26.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 254/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 922/2013
af 25. september 2013
om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for landbrugsprodukter med oprindelse i Nicaragua
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse 2012/734/EU af 25. juni 2012 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side og om midlertidig anvendelse af aftalens del IV vedrørende handelsrelaterede anliggender (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved afgørelse 2012/734/EU gav Rådet bemyndigelse til på vegne af Den Europæiske Union at undertegne aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (»aftalen«). I henhold til afgørelse 2012/734/EU bør aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for aftalens indgåelse. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013. |
(2) |
Aftalens bilag I, tillæg 2, vedrører EU's importtoldkontingenter for varer med oprindelse i Mellemamerika. Ét toldkontingent indrømmes udelukkende til Nicaragua. Der bør derfor åbnes et toldkontingent for sådanne produkter. Toldkontingentet bør forvaltes efter »først til mølle«-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). For at produkterne i bilaget kan blive omfattet af toldindrømmelserne i nærværende forordning, bør de ledsages af et oprindelsesbevis i henhold til aftalen. |
(3) |
Bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (3) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 (4) indeholder nye KN-koder, der afviger fra de i aftalen omhandlede. De nye koder bør derfor fremgå af bilaget til nærværende forordning. |
(4) |
Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Der åbnes et EU-toldkontingent for de varer, der har oprindelse i Nicaragua, og som er omfattet af bilaget.
Artikel 2
Told på import til EU af varer med oprindelse i Nicaragua, som er omfattet af bilaget, inden for de toldkontingenter, der er omhandlet i bilaget, ophæves.
Artikel 3
Produkterne, der er anført i bilaget, ledsages af et oprindelsesbevis, jf. aftalens bilag II, tillæg 3.
Artikel 4
Toldkontingentet i bilaget forvaltes af Kommissionen i henhold til artikel 308a til 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 346 af 15.12.2012, s. 1.
(2) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
(3) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(4) EUT L 304 af 31.10.2012, s. 1.
BILAG
Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningens anvendelsesområde inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-koderne på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.
Løbenr. |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Kontingentperiode |
Årlig kontingentmængde (i tons nettovægt, medmindre andet er fastsat) |
09.7315 |
0201 0202 |
Kød af hornkvæg, fersk, kølet eller frosset |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
209 (1) |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
(1) Udtrykt i slagtekropækvivalent som følger: 100 kg ikke-udbenet kød svarer til 70 kg udbenet kød.
(2) Med en årlig stigning på 25 tons fra 1.1.2015.