvis hovedkontor er beliggende uden for dette område.

Institutter, der er beliggende i offshore-finanscentre, behandles statistisk som residenter i det land, hvor centrene er beliggende.

MFI'er skal til statistiske formål konsolidere alle deres kontorers indenlandske aktiviteter (hovedkontor eller registreret kontor og/eller filialer), som er beliggende inden for samme medlemsstat. Konsolidering til statistiske formål på tværs af nationale grænser må ikke foretages.

a)	Hvis et moderselskab og dets datterselskaber er MFI'er beliggende inden for samme medlemsstat, kan moderselskabet i den statistiske opgørelse konsolidere aktiviteterne i datterselskaberne, men aktiviteterne i kreditinstitutter og andre MFI'er holdes adskilt.

Hvis en institution har filialer beliggende inden for andre medlemsstater i euroområdet, anser hovedkontoret eller det registrerede kontor positioner i forhold til alle disse filialer som positioner over for residenter i de andre medlemsstater i euroområdet. Omvendt anser en filial beliggende i en medlemsstat i euroområdet positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende inden for en anden medlemsstat i euroområdet, som positioner i forhold til residenter i de andre medlemsstater i euroområdet.

Hvis en institution har filialer uden for medlemsstaterne i euroområdet, anser hovedkontoret eller det registrerede kontor i en medlemsstat i euroområdet positioner i forhold til alle disse filialer som positioner i forhold til residenter i resten af verden. Omvendt anser filialer beliggende i en medlemsstat i euroområdet positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende uden for medlemsstater i euroområdet, som positioner i forhold til residenter i resten af verden.

DEL 2

Definitioner på kategorier af instrumenter

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til kategorier, der kan anvendes på nationalt niveau i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter, og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til ENS 2010.

Ved oprindelig løbetid, dvs. løbetid ved udstedelsen, forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. obligationer, eller kun kan indfries mod en form for strafgebyr, f.eks. visse indskudsformer. Opsigelsesvarsel er tiden mellem det tidspunkt, hvor indehaver tilkendegiver sit ønske om at indfri instrumentet, og det tidspunkt, hvor indehaver får lov til at indfri instrumentet til kontanter uden at pådrage sig et strafgebyr. Finansielle instrumenter klassificeres udelukkende efter opsigelsesvarsel, når der ikke er nogen aftalt løbetid.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller — for finansielle derivaters vedkommende — hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Tabel

Instrumentkategorier

KATEGORIER AF AKTIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

1.	Kontantbeholdning

Beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel.

2.	Udlån med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 5 år/over 5 år

Beholdninger af finansielle aktiver, der opstår, når kreditorer udlåner midler til debitorer, på basis af uomsættelige dokumenter eller uden noget tilgrundliggende dokument. Denne kategori omfatter også aktiver i form af indskud, som rapporteringsenhederne har indskudt. De nationale centralbanker kan også kræve fuldstændig opdeling efter sektor for denne kategori.

I kategorien indgår:

lån ydet til husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, opdelt efter:

forbrugerkredit (lån hovedsageligt ydet til personlig forbrug af varer og tjenester). Forbrugerkredit ydet til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, er omfattet af denne kategori, hvis den indberettende MFI er bekendt med, at udlånet hovedsagligt anvendes til personligt forbrug

ii)

udlån til boligkøb (kredit ydet til investering i bolig til egen brug eller udleje, herunder byggeri og forbedring af bolig). Den omfatter udlån med sikkerhed i beboelsesejendomme, som anvendes til boligkøb, og andre udlån til boligkøb ydet på personligt grundlag og sikret ved andre former for aktiver. Denne kategori omfatter ejendomslån ydet til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, medmindre den indberettende MFI er bekendt med, at ejendommen hovedsageligt anvendes til forretningsmæssige formål. I så fald indberettes udlånet som »andre lån, heraf til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder«

iii)

andre udlån (udlån ydet til andre formål end forbrug og boligkøb, som f.eks. virksomhed, gældskonsolidering, studielån osv.). Denne kategori omfatter udlån til forbrug ydet til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (jf. bilag II, del 3), såfremt disse ikke er indberettet under kategorien »forbrugerkredit«. Medmindre betingelserne for begrænset indberetning finder anvendelse, indberettes »heraf«-andele, som særskilt angiver udlån til enkeltmandsvirksomheder inden for kategorien (jf. bilag II, del 3)

gæld på kreditkort

I denne forordning omfatter denne kategori kredit ydet til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, enten gennem betalingskort med udskudt afvikling (»delayed debit cards«), dvs. kort som giver adgang til rentefri kredit (»convenience credit«) som defineret nedenfor, eller via rentefri kredit og forlænget kredit. Gæld på kreditkort bogføres på særlige kortkonti og fremgår derfor ikke af anfordringskonti eller overtrækskonti. Rentefri kredit defineres som kredit ydet til en rente på 0 % i perioden mellem betalingstransaktionerne, der er effektueret med kortet i en faktureringscyklus, og forfaldsdatoen for debetsaldiene fra denne specielle faktureringscyklus. Kredit med udskudt afvikling defineres som kredit, der ydes efter forfaldstid, når de foregående faktureringscyklusser er forløbet, dvs. debetbeløb på kortkontoen, som ikke er afviklet, da dette første gang blev muligt, for hvilken der normalt betales en rente eller forskellige rentetrin normalt større end 0 %. Der skal ofte betales mindsteafdrag månedligt som delvis afdrag på den forlængede kredit.

Modparten til disse kreditformer er den enhed, som i sidste ende er forpligtet til at tilbagebetale de udestående beløb i overensstemmelse med kontrakten, hvilket vil være identisk med kortindehaver i tilfælde af privat benyttede kort, men ikke i tilfælde af virksomhedskort

revolverende udlån og overtræk

Revolverende udlån er udlån med alle følgende karakteristika: i) låntager kan anvende eller hæve beløb op til et på forhånd aftalt kreditlimit uden forudgående varsel over for långiver, ii) beløbet for den disponible kredit kan stige eller falde i takt med, at der lånes eller afdrages beløb, iii) kreditten kan anvendes gentagne gange, iv) der består ingen pligt til regelmæssige tilbagebetalinger.

Revolverende udlån omfatter beløb, der er modtaget gennem en kreditlinje og endnu ikke tilbagebetalt (udestående beløb). En kreditlinje er en aftale mellem en långiver og en låntager, som giver låntager ret til at trække på en kredit inden for en angivet periode og op til et angivet limit, og til efter eget ønske at tilbagebetale træk på kreditten før et angivet tidspunkt. Beløb til rådighed under en kreditlinje, som ikke er taget tilbage eller som allerede er tilbagebetalt anses ikke som hørende under nogen balance-kategori. Overtræk er debetsaldi på anfordringskonti. Lån ydet gennem kreditkort er hverken omfattet af revolverende udlån eller overtræk. Det samlede beløb, som låntager skylder, indberettes, uanset det ligger inden for eller overstiger et på forhånd mellem långiver og låntager aftalt limit med hensyn til størrelse og/eller maksimum løbetid for udlånet

syndikerede lån (med én låneaftale, hvori flere institutioner deltager som långivere).

Syndikerede udlån omfatter alene tilfælde, hvor låntager ud fra låneaftalen er bekendt med, at lånet er ydet af flere långivere. Af statistiske grunde anses kun beløb, som faktisk er udbetalt af långivere (i modsætning til samlede kreditlinjer) som syndikerede lån. Det syndikerede udlån etableres og koordineres sædvanligvis af én institution (ofte benævnt »lead manager«) og ydes faktisk af forskellige deltagere i syndikatet. Deltagere herunder »lead manager« indberetter deres andel af lånet i relation til låntageren, dvs. ikke i relation til lead manager, på deres balancer

e)	udlån som defineret under passivkategori 9

finansielle leasingarrangementer over for tredjemand

Finansiel leasing er kontrakter, hvorved den retlige ejer af et varigt gode (herefter »leasinggiveren«) låner disse aktiver til tredjemand (herefter »leasingtageren«) i hele eller størstedelen af godets økonomiske levetid. Til gengæld herfor betales rater, som dækker omkostningerne til dette gode, tilskrevet en rente. Leasingtageren antages reelt at modtage hele overskuddet af brugen af dette gode samt at påtage sig alle udgifter og risici forbundet med ejerskab. Til statistiske formål betragtes finansiel leasing som udlån fra leasinggiver til leasingtager, som gør det muligt for leasingtager at erhverve det varige gode. De aktiver (varige goder), som er udlånt til leasingtager, skal ikke bogføres i balancen

uerholdelige udlån, som endnu ikke er tilbagebetalt eller er afskrevet

Det samlede beløb for udlån, for hvilke tilbagebetaling er forfalden eller som på anden måde er angivet som helt eller delvis misligholdt i overensstemmelse med definitionen på misligholdte udlån i artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013

h)	beholdninger af uomsættelige værdipapirer Beholdninger af gældsværdipapirer, som ikke er omsættelige og ikke handles på sekundære markeder

i)	handlede udlån Udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under aktivposten »udlån«, forudsat at der ikke er tegn på handel på sekundære markeder. Ellers bør de klassificeres som gældsværdipapirer (kategori 3)

efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån

Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et efterstillet krav på den udstedende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status (f.eks. indskud/udlån) er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner »ejerandele«. Til statistiske formål skal efterstillede gældsforpligtelser klassificeres som enten »udlån« eller »gældsværdipapirer«, alt efter det finansielle instruments art. Hvor MFI'ers beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under aktivposten »gældsværdipapirer«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af værdipapirer snarere end lån

tilgodehavender i henhold til omvendte genkøbsforretninger eller værdipapirlån mod kontant sikkerhedsstillelse

Modpost til betaling for værdipapirer købt af rapporteringsenheder til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagesælge samme eller tilsvarende værdipapirer til en forud fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato eller værdipapirudlån mod kontant sikkerhedsstillelse, (jf. passivkategori 9.4).

I denne rapporteringsordning omfatter opdeling af udlån efter sikkerhed med pant i fast ejendom det samlede beløb, der er stillet sikkerhed for i overensstemmelse med artikel 199, stk. 2 til 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 med et forhold mellem udestående udlån/sikkerhedsstillelse på 1 eller mindre end 1. Såfremt disse regler ikke anvendes af rapporteringsenheden, afgøres det hvilke udlån, der skal indgå i denne opdeling, på basis af den metode, der er valgt med henblik på opfyldelse af kapitalkravene.

Følgende kategori behandles ikke som udlån:

Udlån ydet på forvaltningsbasis

Udlån ydet på forvaltningsbasis, dvs. forvaltningslån, er lån, der er optaget i en parts navn (herefter »trustee«) på vegne af tredjemand (herefter »beneficienten«). Til statistiske formål registreres forvaltningslån ikke på trustees balance, hvis beneficienten bevarer risici og indtjeningsmuligheder forbundet med ejerskabet til midlerne. Risici og indtjeningsmidler forbundet med ejerskabet forbliver hos beneficienten, hvor: a) beneficienten påtager sig kreditrisikoen for lånet, dvs. »trustee« er kun ansvarlig for den administrative forvaltning af lånet, eller b) beneficientens investering er garanteret mod tab, ifald »trustee« går i likvidation, dvs. forvaltningslånet indgår ikke i de af »trustees« aktiver, som kan udloddes i tilfælde af konkurs.

3.	Gældsværdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbevis, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og giver ikke indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

I kategorien indgår:

a)	beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato eller datoer eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet

lån, der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede lån, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. I modsat fald klassificeres de under aktivposten »udlån« (jf. også handlede udlån i kategori 2i)

c)	efterstillede gældsforpligtelser i form af værdipapirer (se også »efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån« i kategori 2j)

Værdipapirer, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt under en genkøbsforretning, bevares på den oprindelige ejers balance (og bogføres ikke på den midlertidige indehavers balance), hvis der foreligger en fast aftale om tilbageførsel af transaktionen, og ikke kun en mulighed herfor. Hvis den midlertidige erhverver sælger de værdipapirer, der er modtaget, skal salget bogføres som en egentlig værdipapirhandel og optræder på den midlertidige erhververs balance som en negativ position i værdipapirporteføljen.

3a/3b/3c.

Gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

Disse poster omfatter:

a)	beholdninger af omsættelige værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

b)	udlån der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede lån, der klassificeres som gældsværdipapirer, med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

c)	efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

4.	Ejerandele

Ejerandele repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasi-selskaber. De udgør fordringer på restværdien af et selskab eller kvasi-selskab, når alle kreditorers fordringer er blevet indfriet.

Denne kategori indeholder noterede og unoterede aktier og andre ejerandelsbeviser.

5.	Aktier/andele i investeringsforeninger

Aktier eller andele udstedt af investeringsforeninger, som er kollektive investeringsforetagender, der investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver, i det omfang formålet er investering med kapital fra offentligheden.

Denne aktivpost omfatter aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedt af pengemarkedsforeninger i medfør af artikel 2 i denne forordning og aktier/andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, som defineret i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1073/2013 (ECB/2013/38).

6.	Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

Materielle eller immaterielle aktiver, undtagen finansielle aktiver. Denne post omfatter boliger, andre bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, værdigenstande og intellektuelle ejendomsretsprodukter, f.eks. computer software og databaser.

7.	Øvrige aktiver

Kategorien »øvrige aktiver« er residualposten på balancens aktivside og defineres som »aktiver, der ikke er medtaget andetsteds«. De nationale centralbanker kan kræve, at nærmere bestemte delpositioner indgår under denne kategori. Øvrige aktiver kan omfatte:

finansielle derivatpositioner med positive bruttomarkedsværdier

Til statistisk brug: finansielle derivater, der bogføres som balanceposter, omfattes og bør indberettes som en særskilt »heraf« post med en sektoropdeling (MFI/ikke-MFI) eller geografisk opdeling (indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden)

b)	bruttobeløb, der modtages, vedrørende »suspense items« »Suspense items« er aktivsaldi på MFI-balancen, der ikke bogføres på kundens navn, men som alligevel angår kundemidler, f.eks. midler, der skal investeres, overføres eller afvikles

c)	bruttobeløb, der modtages, i egenskab af »transit items« »Transit items« er midler, sædvanligvis tilhørende kunder, der er under overførsel mellem MFI'er. Herunder hører checks og andre former for betaling, som er fremsendt til andre MFI'er til opkrævning

påløbne renter på udlån

I overensstemmelse med det almindelige periodiseringsprincip bogføres renter på udlån på balancen, mens de påløber, dvs. periodiseres, og ikke når de reelt modtages, dvs. registrering på kontantbasis. Påløbne renter på udlån klassificeres på bruttobasis under kategorien »øvrige aktiver«. Påløbne renter medtages ikke i det udlån, som de vedrører, og bør indberettes som en særskilt »heraf« post

e)	påløbne renter på beholdninger af gældsværdipapirer

f)	dividende, der modtages

g)	beløb, der modtages, som ikke kan henføres til den primære MFI-virksomhed

h)	aktivmodpart for mønter udstedt af staten (kun de nationale centralbankers balance)

Kategorien øvrige aktiver omfatter ikke finansielle instrumenter i form af finansielle aktiver (som indgår i andre balanceposter), visse finansielle instrumenter der ikke er finansielle aktiver, som f.eks. garantier, tilsagn, administrerede lån og forvaltningslån (bogført uden for balancen), og ikke-finansielle aktiver (som er omfattet af kategori 6).

KATEGORIER AF PASSIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

8.	Sedler og mønt i omløb

Passivkategorien »sedler og mønt i omløb« er sedler og mønt i omløb, der er udstedt eller godkendt af de monetære myndigheder. Denne kategori omfatter sedler udstedt af ECB og af de nationale centralbanker. Mønter i omløb er ikke et passiv for MFI'er i medlemsstaterne i euroområdet, men et passiv for statslig forvaltning og service. Mønter indgår dog i de monetære aggregater og traditionelt bliver dette passiv opført under kategorien »sedler og mønt i omløb«. Modposten til dette passiv er indeholdt i »øvrige aktiver«.

Indskud

Beløb (aktier, indskud og andet) som rapporteringsenhederne skylder kreditorer, og som opfylder de karakteristika, der er beskrevet i bilag I, del 1, afsnit 1, bortset fra dem, der fremkommer ved udstedelse af omsættelige værdipapirer eller af aktier/andele udstedt af pengemarkedsforeninger. I rapporteringsordningen er denne kategori opdelt i indskud på anfordring, tidsindskud, indskud med opsigelsesvarsel og genkøbsforretninger.

indskud og udlån

»Indskud« omfatter også »lån« i form af forpligtelser for MFI'erne. Begrebsmæssigt repræsenterer lån et beløb, som er modtaget af MFI'er, men ikke struktureret som »indskud«. ENS 2010's sondring mellem »lån« og »indskud« tager udgangspunkt i den part, der er initiativtager. Hvis det er låntager, er der således tale om et lån, og hvis det er långiver, er der tale om et indskud. Inden for rapporteringsordningen optræder »lån« ikke som en særskilt kategori på balancens passivside. Saldi, som betragtes som »lån«, klassificeres i stedet uden skelnen under posten »indskud«, medmindre de er repræsenteret ved omsættelige instrumenter. Dette stemmer overens med ovenstående definition af indskud. Lån til MFI'er, der er klassificeret som »indskud«, opdeles i overensstemmelse med kravene i rapporteringsordningen, dvs. efter sektor, instrument, valuta og løbetid. Syndikerede lån modtaget af MFI'er henhører under denne kategori.

uomsættelige gældsinstrumenter

Uomsættelige gældsinstrumenter udstedt af rapporteringsenhederne klassificeres generelt som »indskud«. Uomsættelige instrumenter udstedt af rapporteringsenhederne, som bliver omsættelige på et senere tidspunkt, og som kan handles på et sekundært marked, bør almindeligvis omklassificeres som »gældsværdipapirer«.

marginindskud

Marginindskud (margin) i henhold til en derivataftale bør klassificeres som »indskud«, hvis de repræsenterer kontant sikkerhedsstillelse, der er deponeret hos MFI'er, ejendomsretten tilhører deponenten og er betalbare, når aftalen lukkes. I princippet bør marginer, der modtages af rapporteringsenheden, kun klassificeres som »indskud«, for så vidt MFI'en modtager midler, som er til fri rådighed til videreudlån. Hvor en del af den margin som en MFI har modtaget, skal overføres til en anden deltager på markedet for derivater, f.eks. en clearingcentral, bør i princippet kun den del, som MFI'en bevarer rådighed over, klassificeres som »indskud«. Den gældende komplicerede markedspraksis kan gøre det vanskeligt at identificere de marginer, som reelt skal tilbagebetales, fordi forskellige typer af marginer er opført uden nærmere angivelse på samme konto, som er til fri rådighed til videreudlån. Såfremt det er tilfældet, kan sådanne marginer klassificeres under »øvrige passiver« eller som »indskud«.

d)	øremærkede saldi I henhold til national praksis klassificeres »øremærkede saldi« vedrørende f.eks. leasingkontrakter som indlån under »tidsindskud« eller »indskud med opsigelsesvarsel«, afhængig af den underliggende kontrakts løbetid/vilkår.

aktier udsted af MFI'er

Aktier udstedt af MFI'er klassificeres som indskud i stedet for som kapital og reserver, hvis: i) der består et økonomisk debitor-kreditor forhold mellem den udstedende MFI og indehaveren, uanset en eventuel ejendomsret knyttet til disse aktier, og ii) aktierne kan ombyttes til kontanter eller indfries uden væsentlige begrænsninger eller gebyrer. Et opsigelsesvarsel anses ikke som en væsentlig begrænsning. Derudover skal disse aktier opfylde følgende betingelser:

—	den relevante nationale lovgivning giver ikke den udstedende MFI nogen ubetinget ret til at nægte indfrielse af egne aktier

—	aktierne er »værdisikre«, dvs. at de under normale omstændigheder vil blive udbetalt til deres nominelle værdi i tilfælde af indfrielse og

—

i tilfælde af MFI'ens insolvens er indehavere af dens aktier hverken retligt forpligtet til at dække udestående forpligtelser ud over aktiernes pålydende værdi, dvs. aktionærernes andel i den tegnede kapital, eller nogen anden tabsgivende forpligtelse derudover. At aktier er efterstillet andre instrumenter udstedt af en MFI, udgør ikke en yderligere tabsgivende forpligtelse.

Opsigelsesvarslerne for omsætning af disse aktier til penge anvendes til klassifikation af aktierne under hensyn til opdeling efter opsigelsesvarsel inden for instrumentkategorien »indskud«. Opsigelsesvarslerne anvendes endvidere ved bestemmelse af reservekravskoefficienten i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). En MFI's eventuelle øremærkede aktier relateret til indskud ydet af MFI'en bør klassificeres som indskud, med samme oprindelige opdeling på løbetid som det underliggende lån, dvs. som »tidsindskud« eller »indskud med opsigelsesvarsel«, afhængig af løbetidsbestemmelserne i den underliggende låneaftale.

Når sådanne aktier udstedt af MFI'er indehaves af MFI'er og klassificeres som indskud i stedet for som kapital og reserver, bør de MFI'er, som indehaver disse aktier, klassificere dem som udlån på aktivsiden i deres balance.

f)	Forpligtelser ved securitisation Modposter til udlån og/eller øvrige aktiver, der er disponeret over gennem securitisation, men stadig indregnet (»recognised«) i den statistiske balance.

Følgende post behandles ikke som et indskud:

Midler (indskud), der er modtaget på forvaltningsbasis, registreres ikke på MFI'ernes statistiske balance (jf. »lån ydet på forvaltningsbasis« under kategori 2)

9.1.	Indskud på anfordring

Indskud, der kan omsættes til rede penge, og/eller som er transferable på anfordring ved check, bankoverførsel, debitering eller på anden måde uden væsentlig forsinkelse, begrænsning eller strafgebyr. I posten indgår:

a)	saldi (rentebærende eller ikke-rentebærende), som er umiddelbart omsættelige til rede penge på anfordring eller ved lukketid dagen efter den dag, hvor anfordringen blev givet, uden betydelige strafgebyrer eller begrænsninger, men som ikke er transferable

b)	saldi (rentebærende eller ikke-rentebærende) som udgør forudbetalte beløb i forbindelse med »hardware-baserede« eller »software-baserede« elektroniske penge, f.eks. forudbetalte kort,

c)	lån, som skal tilbagebetales ved lukketid dagen efter den dag, hvor lånet blev ydet.

9.1a.

Transferable indskud

Transferable indskud er de indskud under kategorien »anfordringsindskud«, som umiddelbart kan overføres på anfordring til at foretage betalinger til andre økonomiske enheder ved hjælp af almindeligt anvendte betalingsmidler som f.eks. kreditoverførsler og direkte debitering, eventuelt også ved brug af kredit- eller debetkort, transaktioner med elektroniske penge, checks eller tilsvarende betalingsmidler, uden væsentlig forsinkelse, begrænsning eller gebyr. Indskud, der kun kan anvendes til kontanthævninger, og/eller indskud, hvorfra der kun hæves eller overføres beløb gennem en anden konto tilhørende samme kontohaver, er ikke omfattet af transferable indskud.

9.2.	Tidsindskud

Ikke-transferable indskud, som ikke kan omsættes til rede penge inden den aftalte forfaldsdag, eller som kun kan omsættes til rede penge inden denne dag mod, at indehaver pålægges en form for strafgebyr. Denne post omfatter også administrativt regulerede opsparingsindskud, hvor løbetidskriteriet ikke er relevant. Disse bør klassificeres i løbetidskategorien »over 2 år«. Finansielle produkter med vilkår om forlængelse (»roll-over«) skal klassificeres efter den korteste løbetid. Selvom tidsindskud kan indeholde mulighed for førtidig indfrielse efter forudgående varsel, eller kan hæves på anfordring mod betaling af visse gebyrer, anses disse forhold ikke for relevante for så vidt angår klassificeringen.

9.2a/9.2b/9.2c.

Indskud med aftalt løbetid på til og med 1 år/mere end 1 år og til og med 2 år/på mere end 2 år

Disse poster omfatter for alle opdelinger efter løbetid:

a)	Saldi med fast løbetid på til og med 1 år/på mere end 1 år til og med 2 år/på over 2 år, som er ikke-transferable og som ikke kan omsættes til rede penge før udløbstidspunktet.

b)	Saldi med fast løbetid på til og med 1 år/på over 1 år og til og med 2 år/på over 2 år, som er ikke-transferable, men som kan indfries førtidigt efter forudgående varsel. Hvis der er afgivet opsigelsesvarsel, kan disse saldi klassificeres under 9.3a eller 9.3b, hvor det er relevant.

c)	Saldi med fast løbetid på til og med 1 år/på mere end 1 år og til og med 2 år/på over 2 år, som er ikke-transferable men som kan hæves på anfordring mod betaling af visse strafgebyrer.

d)	Marginbetalinger under derivataftaler, som realiseres inden for 1 år/mellem 1 og 2 år/over 2 år, i form af kontanter, der stilles som sikkerhed til afdækning af kreditrisikoen, men som fortsat er i indskyders eje, og som skal tilbagebetales til indskyder, når aftalen lukkes.

e)	Udlån på basis af et uomsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument, med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

f)	Uomsættelige værdipapirer udstedt af MFI'er med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

g)	Efterstillede gældsforpligtelser påtaget af MFI'er i form af indskud eller lån med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

h)	Forpligtelser ved securitisation. Modposter til udlån og/eller øvrige aktiver, der er disponeret over gennem securitisation, men stadig indregnet (»recognised«) på den statistiske balance. Disse forpligtelser henføres traditionelt til løbetidsopdelingen »tidsindskud med en løbetid på over 2 år«.

Endvidere omfatter indskud med aftalt løbetid på over 2 år:

Saldi (uanset løbetid), for hvilke renter og/eller betingelser er fastsat i national lovgivning, og som er tænkt at skulle holdes til specifikke formål, f.eks. boligfinansiering, som indtræder efter 2 år, selv om de teknisk kan indfries på anfordring.

9.3.	Indskud med opsigelsesvarsel

Ikke-transferable indskud uden aftalt løbetid, som ikke kan omsættes til rede penge uden forudgående varsel, og som ikke inden udløb af dette opsigelsesvarsel kan omsættes til rede penge, eller hvor dette kun er muligt mod betaling af et strafgebyr. Omfattet heraf er indskud, som, selv om de måske juridisk set kan hæves på anfordring, ville blive pålagt strafgebyrer og begrænsninger i henhold til national praksis (klassificeret i løbetidskategorien »til og med 3 måneder«), samt investeringskonti uden opsigelsesvarsel eller aftalt løbetid, men som indeholder begrænsninger i hæveadgangen (klassificeret i løbetidskategorien »over 3 måneder«).

9.3a/9.3b.

Indskud med opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder/over 3 måneder, hvoraf over 2 år

Disse poster omfatter:

a)	saldi uden fast løbetid, som kun kan hæves med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder/over 3 måneder, hvoraf over 2 år. Hvis der kan ske indfrielse inden for denne periode (eller de kan indfries på anfordring), indebærer det betaling af et strafgebyr, og

b)	ikke-transferable saldi med en fast løbetid, som ikke er transferabel, men som er omfattet af varsel om førtidig indfrielse på mindre end 3 måneder/over 3 måneder, hvoraf over 2 år.

Indskud med opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder omfatter endvidere ikke-transferable anfordringsindskud og andre former for private indskud som, selv om de juridisk set kan hæves på anfordring, bliver pålagt betydelige strafgebyrer.

Indskud med opsigelsesvarsel på over 3 måneder, hvoraf over 2 år (hvis relevant), omfatter investeringskonti uden opsigelsesvarsel eller med aftalt løbetid, men med begrænsninger i hæveadgangen.

9.4.	Genkøbsforretninger

Modposten til penge modtaget for værdipapirer, som rapporteringsenhederne har solgt til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagekøbe samme eller tilsvarende værdipapirer til en fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato. Beløb, som rapporteringsenhederne har modtaget for værdipapirer, og overført til tredjemand, dvs. en midlertidig erhverver, klassificeres under »genkøbsforretninger«, hvis der foreligger en forpligtelse til tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Dette indebærer, at rapporteringsenhederne bevarer al risiko og indtjening vedrørende de underliggende værdipapirer under transaktionen.

Følgende typer af genkøbsforretninger klassificeres alle under »genkøbsforretninger«:

a)	beløb, der modtages for værdipapirer, som midlertidigt overføres til tredjemand i form af værdipapirlån mod kontant sikkerhedsstillelse, og

b)	beløb, der modtages for værdipapirer, som midlertidigt overføres til tredjemand i form af en salgs- og tilbagekøbsaftale.

De værdipapirer, som ligger til grund for transaktioner af genkøbstypen, bogføres i henhold til reglerne i aktivpost 3 »gældsværdipapirer«. Transaktioner, der omfatter midlertidig overførsel af guld mod sikkerhedsstillelse i kontanter, indgår også i denne post.

10.	Aktier/andele i pengemarkedsforeninger

Aktier eller andele udstedt af pengemarkedsforeninger. Jf. definitionen i bilag 1, del 1, afsnit 2.

11.	Udstedte gældsinstrumenter

Værdipapirer undtagen aktier udstedt af rapporteringsenhederne, som normalt er omsættelige instrumenter og handlet på de sekundære markeder, eller som kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution. I kategorien indgår:

a)	værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato (eller datoer) eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet

b)	uomsættelige instrumenter udstedt af rapporteringsenhederne, som efterfølgende bliver omsættelige, bør klassificeres som »udstedte gældsværdipapirer« (jf. også kategori 9)

efterstillede gældsforpligtelser udstedt af MFI'er behandles til finans- og valutastatistiske formål på samme måde som andre MFI-gældsforpligtelser. Efterstillede gældsforpligtelser udstedt i form af værdipapirer bør derfor klassificeres som »udstedte gældsforpligtelser«, medens efterstillede gældsforpligtelser udstedt af MFI'er i form af indskud eller lån klassificeres som »indskud«. Hvis alle efterstillede gældsforpligtelser udstedt af en MFI angives som ét enkelt beløb til statistiske formål, klassificeres dette beløb under posten »udstedte gældsværdipapirer«, idet efterstillet gæld fortrinsvis udgøres af værdipapirer fremfor af lån. Efterstillede gældsforpligtelser bør ikke klassificeres under passivposten »kapital og reserver«

Hybride instrumenter. Omsættelige instrumenter med en kombination af gælds- og derivatelementer, herunder:

i)	omsættelige gældsinstrumenter der indeholder sammensatte afledte finansielle instrumenter

ii)	omsættelige instrumenter, hvis indfrielsesværdi og/eller kupon er knyttet til udviklingen i et underliggende reference-aktiv, aktivpris eller anden reference-indikator i instrumentets løbetid.

11a/11b/11c.

Gældsværdipapirer med oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

Disse poster omfatter for hver opdeling efter løbetid:

a)	omsættelige gældsværdipapirer udstedt af MFI'er med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år, og

b)	efterstillet gæld udstedt af MFI'er i form af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

11d.	Heraf gældsværdipapirer op til 2 år og nominel kapitalgaranti under 100 %

Hybride instrumenter udstedt af MFI'er med oprindelig løbetid på op til 2 år, som på udløbstidspunktet kan have aftalemæssig indfrielsesværdi i den udstedte valuta, som er mindre end det beløb, der oprindelig blev investeret, som følge af deres kombination af gælds- og derivatelementer.

12.	Kapital og reserver

I rapporteringsordningen omfatter denne kategori midler som er fremkommet ved rapporteringsenhedens udstedelse af aktiekapital til aktionærer eller andre ejendomsretsindehavere, som for indehaveren repræsenterer ejendomsrettigheder i MFI'en og i almindelighed en andel af dens overskud og en andel af dens egenkapital i tilfælde af likvidation. Heri er omfattet overskud (eller tab), der er bogført i resultatopgørelsen, midler i form af ikke-fordelt overskud eller midler, der er hensat af rapporteringsenhederne i forventning om fremtidige betalinger og forpligtelser. Kategorien omfatter i princippet nærmere:

a)	tilvejebragt aktiekapital, herunder aktiepræmien

b)	overskud (eller tab) som bogført i resultatopgørelsen

c)	indtægter og udgifter, der indregnes direkte i aktiekapitalen

d)	ikke-fordelt overskud

e)	særlige og generelle hensættelser på lån, værdipapirer og andre aktivformer, f.eks. hensættelser for nedskrivninger og tab på lån (kan bogføres i henhold til regnskabsreglerne)

13.	Øvrige passiver

Kategorien »øvrige passiver« er en residualpost på balancens passivside og defineres som »passiver, der ikke er medtaget andetsteds«. De nationale centralbanker kan kræve, at nærmere bestemte delpositioner indgår under denne post. Øvrige passiver kan omfatte:

finansielle derivatpositioner med negative bruttomarkedsværdier

Til statistisk brug: finansielle derivater, der bogføres som balanceposter, medtages her og bør indberettes som en særskilt »heraf«-post med en sektoropdeling (MFI/ikke-MFI) eller geografisk opdeling (indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden).

b)	bruttobeløb, der skal betales, vedrørende suspense items »Suspense items« er saldi på MFI-balancen, der ikke bogføres på kundens navn, men som alligevel angår kundemidler, f.eks. midler, der skal investeres, overføres eller afvikles.

bruttobeløb, der skal betales, vedrørende transit items

»Transit items« er midler sædvanligvis tilhørende kunder, der er under overførsel mellem MFI'er. Omfattede poster er kreditoverførsler, som er debiteret kunders konti, og andre poster, hvor den tilsvarende betaling endnu ikke er foretaget af rapporteringsenheden.

påløbne renter på indskud

I overensstemmelse med det almindelige periodiseringsprincip bogføres renter på indskud på balancen, mens de påløber, dvs. periodiseres, og ikke når de faktisk betales, dvs. registrering på kontantbasis. Påløbne renter på indskud klassificeres på bruttobasis under kategorien »øvrige passiver«. Påløbne renter medtages ikke i det udlån, som de vedrører, og bør indberettes som en særskilt »heraf«-post.

e)	påløbne renter på udstedte gældsværdipapirer

f)	dividende, der skal betales Beløb til betaling, der ikke kan henføres til den primære MFI-virksomhed, f.eks. skyldige beløb til leverandører, skat, løn, sociale bidrag osv.

g)	hensættelser, der udgør forpligtelser over for tredjemand, f.eks. pension, dividende osv.

marginbetalinger i forbindelse med derivatkontrakter

Marginbetalinger (marginer) i forbindelse med derivatkontrakter klassificeres normalt som »indskud« (jf. kategori 9). Den gældende komplicerede markedspraksis kan gøre det vanskeligt at identificere de marginer, som virkelig skal tilbagebetales, fordi forskellige typer af marginer er opført uden nærmere angivelse på samme konto, og de marginer som udgør midler for en MFI til videreudlån. Såfremt det er tilfældet, kan sådanne marginer klassificeres under »øvrige passiver« eller »indskud« i henhold til national praksis.

i)	nettobeløb til betaling vedrørende fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner eller valutaforretninger

»Øvrige passiver« behøver ikke omfatte finansielle instrumenter i form af finansielle passiver (som indgår i andre balanceposter), finansielle passiver som f.eks. garantier, tilsagn, administrerede lån og forvaltningslån (bogført uden for balancen), og ikke-finansielle passiver som f.eks. kapitalposter på passivsiden (som er omfattet af »kapital og reserver«).

DEL 3

Definitioner af sektorer

ENS 2010 ligger til grund for sektorklassifikationen. Denne tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de sektorer, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Modparter med hjemsted i euroområdet identificeres efter sektor i overensstemmelse med listerne, som Den Europæiske Centralbank (ECB) vedligeholder til statistiske formål samt vejledningen til den statistiske klassifikation af modparter i ECB's manual »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«. Kreditinstitutter med hjemsted uden for euroområdet betegnes »banker« og ikke MFI'er. Tilsvarende vedrører begrebet »ikke-MFI« kun medlemsstaterne. For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, anvendes begrebet »ikke-banker«.

Tabel

Definitioner af sektorer

Sektor	Definition
MFI'er	Jf. artikel 1
Offentlig forvaltning og service	Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010 afsnit 2.111 til 2.113)
Statslig forvaltning og service	Denne delsektor (S.1311) omfatter alle statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde normalt dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 2010, 2.114)
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau	Denne delsektor (S.1312) omfatter de former for offentlig forvaltning, der fungerer som separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde, på et niveau under de centrale myndigheder og over de offentlige institutionelle enheder på lokalt plan (ENS 2010, 2.115)
Kommunal forvaltning og service	Denne delsektor (S.1313) omfatter de former for offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af det økonomiske område, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde (ENS 2010, 2.116)
Sociale kasser og fonde	Delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) omfatter institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser, og som opfylder følgende to kriterier: a) visse grupper af befolkningen er ved lov eller administrative bestemmelser forpligtet til at være medlem af ordningen eller til at indbetale bidrag, og b) ansvaret for institutionens forvaltning, hvad angår indbetaling og godkendelse af bidrag og ydelser, påhviler den offentlige forvaltning og service, uafhængigt af dens rolle som tilsynsførende organ eller arbejdsgiver (ENS 2010, 2.117)
Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger	Investeringsforeninger, som defineret i forordning (EU) nr. 1073/2013 (ECB/2013/38). Delsektoren omfatter alle kollektive investeringsforetagender, undtagen pengemarkedsforeninger, som investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver for så vidt deres formål er at investere kapital fra offentligheden.
Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere	Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikrings- selskaber og pensionskasser (S.125), omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), aktier/andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder (ENS 2010, 2.86 til 2.94) Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Denne delsektor omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelens vedkommende er finansielle selskaber (ENS 2010, 2.95 til 2.97) Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, forudsat at hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, som ejer en kontrollerende andel i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, 2.98 til 2.99)
Forsikringsselskaber	Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010, 2.100 til 2.104)
Pensionskasser	Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst og ofte ydelser ved død og invaliditet (ENS 2010, 2.105 til 2.110)
Ikke-finansielle selskaber	Sektoren ikke-finansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Sektoren omfatter også ikke-finansielle kvasi-selskaber (ENS 2010, 2.45 til 2.54)
Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger	Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasi-selskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug (ENS 2010, 2.118 til 2.128) Sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15) omfatter non-profit institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikke-markedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010, 2.129 til 2.130)
Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (underafdeling af »Husholdninger«)	Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, med undtagelse af enheder, der er etableret som kvasi-selskaber, og som er markedsproducenter (ENS 2010, 2.119d)

(1) I tabellerne i dette bilag klassificeres ECB som en MFI med hjemsted i det land, hvor ECB fysisk er beliggende.

(2) Datterselskaber er selvstændige indregistrerede selskaber, som er enten majoritets- eller helejet af en anden enhed, hvorimod filialer ikke er indregistrerede enheder (og ikke har selvstændig status som juridisk person), som er helejet af moderselskabet.

BILAG III

ANVENDELSE AF RESERVEKRAVENE OG SÆRLIGE REGLER I RELATION HERTIL

DEL 1

Reservekrav for kreditinstitutter: generelle regler

Felter markeret med * i tabel 1 i bilag I anvendes ved beregningen af reservekravsgrundlaget. For så vidt angår gældsinstrumenter, fremlægger kreditinstitutter enten dokumentation for passiver, som udelukkes fra reservekravsgrundlaget, eller anvender et standardfradrag på en fast procentdel, som fastsættes af Den Europæiske Centralbank (ECB). Markerede felter indberettes kun af kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav.

Kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker« omfatter ikke passiver i rapporteringsenhederne over for institutioner, der er opført som værende fritaget for ECB's reservekravssystem, dvs. institutioner som er fritaget af andre årsager end omstruktureringsforanstaltninger. Institutioner, som midlertidigt er fritaget for reservekravene, fordi de er omfattet af omstruktureringsforanstaltninger, behandles som institutioner underlagt reservekrav, og gæld til disse institutioner er derfor indeholdt i kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«. Gæld til institutioner, som på grund af anvendelsen af engangsfradraget ikke behøver at holde reservebeholdninger i Det Europæiske System af Centralbanker, er ligeledes indeholdt i denne kolonne.

Fuldt indberetningspligtige kan også indberette positioner over for »andre MFI'er end kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, i stedet for over for »MFI'er« og »kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, forudsat at ingen detaljer går tabt, og ingen af positionerne i de umarkerede felter berøres. Desuden kan kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, afhængigt af de nationale indsamlingssystemer og under forbehold af fuld overensstemmelse med definitions- og klassifikationsprincipperne for MFI'ernes balance i henhold til denne forordning, alternativt indberette de data, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget, med undtagelse af data for omsættelige instrumenter, i overensstemmelse med nedenstående tabel, forudsat at ingen af positionerne i de umarkerede felter i tabel 1 i bilag I berøres.

4.	Haleinstitutter indberetter som minimum de kvartalsdata, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med nedenstående tabel.

5.	Ved indberetning i overensstemmelse med nedenstående tabel skal der sikres fuld overensstemmelse med tabel 1 i bilag I.

DEL 2

Særlige regler

AFSNIT 1

Statistisk indberetning på aggregeret grundlag som en gruppe for så vidt angår kreditinstitutter, der er underlagt ECB's reservekravssystem

1.1.

Forudsat at betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) er opfyldt, kan Direktionen tillade kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav, at foretage aggregeret indberetning som en gruppe inden for den enkelte medlemsstat. Alle de pågældende institutter er indeholdt separat i ECB's liste over MFI'er.

1.2.

Såfremt et kreditinstitut har fået tilladelse til at holde reservekrav gennem en formidler i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og ikke kan drage fordel af indberetning som gruppe i dette afsnit, kan den relevante nationale centralbank give formidleren tilladelse til at foretage aggregeret statistisk indberetning (dog ikke med hensyn til reservekravsgrundlaget) på vegne af kreditinstitutterne. Alle de pågældende institutter er indeholdt særskilt i ECB's liste over MFI'er.

1.3.

Såfremt gruppen af kreditinstitutter som helhed består af halekreditinstitutter, er den kun forpligtet til at overholde den forenklede indberetningsprocedure gældende for haleinstitutterne. I modsat fald finder rapporteringsordningen for fuldt indberetningspligtige institutioner anvendelse for gruppen som helhed.

AFSNIT 2

Reservekrav ved fusioner, som omfatter kreditinstitutter

2.1.	I dette bilag har udtrykkene »fusion«, »fusionerende institutter« og »overtagende institut« samme betydning som i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.2.	For den reservekravsperiode, hvori en fusion får virkning, beregnes de reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, og disse opfyldes som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.3.

For de efterfølgende reservekravsperioder beregnes det reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, på basis af et reservekravsgrundlag og statistiske oplysninger, der indberettes i henhold til de regler, der er fastsat i tabellen nedenfor. I modsat fald finder de almindelige bestemmelser for indberetning af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) anvendelse.

2.4.

Med forbehold af de ovennævnte forpligtelser kan den relevante nationale centralbank give det overtagende institut tilladelse til at opfylde sin forpligtelse til at indberette statistiske oplysninger på grundlag af midlertidige procedurer, f.eks. særskilte formularer for hvert af de fusionerende institutter, i flere perioder efter at fusionen har fundet sted. Længden af denne undtagelse fra de almindelige indberetningsprocedurer skal begrænses til den kortest mulige periode og bør ikke overstige seks måneder, efter at fusionen har fundet sted. Denne undtagelse berører ikke det overtagende instituts forpligtelse til at opfylde rapporteringskravene i henhold til nærværende forordning og i givet fald instituttets forpligtelse til at påtage sig de fusionerende institutters rapporteringskrav i henhold til dette bilag.

Tabel

Særlige bestemmelser for beregningen af de reservekrav, der gælder for kreditinstitutter, som er involveret i en fusion (1)

Tilfælde nr.	Fusionstype	Forpligtelser der skal overtages
1	En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.	For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag.
2	En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver et eller haleinstitutter og eventuelt en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af kvartalvis statistisk information vedrørende foregående kvartal.	For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag.
3	En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af en måned og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.	For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig, i tillæg til egne indberetningsforpligtelser, indberetningsforpligtelserne med hensyn til statistisk information for de fusionerende institutioner vedrørende måneden forud for fusionen.
4	En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver et eller flere haleinstitutter og eventuelt en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af kvartalvis statistisk information vedrørende foregående kvartal.	For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig, i tillæg til egne indberetningsforpligtelser, indberetningsforpligtelserne med hensyn til statistisk information for måneden eller kvartalet for de fusionerende institutioner vedrørende måneden eller kvartalet forud for fusionen, afhængig af institutionen.
5	En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner) og eventuelt et eller flere haleinstitutter, som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.	Samme fremgangsmåde som i tilfælde 1.
6	En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af kvartalvis statistisk information vedrørende foregående kvartal.	Fra den reservekravsperiode, der følger efter fusionen og indtil den overtagende institution første gang efter fusionen har indberettet kvartalsdata i overensstemmelse med de begrænsede statistiske indberetningsforpligtelser for haleinstitutter i bilag III, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende institution og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag.
7	En fusion, hvor et haleinstitut (overtagende institution) overtager et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal, og haleinstituttet som følge af fusionen bliver fuldt indberetningspligtig.	Samme fremgangsmåde som i tilfælde 2.
8	En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal.	Fra den reservekravsperiode, der følger efter fusionen og indtil den overtagende institution første gang efter fusionen har indberettet kvartalsdata i overensstemmelse med de begrænsede statistiske indberetningsforpligtelser for haleinstitutter i bilag III, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende institution og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig, i tillæg til egne indberetningsforpligtelser, indberetningsforpligtelserne med hensyn til statistisk information for de fusionerende institutioner vedrørende kvartalet forud for fusionen.
9	En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver en eller fuldt indberetningspligtige institutioner og eventuelt et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af en måned og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.	Samme fremgangsmåde som i tilfælde 3.
10	En fusion, hvor et haleinstitut (overtagende institution) overtager et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal, og hvor haleinstituttet som følge af fusionen bliver fuldt indberetningspligtig.	Samme fremgangsmåde som i tilfælde 4.
11	En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) skabes ud af en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af en måned og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.	For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig de fusionerende institutioners indberetningsforpligtelser med hensyn til statistisk information vedrørende måneden forud for fusionen.
12	En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) skabes ud af et eller flere haleinstitutter og eventuelt en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal.	For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig de fusionerende institutioners indberetningsforpligtelser med hensyn til data vedrørende måneden eller kvartalet forud for fusionen.
13	En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) skabes ud af et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal.	Fra den reservekravsperiode, der følger efter fusionen og indtil den overtagende institution første gang efter fusionen har indberettet kvartalsdata i overensstemmelse med de begrænsede statistiske indberetningsforpligtelser for haleinstitutter i bilag III, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig de fusionerende institutioners indberetningsforpligtelser med hensyn til data vedrørende kvartalet forud for fusionen.

(1) Denne tabel giver en nærmere beskrivelse af de mere komplicerede procedurer, der gælder i særlige tilfælde. I forbindelse med tilfælde, der ikke fremgår af tabellen, anvendes de almindelige bestemmelser for rapportering af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32)	Denne forordning
Artikel 1a	Artikel 2
Artikel 2	Artikel 3
Artikel 3	Artikel 4
Artikel 4	Artikel 5
Artikel 5	Artikel 6
Artikel 6	Artikel 7
Artikel 7	Artikel 8
Artikel 8	Artikel 9
Artikel 9	Artikel 10
Artikel 10	Artikel 11
Artikel 11	Artikel 12
Artikel 12	Artikel 13
Artikel 13	Artikel 14
Artikel 14	Artikel 15
Artikel 15	Artikel 16
Bilag I, del 2, afsnit 5.2a	Bilag I, del 2, afsnit 5.3
Bilag I, del 2, afsnit 5.2b	Bilag I, del 2, afsnit 5.4
Bilag I, del 2, afsnit 5.3	Bilag I, del 2, afsnit 5.5
Bilag I, del 2, afsnit 5.4	Bilag I, del 2, afsnit 5.6
Bilag I, del 2, afsnit 5.5	Bilag I, del 2, afsnit 5.7
—	Bilag I, del 3, afsnit 4
Bilag I, del 3, afsnit 4	Bilag I, del 3, afsnit 5
Bilag I, del 3, afsnit 5	Bilag I, del 3, afsnit 6
Bilag I, del 3, afsnit 6	Bilag I, del 3, afsnit 7
Bilag I, del 4	—
Bilag I, del 5	Bilag I, del 4
Bilag I, del 6	Bilag I, del 7
Bilag I, del 8	Bilag I, del 5
Bilag I, del 6	Bilag I, del 7