26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 180/4

(1)

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

Den 27. april 2009 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien, og rettede en henstilling med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 (1) (»Rådets henstilling af 27. april 2009«) i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2).

(4)

Den 2. december 2009 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97, at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, og at uventede negative økonomiske forhold havde gjort sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af Rådets henstilling af 27. april 2009. Særligt den voldsomme forværring i vækstperspektiverne som følge af den globale økonomiske og finansielle krise havde haft store negative budgetmæssige konsekvenser. Derfor besluttede Rådet at vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF (»Rådets henstilling af 2. december 2009«) med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013 på en troværdig og holdbar måde ved at træffe foranstaltninger på mellemlang sigt.

(5)

Den 15. juni 2010 konkluderede Kommissionen, at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 for at bringe sit offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP, og anså det derfor ikke for nødvendigt med yderligere skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(6)

Den 10. juli 2012 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (»Rådets henstilling af 10. juli 2012«), at der var truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at uventede negative økonomiske forhold havde gjort sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af den reviderede henstilling i 2009. Særligt forværringen af vækstperspektiverne og skiftet til en mindre skatteindbringende vækstsammensætning havde haft store negative budgetmæssige konsekvenser. Derfor vedtog Rådet en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF (»den reviderede henstilling«), hvori det henstillede til Spanien at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014. For at få det samlede offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP inden 2014, blev der henstillet til Spanien at sørge for en forbedring af den strukturelle saldo på 2,7 % af BNP i 2012, 2,5 % af BNP i 2013 og 1,9 % af BNP i 2014 på grundlag af Kommissionens opdatering af prognosen fra foråret 2012. Målene for det samlede underskud blev sat til 6,3 % af BNP i 2012, 4,5 % af BNP i 2013 og 2,8 % af BNP i 2014. Det blev også henstillet til Spanien at gennemføre de foranstaltninger, der blev vedtaget i budgettet for 2012 og i de selvstyrende regioners planer for et afbalanceret budget, og vedtage den anmeldte flerårige budgetplan for 2013-14 inden udgangen af juli 2012, herunder en mellemsigtet budgetstrategi, som til fulde præciserede, hvilke strukturelle foranstaltninger der var nødvendige for at nå frem til en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014.

(7)

Den 14. november 2012 konkluderede Kommissionen på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012, at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets reviderede henstilling af 10. juli 2012, og at yderligere skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ikke var påkrævet.

(8)

I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af den oprindelige henstilling. Hvorvidt der er tale om, at uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser vurderes i forhold til den økonomiske prognose, som ligger til grund for Rådets henstilling, jf. artikel 3, stk. 5 i nævnte forordning.

(9)

I henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet rette henstillinger til den pågældende medlemsstat med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist. I henstillingen skal der fastsættes en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. I en henstilling om korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud anmoder Rådet ligeledes om, at der nås årlige budgetmål, som på basis af den prognose, der ligger til grund for henstillingen, svarer til en årlig minimumsforbedring af den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på mindst 0,5 % af BNP som benchmark. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1 og 17, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (3) bør Spanien forelægge et økonomisk partnerskabsprogram.

(10)

Efter et kortvarigt opsving i 2011 er økonomien igen præget af recession, idet der er registreret negativ kvartalsvis vækst i BNP i faste priser siden det tredje kvartal af 2011. På årsbasis faldt BNP med 1,4 % i 2012. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2013 ser recessionen ud til at ville fortsætte i 2013, idet den positive nettoeksport endnu ikke kan udligne det aktuelle fald i den indenlandske efterspørgsel. Output forventes først at stabilisere sig hen imod udgangen af 2013. BNP i faste priser forventes således at falde med 1,5 % i 2013, inden det stiger med 0,9 % i 2014 (under forudsætning af, at den samme politik fortsat følges). Ved Rådets sidste henstilling forventedes BNP i faste priser at falde med 1,9 % og 0,3 % i henholdsvis 2012 og 2013 og at stige med 1,1 % i 2014. De mindre negative vækstresultater i 2012 skyldtes hovedsageligt en lidt mere robust indenlandsk efterspørgsel, muligvis også på grund af den likviditetsindsprøjtning, der kom gennem tilbagebetalingsordningen for den erhvervsmæssige gæld, som regionerne og de lokale myndigheder havde akkumuleret inden 1. januar 2012 (27,4 mia. EUR eller 2,6 % af BNP). For så vidt går 2013 og 2014 forventes der i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 en mere drastisk afmatning i BNP i faste priser i 2013 og et mere dæmpet opsving i 2014. Dette indebærer et mere drastisk fald i den indenlandske efterspørgsel i begge årene og et længerevarende fald i beskæftigelsen. Forværrelsen i den makroøkonomiske prognose skyldes delvis, at der er taget hensyn til de yderligere konsolideringsforanstaltninger i budgetplanen for 2013-2014 og budgettet for 2013.

(11)

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 nåede det samlede offentlige underskud op på 10,6 % af BNP i 2012, hvilket skal sammenholdes med regeringens mål og målet for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på 6,3 % af BNP og 9,4 % af BNP-resultatet i 2011. Hvis der justeres for kapitaloverførsler til banker (der anses for at være engangsforanstaltninger), bliver de tilsvarende underskud på 7,0 % og 9,0 % af BNP i henholdsvis 2012 og 2011. Faldet i den samlede saldo svarer til en forbedring af den primære saldo på 2,4 procentpoint (minus kapitaloverførsler til banker) set på baggrund af en økonomi i tilbagegang og en mindre skatteindbringende vækstsammensætning. Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 peger i retningen af en forbedring i det strukturelle underskud på 1,8 procentpoint i 2012, sammenlignet med henstillingens forbedring på 2,7 procentpoint. Hvis der korrigeres for nedjusteringen af de potentielle output siden Rådets sidste henstilling, forbliver den anslåede finanspolitiske indsats uændret. Den anslåede ændring i den strukturelle saldo blev dog også i høj grad påvirket af det uventede indtægtstab, der beløb sig til ca. 1,0 procentpoint. Samlet set ville den justerede finanspolitiske indsats, hvis disse virkninger tages i betragtning, stige til 2,9 procentpoint over den indsats, der blev anbefalet i Rådets henstilling af 10. juli 2012. Bortset fra rekapitaliseringsforanstaltningerne står budgetafvigelsen i 2012 i forbindelse med en kombination af, at indtægterne blev mindre end forventet (under hensyn til konsekvenserne af de diskretionære foranstaltninger og basiseffekten), og at der var et højere forbrug i produktionen og højere sociale overførsler. Den mindre skatteindbringende vækstsammensætning og en mere alvorlig forværring på arbejdsmarkedet indebar væsentlige fald i indtægterne, særligt i direkte og indirekte skatter, og højere sociale udgifter. Spanien vedtog betydelige konsolideringsforanstaltninger i 2012, der beløb sig til ca. 4 % af BNP, herunder ca. 1 1/2 % af BNP på indtægtssiden og 2 1/2 % af BNP på udgiftssiden. Disse foranstaltninger kompenserede også delvis for en underliggende forværring i den strukturelle balance på grund af stigende rentebetalinger og højere sociale overførsler.

(12)

For 2013 forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 at falde til 6,5 % af BNP sammenlignet med målet om 4,5 % af BNP for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den primære saldo forventes at forbedres med 4,5 procentpoint (0,9 procentpoint uden medregning af kapitaloverførsler til banker). Efter Rådets sidste henstilling fremlagde den spanske regering i august 2012 en flerårig budgetplan for 2013-2014, hvori den skitserede visse aspekter af konsolideringsstrategien på mellemlang sigt. I alt anslås de budgetmæssige konsekvenser af de diskretionære foranstaltninger i 2013 til ca. 1 % af BNP på udgiftssiden og ca. 1 1/2 % af BNP på indtægtssiden. Den forventede budgetafvigelse på ca. 2 % af BNP sammenlignet med målet for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skyldes delvis, at udgangspunktet var værre. Den væsentligste faktor i afvigelsen er dog den ugunstige vækstsammensætning, hvor det private forbrug falder mere, og arbejdsmarkedet klarer sig værre, end forventet i Rådets henstilling af 10. juli 2012. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det, at det strukturelle underskud vil nedbringes yderligere med 1,1 procentpoint i 2013, sammenlignet med henstillingens indsats på 2,5 procentpoint. Hvis der korrigeres for ændringen i den anslåede potentielle vækst og for de fald i indtægterne, der er blevet større end forventet, forbedres den anslåede finanspolitiske indsats med 1,4 procentpoint, så den justerede finanspolitiske indsats lander på 2,5 % af BNP på linje med den anbefalede indsats i Rådets henstilling af 10. juli 2012. I sit stabilitetsprogram for 2013 erklærede den spanske regering, at det var dens mål at opnå et samlet offentligt underskud på 6,3 % af BNP for 2013, idet dette skulle understøttes af yderligere konsolideringsforanstaltninger på ca. 3 mia. EUR (0,3 % af BNP), der stadig skal vedtages og gennemføres i år.

(13)

For 2014 forventes det samlede underskud ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 at komme op på 7,0 % af BNP set i forhold til et mål for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på 2,8 % af BNP. Det primære underskud ville øges med 0,4 % af BNP. Bortset fra basiseffekten afspejler den forventede afvigelse hovedsageligt, at de midlertidige foranstaltninger, der er truffet i de foregående år, er udløbet, og at de planlagte konsolideringsforanstaltninger for 2014 ikke var tilstrækkeligt præciseret i den flerårige budgetplan fra august 2012 til, at de kunne medtages i Kommissionens prognose. Derudover vil sammensætningen i den økonomiske vækst fortsat være meget lidt skatteindbringende, idet de sociale bidrag og indirekte skatter ikke stiger proportionalt med det nominelle BNP. Rentebetalingerne vil også fortsat stige på grund af en større gæld. Det strukturelle underskud forventes ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 at forværres med 1,1 procentpoint sammenlignet med henstillingens forbedring på 1,9 % af BNP. Hvis der korrigeres for ændringen i den anslåede potentielle vækst og uventede indtægtstab, øges forskellen yderligere med 0,2 procentpoint.

(14)

For så vidt angår den finanspolitiske styring er der gjort store fremskridt med indberetning om gennemførelsen af budgettet under regeringsniveau. Bestemmelserne i loven om budgetstabilitet vedrørende de tidlige varslings- og korrektionsmekanismer, der skal begrænse afvigelser fra budgettet, har dog ikke været helt effektive, og gennemsigtigheden med hensyn til deres gennemførelse kunne forbedres. Trods fremskridt med hensyn til budgetindberetning på regionalt plan, ville det kræve mere omfattende, ensartet og rettidig indberetning af data, også af budgetplaner, som er samlet på statsbasis i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem, hvis der skal opnås et højere niveau af finanspolitisk gennemsigtighed. Der er endnu ikke oprettet et finanspolitisk råd med fuld institutionelle og finansiel uafhængighed.

(15)

Den samlede offentlige bruttogæld steg til ca. 84 % af BNP i 2012 sammenlignet med de 80,9 % af BNP, som forventedes i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2012. Stigningen i gældskvoten skyldtes et underskud, der var højere end forventet, lavere vækst i det nominelle BNP, omkostningerne ved rekapitalisering af bankerne og betaling af den offentlige administrations udestående gæld. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes den offentlige bruttogældskvote at stige yderligere og komme op over 95 % i 2014, forudsat at der ikke sker nogen ændring i politikken, og den vil dermed overstige referenceværdien i traktaten i alle årene.

(16)

Den 10. april 2013 konkluderede Kommissionen på grundlag af sin dybdegående undersøgelse af Spanien for 2013 under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (4), at Spanien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Korrektionen af disse ubalancer, som er akkumuleret i opgangsårene, og særligt absorberingen af et særdeles højt niveau for privat gæld og udenlandsgæld, har betydelige negative konsekvenser for den økonomiske vækst, den finansielle stabilitet og de offentlige finanser. En holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud på mellemlang sigt kræver, at der samtidig gøres fremskridt med korrektionen af makroøkonomiske ubalancer ved hjælp af strukturreformer, der kan sætte skub i vækst og beskæftigelse og mindske de strukturelle stivheder, der hæmmer tilpasningen af økonomien.

(17)

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 vil Spanien ikke nå de nominelle budgetmål, der er opstillet i Rådets henstilling af 10. juli 2012. Spanien har imidlertid foretaget en strukturel indsats i 2012 og 2013, som, når der henses til de uventede negative økonomiske forhold sammenlignet med, da Rådets henstilling blev udstedt, ligger på linje med Rådets henstilling af 10. juli 2012. Disse uventede negative økonomiske forhold har haft betydelige ugunstige virkninger på de offentlige finanser. Særligt har de væsentligt lavere skatteindtægter i forbindelse med, at der bliver genskabt balance i økonomien, idet der opnås en mindre skatteindbringende vækststruktur, og de dermed forbundne negative virkninger på indtægtselasticiteten ført til en betydelig forringelse i budgetsituationen. Derudover har den økonomiske recession påvirket beskæftigelsen yderst negativt, og arbejdsløsheden har udvist en skarp stigning. Under hensyn til alle disse faktorer i overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten og ud fra hensynet til at korrigere de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer med betydelige negative følger for de offentlige finanser må det konstateres, at det er berettiget at forlænge fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i Spanien med to år til 2016, i stedet for en etårig forlængelse, der forudset som reglen i stabilitets- og vækstpagten.

(18)

På baggrund af den store uvished om den økonomiske og budgetmæssige udvikling bør budgetmålet for det sidste år i korrektionsperioden fastsættes på et niveau, der ligger klart under referenceværdien, så det sikres, at der opnås en effektiv og varig korrektion inden fristen.

(19)

De mellemliggende mål for det samlede underskud med henblik på at opnå korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016 fastsættes til 6,5 % af BNP for 2013, 5,8 % af BNP for 2014, 4,2 % af BNP for 2015 og 2,8 % af BNP for 2016. Hvis disse mål skal nås, skal der ske en årlig forbedring af den primære saldo (minus engangsforanstaltninger) på 1,3 % af BNP i gennemsnit i løbet af perioden 2013-16 og, når der tages udgangspunkt i Kommissionens prognose fra foråret 2013 forlænget til 2016, en forbedring af den strukturelle saldo på 1,1 % af BNP i 2013, 0,8 % af BNP i 2014, 0,8 % af BNP i 2015 og 1,2 % af BNP i 2016. Denne mere gradvise tilpasning tager hensyn til den nuværende vanskelige økonomiske situation og den aktuelle gennemgribende strukturelle omlægning af den spanske økonomi og vil skulle understøttes af ambitiøse strukturreformer. I så fald forventes den at støtte nedbringelsen af eksterne og interne makroøkonomiske ubalancer, afbøde de negative virkninger, som den finanspolitiske konsolidering på kort sigt har på den økonomiske vækst, samtidig med at den stadig stabiliserer og vender den opadgående tendens i den samlede offentlige gæld.

(20)

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forlænget til 2016, der bygger på en forudsætning om, at den samme politik fortsat følges, vil der ikke på nuværende tidspunkt være behov for yderligere foranstaltninger for at opnå henstillingens forbedring i den strukturelle saldo for 2013 (og det nye mål for underskuddet på 6,5 % af BNP), men budgetplanerne vil nøje skulle følges på alle niveauer af den offentlige forvaltning. Hvis underskuddet skal bringes ned under traktatens referenceværdi på en holdbar måde for perioden 2014-2016, vil det kræve omfattende strukturelle finanspolitiske foranstaltninger ud over dem, der allerede indgår i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Disse foranstaltninger, svarende til ca. 2 % af BNP i 2014, 1 % af BNP i 2015 og 1,5 % af BNP i 2016, bør tage hensyn til, at det er nødvendigt at kompensere for de negative anden runde-effekter, den negative vækst i potentielt output og stigende rentebetalinger samt højere sociale overførsler.

(21)

Stabilitetsprogrammet for 2013 lægger en kurs for tilpasningen, der stort set svarer til korrektionerne af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016, med et mål for det samlede underskud på 6,3 % af BNP i 2013, 5,5 % i 2014, 4,1 % i 2015 og 2,7 % i 2016. For 2013 baseres målet på yderligere konsolideringsforanstaltninger på ca. 3 mia. EUR, der er indeholdt i programmet, men endnu ikke er præciseret fuldt ud.

(22)

Der bør træffes budgetkonsolideringsforanstaltninger med henblik på at sikre en varig forbedring af den offentlige saldo, samtidig med at den bør udformes med henblik på at højne kvaliteten i de offentlige finanser og styrke økonomiens vækstpotentiel.

(23)

Spanien står over for store risici for bæredygtigheden på mellemlang sigt og middelstore risici på lang sigt. Det ville medvirke til at begrænse disse risici, hvis der igen blev opnået en højere strukturel primær saldo på omkring de – 0.5% af BNP, som den i gennemsnit var i perioden 1998-2012. Reformen af førtidspensionsordningerne i 2013 forventes at bidrage til bæredygtigheden af den sociale sikringsordning på lang sigt. Det synes dog at være nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger til at holde væksten i alderdomsrelaterede udgifter nede, f.eks. gennem en passende regulering af den faktor for bæredygtighed, der er fastsat ved reformen af pensionsordningen fra 2011, herunder ved at bestemme, at pensionsalderen skal stige i takt med stigninger i den forventede levealder.

(24)

Under hensyn til Spaniens decentraliserede offentlige finanser bør dets finanspolitiske tilpasning understøttes af en realistisk konsolideringsstrategi på middellang sigt, der omfatter i) en detaljeret flerårig budgetplan med nøjagtig præcisering af foranstaltningerne for 2014-2016, ii) yderligere styrkelse af effektiviteten i den institutionelle ramme (ved yderligere at øge gennemsigtigheden i forbindelse med gennemførelsen af loven om budgetstabilitet samt ved at oprette et uafhængigt skattepolitisk råd), iii) konkrete skridt til at styre det stigende strukturelle underskud i den sociale sikringsordning og iv) større vægt på, at konsolideringen skal være vækstvenlig (herunder ved, at der systematisk foretages en revidering af udgifter såvel som af skattesystemet).

(25)

Parallelt med de regelmæssige revisioner af den finansielle støtte fra den europæiske stabilitetsmekanisme til rekapitalisering af Spaniens finansielle institutioner (5) og som aftalt i aftalememorandummet, der blev undertegnet den 23. juli 2012, vil der kvartalsvis blive ført kontrol med, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af de tilsagn, Spanien har givet under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(26)

Spanien opfylder betingelserne for forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store offentlige underskud som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 —

1)

Spanien bør senest i 2016 bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør.

2)

Spanien bør nå et mål for det samlede underskud på 6,5 % af BNP i 2013, 5,8 % af BNP i 2014, 4,2 % af BNP i 2015 og 2,8 % af BNP i 2016, hvilket svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på 1,1 %, 0,8 %, 0,8 % og 1,2 % af BNP i hvert af årene 2013-2016 ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forlænget til 2016.

3)

Spanien bør gennemføre alle de foranstaltninger, der er vedtaget i budgetplanerne for 2013 på alle niveauer af den offentlige forvaltning og være klar til at træffe korrigerende foranstaltninger i tilfælde af afvigelser fra budgetplanerne. Myndighederne bør styrke budgetstrategien på middellang sigt med veldefinerede strukturelle foranstaltninger for årene 2014-2016, som er nødvendige for at opnå korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016.

4)

Rådet fastsætter den 1. oktober 2013 som frist for den spanske regering til at træffe virkningsfulde foranstaltninger og til i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i forordning (EF) nr. 1467/97 at aflægge detaljeret rapport om den konsolideringsstrategi, som påtænkes anvendt til at nå målene.

a)

styrke effektiviteten i den institutionelle ramme ved yderligere at øge gennemsigtigheden i forbindelse med gennemførelsen af loven om budgetstabilitet samt ved at oprette et uafhængigt skattepolitisk råd, der kan foretage analyser og rådgive samt overvåge, at finanspolitikken følger de nationale finanspolitiske regler og Unionens finanspolitiske regler,

b)

tage konkrete skridt til at styre det stigende strukturelle underskud i den sociale sikringsordning og

c)

lægge større vægt på, at konsolideringen skal være vækstvenlig, herunder ved, at der systematisk foretages en revidering af udgifter såvel som af skattesystemet.