19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 565/2013

af 18. juni 2013

om ændring af forordning (EF) nr. 1731/2006, (EF) nr. 273/2008, (EF) nr. 566/2008, (EF) nr. 867/2008, (EF) nr. 606/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 og (EU) nr. 1333/2011 for så vidt angår underretningsforpligtelserne inden for rammerne af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 491/2007

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 192, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (2) fastsættes der fælles regler for, hvordan medlemsstaterne skal sende oplysninger og dokumenter til Kommissionen. Disse regler omhandler især medlemsstaternes forpligtelse til at anvende de informationssystemer, som Kommissionen stiller til rådighed, og valideringen af adgangsrettighederne for de myndigheder eller enkeltpersoner, der er bemyndiget til at sende meddelelser. I forordning (EF) nr. 792/2009 fastsættes desuden fælles principper for informationssystemerne for at garantere dokumenternes ægthed, integritet og læsbarhed på længere sigt, og der fastsættes bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Forpligtelsen til at bruge disse informationssystemer skal angives i hver forordning, hvori der fastsættes en specifik underretningspligt.

(2)

Kommissionen har udviklet et informationssystem til elektronisk forvaltning af dokumenter og procedurer i sine interne arbejdsgange og i sine forbindelser med de myndigheder, der beskæftiger sig med den fælles landbrugspolitik.

(3)

Flere underretningsforpligtelser kan opfyldes via dette system, især dem der fastsættes i Kommissionens forordning (EF) nr. 1731/2006 af 23. november 2006 om særlige gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for visse former for oksekødkonserves (3), (EF) nr. 273/2008 af 5. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår metoder til analyse og kvalitetsvurdering af mælk og mejeriprodukter (4), (EF) nr. 566/2008 af 18. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår afsætning af kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt (5), (EF) nr. 867/2008 af 3. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren og deres arbejdsprogrammer og finansiering (6), (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed (7) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (8).

(4)

For at opnå en effektiv forvaltning og tage hensyn til de erfaringer, der er gjort, bør meddelelserne enten forenkles, specificeres eller udgå.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 491/2007 af 3. maj 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 for så vidt angår meddelelse af oplysninger om frø (9) omfatter kun meddelelser, som ikke længere er relevante, eftersom støtten til visse arter frø er ophørt.

(6)

I henhold til artikel 135 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 skal der gives underretning om de normale markedsdage for de repræsentative markeder. Eftersom det elektroniske meddelelsessystem gør det muligt at meddele priser dagligt, er det ikke længere nødvendigt at oplyse de normale markedsdage.

(7)

Ved artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 (10) pålægges der en forpligtelse til at meddele Kommissionen listen over de erhvervsdrivende, som afsætter bananer, og som har fået dispensation fra at blive kontrolleret for overholdelse af handelsnormerne. Denne meddelelse har ikke vist sig at være nyttig med hensyn til at sikre overholdelsen af disse handelsnormer i banansektoren. Den bør derfor udgå.

(8)

Forordning (EF) nr. 1731/2006, (EF) nr. 273/2008, (EF) nr. 566/2008, (EF) nr. 867/2008, (EF) nr. 606/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 og (EU) nr. 1333/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Forordning (EF) nr. 491/2007 bør ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 5 i forordning (EF) nr. 1731/2006 affattes således:

»Artikel 5

Supplerende kontrolforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne vedtager mere detaljerede foranstaltninger med henblik på kontrol af konservesproduktionen og underretter Kommissionen herom. De træffer specielt alle nødvendige foranstaltninger for at udelukke enhver mulighed for ombytning af de anvendte råvarer eller af de pågældende produkter.

2.   De meddelelser, der er nævnt i stk. 1, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (11).

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 273/2008 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 19 udgår.

2)

Som artikel 19a indsættes:

»Artikel 19a

Meddelelser

De meddelelser, der er omhandlet i artikel 2, artikel 4, stk. 1, og i bilag III C, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (12).

Artikel 3

Artikel 9 i forordning (EF) nr. 566/2008 affattes således:

»Artikel 9

Meddelelser

De meddelelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 3, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 1 og 2, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (13).

Artikel 4

Artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 867/2008 affattes således:

»4.   De meddelelser, der er omhandlet i denne artikel, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (14).

Artikel 5

I forordning (EF) nr. 606/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4 tilføjes følgende som stk. 5:

»5.   Den underretning og de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra c), og stk. 3 og 4, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (15).

2)

Bilag I A, tillæg 3, punkt 2, affattes således:

»2.

Hvis Grækenland ønsker at ændre bestemmelserne i stk. 1, litra b), underrettes Kommissionen forudgående herom. Denne meddelelse sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009. Hvis Kommissionen ikke inden to måneder fra en sådan underretning har reageret herpå, kan Grækenland iværksætte de pågældende ændringer.«

3)

Bilag I B, del A, punkt 3, andet punktum, affattes således:

»Medlemsstaterne meddeler forinden og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009 Kommissionen alle de fornødne tekniske oplysninger om de pågældende vine, herunder produktspecifikationerne og de årlige produktionsmængder.«

4)

Bilag I C, punkt 3, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse undtagelser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009. Kommissionen underretter derefter de øvrige medlemsstater herom.«

Artikel 6

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 134, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

de repræsentative gennemsnitsnoteringer for produkter importeret fra tredjelande, som er afsat på de repræsentative importmarkeder, der er anført i bilag XVII, og de signifikative noteringer, der er konstateret på andre markeder for betydelige mængder importerede produkter eller — såfremt der ikke foreligger noteringer på de repræsentative markeder — de signifikative noteringer, der for importerede produkter er konstateret på andre markeder, og«.

2)

Artikel 135 udgår.

3)

Artikel 146, stk. 3, affattes således:

»3.   De meddelelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, artikel 18, stk. 3 og 4, artikel 97, artikel 128, artikel 129, stk. 1, artikel 130, artikel 131 og i denne artikel og den anmodning, som er omhandlet i artikel 92, stk. 1, sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.«

4)

I bilag XVII affattes titlen således: »Repræsentative markeder, jf. artikel 134, stk. 1, litra a)«.

Artikel 7

Artikel 9, stk. 3, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 udgår.

Artikel 8

Forordning (EF) nr. 491/2007 ophæves.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3.

(3)  EUT L 325 af 24.11.2006, s. 12.

(4)  EUT L 88 af 29.3.2008, s. 1.

(5)  EUT L 160 af 19.6.2008, s. 22.

(6)  EUT L 237 af 4.9.2008, s. 5.

(7)  EUT L 193 af 24.7.2009, s. 1.

(8)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

(9)  EUT L 116 af 4.5.2007, s. 3.

(10)  EUT L 336 af 20.12.2011, s. 23.

(11)  EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3

(12)  EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3

(13)  EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3

(14)  EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3

(15)  EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3