27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 722/2013

af 25. juli 2013

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Et hjul med en diameter på ca. 20 cm og en bredde på ca. 5 cm bestående af en plastikfælg og et massivt plastikhjul.

Fælgen har et hul i midten og et kugleleje lavet af kulstofstål.

Hjulet kan monteres på forskellige produkter som f.eks. invalidekøretøjer, rollatorer og hospitalssenge.

 (1) Se illustration

3926 90 97

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b), og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926, 3926 90 og 3926 90 97.

Kørehjulets påtænkte hovedanvendelse fremgår ikke af dets objektive egenskaber, da det både kan anvendes til varer under f.eks. pos. 8713 (invalidekøretøjer), pos. 9021 (rollatorer) og pos. 9402 (hospitalssenge). Tarifering som del af et specifikt produkt er derfor udelukket.

Hjulet er en vare, der er sammensat af forskellige materialer (plastik og kulstofstål). Den komponent, der navnlig kendetegner hjulet, er plastikfælgen, da det er den centrale del i hjulets opbygning.

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 3926 90 97 som andre produkter af plastik.

Image


(1)  Billedet er kun vejledende.