|
30.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 28/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 81/2013
af 29. januar 2013
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1051/2011 for så vidt angår mikrodatafilerne for fremsendelse af data
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 af 6. juli 2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF (1), særlig artikel 9, stk. 2 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens aktuelle bestræbelser på at sikre relevante europæiske statistikker er det af fundamental betydning, at der indføres et opdateret klassifikationssystem, der afspejler udviklingen og ændringer inden for uddannelse. |
|
(2) |
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) har revideret den hidtil anvendte udgave af International Standard Classification of Education (ISCED) (ISCED 1997) for at sikre, at den er i overensstemmelse med udviklingen inden for uddannelsespolitikker og -strukturer. |
|
(3) |
Uddannelsesstatistikker bør være internationalt sammenlignelige, og det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne og EU-institutionerne anvender uddannelsesklassifikationer, der stemmer overens med den reviderede International Standard Classification of Education ISCED 2011 (ISCED 2011), der blev vedtaget af UNESCO-medlemsstaterne på deres 36. generalkonference i november 2011. |
|
(4) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1051/2011 (2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1051/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
BILAG
Beskrivelsen af kolonne 80 (Uddannelsesniveau) i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1051/2011 affattes således:
|
Kolonne |
Identifikator |
Beskrivelse |
Filter/bemærkninger |
|
»80 |
|
Højeste fuldførte uddannelse |
Frivillig variabel; indberettes den ikke: kode = blank« |
|
|
1 |
Første sekundærtrin eller derunder (ISCED 2011 niveau 0-2) |
|
|
|
2 |
Andet sekundærtrin og postsekundær undervisning (bortset fra videregående uddannelse) (ISCED 2011 niveau 3 og 4) |
|
|
|
3 |
Videregående uddannelse (ISCED 2011 niveau 5-8) |
|