25.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 200/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 705/2013
af 23. juli 2013
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||
(1) |
(2) |
(3) |
||||||
Håndholdt udstyr ("håndenhed til fly") omfattende en kontrolenhed med en mikrofon og en højttaler, forskellige knapper på forsiden og bagsiden, et display, en magnetisk kortlæser og et tilslutningsstik til driftsspænding på højst 1 000 volt; størrelse ca. 16 × 4 × 2,5 cm. Udstyret er beregnet til montering i flysæder med henblik på følgende anvendelse:
Udstyret kan ikke tilsluttes direkte til et kommunikationsnetværk |
8537 10 99 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI, og teksten til KN-kode 8537, 8537 10 og 8537 10 99. Udstyret kan ikke tilsluttes direkte til et kommunikationsnetværk. Det er derfor udelukket at tarifere produktet under pos. 8517 som et telefonapparat eller andet udstyr til transmission eller –modtagelse af tale, billeder og andre data. Udstyret er sammensat af flere forskellige komponenter, der tariferes under forskellige positioner under afsnit XVI. I henhold til bestemmelse 3 til afsnit XVI og på grund af dets objektive kendetegn vurderes det, at den komponent, der udfører den elektriske kontrolfunktion, er udstyrets centrale del, da det hovedsageligt anvendes til at udvælge og kontrollere forskelligt eksternt udstyr. Derfor er tarifering under pos. 8471 som kortlæser eller under pos. 8518 som mikrofon og højttaler udelukket. Produktet tariferes derfor under KN-kode 8537 10 99 som andre tavler, plader, konsoller, pulte, kabinetter og lign. til elektrisk styring til driftsspænding på højst 1 000 volt. |