31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/25


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 736/2013

af 17. maj 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 for så vidt angår varigheden af arbejdsprogrammet for undersøgelse af eksisterende biocidholdige aktivstoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 528/2012 giver mulighed for at forlænge varigheden af det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktive stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, som blev påbegyndt i henhold til artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (2).

(2)

Artikel 89, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 fastsætter, at arbejdsprogrammet skal færdiggøres senest den 14. maj 2014.

(3)

Ifølge Kommissionens seneste skøn, jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (3), vil undersøgelsen af alle eksisterende aktivstoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, først blive afsluttet den 31. december 2024.

(4)

Arbejdsprogrammet bør derfor forlænges indtil nævnte dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 89, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 affattes således:

»1.   Kommissionen fortsætter arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer, der blev påbegyndt i henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF, med det formål at færdiggøre det inden den 31. december 2024. Kommissionen tillægges med henblik herpå beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende gennemførelsen af arbejdsprogrammet og præcisering af de rettigheder og forpligtelser, der gælder for de kompetente myndigheder og deltagerne i programmet.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  EUT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(3)  KOM(2011) 498 endelig.