22.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 465/2013

af 16. maj 2013

om ændring af forordning (EF) nr. 192/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Thailand og Taiwan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 8 og 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TIDLIGERE PROCEDURE

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 192/2007 (2) en endelig antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Thailand og Taiwan efter en udløbsundersøgelse og en delvis interimsundersøgelse. Foranstaltningerne blev oprindeligt indført i august 2000 (3). Foranstaltningerne er i øjeblikket genstand for en anden udløbsundersøgelse (4).

(2)

Kommissionen accepterede ved afgørelse 2000/745/EF (5) et pristilsagn bl.a. fra den indonesiske virksomhed P.T. Polypet Karyapersada (»Polypet«). Som følge af resultaterne og konklusionerne af en fornyet undersøgelse (ny eksportør) (6) accepterede Kommissionen ved afgørelse 2002/232/EF (7) et tilsagn fra den indiske virksomhed Futura Polymers Ltd, som efterfølgende skiftede navn til Futura Polyesters Ltd (»Futura«) (8).

B.   TILBAGETRÆKNING AF TILSAGN OG ÆNDRING AF FORORDNING (EF) Nr. 192/2007

(3)

Kommissionen trak sin godtagelse af tilsagnene fra virksomhederne Polypet og Futura tilbage ved afgørelse 2013/223/EU (9). Forordning (EF) nr. 192/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tabellen i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 192/2007 erstattes af følgende tabel:

Land

Virksomheder

Taric-tillægskode

»Indien

Reliance Industries Ltd

A181

Indien

Pearl Engineering Polymers Ltd

A182

Indien

Dhunseri Petrochem & Tea Ltd

A585«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2013.

På Rådets vegne

R. QUINN

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 59 af 27.2.2007, s. 1.

(3)  EFT L 199 af 5.8.2000, s. 48.

(4)  EUT C 55 af 24.2.2012, s. 4.

(5)  EFT L 301 af 30.11.2000, s. 88.

(6)  EFT L 78 af 21.3.2002, s. 4.

(7)  EFT L 78 af 21.3.2002, s. 12.

(8)  EUT C 116 af 16.5.2003, s. 2.

(9)  Se side 19 i denne EUT.