6.2.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 107/2013
af 5. februar 2013
om ændring af bilag I til Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for melamin i dåsefoder til selskabsdyr
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I. |
(2) |
Der er fremlagt oplysninger om, at der bruges melamin til belægning i dåser til foder til selskabsdyr, og at stoffet kan migrere til dette foder. Dåser med samme belægning anvendes til emballering af fødevarer på dåse, og i overensstemmelse med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) videnskabelige udtalelse om melamin i fødevarer og foder (2) er der blevet fastsat en specifik migrationsgrænse (SMG) på 2,5 mg/kg for fødevarer på dåse som sådan ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (3), som ændret ved forordning (EU) nr. 1282/2011 (4). |
(3) |
Codex Alimentarius-Kommissionen har fastsat maksimalgrænseværdier for melamin i fødevarer og foder (5), som skal finde anvendelse på foder, som det sælges, hvorimod de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF, vedrører foder med et vandindhold på 12 %. |
(4) |
Nyligt fremlagte oplysninger har påvist, at melamin kan migrere i vådfoder til selskabsdyr fra belægningen op til et niveau på over 2,5 mg/kg i foder med et vandindhold på 12 %, men at niveauet holder sig under SMG’en på 2,5 mg/kg i vådfoder til selskabsdyr. I lyset af denne udvikling i den videnskabelige og tekniske viden bør der fastsættes en maksimalgrænseværdi på 2,5 mg/kg for melamin i vådfoder til selskabsdyr på dåse på grundlag af foderet »som det sælges« i overensstemmelse med, hvad der gælder for dåsekonserves. |
(5) |
Direktiv 2002/32/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 2002/32/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.
(2) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden og EFSA's Ekspertpanel for Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, Enzymer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer; videnskabelig udtalelse om melamin i fødevarer og foder. EFSA Journal 2010; 8(4):1573. [145 sider]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1573. Foreligger online: http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/1573.pdf.
(3) EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1.
(4) EUT L 328 af 10.12.2011, s. 22.
(5) Rapport om det 33. møde i det fælles FAO/WHO-program for fødevarestandarder, Codex Alimentarius-Kommissionen, Genève, Schweiz, den 5.-9. juli 2010 (ALINORM 10/33/REP).
BILAG
I bilag I til direktiv 2002/32/EF affattes Del I, række 7 således:
Uønsket stof |
Produkter til foderbrug |
Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 % |
||
|
Foder, |
2,5 |
||
undtagen: |
|
|||
|
2,5 (1) |
|||
|
|
|||
|
— |
|||
|
— |
|||
|
— |
(1) Maksimalgrænseværdien finder anvendelse på dåsefoder til selskabsdyr, som det sælges.«