30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/86

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Sveriges nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Sveriges konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Sverige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Sverige, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Sverige oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Der bør navnlig rettes fortsat opmærksomhed på den makroøkonomiske udvikling i forbindelse med gælden og nedgearingen i den private sektor samt den resterende ineffektivitet på boligmarkedet. Skønt det store overskud på de løbende poster ikke i samme grad udgør en risiko som store underskud, vil Kommissionen fortsat overvåge udviklingen i Sveriges løbende poster.

(9)

Den 19. april 2013 afleverede Sverige sit konvergensprogram for perioden 2012-2017 og sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk for 2013. Regeringen forventer en vækst i BNP på 1,2 % i 2013 og på 2,2 % i 2014, mens Kommissionen forventer en vækst på henholdsvis 1,5 % og 2,5 %. Den budgetstrategi, der er skitseret i konvergensprogrammet, har til formål at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed ved at respektere reglerne i Sveriges finanspolitiske ramme, herunder målsætningen om et overskud i den offentlige sektors nettolångivning på 1 % af BNP i gennemsnit i løbet af konjunkturforløbet. Den offentlige saldo er faldet fra et lettere overskud på 0,2 % af BNP i 2011 til et underskud på 0,5 % af BNP i 2012. Konvergensprogrammet bekræfter den tidligere mellemfristede budgetmålsætning på – 1,0 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet forventes den strukturelle offentlige saldo, som genberegnet af Kommissionen, at blive forbedret fra et mindre underskud på ca. 0,4 % af BNP i 2012-2013 til et overskud i 2014 og frem. Derfor vil den mellemfristede budgetmålsætning sandsynligvis blive indfriet i løbet af programperioden. Ifølge oplysningerne i konvergensprogrammet vil væksten i de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, overskride den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst i 2012 og 2013, men vil være under raten i 2014. Selv når der tages hensyn til eventuelle yderligere ekspansive diskretionære foranstaltninger i 2014, er risiciene for at nå budgetmålene begrænsede. Ifølge konvergensprogrammet forventes gældskvoten, som ligger under referenceværdien på 60 % af BNP, midlertidigt at stige til 42 % af BNP i 2013 for at falde tilbage under 40 % af BNP i 2015. Kommissionen forventer, at gældskvoten falder til 39 % af BNP i 2014.

(11)

Den høje gældsætning i den private sektor (235 % af BNP i 2012) vækker fortsat bekymring. Husholdningsgælden, som ligger omkring 80 % af BNP og udgør ca. 170 % af den disponible indkomst, er først for nylig begyndt at stabilisere sig, og vil sandsynligvis ikke falde i den nærmeste fremtid grundet den fortsatte kreditvækst og den langsomme amortisering af realkreditlån. De aktuelle skattefradrag på rentebetalinger og de lave løbende boligskatter bidrager til skattemæssige fordele i forbindelse med den svenske boliggæld, hvilket medfører høje gældsniveauer. Desuden peger det relativt store gab mellem den effektive marginalskat på gæld og kapitalinvesteringer på, at virksomhederne fortsat drager større fordel ved gældsfinansiering. Sverige har for nylig begrænset muligheden for skattefradrag på koncerninterne renteudgifter, men der findes ikke noget større system til at rette op på skævvridningen mellem gæld og kapitalinvesteringer. Virksomhedsgælden er fortsat betydelig på 149 % af BNP.

(12)

Skønt det svenske boligmarked har været stabilt i den senere tid, er det stadig en potentiel kilde til ustabilitet. På udbudssiden er det svenske boligmarked kendetegnet ved en vis ineffektivitet, der kan bidrage til boligprisstigninger og til at skabe uønskede fastlåsninger. Byggeinvesteringerne svarer kun til halvdelen af dem i de andre nordiske lande, både i forhold til BNP og til befolkningstal. På nuværende tidspunkt tager det ofte flere år at iværksætte et nyt projekt på grund af de langvarige procedurer på kommunalt plan. Hvis procedurerne gøres mere strømlinede vil det øge fleksibiliteten i boligudbuddet, fremme konkurrencen i bygge- og anlægssektoren og mindske byggeomkostningerne. Reglerne for lejefastsættelse bør ændres yderligere, således at markedskræfterne kan skabe et optimalt udbud af lejeboliger til hensigtsmæssige priser. Gældsniveauet i husholdningerne vil sandsynligvis kunne reduceres, hvis der findes en løsning på de ineffektive elementer på boligmarkedet, idet de to spørgsmål hænger sammen.

(13)

I Sverige er arbejdsløshedsfrekvensen blandt unge, personer med indvandrerbaggrund og personer med lave kvalifikationer generelt langt højere end blandt resten af befolkningen i den erhvervsaktive alder og også højere end EU-gennemsnittet. Sverige har truffet en række relevante foranstaltninger for at løse denne udfordring. Tiltag med henblik på at integrere unge med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet har allerede givet de første resultater med at nedbringe arbejdsløsheden i denne gruppe, men det kræver en fortsat indsats at reducere gabet mellem denne gruppe og resten af befolkningen. De unge har indtil videre ikke fået mærkbar gavn af foranstaltningerne. Der er dog en række lovende foranstaltninger undervejs eller under udarbejdelse, f.eks. støtte til aftaler om arbejdsintroduktion inden for rammerne af den svenske model, hvor lønnen fastsættes af fuldt uafhængige arbejdsmarkedsparter. Indsatsen for at styrke praktikpladserne og andre former for arbejdsbaseret erhvervsuddannelse er også meget relevant, men den skal være ambitiøs for at have de ønskede virkninger. Der bør også gøres yderligere fremskridt med revisionen af reglerne for jobbeskyttelse og drages mere nytte af fordelene ved jobgarantien til de unge. Der bør lægges mere vægt på præcist definerede foranstaltninger, som er målrettet mod dem med de største behov, i stedet for generelle tilskud. Den svenske jobgaranti sikrer, at unge, som søger arbejde via den offentlige arbejdsformidling, og som allerede har vært ledige i 90 dage, tilbydes målrettet støtte til at hjælpe dem med at forbedre deres uddannelsesmuligheder og chancer for at finde arbejde. Garantien synes dog i øjeblikket at virke mindre godt blandt de unge, der ikke er under uddannelse eller i praktik eller er registreret i den offentlige arbejdsformidling. I overensstemmelse med henstillingen fra 2012 er Sverige i færd med at undersøge virkningerne af den nedsatte moms for restauranter og cateringvirksomheder på priser, lønninger og beskæftigelsen af unge, og bør komme med nogle indledende resultater i januar 2014 og en endelig konklusion i 2016. Denne undersøgelse er vigtig i lyset af de betænkeligheder, der er fremhævet i forbindelse med omkostningseffektiviteten af foranstaltningen.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sveriges økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Sverige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(16)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dens henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og 3 nedenfor,

1.

Gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at videreføre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund finanspolitisk stilling for at sikre overensstemmelse med den mellemfristede budgetmålsætning i programperioden.

2.

Fortsat imødekomme risiciene i forbindelse med den private gæld ved at reducere de skattemæssige fordele ved gældsfinansiering af boliger ved at udfase skattefradragsretten på rentebetalinger på realkreditlån og/eller hæve ejendomsskatten. Tage yderligere skridt til at fremme forsigtig långivning gennem foranstaltninger, der fremmer amortisering af realkreditlån. Yderligere nedbringe skattefordelene ved virksomhedernes gældsfinansiering.

3.

Forbedre effektiviteten af boligmarkedet ved fortsatte reformer af huslejefastsættelsessystemet og styrke aftalefriheden mellem de uafhængige lejere og udlejere. Fremme øget konkurrence i bygge- og anlægssektoren og efterse lokalplanlægnings- og godkendelsesprocesserne med henblik på at øge gennemsigtigheden, afkorte gennemførelsen og nedbringe adgangsbarriererne for byggefirmaerne.

4.

Stramme indsatsen med at forbedre integrationen af lavt kvalificerede unge og personer med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet gennem bedre målrettede foranstaltninger til at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og øge efterspørgslen efter arbejdskraft i disse grupper. Stramme indsatsen for at fremme overgangen fra uddannelse til arbejde, bl.a. ved større anvendelse af arbejdsbaseret læring, praktikpladser og andre former for aftaler, der kombinerer arbejde og uddannelse. Fuldføre ungdomsgarantien, så den også omfatter unge, der hverken er under uddannelse eller i praktik. Afslutte undersøgelsen af effektiviteten af den aktuelle reducerede momssats for restauranter og cateringvirksomheder, hvis formål er at bidrage til jobskabelsen, og drage konklusioner heraf.