26.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 26/27


RÅDETS DIREKTIV 2013/1/EU

af 20. december 2012

om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 22, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Alle unionsborgeres valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor de har bopæl, anerkendes i artikel 20, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og artikel 39, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (2), fastlægger reglerne for udøvelse af denne ret.

(2)

Kommissionens rapport af 12. december 2006 og af 27. oktober 2010 om anvendelse af direktiv 93/109/EF ved valget i 2004 og ved valget i 2009 har vist, at der er behov for at ændre visse bestemmelser i direktiv 93/109/EF.

(3)

Ifølge direktiv 93/109/EF er en unionsborger, der har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, ikke valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet. I den forbindelse kræver direktiv 93/109/EF, at unionsborgeren ved sin anmeldelse som kandidat i en anden medlemsstat end hjemlandet fremlægger en attest fra de vedkommende myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at den pågældende ikke har fortabt retten til at opstille i dette land, eller at myndighederne ikke har kendskab til en sådan fortabelse.

(4)

De problemer, som disse unionsborgere oplever med at finde de vedkommende myndigheder, som skal udstede nævnte attest, og med at få udstedt attesten i tide, udgør en hindring for udøvelsen af valgbarheden og bidrager til, at kun få valgbare unionsborgere lader sig opstille til valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

(5)

Kravet til disse borgere om at fremlægge en sådan attest bør derfor ophæves og erstattes af en erklæring om, at den pågældende person ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet, der skal indeholdes i den formelle erklæring, som det kræves, disse borgere fremlægger, som en del af deres anmeldelse.

(6)

Det bør kræves, at bopælslandet giver hjemlandet meddelelse om sådanne erklæringer, for at undersøge hvorvidt unionsborgeren faktisk har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i hjemlandet. Ved modtagelse af denne meddelelse bør hjemlandet fremsende de relevante oplysninger til bopælslandet inden for en tidsfrist, der gør det muligt at foretage en effektiv vurdering af kandidatens opstillingsberettigelse.

(7)

Fremsender hjemlandet ikke nævnte oplysninger rettidigt, bør dette ikke medføre fortabelse af valgbarhed i bopælslandet. Hvis de relevante oplysninger gives på et senere tidspunkt, bør bopælslandet gennem passende foranstaltninger og i henhold til procedurer fastlagt i dets nationale lovgivning sikre, at unionsborgere, som har fortabt retten til at opstille i deres hjemland, og som er blevet optaget på valglisterne eller allerede er blevet valgt, forhindres i at blive valgt eller i at udøve deres mandat.

(8)

Eftersom proceduren for opstillingsberettigelse i en medlemsstat nødvendigvis omfatter yderligere administrative skridt for en statsborger fra en anden medlemsstat end proceduren for statsborgere fra nævnte medlemsstat, bør det være muligt for medlemsstaterne at fastsætte en særlig tidsfrist for anmeldelse som kandidat for unionsborgere, som ikke er statsborgere i medlemsstaten end den, der er fastsat for nationale statsborgere. Enhver forskel i tidsfristen bør begrænses til det, der er nødvendigt og rimeligt for at tage hensyn til hjemlandets meddelelse af oplysninger i god tid med henblik på at afvise en kandidat, inden der opstilles kandidater. Fastsættelse af en særlig tidsfrist bør ikke berøre tidsfristerne for andre medlemsstaters forpligtelse til at fremsende oplysninger i henhold til direktiv 93/109/EF.

(9)

For at lette kommunikationen mellem de nationale myndigheder bør medlemsstaterne udpege et kontaktpunkt, der har ansvaret for at meddele oplysninger om sådanne kandidater.

(10)

For at sikre en mere effektiv identifikation af kandidater, som både er optaget på valglisten i deres hjemland og på valglisten i bopælslandet, bør listen over oplysninger, som kræves af unionsborgere ved anmeldelse som kandidat i bopælslandet, indeholde deres fødselsdato og fødested og seneste bopælsadresse i deres hjemland.

(11)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(12)

Direktiv 93/109/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 93/109/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   En unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat uden at være statsborger i landet, og som ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse, har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, er ikke valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Bopælslandet forsikrer sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin ret til at lade sig opstille i landet, ikke har fortabt denne ret i hjemlandet ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse.«

c)

Følgende stykker tilføjes:

»3.   Med henblik på gennemførelse af denne artikels stk. 2 fremsender bopælslandet den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen eller, hvis det er muligt, inden for en kortere tidsfrist, hvis bopælslandet har anmodet herom. Disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må kun anvendes til dette formål.

Hvis bopælslandet ikke modtager oplysningerne inden for tidsfristen, accepteres kandidaten alligevel som kandidat.

4.   Afkræfter oplysningerne erklæringens indhold, træffer bopælslandet, uanset om det modtager oplysningerne inden for tidsfristen eller senere, de nødvendige foranstaltninger i henhold til national lovgivning til at forhindre den pågældende i at lade sig opstille, eller hvis dette ikke er muligt, til at forhindre den pågældende i at blive valgt eller i at udøve sit mandat.

5.   Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt til at modtage og videregive de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af stk. 3. De meddeler Kommissionen navn på og kontaktoplysninger for kontaktpunktet og alle ajourførte oplysninger eller ændringer vedrørende kontaktpunktet. Kommissionen fører en liste over kontaktpunkterne og stiller den til rådighed for medlemsstaterne.«.

2)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra a) affattes således:

»a)

nationalitet, fødselsdato og fødested, seneste adresse i hjemlandet og adresse i valgområdet i bopælslandet«.

b)

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»d)

at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille i hjemlandet gennem en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse.«

c)

Stk. 2 udgår.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 28. januar 2014. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2012.

På Rådets vegne

E. FLOURENTZOU

Formand


(1)  Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26.9.2007 (EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 193) og af 20.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.