6.8.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 210/21 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 753/2013
af 2. august 2013
om ændring af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 121, stk. 1, litra k) og m), sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013. |
(2) |
Den lovgivning, der fandt anvendelse for vin i Kroatien inden tiltrædelsen, indeholder ingen bestemmelser om beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser eller mærkning af vinprodukter svarende til Unions bestemmelser, navnlig bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (2). For at de økonomiske aktører i Kroatien fortsat kan afsætte produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende i Kroatien inden tiltrædelsen, kan de opbruge lagrene af de vinprodukter, der er fremstillet i henhold til de bestemmelser, der fandt anvendelse indtil tiltrædelsen. |
(3) |
I forbindelse med tiltrædelsen af Den Europæiske Union den 1. juli 2013 anmodede Kroatien i henhold til artikel 62, stk. 3, i forordning (EF) nr. 607/2009 om, at navnene på druesorterne »Alicante Bouschet«, »Burgundac crni«, »Burgundac sivi«, »Burgundac bijeli«, »Borgonja istarska« og »Frankovka«, der traditionelt set anvendes til fremstillingen af vine i Kroatien, og som indeholder eller består af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, fortsat må anføres på etiketten for kroatiske vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. På baggrund af kontrollen bør navnet Kroatien indskrives sammen med datoen for tiltrædelse i del A i bilag XV til ovennævnte forordning, hvad angår de i anmodningen omhandlede navne på druesorter. |
(4) |
Kroatien har desuden anmodet om, at navnene på druesorterne og synonymerne herfor »Aglianico crni«, »Nebbiolo«, »Primitivo«, »Rajnski rizling«, »Radgonska ranina«, »Sangiovese«, »Stajerska belina«, »Stajerka« og »Vermentino«, som delvist indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse og som direkte henviser til det geografiske element i den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, må anføres på etiketten for et kroatisk produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. På baggrund af kontrollen bør navnet Kroatien indskrives sammen med datoen for tiltrædelse i del B i bilag XV til forordning (EF) nr. 607/2009, hvad angår de i anmodningen omhandlede navne på druesorter. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 607/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 607/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 73 tilføjes følgende som stk. 4: »4. Vin, der er fremstillet i Kroatien til og med den 30. juni 2013, og som opfylder de bestemmelser, der fandt anvendelse i Kroatien på denne dato, kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt. Produkterne kan mærkes i overensstemmelse med de bestemmelser, der fandt anvendelse i Kroatien den 30. juni 2013.« |
2) |
Bilag XV ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60.
BILAG
I bilag XV til forordning (EF) nr. 607/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
Del A ændres således:
|
2) |
Del B ændres således:
|