17.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 133/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 455/2013

af 7. maj 2013

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ξηρά Σύκα Ταξιάρχη (Xira Syka Taxiarchi) (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 trådte i kraft den 3. januar 2013. Den ophæver og afløser Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Grækenlands ansøgning om registrering af betegnelsen »Ξηρά Σύκα Ταξιάρχη« (Xira Syka Taxiarchi) er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(3)  EUT C 155 af 1.6.2012. s. 11.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

GRÆKENLAND

Ξηρά Σύκα Ταξιάρχη (Xira Syka Taxiarchi) (BOB)