29.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 181/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 605/2013
af 12. juni 2013
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 (3) fastsættes et generelt forbud mod »finning« af hajer, hvor hajernes finner fjernes, og resten af hajen kastes over bord. |
(2) |
Fisk, der tilhører den systematiske enhed Elasmobranchii, herunder hajer, skader og rokker, er meget sårbare over for overfiskning på grund af de særlige karakteristika ved deres livscyklus, der betyder, at de vokser langsomt, kønsmodnes sent og reproducerer sig i begrænset omfang, selv om den biologiske produktivitet ikke er den samme for alle arter. Generelt har visse hajbestande i de seneste år været voldsomt udsatte, bl.a. også af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, som fisker i og uden for Unionens farvande, og alvorligt truede på grund af den kraftige stigning i efterspørgslen efter hajprodukter og især efter hajfinner. |
(3) |
Hajfinner er ikke en traditionel ingrediens i den europæiske kost, men hajer udgør et nødvendigt element i Unionens marine økosystem. Forvaltning og bevarelse af hajbestande samt mere generelt fremme af en fiskerisektor, der er bæredygtigt forvaltet, til gavn for miljøet og de mennesker, der arbejder i sektoren, bør derfor være en prioritet. |
(4) |
Den nuværende videnskabelige viden, som bygger på undersøgelser af fangstrater for hajer, viser generelt, at mange hajbestande er alvorligt truet, selv om situationen ikke er den samme for alle arter eller endog for samme art i forskellige havområder. Ifølge Den Internationale Naturværnsunion (IUCN) er mere end 25 % af alle pelagiske hajarter, hvoraf over 50 % er store pelagiske hajer, der lever i åbent hav, truet. I de seneste år er fangst, medføring, omladning og landing af et voksende antal hajarter, herunder af hajer hvis finner har stor handelsværdi, blevet forbudt i henhold til EU-retten eller inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. |
(5) |
Blåhaj (Priconace glauca) og makohaj (Isurus oxyrinchus), som IUCN klassificerer som henholdsvis »næsten truet« og »sårbar«, er aktuelt de hajarter, EU-flåden fanger flest af, hvor blåhaj tegner sig for omtrent 70 % af alle registrerede hajlandinger. Andre arter, herunder hammerhaj og silkehaj, fanges dog ligeledes i farvande i og uden for Unionen og bidrager til fiskeriets økonomiske levedygtighed. |
(6) |
Ved forordning (EF) nr. 1185/2003 har medlemsstaterne i øjeblikket ret til at udstede særlig fiskeritilladelser, der tillader forarbejdning af hajer om bord, hvorved hajernes finner fjernes fra deres krop. For at sikre, at der er en sammenhæng mellem finnernes og hajkroppenes vægt, er der fastsat et vægtforhold mellem finner og krop. Der er alvorlige problemer med kontrol og håndhævelse i forbindelse med anvendelsen af vægtforholdet mellem finner og krop. Anvendelsen af dette forhold er ikke tilstrækkeligt til at udrydde »high-grading« (udsmidning for at maksimere landingernes værdi), og på grund af forskelle i finneafskæringteknik og variation i de forskellige hajarters finnestørrelse og vægt kan dets brug føre til, at finning ikke opdages. Som følge af forarbejdningen kan finner og kroppen landes i forskellige havne. Under sådanne omstændigheder besværliggøres dataindsamlingen, bl.a. om artsidentifikation og bestandsstrukturen, der ligger til grund for videnskabelig rådgivning for fiskeribevarings- og forvaltningsforanstaltninger. |
(7) |
I lyset af den internationale handlingsplan til bevarelse og forvaltning af hajer vedtaget af De forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) i 1999 bør Unionen vedtage alle nødvendige foranstaltninger til bevarelse af hajer og minimere affald og udsmid fra hajfangster. I dets konklusioner af 23. april 2009 godkendte Rådet Unionens overordnede tilgang og særlige målsætninger, som blev fastsat i Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer af 5. februar 2009. Rådet tilskyndede også Kommissionen til navnlig at fokusere på spørgsmålet om fjernelse af hajfinner og til så hurtigt som muligt at forelægge et forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1185/2003, navnlig med hensyn til undtagelserne og de hertil knyttede betingelser. |
(8) |
Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) anerkender, at finning af hajer er et problem, opfordrer til, at det forbydes uden undtagelser, og anbefaler samtidig, at alle selachier (haj- og rokkearter) landes med deres finner/vinger naturligt fastgjorte til deres kroppe. |
(9) |
En række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer behandler i stigende grad finning af hajer. Samtidig ser deres videnskabelige organer ud til at foretrække, at hajerne landes med finnerne naturligt fastgjorte til deres kroppe, og bemærker, at det er den bedste metode til at forhindre finning og lette indsamlingen af de data, der er nødvendige for at foretage et skøn over bestandene. FN's generalforsamlings årlige resolutioner om bæredygtigt fiskeri siden 2007, IUCN's globale politik mod hajfinning fra 2008 og 2010-konferencen for revision af aftalen om fiskebestande har opfordret nationerne til at træffe foranstaltninger som kræver, at alle hajer landes med finnerne naturligt fastgjorte til deres kroppe. |
(10) |
I 2010 og 2011 gennemførte Kommissionen som del af den påkrævende konsekvensanalyse en offentlig høring med henblik på at indsamle oplysninger om den bedste måde at ændre forordning (EF) nr. 1185/2003 på. Kommissionen konkluderede i sin konsekvensanalyse, at med henblik på at nå det grundlæggende mål om bevarelse af hajbestande, bør forordningen foreskrive, at alle hajer landes med finnerne naturligt fastgjorte til deres kroppe. |
(11) |
Forordning (EF) nr. 1185/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1185/2003 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, nr. 3, udgår. |
2) |
I artikel 3 indsættes følgende stykke: »1a. Med forbehold af stk. 1 må hajfinnerne for at lette opbevaringen om bord skæres delvist igennem og foldes ind mod kroppen, men må ikke fjernes fra kroppen inden landing.« |
3) |
Artikel 4 og 5 udgår. |
4) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Rapporter 1. Fanger, medfører, omlader eller lander et fartøj, der fører en medlemsstats flag, hajer, skal flagmedlemsstaten i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (5), én gang om året senest den 1. maj, sende Kommissionen en detaljeret rapport om dens gennemførelse af nærværende forordning i det foregående år. Rapporten skal beskrive flagmedlemsstatens overvågning af dens fartøjers overholdelse af nærværende forordning i og uden for Unionens farvande og de håndhævelsesforanstaltninger, som den har truffet i tilfælde af manglende overholdelse. Navnlig skal flagmedlemsstaten tilvejebringe alle de følgende oplysninger:
2. Efter medlemsstaternes forelæggelse af den anden årlige rapport i henhold til stk. 1 redegør Kommissionen senest den 1. januar 2016 over for Europa-Parlamentet og Rådet for, hvordan nærværende forordning fungerer, samt for den internationale udvikling på området. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. juni 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
L. CREIGHTON
Formand
(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 195.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 22.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 6.6.2013.
(3) EUT L 167 af 4.7.2003, s. 1.
(4) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(5) EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1.«