(1)

Ved forordning (EF) nr. 2604/2000 (2) indførtes en endelig antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand i henhold til grundforordningens artikel 5.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 192/2007 (3), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(3)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 24. februar 2012 (4) indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) endnu en udløbsundersøgelse af de relevante foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den undersøgelse er også stadig i gang og vil blive afsluttet ved en særskilt retsakt.

(4)

Kommissionen har modtaget en anmodning om at indlede en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Lealea Enterprise Co., Ltd (»ansøgeren«), en eksporterende producent i Taiwan (»det pågældende land«).

(5)

Ansøgeren hævder, at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. i perioden fra den 1. oktober 1998 til den 30. september 1999 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«).

(6)

Ansøgeren påstod desuden, at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af den pågældende vare, som er genstand for ovennævnte antidumpingforanstaltninger.

(7)

Ansøgeren hævdede endvidere, at virksomheden var begyndt at eksportere den pågældende vare til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(8)

Kommissionen undersøgte de umiddelbare beviser, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EU-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 653/2012 (5) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 192/2007, for så vidt angår ansøgeren.

(9)

I henhold til forordning (EU) nr. 653/2012 blev antidumpingtolden på visse typer polyethylenterephthalat, som blev indført ved forordning (EF) nr. 192/2007, ophævet, for så vidt angår import af den pågældende vare fremstillet og solgt til eksport til Unionen af ansøgeren. Samtidig blev det i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import.

(10)

Den pågældende vare er polyethylenterephthalat (»PET«) med et viskositetsindeks på 78ml/g og derover ifølge Den Internationale Standardiseringsorganisations standard 1628-5, med oprindelse i Taiwan, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 3907 60 20 (»den pågældende vare«).

(11)

Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(12)

Kommissionen udsendte et antidumpingspørgeskema til ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder og modtog svar inden for den fastsatte frist.

(13)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå status som ny eksportør og dumping, og aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren i Taiwan.

(14)

Perioden for den fornyede undersøgelse af dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2012 (»perioden for den fornyede undersøgelse«).

(15)

Undersøgelsen bekræftede, at virksomheden ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at denne var begyndt at eksportere til Unionen efter denne periode.

(16)

Selv om de eksporterede mængder var begrænsede, blev de imidlertid fundet tilstrækkelige til at beregne en pålidelig dumpingmargen. De følger et mønster med hensyn til forsendelsesstørrelse og omsætning pr. kunde, som kunne sammenlignes med ansøgerens adfærd på markeder i tredjelande.

(17)

Hvad angår de øvrige betingelser for indrømmelse af status som ny eksportør, kunne virksomheden godtgøre, at den ikke havde nogen direkte eller indirekte forbindelse med nogen af de taiwanske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for den pågældende vare.

(18)

Det bekræftes derfor, at virksomheden bør anses for at være en ny eksportør i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og at der derfor bør fastsættes en individuel margen for virksomheden.

(19)

Ansøgeren producerer og sælger den pågældende vare på hjemmemarkedet og til eksport. Ansøgeren sælger direkte til alle markeder.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Unionen. Kommissionen konstaterede, at ansøgeren eksporterede en enkelt varetype til Unionen, og at den samme varetype solgtes på hjemmemarkedet af ansøgeren i repræsentative mængder overordnet set.

(21)

Kommissionen undersøgte desuden, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder. Da salget i normal handel var tilstrækkeligt, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris.

(22)

Den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(23)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik.

(24)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for forskelle i forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning mellem et vejet gennemsnit af den normale værdi og et vejet gennemsnit af priserne ved eksport til Unionen. Da eksporten til Unionen var begrænset, blev de individuelle priser ved eksport til Unionen også sammenlignet med den vejede gennemsnitlige normale værdi i de måneder, hvor hver enkelt eksporttransaktion fandt sted.

(26)

I begge tilfælde fremgik det af disse sammenligninger, at der var tale om en ubetydelig dumping for den ansøger, som eksporterede til Unionen i perioden for den fornyede undersøgelse.

(27)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for ansøgeren i perioden for den fornyede undersøgelsesperiode, var på et ubetydeligt niveau. Det foreslås derfor at indføre en told på 0 EUR/ton, da dumpingmargenen er ubetydelig, og at forordning (EF) nr. 192/2007 ændres i overensstemmelse hermed.

(28)

På baggrund af disse konklusioner bør den registrering af importen, der blev indført ved forordning (EU) nr. 653/2012, ophøre uden opkrævning af antidumpingtolden med tilbagevirkende kraft.

(29)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at indføre en antidumpingtold på 0 EUR pr. ton på importen af den pågældende vare fra ansøgeren og at ændre forordning (EF) nr. 192/2007 i overensstemmelse hermed. Deres bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

(30)

Denne fornyede undersøgelse påvirker ikke udløbsdatoen for de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 192/2007, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 —