30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/81

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Spaniens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse som markerede starten på det europæiske semester 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse af Spanien i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. På grundlag af sin analyse konkluderede Kommissionen, at Spanien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Særligt det særdeles høje niveau for privat gæld og udenlandsgæld udgør stadig en risiko for væksten og den finansielle stabilitet; banksektoren gennemgår en rekapitalisering og omstrukturering, herunder med offentlige midler; usmidighed på arbejdsmarkedet og markedet for varer bidrager til høj og stigende arbejdsløshed og lægger generelt hindringer i vejen for en tilpasning af økonomien. Der sker ganske vist en tilpasning, men den nødvendige korrektion er så stor, at det kræver fortsat stærk politisk handling på markederne for varer og tjenesteydelser og på arbejdsmarkedet samt inden for finanssektoren og i de offentlige finanser.

(9)

Den 30. april 2013 forelagde Spanien sit nationale reformprogram for 2013 og sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2016. På grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de to programmer er der foretaget en samtidig vurdering af dem.

(10)

På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i programmet, overordnet set er realistiske for 2013 og behæftet med visse risici for et mere negativt resultat i 2014 og tiden derefter sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Det forventes i stabilitetsprogrammet, at der bliver lavere vækst i perioden 2014-2016 end forudset i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, men prognosen bygger på en forudsætning om, at der fortsat vil blive ført den samme politik, og den tager således ikke hensyn til den finanspolitiske konsolidering, der bliver nødvendig for at nå stabilitetsprogrammets mål for budgettet. Formålet med budgetstrategien i stabilitetsprogrammet er at bringe det samlede offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2016. Konsolideringen skal hovedsagelig ske gennem udgiftsbegrænsning, idet udgiftskvoten skal nedbringes med 3,7 procentpoint i løbet af perioden 2012-2016, men skal også ske gennem visse indtægtsforøgende foranstaltninger. På grundlag af den (genberegnede) strukturelle saldo (5) er den årlige forbedring af det strukturelle underskud, som er planlagt i stabilitetsprogrammet, på 1,2 %, 0,4 %, 0,9 % og 0,9 % af BNP for årene 2013-2016. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bekræfter stabilitetsprogrammet den mellemfristede budgetmålsætning om en strukturelt set afbalanceret budgetstilling, som ville være nået i 2018. Den mellemfristede budgetmålsætning er mere ambitiøs end krævet i stabilitets- og vækstpagten. Den planlagte hastighed af den strukturelle tilpasning i 2017-2018 udgør tilstrækkelige fremskridt hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det, at den offentlige gældskvote når sit højdepunkt i 2016, hvorefter den begynder at falde.

Der er visse risici forbundet med tilpasningskursen for gæld og underskud. De foranstaltninger, der skal medvirke til at opnå målene for underskuddet, er ikke tilstrækkeligt præciseret, særligt på regionalt plan. For 2016 indeholder stabilitetsprogrammet ikke nogen foranstaltninger, og de foregående midlertidige foranstaltninger bliver kun forlænget til 2014. Planlagte besparelser fra reformen af lokalforvaltningen er forbundet med betydelig risiko i forbindelse med gennemførelsen. Derudover er der, så længe der stadig er store makroøkonomiske ubalancer, usikkerhed med hensyn til den økonomiske situation, situationen på arbejdsmarkedet og den finansielle situation samt med hensyn til udviklingen i indtægterne. Hvis den reform af førtidspensionen, der er vedtaget, fuldt ud blev gennemført, og der blev opnået enighed om faktoren for bæredygtighed, ville det begrænse de risici, der er forbundet med den sociale sikringsordning. En yderligere risiko hidrører fra eventualforpligtelser i forbindelse med beskyttelsesordninger/garantier for aktiver. Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til indberetningen om gennemførelsen af budgettet, men der kan stadig foretages en mere gennemsigtig og rettidig gennemførelse af forebyggelses- og korrektionsmekanismerne i loven om budgetstabilitet. Der mangler en systematisk og rettidig indberetning af den offentlige forvaltnings gæld, hvis store udestående poster nødvendiggjorde en ad hoc tilbagebetalingsordning. Oprettelsen af et uafhængigt finansråd er blevet forsinket. En foreslået ændring af indekseringsreglerne for alle offentlige indtægter og udgifter ville medføre budgetmæssige besparelser og bedre muligheder for tilpasning af priserne til de økonomiske forhold. I det nationale reformprogram anerkendes der også et behov for yderligere at forbedre omkostningseffektiviteten i forbindelse med udgifter i sundhedssektoren og udgifter til lægemidler, f.eks. ved at revidere referencepriser og centralisere indkøb af lægemidler eller indføre en højere grad af egenbetaling.

(11)

Selv om der i 2012 skete en betydelig justering af den relative skattebyrde hen imod forbrugs- og miljøskatter, er den spanske skattekvote fortsat blandt de laveste i Unionen. Skattesystemets effektivitet kan forbedres yderligere ved at øge andelen af mere vækstfremmende indirekte skatter og sætte ind over for skattesvig og skatteunddragelse på linje med bestræbelserne på finanspolitisk konsolidering. Spanien har truffet visse foranstaltninger til at reducere gældsfordelen i selskabsbeskatningen, men det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats under hensyn til den høje gældsætningsgrad blandt private.

(12)

Programmet for tilpasning af finanssektoren forløber planmæssigt. Særligt er der blevet foretaget de nødvendige rekapitaliseringer, og kapitalforvaltningsselskabet Sareb er blevet oprettet. Omstruktureringen af bankerne i overensstemmelse med afgørelserne i henhold til statsstøttereglerne vil kræve stadig bevågenhed i de kommende år. For at lette finansierings- og likviditetsproblemerne for virksomhederne gennemførte Spanien i 2012 en omfattende plan for betaling af regionale og lokale myndigheders forretningsgæld til virksomheder (27,3 mia. EUR) og tog en række initiativer til at øge virksomhedernes finansieringsmuligheder. Der er planlagt en forlængelse af planen for 2013.

(13)

Situationen på arbejdsmarkedet er fortsat kritisk. Omlægningen af økonomien væk fra indenlandsk efterspørgsel og byggeri i en situation, hvor der bl.a. er et usmidigt marked, og de efterspurgte kvalifikationer ikke svarer til de udbudte, har medvirket til en stigning i ledighedsprocenten til 27 % primo 2013. Særligt bekymrende er den markante stigning i ledighedsprocenten for unge til 56 % og stigningen i antallet af langtidsledige til 44,4 % af alle ledige ved udgangen af 2012. De foreliggende data tyder på, at arbejdsmarkedsreformen i 2012 er begyndt at føre til større intern (dvs. inden for samme virksomhed) fleksibilitet, til en vis nedbringelse af omkostningerne ved afskedigelse og til større løntilbageholdenhed. Det er bebudet i det nationale reformprogram, at der i juli 2013 vil foretages en officiel evaluering af reformen set i forhold til de formål, den skal opfylde, med henblik på eventuelt at supplere den. Reformer inden for de aktive arbejdsmarkedspolitikker er blevet forsinket, der er stadig behov for en indsats for at modernisere og styrke den offentlige arbejdsformidling selv, og den mulighed for at drive private arbejdsformidlingskontorer, der blev indført for nylig, mangler stadig at blive gjort fuldt operationel, og det samme gælder samarbejdet mellem nationale og regionale offentlige arbejdsformidlinger (en enkelt, samlet jobportal).

(14)

Det er en medvirkende årsag både til den høje ledighedsprocent for de unge og til langtidsarbejdsløsheden, at en stor andel af de ledige (35 %) står uden kvalifikationsbeviser, og at uddannelsen ikke er tilstrækkelig relevant for arbejdsmarkedet. Den nationale strategi for unges beskæftigelse og iværksættervirksomhed for 2013-2016, der blev fremlagt i marts 2013, omfatter en række foranstaltninger på kort og længere sigt, der skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for de unge. Samtidig er der indført erhvervsuddannelser med integreret praktik, og der er allerede påbegyndt pilotprojekter i 2012. Det nationale reformprogram for 2013 betoner også vigtigheden af hurtigt at gennemføre reformen af uddannelsessystemet og forbedre den generelle kvalitet af uddannelsen.

(15)

Hovedsageligt som følge af situationen på arbejdsmarkedet, men også fordi det er begrænset, hvor effektiv den sociale beskyttelse har været til at bekæmpe fattigdom, ligger Spanien under EU's gennemsnit med hensyn til de vigtigste nøgleindikatorer for fattigdom og social udstødelse, og børn er særligt udsatte. Generelt er der ikke registreret nogen væsentlige forbedringer i forbindelse med udviklingen af nye politiske foranstaltninger. Det nationale reformprogram indeholder ingen oplysninger om indholdet af eller tidsrammen for godkendelsen af den nationale handlingsplan for social inklusion 2013-2016. De vigtigste udfordringer består i at rationalisere målene og ressourcerne inden for en passende strategisk ramme, forbedre styringen og den interinstitutionelle koordinering på nationalt, regionalt og lokalt plan, forenkle sagsbehandlingen for ansøgere om social bistand og se på hindringerne for mobilitet. Der er konstateret visse fremskridt med hensyn til foranstaltningerne til at bekæmpe børnefattigdom og forbedre effektiviteten af støtteordninger for familier.

(16)

Svagheder ved erhvervsmiljøet, såsom segmentering af det indenlandske marked og adgangshindringer i servicesektoren, bremser jobskabelsen, og fremskridtet med reformerne inden for dette område tager længere tid en forventet i reformplanen fra september 2012. Det første forslag til lov om markedsenhed blev vedtaget af regeringen i januar 2013, og loven forventes at blive endeligt vedtaget af parlamentet inden udgangen af 2013. Efter det nationale reformprogram 2013, der gentager tidligere tilsagn, skal der foreligge et første forslag til lov om erhvervsmæssige ydelser senest ultimo juni 2013, og loven om iværksættervirksomhed og om internationalisering af selskaber skal vedtages endeligt inden udgangen af 2013. Uanset de forventede virkninger af disse reformer er der stadig mulighed for yderligere at forbedre vilkårene for markedsadgang og markedsudtræden, særligt ved at nedbringe sagsbehandlingstiden for erhvervstilladelser og revidere reglerne om insolvens. Endvidere bør der sættes ind over for de reguleringsmæssige og andre hindringer for virksomhedernes vækst. Trods de seneste reformer begrænser hindringerne for storbutikkers markedsadgang fortsat konkurrencen inden for detailbranchen. I september 2012 vedtog regeringen et lovforslag med henblik på at sammenlægge den nationale konkurrencemyndighed med kontrolmyndigheder og regelfastsættende myndigheder inden for seks sektorer og oprette et enkelt organ — den nationale kommission for markeder og konkurrence (CNCM). Reformen har til formål at opnå en ensartet anvendelse af konkurrenceprincipperne inden for alle erhvervssektorerne. Fjernelse af skattefradragene for betaling af renter og afdrag på realkreditlån var i 2012 af afgørende betydning for at fjerne incitamentet til at erhverve egen bolig, men bestræbelserne på at skabe et større og mere effektivt lejemarked, hvilket også ville hjælpe mobiliteten i arbejdsstyrken, er endnu i deres vorden.

(17)

Underskuddet i forbindelse med elafgifterne, der indebærer en potentielt omfattende eventualforpligtelse for budgettet og ikke ubetydelige makroøkonomiske risici, er endnu ikke bragt endeligt på plads, da de foranstaltninger, der blev præsenteret i 2012 og i begyndelsen af 2013, har været utilstrækkelige. I det nationale reformprogram for 2013 har regeringen bebudet, at et lovforslag om yderligere reformer af elektricitetssektoren vil blive fremlagt i slutningen af juni 2013. Der er stadig muligheder for yderligere at forbedre konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet. Der findes en omfattende transportinfrastruktur, men det er muligt at foretage en mere stringent udvælgelse af investeringer og opprioritere en effektiv vedligeholdelse af de eksisterende netværk. Hvis der som planlagt bliver oprettet et uafhængigt overvågningscenter, vil det hjælpe. Samtidig ligger der tekniske og juridiske hindringer i vejen for konkurrence inden for godstransport og befordring af passagerer med jernbane.

(18)

På grund af den udstrakte grad af decentralisering er det nødvendigt at foretage en omfattende koordinering mellem de forskellige grene af den offentlige forvaltning, både for at nedbringe omkostningerne og for at begrænse den administrative byrde på virksomheder og husstandene. Med henblik herpå er der en række initiativer, der er blevet taget eller er undervejs. Særligt fremsatte regeringen i februar 2013 et forslag til lov om reform af lokalforvaltningen (der skal vedtages af parlamentet inden udgangen af 2013), og der blev nedsat et udvalg vedrørende reformen af den offentlige forvaltning. Det fremsætter forslag om en reform af den spanske offentlige forvaltning inden udgangen af juni 2013. Reformer med henblik på at få retssystemet til at fungere bedre er undervejs, selv om der er forsinkelse med visse foranstaltninger, og der stadig er mulighed for at forbedre effektiviteten ved de spanske domstole.

(19)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Spaniens økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens overordnede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-9 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Vurderingen konkluderer, at den foreslåede køreplan for reformerne er vidtrækkende og går i den rigtige retning. Samtidig viser vurderingen tydeligt, at det haster med at vedtage de manglende reformer og gennemføre dem effektivt, så de kan begynde at få de forventede positive virkninger. Rådets anbefalinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1- 5, 7, 8 og 9 nedenfor.

(22)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen også gennemført en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Spanien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af de nævnte henstillinger,

1.

Gennemføre den strukturelle finanspolitiske indsats, som kræves i Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, så der sikres en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016. Med henblik herpå gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i 2013-budgetplanerne, på alle niveauer i den offentlige forvaltning og styrke budgetstrategien på middellang sigt med tilstrækkeligt veldefinerede strukturelle foranstaltninger for årene 2014-2016. En varig korrektion af den manglende balance på budgettet afhænger af en realistisk gennemførelse af ambitiøse strukturreformer, hvilket ville øge tilpasningsevnen og sætte skub i den potentielle vækst og beskæftigelse. Når korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud er tilendebragt, fortsætte strukturtilpasningen i et passende tempo, så den mellemfristede målsætning nås senest i 2018. Sikre en streng og gennemsigtig håndhævelse af foranstaltningerne til forebyggelse og korrektion i budgetstabilitetsloven. Oprette en uafhængig skattepolitisk myndighed inden udgangen af 2013 til at udarbejde analyser, yde rådgivning og føre tilsyn med, at finanspolitikken er i overensstemmelse med de nationale finanspolitiske regler og EU's finanspolitiske regler. Forbedre effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter på alle niveauer af den offentlige forvaltning og systematisk foretage en revidering af større udgiftsposter senest i marts 2014. Øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, mens udsatte grupper dog fortsat sikres adgang hertil, f.eks. ved at nedbringe hospitalernes udgifter til lægemidler, styrke koordineringen mellem forskellige typer pleje og øge incitamenterne til effektiv brug af ressourcerne. Træffe foranstaltninger til at nedbringe det offentliges udestående gæld, undgå, at der opstår yderligere gæld, og jævnligt offentliggøre oplysninger om udestående beløb. Vedtage loven om afskaffelsen af indekseringen for at reducere graden af inerti i priserne i forbindelse med de offentlige udgifter og indtægter, så den kan træde i kraft i begyndelsen af 2014, og overveje at tage yderligere skridt til at begrænse anvendelsen af indekseringsklausuler. Inden udgangen af 2013 afslutte reguleringen af faktoren for bæredygtighed, så pensionsordningens finansielle stabilitet sikres på lang sigt, herunder ved at øge den faktiske pensionsalder ved at tilpasse pensionsalder eller pensionsydelser til ændringer i den forventede levealder.

2.

Foretage en systematisk revidering af skattesystemet senest i marts 2014. Overveje yderligere at begrænse skatteudgifter i direkte beskatning, undersøge mulighederne for yderligere at begrænse anvendelsen af de reducerede momssatser og tage yderligere skridt i miljøbeskatning, særligt med hensyn til punktafgifter og afgifter på brændstof. Træffe yderligere foranstaltninger til at reducere gældsfordelen i selskabsbeskatningen. Intensivere kampen mod paralleløkonomien og sort arbejde.

3.

Gennemføre finanssektorprogrammet for rekapitalisering af de finansielle institutioner, herunder foranstaltningerne til fremme af ikke-bankmæssig formidling, der blev vedtaget i november 2012.

4.

Tilendebringe evalueringen af arbejdsmarkedsreformen fra 2012 med hensyn til alle dens målsætninger og foranstaltninger senest i juli 2013 og om nødvendigt fremlægge ændringer til den senest i september 2013. Vedtage den nationale beskæftigelsesplan for 2013 senest i juli 2013 og hurtigt gennemføre en resultatorienteret reform af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder ved at sikre, at der sker en mere målrettet og effektiv vejledning. Styrke og modernisere den offentlige arbejdsformidling for at sikre en effektiv, individuel bistand til de ledige, tilpasset deres profil og uddannelsesbehov. Forbedre effektiviteten af omskolingsprogrammer for ældre og lavt kvalificerede arbejdstagere. Gøre den samlede jobportal fuldt operationel og fremskynde tilrettelæggelsen af samarbejdet om arbejdsformidling mellem det offentlige og det private, så den kan anvendes effektivt allerede i 2013.

5.

Gennemføre foranstaltningerne til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden i strategien for unges beskæftigelse og iværksættervirksomhed for 2013-2016, f.eks. gennem en ungdomsgaranti, og føre indgående tilsyn med deres effektivitet. Fortsætte bestræbelserne på at øge arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse med henblik på at reducere skolefrafald og fremme livslang læring, nemlig ved at forlænge anvendelsen af erhvervsuddannelser med integreret praktik ud over den nuværende pilotfase og indføre et generelt system til kontrol af elevernes færdigheder inden udgangen af 2013.

6.

Træffe og gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe antallet af mennesker, der er truet af fattigdom og/eller social udstødelse, ved at styrke de aktive arbejdsmarkedspolitikker, så personer, der er fjernere fra arbejdsmarkedet, kan blive mere beskæftigelsesegnede, og ved at gøre støtteforanstaltninger, herunder støtteordninger for familier, mere målrettede og effektive.

7.

Uopholdeligt vedtage og gennemføre forslaget til lov om markedsenhed og hurtigt træffe alle de supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for hurtig gennemførelse. Sikre, at den nyligt oprettede regelfastsættende myndighed er effektiv, selvstændig og uafhængig. Inden udgangen af 2013 vedtage og gennemføre loven om erhvervssammenslutninger og erhvervsmæssige ydelser, for derved at fjerne alle uberettigede begrænsninger i adgangen til og udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter, og loven om iværksættervirksomhed. Omgruppere og koncentrere støtteordninger for internationalisering af virksomheder. Nedbringe antallet af procedurer for at opnå tilladelser, herunder til industrivirksomhed, og reducere sagsbehandlingstiden for dem samt udvide brugen af »eksprestilladelser« til andre former for virksomhed end detailhandel. Revidere reglerne om insolvens for selskaber og fysiske personer, herunder med henblik på at begrænse iværksætteres personlige ansvar og gøre det lettere for konkursramte virksomheder at få en chance til. Fjerne uberettigede begrænsninger i etablering af store detailbutiksarealer. Senest i marts 2014 tage op til revision, om de retlige regler effektivt støtter udviklingen på lejemarkedet for boliger.

8.

Gribe ind over for underskuddet i forbindelse med elafgifterne ved at vedtage og gennemføre en strukturreform i elsektoren inden udgangen af 2013. Øge bestræbelserne på at fuldføre el- og gassammenkoblingerne med nabolandene. Reducere eventualforpligtelserne fra urentabel transportinfrastruktur, der hviler på de offentlige finanser. Iværksætte en uafhængig instans med henblik på at bidrage til vurderingen af fremtidige større infrastrukturprojekter. Træffe foranstaltninger til at sikre effektiv konkurrence inden for godstransport og befordring af passagerer med jernbane.

9.

Vedtage reformen af lokalforvaltningen i overensstemmelse med den fremlagte tidsplan og senest i oktober 2013 opstille en plan til effektivitetsforbedringer i den offentlige forvaltning generelt. Vedtage og gennemføre de aktuelle reformer til at forbedre effektiviteten i retssystemet.