4.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 508/2013

af 29. maj 2013

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse wolframelektroder med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, 5 og 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Efter en undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 260/2007 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse wolframelektroder med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på 63,5 % for alle virksomheder med undtagelse af tre kinesiske eksporterende producenter, for hvilke der var indrømmet individuel told.

2.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(2)

Den 9. marts 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (»indledningsmeddelelse«) (3) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse wolframelektroder med oprindelse i Kina.

(3)

Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en begrundet anmodning indgivet af Eurométaux (»klageren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 50 % af EU-produktionen af visse wolframelektroder.

(4)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

3.   Undersøgelse

3.1.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(5)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2008 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

3.2.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og de brugere, som den vidste, var berørt af sagen, producenterne i de potentielle referencelande og repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og de ikke-forretningsmæssigt forbundne EU-importører, der var involveret i undersøgelsen, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(9)

Tre importører gav sig til kende. Ingen af dem importerede imidlertid visse wolframelektroder med oprindelse i Folkerepublikken Kina i NUP.

(10)

Da kun to eksporterende producenter fra Kina indsendte de ønskede oplysninger, var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter.

(11)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til de parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra to EU-producenter, to eksporterende producenter i Kina og en producent i USA.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter

Plansee SE, Østrig

Gesellschaft für Wolfram Industrie mbH, Tyskland

b)

Eksporterende producenter i Kina

Shandong Weldstone Tungsten Industry Co., Ltd., Zibo

Shaanxi Yuheng Tungsten & Molybdenum Industrial Co. Ltd, Baoji

c)

Virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med en samarbejdsvillig eksporterende producent i Kina

Shanghai Weldstone Asia Co., Ltd., Shanghai

d)

Virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med en samarbejdsvillig eksporterende producent i Den Europæiske Union

Weldstone GmbH, Wilnsdorf, Tyskland

Binzel Benelux bvba, Eke — Nazareth, Belgien

e)

Referenceland

Global Tungsten & Powders Corp, Towanda, USA

B.   DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

(13)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er den samme som i forordning (EF) nr. 260/2007, nemlig wolframsvejseelektroder, herunder wolframstænger og stænger til svejseelektroder, med et vægtindhold af wolfram på mindst 94 %, undtagen kun sintrede stænger, også afskåret i passende længder, med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8101 99 10 og ex 8515 90 00.

(14)

Den undersøgte vare anvendes til svejsning og lignende processer. Wolframelektroder anvendes inden for en lang række industrisektorer, som f.eks. bygge- og anlægssektoren, værfts-, bil-, skibs-, kemi-, kernekrafts-, luft- og rumfartsindustrien samt til olie- og gasledninger. I forbindelse med proceduren anses alle former for wolframelektroder for at være en og samme vare på grund af de fysiske og kemiske egenskaber og de forskellige typers indbyrdes ombyttelighed set fra et brugersynspunkt.

(15)

Undersøgelsen bekræftede, at den undersøgte vare og varer, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Kina, og varer fremstillet og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen samt varer, der blev fremstillet og solgt i referencelandet, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor anses for at være samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1.   Indledende bemærkninger

(16)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og i bekræftende fald, om de eksisterende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(17)

Som forklaret ovenfor var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter i Kina. De to samarbejdsvillige virksomheder tegnede sig for 80 % til 85 % af importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen i NUP. På det grundlag blev det konkluderet, at samarbejdsgraden var høj.

(18)

En af de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev i den oprindelige undersøgelse indrømmet markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), mens den anden blev indrømmet individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5. Der mindes om, at i forbindelse med undersøgelserne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, tages markedsøkonomisk og individuel behandling ikke op til fornyet overvejelse. En tredje virksomhed, som ikke samarbejdede i den nuværende udløbsundersøgelse, blev indrømmet individuel behandling i den oprindelige undersøgelse.

2.   Dumpingimport i NUP

2.1.   Referenceland

(19)

Da Kina er et land med overgangsøkonomi, skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(20)

Som i den oprindelige undersøgelse blev USA foreslået som egnet referenceland i indledningsmeddelelsen med henblik på at fastsætte den normale værdi. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(21)

Kommissionen undersøgte også, om andre lande kunne være et rimeligt valg som referenceland og udpegede andre tredjelande, hvorfra importen af wolframelektroder var blevet indberettet til Eurostat. Potentielle kendte producenter i disse lande blev kontaktet og opfordret til at samarbejde i denne undersøgelse. Imidlertid blev der ikke etableret noget samarbejde.

(22)

USA blev anset som et repræsentativt referencemarked, navnlig på baggrund af den åbenhed og konkurrence, der præger det amerikanske hjemmemarked. USA blev også anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. Der er ikke påvist nye eller ændrede omstændigheder, som ville kunne berettige en ændring, og Kommissionen har heller ikke fået meddelelse om sådanne omstændigheder.

(23)

USA er derfor blevet anvendt som et referenceland med markedsøkonomi i forbindelse med denne fornyede undersøgelse. Den eneste kendte amerikanske producent blev kontaktet og indvilgede i at samarbejde, besvare spørgeskemaet og acceptere et kontrolbesøg. De kontrollerede salgs- og produktionstal for denne virksomhed blev anvendt til at fastsætte den normale værdi for virksomheder, der ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse.

2.2.   Normal værdi

(24)

For den virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, er den normale værdi blevet fastsat ud fra denne virksomheds oplysninger. Det blev i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgt, om hjemmemarkedssalget af wolframelektroder til uafhængige kunder var repræsentativt i NUP, dvs. om salgsmængden af den vare, der er beregnet til hjemmemarkedsforbrug, udgjorde 5 % eller mere af deres eksport af den pågældende vare til Unionen.

(25)

Det blev efterfølgende undersøgt, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastlægge andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet.

(26)

For de pågældende varetyper, hvor hjemmemarkedssalget var repræsentativt og havde fundet sted i normal handel, blev den normale værdi fastsat ud fra de priser, der blev betalt af uafhængige kunder i eksportlandet. For de resterende typer varer, der blev undersøgt, måtte den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Derfor blev den normale værdi beregnet ved at anvende virksomhedens fremstillingsomkostninger plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjenesten på hjemmemarkedssalget i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(27)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en part, at den metode, der var anvendt til at fastlægge SA&G-omkostningerne, var forskellig fra den, der var blevet anvendt i den oprindelige undersøgelse, hvilket kan have haft en indvirkning på fastlæggelsen af den fortjenstmargen, der var blevet anvendt til at beregne den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6. Ud over de oplysninger, der allerede var blevet forelagt i undersøgelsen, dokumenterede parten ikke sin påstand. Det skal bemærkes, at jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev SA&G-omkostningerne fordelt på grundlag af omsætningen, og at denne metode også var blevet anvendt i den oprindelige undersøgelse.

(28)

Den fortjeneste, der var blevet anvendt i den oprindelige undersøgelse, var ikke fremkommet i forbindelse med kontrollen af, at der var tale om normal handel, da ingen af de pågældende eksporterede varetyper blev solgt på hjemmemarkedet i normal handel. Denne udløbsundersøgelse viste, at nogle typer af de pågældende varer var rentable, og derfor blev fortjenesten ved disse rentable transaktioner anvendt til beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(29)

For den virksomhed, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, blev den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdende producent i referencelandet. Referencelandsproducentens hjemmemarkedssalg blev anset for at have fundet sted i tilstrækkelige mængder og i normal handel og kunne således anvendes til at fastslå normal værdi for den virksomhed, som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling.

2.3.   Eksportpris

(30)

Med hensyn til den virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, foregik al eksportsalg til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne importører, og varerne blev derefter videresolgt til forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Eksportprisen blev derfor beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de importerede varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt for en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse benyttedes de forretningsmæssigt forbundne virksomheders egne SA&G-omkostninger.

(31)

Efter fremlæggelse af oplysninger fremførte en part, at visse udgifter, som havde relation til salget af andre varer end den pågældende vare, blev taget i betragtning, når der blev fastsat SA&G-omkostninger for forretningsmæssigt forbundne importører, og at disse omkostninger derfor burde udelukkes. Det skal bemærkes, at de kontrollerede SA&G-omkostninger som oplyst af de pågældende virksomheder blev taget i betragtning, da eksportprisen blev beregnet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Påstanden om, at de indberettede SA&G-omkostninger indeholdt SA&G-omkostninger fra salget af andre varer, var ikke dokumenteret og måtte derfor afvises.

(32)

Dertil kommer, at de bemærkninger, som en interesseret part havde indsendt om eksportpriserne, var baseret på en fejl i angivelsen af den relevante valuta. Påstanden blev derfor afvist.

(33)

Med hensyn til fortjenstmargenen samarbejdede ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen. I den oprindelige undersøgelse blev fortjenstmargenen for de forretningsmæssigt forbundne importører anvendt, idet aktiviteterne for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke var tilstrækkeligt sammenlignelige med aktiviteterne for den pågældende forretningsmæssigt forbundne importør. Undersøgelsen viste, at aktiviteterne for den forretningsmæssigt forbundne importør var de samme i NUP som i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse, dvs. størstedelen af de wolframelektroder, der blev importeret, blev yderligere indarbejdet i det hovedprodukt, som gruppen fremstillede, nemlig svejsepistolen. Det bør også bemærkes, at wolframelektroderne har en lavere værdi end slutproduktet. På den baggrund blev det konkluderet som i den oprindelige undersøgelse, at den forretningsmæssigt forbundne importørs egen fortjenstmargen ville udgøre et præcist grundlag som fortjenstmargen til beregning af eksportprisen.

(34)

Med hensyn til den virksomhed, der fik indrømmet individuel behandling i den oprindelige undersøgelse, skete alt eksportsalg til Unionen direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(35)

Fastsættelsen af eksportprisen for alle andre producenter, der var etableret i Kina, var baseret på importstatistikkerne i den database, der er omhandlet i artikel 14, stk. 6.

(36)

Eksportpriserne blev fastlagt ved i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 10, at fratrække den betalte antidumpingtold, da ingen af parterne havde indsendt dokumentation for, at tolden var behørigt afspejlet i videresalgsprisen og de efterfølgende salgspriser på EU-markedet.

2.4.   Sammenligning

(37)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(38)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen hos begge de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, i form af justeringer taget behørigt hensyn til visse forskelle i transport-, forsikrings- og kreditomkostninger, som påvirkede priserne og deres sammenlignelighed.

2.5.   Dumpingmargen

(39)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit for eksportprisen.

(40)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, viste denne sammenligning, at denne virksomhed fortsatte med dumping på et betydeligt niveau.

(41)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent, der blev indrømmet individuel behandling i den oprindelige undersøgelse, og for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, for hvilke en landsdækkende dumpingmargen fandt anvendelse, blev der fastslået et betydeligt dumpingniveau, som endog var højere end i den oprindelige undersøgelse.

3.   Udvikling i importen ved bortfald af foranstaltningerne

3.1.   Indledende bemærkning

(42)

I forlængelse af konklusionen om, at der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping i tilfælde af ophævelse af foranstaltningerne undersøgt.

(43)

Det skal i den forbindelse nævnes, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter kun tegnede sig for ca. 10 % af den samlede produktionskapacitet i Kina. Derfor måtte konklusionerne stort set baseres på de oplysninger, der var indsendt i anmodningen om fornyet undersøgelse og på offentligt tilgængelige oplysninger. De kinesiske producenters eksportprispolitik over for andre tredjelandsmarkeder, den kinesiske produktionskapacitet og den uudnyttede kapacitet samt EU-markedets tiltrækningskraft på kinesiske eksportører blev især taget i betragtning.

3.2.   De kinesiske producenters eksportprispolitik over for andre tredjelandsmarkeder

(44)

For så vidt angår eksporten til andre tredjelandsmarkeder bør det bemærkes, at de statistiske oplysninger, der er tilgængelige fra de kinesiske offentlige databaser omfatter en bredere varedækning end den undersøgte vare, og der kan derfor ikke udarbejdes en fornuftig analyse af de mængder, der er eksporteret til andre markeder eller priserne på disse markeder. De to samarbejdsvillige producenter fra Kina eksporterede ikke til forretningsmæssigt forbundne kunder på andre tredjelandsmarkeder. På den baggrund kunne eksportpriserne til andre tredjelandsmarkeder i NUP ikke på pålidelig vis fastsættes, og der kunne ikke drages en utvetydig konklusion ud fra de tilgængelige oplysninger.

3.3.   De kinesiske producenters uudnyttede kapacitet

(45)

De oplysninger, på baggrund af hvilke analysen i det efterfølgende blev udarbejdet, blev leveret af ansøgeren i anmodningen om fornyet undersøgelse og blev krydstjekket med offentligt tilgængelige oplysninger.

(46)

På det grundlag blev de kinesiske producenters kapacitet anslået til at være 1 600 000 kg. Ansøgerens skøn over de kinesiske producenters kapacitetsudnyttelse er på ca. 63 %, hvilket betyder en uudnyttet kapacitet på ca. 600 000 kg, der overstiger det samlede EU-forbrug i NUP med næsten 5 gange. Således er der store mængder, der vil kunne eksporteres fra Kina, navnlig eftersom der ikke er tegn på, at markeder i tredjelande eller hjemmemarkedet kan absorbere denne store uudnyttede kapacitet.

3.4.   Mængden af og priserne på dumpingimporten fra Kina

(47)

Importen fra Kina til Unionen steg med 9 % i den betragtede periode og nåede et niveau et godt stykke over 50 000 kg i NUP, hvilket udgjorde ca. halvdelen af det samlede EU-forbrug i NUP.

(48)

I den betragtede periode svingede importpriserne og fulgte samme tendenser som EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. Generelt steg importpriserne fra 2008 til NUP med 42 %, og befandt sig stadig på dumpingniveau. Prisstigningen forklares hovedsageligt ved de højere omkostninger for råvarerne (wolframpulver) i NUP.

3.5.   EU-markedets tiltrækningskraft

(49)

EU-markedet er et af de største i verden og har ca. 20 % af det globale forbrug af wolframelektroder. De kinesiske virksomheder har udvist en stor interesse i at udbygge deres tilstedeværelse på EU-markedet, som underbygges af det forhold, at de beholdt og endog udbyggede deres betydelige markedsandel på 45 % i NUP.

3.6.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(50)

Ovenstående analyse viser, at kinesisk import fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser med betydelige dumpingmargener. I betragtning af især analysen af prisniveauet på EU-markedet og den interesse, som de kinesiske eksportører har udvist for EU-markedet, og den betydelige uudnyttede kapacitet, der findes i Kina, og som er langt større end det samlede EU-forbrug, kan det konkluderes, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

D.   SITUATION PÅ EU-MARKEDET

1.   Definition af EU-erhvervsgrenen

(51)

Denne undersøgelse bekræftede, at wolframelektroder fremstilles af to producenter i Unionen. Begge producenter samarbejdede fuld ud i forbindelse med undersøgelsen.

(52)

De ovennævnte virksomheder anses for at udgøre erhvervsgrenen i EU, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil herefter blive omtalt som »EU-erhvervsgrenen«.

2.   Indledende bemærkning

(53)

Da der kun er to virksomheder, som udgør EU-erhvervsgrenen, vil oplysningerne om EU-erhvervsgrenen enten blive forelagt i indekseret form eller i intervaller, således at fortroligheden beskyttes i henhold til grundforordningens artikel 19.

(54)

Da importen på KN-kode-niveau fra Eurostat også omfattede andre varer end wolframelektroder, er oplysningerne om importen blevet analyseret på Taric-kode-niveau suppleret med oplysninger, der er indsamlet jf. grundforordningens artikel 14, stk. 6. Taric-oplysninger betragtes som fortrolige, da de har en detaljeringsgrad, som gør det muligt at identificere parterne. Dette er årsagen til, at der anvendes intervaller i forbindelse med visse oplysninger.

3.   EU-forbruget

(55)

EU-forbruget blev fastlagt ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat på Taric-kode-niveau suppleret med oplysninger, der er indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(56)

Mellem 2008 og NUP (»den betragtede periode«) faldt EU-forbruget med 16 %. Forbruget i Unionen er faldet væsentligt mellem 2008 og 2009 og steg siden uden dog at nå niveauet fra før krisen i NUP. Fra lavpunktet i 2009 til NUP steg EU-forbruget med næsten 40 %.

Tabel 1

Forbrug

Mængde

(kg)

2008

2009

2010

NUP

Forbrug

140 000- 150 000

90 000-100 000

110 000-120 000

120 000-130 000

Indeks (2008 = 100)

100

61

75

84

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser, Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6.

4.   Mængde og markedsandel for dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina

(57)

Mængderne og markedsandelene for dumpingimporten fra Kina blev fastlagt ud fra de statistiske oplysninger, der var indgivet på Taric-niveau suppleret med oplysninger, der var indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(58)

Til trods for det absolutte fald i EU-forbruget steg importmængden af den undersøgte vare med oprindelse i Kina med 9 % i den betragtede periode og holdt sig på et niveau et godt stykke over 50 000 kg i NUP. (jf. tabel 2). Denne stigning sammen med den generelle nedgang i EU-forbruget i den betragtede periode, førte til en stigning i de kinesiske eksportørers markedsandel til ca. halvdelen af det samlede EU-marked.

Tabel 2

Importen fra Kina

 

2008

2009

2010

NUP

Mængde

51 771

36 188

39 953

56 289

Indeks (2008 = 100)

100

70

77

109

Markedsandel (%)

35-40

35-40

35-40

45-50

Kilde:

Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6.

5.   Priserne på importen fra Kina

5.1.   Prisudvikling

(59)

Priserne på varer fra Kina steg med ca. 40 % mellem 2008 og NUP med en kraftig stigning i NUP. Prisstigningen forklares hovedsageligt med de højere omkostninger for den vigtigste råvare (wolframpulver) i NUP.

Tabel 3

Priserne på importen fra Kina

 

2008

2009

2010

NUP

Priser

EUR/kg

36,59

33,83

41,56

51,83

Indeks (2008 = 100)

100

92

114

142

Kilde:

Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6.

5.2.   Prisunderbud

(60)

Undersøgelsen afslørede, at importpriserne på varer fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser. Der blev fastslået en underbudsmargin på 37 % i NUP, og underbudsmargenen var stadig betydelig — ca. 24 % — når man inkluderede antidumpingtolden i beregningen. Beregningen var baseret på en sammenligning af cif-eksportpriserne for de samarbejdsvillige eksporterende producenter med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ab fabrik. Priserne blev anset for at være repræsentative for Kina, da de to samarbejdsvillige eksporterende producenter dækkede ca. 80 % af importen af wolframelektroder fra Kina.

(61)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en eksporterende producent, at priserne ikke blev sammenlignet varetype for varetype, og at de beregnede underbudsmargener ikke gav mening på grund af de påståede betydelige prisforskelle mellem forskellige varetyper. På baggrund af de oplysninger, der var til rådighed, var det kun muligt at sammenligne varetype for varetype for en del af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet og kun for en del af eksportsalget til Unionen. Imidlertid fremlagde parten ingen dokumentation for, at der kunne drages tvivl om det fornuftige i den anvendte metode. Denne påstand måtte derfor afvises.

(62)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det også fremført, at de kinesiske importpriser og EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet ikke var blevet sammenlignet i samme handelsled. Denne påstand blev ikke dokumenteret, da den pågældende part ikke fremlagde oplysninger eller dokumentation, som påviste konsekvente og tydelige forskelle i funktion og priser hos sælger for de påståede forskellige handelsled. Denne påstand blev derfor afvist.

6.   Import fra andre tredjelande

(63)

Importmængden og priserne fra andre lande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Mængderne og markedsandelene for dumpingimporten fra andre tredjelande blev fastlagt ud fra de statistiske oplysninger, der var indgivet på Taric-niveau suppleret med oplysninger, der var indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

Tabel 4

Import fra andre tredjelande

 

2008

2009

2010

NUP

Vietnam

Importmængde (kg)

27 878

14 184

13 776

25 833

Indeks (2008 = 100)

100

51

49

93

Pris

EUR/kg

44,36

45,34

46,02

56,01

Indeks (2008 = 100)

100

102

104

126

Sydkorea

Importmængde (kg)

21 299

8 174

11 051

3 319

Indeks (2008 = 100)

100

38

52

16

Pris

EUR/kg

50,99

44,16

44,16

59,31

Indeks (2008 = 100)

100

87

87

116

Andre tredjelande

Importmængde (kg)

7 641

6 247

10 942

9 186

Indeks (2008 = 100)

100

82

143

120

Pris

EUR/kg

43,24

59,82

64,98

57,75

Indeks (2008 = 100)

100

138

150

134

I alt

 

 

 

 

Importmængde (kg)

56 818

28 605

35 779

38 338

Indeks (2008 = 100)

100

50

63

67

Markedsandel for importerede varer fra andre tredjelande (%)

35-40

30-35

30-35

30-35

Pris

EUR/kg

46,70

48,17

51,25

56,71

Indeks (2008 = 100)

100

103

110

121

Kilde:

Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6.

(64)

Importmængden fra andre tredjelande til EU-markedet faldt med ca. 33 % i den betragtede periode. Markedsandelene faldt i den betragtede periode og lå mellem 30 % og 35 % i NUP. Priserne fra andre tredjelande steg med 21 % i samme periode.

(65)

Der mindes om, at i den oprindelige undersøgelse var der ingen betydelig import af samme vare til EU-markedet ud over fra Kina. Den oprindelige undersøgelse fastslog, at de vigtigste markeder for de resterende amerikanske og japanske producenter var deres respektive hjemmemarkeder. Det blev derfor konkluderet, at importen fra lande ud over Kina var meget begrænset.

(66)

Ifølge oplysninger fra EU-erhvervsgrenen fandtes der ingen produktion af wolframelektroder i Vietnam og Sydkorea, og importen fra disse lande var reelt set fra Kina. Imidlertid var der ikke indhentet oplysninger, der bekræftede denne påstand i denne undersøgelse.

7.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

7.1.   Indledende bemærkninger

(67)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(68)

Da EU-erhvervsgrenen består af kun to producenter, indberettes oplysningerne i intervaller af fortrolighedshensyn.

7.2.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(69)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt hvert år i den betragtede periode. Sidst i NUP var produktionen faldet med 29 % i forhold til 2008. Tendensen har især været negativ i 2009 med et fald på mere end 40 %.

Tabel 5

Den samlede EU-produktion

Mængde

(kg)

2008

2009

2010

NUP

Produktion

60 000-70 000

35 000-40 000

50 000-60 000

40 000-50 000

Indeks (2008 = 100)

100

60

82

71

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

(70)

Produktionskapaciteten var stabil i den betragtede periode. Da produktionen faldt, udviste kapacitetsudnyttelsen et samlet fald på 27 % mellem 2008 og NUP, hvilket førte til en kapacitetsudnyttelse på 41 % i NUP. De nærmere tal er som følger:

Tabel 6

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

Mængde

(kg)

2008

2009

2010

NUP

Produktionskapacitet

95 000-110 000

95 000-110 000

95 000-110 000

95 000-110 000

Indeks (2008 = 100)

100

100

100

100

Kapacitetsudnyttelse (%)

57

35

47

41

Indeks (2008 = 100)

100

60

82

73

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.3.   Lagerbeholdninger

(71)

EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt med 20 % mellem 2008 og NUP. Denne udvikling stemmer overens med den generelle udvikling med et faldende forbrug på EU-markedet i samme periode.

Tabel 7

Slutlagre

Mængde

(kg)

2008

2009

2010

NUP

Slutlagre

5 000-15 000

5 000-15 000

5 000-15 000

5 000-15 000

Indeks (2008 = 100)

100

70

85

80

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.4.   Salgsmængde

(72)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 23 % mellem 2008 og NUP og faldt kraftigt mellem 2008 og 2009. Denne negative udvikling har været mere markant end faldet i det samlede forbrug med undtagelse af 2010.

Tabel 8

Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

 

2008

2009

2010

NUP

Mængde (kg)

40 000-50 000

25 000-30 000

35 000-40 000

30 000-35 000

Indeks (2008 = 100)

100

65

87

77

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.5.   Markedsandel

(73)

Som følge af de forhold, der fremgår af foregående betragtning om EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen var til trods for en nedgang i salgsmængde i stand til at bevare sine markedsandele i 2009 og 2010, men oplevede en tilbagegang i NUP, med et faldende salg til trods for et marked i fremgang. Det medførte en markedsandel på mellem 20 % til 25 %, der var lidt lavere end den, der var registreret i begyndelsen af den betragtede periode.

Tabel 9

EU-erhvervsgrenens markedsandel

 

2008

2009

2010

NUP

EU-erhvervsgrenens markedsandel (%)

25-30

25-30

30-35

20-25

Indeks (2008 = 100)

100

107

117

91

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser, Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6.

7.6.   Vækst

(74)

Som forklaret ovenfor faldt forbruget i Unionen væsentligt mellem 2008 og 2009 som et resultat af den økonomiske afmatning og er siden steget uden dog at nå niveauet fra før krisen i NUP. EU-erhvervsgrenen var til trods for en nedgang i salgsmængde i stand til at bevare sine markedsandele i 2009 og 2010, men oplevede en tilbagegang i NUP med et faldende salg til trods for et marked i fremgang.

7.7.   Beskæftigelse og produktivitet

(75)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 13 % mellem 2008 og NUP.

(76)

Efter faldet i produktionen faldt også produktiviteten pr. arbejdstager, målt som resultat i kg pr. arbejdstager, i den betragtede periode. De nærmere tal er som følger:

Tabel 10

Den samlede EU-beskæftigelse og -produktivitet

 

2008

2009

2010

NUP

Medarbejderindeks

100

65

84

87

Produktivitetsindeks

100

92

106

83

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.8.   Enhedssalgspriser

(77)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser over for ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt let mellem 2008 og 2010 og afspejlede delvis virkningen af den økonomiske krise. Mellem 2010 og NUP steg salgspriserne væsentligt. EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser steg generelt med 35 % i løbet af den betragtede periode. Denne prisudvikling, især mellem 2010 og NUP, skyldtes prisstigningen i de væsentligste komponenter i wolframelektroderne

Tabel 11

Enhedspris for EU-salg

 

2008

2009

2010

NUP

Enhedspris for EU-salg (EUR pr. enhed)

80-120

80-120

80-120

100-140

Indeks (2008 = 100)

100

94

96

135

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.9.   Rentabilitet

(78)

Rentabiliteten forbedredes mellem 2008 og NUP efter at have nået et lavere niveau i 2009 og 2010. Imidlertid forblev rentabiliteten negativ i hele den betragtede periode.

Tabel 12

Rentabilitet

 

2008

2009

2010

NUP

Rentabilitet for EU-salg

Indeks (2008 = 100)

100

95

95

104

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.10.   Investeringer og investeringsafkast

(79)

Investeringerne i forbindelse med den pågældende vare faldt betydeligt i den betragtede periode.

(80)

Investeringsafkastet fulgte rentabilitetsudviklingen. I 2008 registrerede EU-erhvervsgrenen et negativt investeringsafkast, som blev let forbedret, selv om det dog forblev negativt i NUP.

Tabel 13

Investeringer og investeringsafkast

Indeks (2008 = 100)

2008

2009

2010

NUP

Investeringer

100

2

23

18

Investeringsafkast

100

100

96

103

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.11.   Likviditet og evne til at rejse kapital

(81)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til selv at finansiere sine aktiviteter udtrykt som en procentdel af omsætningen af den pågældende vare, forbedredes betydeligt i den betragtede periode, selv om den forblev negativ.

Tabel 14

Likviditet

 

2008

2009

2010

NUP

Likviditet

Indeks (2008 = 100)

100

99

96

106

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser.

7.12.   Lønninger

(82)

Mellem 2008 og NUP faldt EU-erhvervsgrenens lønninger med 16 % i takt med nedgangen i antallet af arbejdstagere.

7.13.   Dumpingmargenens størrelse

(83)

Til trods for de gældende foranstaltninger fortsatte den væsentlige dumping i NUP på et niveau, som er betydeligt over det nuværende foranstaltningsniveau. I betragtning af den store uudnyttede kapacitet underbød de faktiske importmængder fra Kina og deres priser i betragtelig grad EU-erhvervsgrenens salgspriser, og virkningen af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen kan ikke anses for at være ubetydelig.

7.14.   Genrejsning efter tidligere dumping

(84)

Det blev undersøgt, om EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping. Til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger lykkedes det ikke EU-erhvervsgrenen at genrejse sig fra tidligere dumping. Som en reaktion på pristrykket fra den kinesiske import prøvede EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel, men måtte registrere tab som et resultat heraf.

8.   Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation

(85)

EU-erhvervsgrenen forblev i en sårbar økonomisk situation og fortsatte med at lide væsentlig skade. Næsten alle skadesindikatorer vedrørende EU-producenternes finansielle resultater forværredes i den betragtede periode. Det kunne dermed ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation var sikret.

(86)

Som en reaktion på pristrykket fra den kinesiske import prøvede EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel, men solgte til priser, der i det store og hele var under »break-even«. Stigningen i EU-erhvervsgrenens salgspriser mellem 2010 og NUP er faktisk knyttet til stigningen i råvarepriserne og dækkede ikke EU-erhvervsgrenens samlede omkostninger.

(87)

Det kan konkluderes, at EU-erhvervsgrenens vanskeligheder klart hænger sammen med den massive tilstedeværelse af kinesisk lavprisimport af den undersøgte vare på EU-markedet, som sælges til betydeligt dumpede priser på trods af de gældende foranstaltninger. Den faktor var tilstrækkelig til at føre til en situation, hvor EU-erhvervsgrenen lider tab i et forsøg på at bevare en fornuftig markedsandel. Endvidere er disse vanskeligheder blevet yderligere forværret af to faktorer gennem næsten hele den betragtede periode: afmatningen på markedet under den økonomiske krise i 2008-2009 og, omend i mindre omfang, den pludselige stigning i råvareomkostningerne i NUP. Det førte til en situation, hvor tabene har nået et betydeligt niveau.

(88)

På baggrund af den negative udvikling af indikatorerne for EU-erhvervsgrenen er det opfattelsen, at EU-erhvervsgrenen fortsatte med at lide væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

E.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE

1.   Indledende bemærkninger

(89)

I den betragtede periode befandt EU-erhvervsgrenen sig tilsyneladende i en sårbar situation, hvor den stadig var udsat for skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina.

(90)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev importen fra det pågældende land vurderet for at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

2.   Kinesiske eksportmængder

(91)

Der mindes om, at forbruget på EU-markedet faldt betydeligt efter den oprindelige undersøgelse hovedsageligt som følge af den økonomiske afmatning. Under disse omstændigheder steg den kinesiske importmængde til et niveau et godt stykke over 50 000 kg i NUP. Med hensyn til importmængderne er de steget med 9 %, hvorimod EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt.

3.   Uudnyttet kapacitet i Kina

(92)

Som beskrevet i betragtning 46 er der ud fra de tilgængelige oplysninger en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina. Det kan forventes, at en stor del af denne uudnyttede kapacitet vil kunne anvendes til at øge importen til EU-markedet, hvis der ikke findes antidumpingforanstaltninger. Det skyldes, at der ikke er tegn på, at tredjelandsmarkederne eller det kinesiske hjemmemarked vil kunne absorbere den væsentlige uudnyttede kapacitet i Kina. Følgelig er der kapacitet til en væsentlig forøgelse af importen til Unionen. Den uudnyttede kapacitet skønnes at ville overstige EU-forbruget i NUP næsten fem gange.

(93)

Desuden tydede oplysninger, der blev fremlagt i løbet af undersøgelsen, på, at der var større fordrejninger i forbindelse med råvaremarkedet (ammoniumparawolframat), der var blevet anvendt til fremstillingen af den undersøgte vare. Denne råvare er underlagt eksportkontingenter, der er indført af de kinesiske myndigheder, og eksportafgifter. Dette begrænser eksporten af ammoniumparawolframat og øger kunstigt prisen på verdensmarkedet. Disse fordrejninger medfører sandsynligvis yderligere incitamenter for den kinesiske erhvervsgren til at producere og eksportere til lave priser, hvorimod EU-erhvervsgrenen skal producere den samme vare ud fra kunstigt høje råvarepriser.

4.   EU-markedets tiltrækningskraft

(94)

Det blev påvist, at de kinesiske eksporterende producenter udviste en fortsat interesse i EU-markedet og var i stand til at øge importmængden på bekostning af EU-erhvervsgrenens salg. De øgede endog deres allerede betydelige markedsandel i NUP.

5.   Konklusion

(95)

EU-erhvervsgrenen har i mange år lidt under følgerne af dumpingimport fra Kina og befinder sig stadig i en vanskelig økonomisk situation.

(96)

Hvis foranstaltningerne får lov til at løbe ud, er der en stor sandsynlighed for øget dumpingimport, som på alvorlig vis kan true EU-erhvervsgrenens eksistens. I Kina er der faktisk en betydelig uudnyttet kapacitet, som med stor sandsynlighed vil blive rettet mod EU-markedet til dumpingpriser, der underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(97)

På baggrund af undersøgelsesresultaterne dvs. den fortsatte dumping, den uudnyttede kapacitet i Kina, fordrejningen på markedet for råvarer, de eksporterende kinesiske producenters potentiale med hensyn til at omdirigere deres eksportmængder til EU-markedet, de kinesiske eksportørers eksportprispolitik, der klart underbyder EU-erhvervsgrenens priser, og EU-markedets tiltrækningskraft, vil enhver ophævelse af foranstaltningerne medføre en sandsynlighed for fortsat skade.

F.   UNIONENS INTERESSER

1.   Indledning

(98)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(99)

Det skal bemærkes, at det i den oprindelige undersøgelse blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(100)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om, at den skadevoldende dumping sandsynligvis ville fortsætte, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(101)

Ud fra EU-erhvervsgrenens situation og analysen af sandsynligheden for fornyet skade, er det klart, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen produktion og salgsmængde, men importen fra det pågældende land steg på trods af de gældende foranstaltninger. I den samme periode forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, da den blev tabsgivende. Derfor er det nødvendigt at håndhæve redelige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(102)

Det er opfattelsen, at fortsættelsen af foranstaltninger vil være en fordel for EU-erhvervsgrenen, som i så fald vil være i stand til at øge sin salgsmængde og forbedre sin økonomiske situation. Derimod vil en afbrydelse af foranstaltningerne være en alvorlig trussel for EU-erhvervsgrenens levedygtighed.

3.   Brugernes interesser

(103)

Ingen af de 15 brugere, der blev kontaktet, indvilligede i at samarbejde. Som i den oprindelige undersøgelse blev der ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra interesserede brugere. I den oprindelige undersøgelse blev det manglende samarbejde forklaret med wolframelektrodernes lave indvirkning på produktionsomkostningerne, da det tilsyneladende er kvalitet og pålidelighed, som er kundernes vigtigste kriterium. I betragtning af den tilsyneladende marginale virkning af den undersøgte vare på varer i efterfølgende produktionsled, blev det konkluderet, at foranstaltningerne ikke ville påvirke brugerindustrien negativt.

4.   Importørernes interesser

(104)

Tre importører kontaktede Kommissionen i begyndelsen af undersøgelsen, men de blev ikke betragtet som interesserede parter, da de ikke havde importeret den pågældende vare fra Kina i NUP. Da importørerne af wolframelektroder ikke udviste nogen interesse under undersøgelsen blev det konkluderet, at det ikke ville være imod EU's interesser at opretholde foranstaltningerne.

5.   Konklusion

(105)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at der ikke findes tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

G.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(106)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(107)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger over for importen af visse wolframelektroder med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 260/2007, bør opretholdes, som fastlagt i grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(108)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, er det opfattelsen, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, består af følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre producenter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse wolframsvejseelektroder, herunder wolframstænger og stænger til svejseelektroder, med et vægtindhold af wolfram på mindst 94 %, undtagen kun sintrede stænger, også afskåret i passende længder, henhørende under KN-kode ex 8101 99 10 og ex 8515 90 00 (Taric-koder 8101991010 og 8515900010), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Tolden på nettoprisen, frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Antidumpingtold

Taric-tillægskode

Shandong Weldstone Tungsten Industry Co., Ltd.

17,0 %

A754

Shaanxi Yuheng Tungsten & Molybdenum Industrial Co., Ltd.

41,0 %

A755

Beijing Advanced Metal Materials Co., Ltd.

38,8 %

A756

Alle andre virksomheder

63,5 %

A999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2013.

På Rådets vegne

R. BRUTON

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 72 af 13.3.2007, s. 1.

(3)  EUT C 71 af 9.3.2012, s. 23.


BILAG

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, i denne forordning, skal omfatte en erklæring, der er underskrevet af en ansat i virksomheden og have følgende form:

1.

Navn og stilling for den ansatte i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen.

2.

Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at de [mængde] wolframsvejseelektroder, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i [land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«