2.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 92/2013

af 1. februar 2013

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012 for så vidt angår nedsættelse af portugisiske fiskekvoter for torsk, hellefisk og rødfisk samt af spanske fiskekvoter for spidstandet blankesten i visse områder

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 105, stk. 1, 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For det første har de portugisiske fiskerimyndigheder efter offentliggørelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012 af 30. juli 2012 om nedsættelse af fiskekvoter for 2012 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning (2) indberettet en fejl, som de har konstateret i de opgørelser over fangster, som Spanien har landet i Portugal.

(2)

De spanske fiskerimyndigheder er underrettet og har bekræftet og rettet fejlen.

(3)

Efter at fejlen er rettet, lader det ikke til, at de portugisiske kvoter for 2011 for torsk i NAFO-område 3M (COD/N3M), hellefisk i NAFO-område 3LMNO (GHL/N3LMNO) og rødfisk i NAFO-område 3LN (RED/N3LN) og i EU-farvande og internationale farvande i V samt i internationale farvande i XII og XIV (RED/51214D) er overskredet.

(4)

Nedsættelsen af Portugals kvoter for 2012 for de pågældende bestande, som er fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012, bør derfor ikke længere anvendes.

(5)

For det andet bestemmes det i Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2012 (3), for så vidt angår spidstandet blankesten i EU-farvande og internationale farvande i IX (SBR/09-), at maksimalt 8 % af kvoten må fiskes i EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII (SBR/*678-).

(6)

I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2011 af 20. juli 2011 om tillæg til fangstkvoterne for 2011 af visse mængder, der blev tilbageholdt i 2010 i medfør af artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev Spaniens kvote for 2011 for spidstandet blankesten i EU-farvande og internationale farvande i IX (SBR/09-) hævet fra 614 til 684 tons.

(7)

Der er føjet yderligere 30 tons til Spaniens kvote for 2011 for denne bestand, efter at Spanien udvekslede kvoter med Portugal den 2. august 2011.

(8)

Eftersom Spaniens endelige tilpassede kvote for 2011 for spidstandet blankesten i EU-farvande og internationale farvande i IX (SBR/09-) er på 714 tons, måtte Spanien maksimalt lande 57,12 tons spidstandet blankesten, svarende til 8 %, i EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII (SBR/*678-). Det er denne mængde, der burde være taget udgangspunkt i for at fastsætte den endelige kvote for SBR/*678-, som skal nedsættes i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012.

(9)

Den nedsættelse, der anvendes på Spaniens kvote for SBR/*678-, bør reduceres i overensstemmelse hermed.

(10)

Følgelig bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012 ændres, og ændringerne bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra dagen for ikrafttrædelsen af nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 7. august 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 203 af 31.7.2012, s. 52.

(3)  EUT L 336 af 21.12.2010, s. 1.

(4)  EUT L 190 af 21.7.2011, s. 2.


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 700/2012 foretages følgende ændringer:

a)

på side 56 erstattes:

»ES

SBR

*678-

Spidstandet blankesten

EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII

49,12

62,30

126,8 %

13,18

1

 

 

13,18«

med:

»ES

SBR

*678-

Spidstandet blankesten

EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII

57,12

62,30

109 %

5,18

1

 

 

5,18«

b)

på side 58 udgår følgende fire rækker:

»PT

COD

N3M.

Torsk

NAFO 3M

2 525,70

2 753,80

109,0 %

228,10

1,1

 

 

250,91«

»PT

GHL

N3LMNO.

Hellefisk

NAFO 3LMNO

2 413,80

2 508,20

103,9 %

94,40

1

 

 

94,40«

»PT

RED

51214D

Rødfisk

EU-farvande og internationale farvande i V, internationale farvande i XII og XIV

603,00

719,10

119,3 %

116,10

1,2

a

 

208,98

PT

RED

N3LN.

Rødfisk

NAFO 3LN

932,80

983,50

105,4 %

50,70

1

 

 

50,70«