13.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/14


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 11. december 2013

om Republikken Litauens meddelelse om en national overgangsplan, der er omhandlet i artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner

(meddelt under nummer C(2013) 8636)

(Kun den litauiske udgave er autentisk)

(2013/751/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 32, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 32, stk. 5, første afsnit, i direktiv 2010/75/EU forelagde Republikken Litauen Kommissionen sin nationale overgangsplan den 31. december 2012. (2)

(2)

I sin vurdering af fuldstændigheden af den nationale overgangsplan fandt Kommissionen, at nogle af de anlæg, der var angivet i den nationale overgangsplan, ikke stemte overens med anlæggene i den emissionsopgørelse, som Republikken Litauen havde fremsendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF (3). Ved brev af 12. juni 2013 (4) anmodede Kommissionen derfor de litauiske myndigheder om at skabe klarhed over disse uoverensstemmelser, om at bekræfte, at bestemmelserne i artikel 29 i direktiv 2010/75/EU er anvendt korrekt ved udarbejdelsen af den nationale overgangsplan, og om at levere de manglende data for de enkelte anlæg.

(3)

Republikken Litauen fremsendte supplerende oplysninger til Kommissionen ved brev af 26. juni 2013 (5).

(4)

Efter yderligere vurdering af den nationale overgangsplan og de supplerende oplysninger sendte Kommissionen endnu et brev til Republikken Litauen den 23. juli 2013 (6) med anmodning om at begrunde ansøgningen om de emissionsgrænseværdier for fem anlæg, der er nævnt under note 5 til tabel C1 i bilag C til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU (7).

(5)

Ved brev af 20. august 2013 (8) fremsendte Republikken Litauen supplerende oplysninger om askeindholdet i det brændstof, der anvendes i nogle af de anlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan.

(6)

Ved brev af 27. september 2013 (9) anmodede Kommissionen om yderligere præciseringer og fuldstændiggørelse af disse data i overensstemmelse med de oplysninger, der anmodes om i afgørelse 2012/115/EU.

(7)

Ved e-mail af 3. oktober 2013 (10) fremsendte Republikken Litauen supplerende attester for sammensætningen af den svære brændselsolie og bekræftede, at alle tilgængelige oplysninger var stillet til rådighed for Kommissionen, og at betingelserne for at anvende den emissionsgrænseværdi, der er anført i note 5 til tabel C1 i bilag C til gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU, var opfyldt for de fem pågældende anlæg.

(8)

Kommissionen har derfor vurderet den nationale overgangsplan i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og med gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

(9)

Kommissionen har især undersøgt sammenhængen og rigtigheden af de data, antagelser og beregninger, der anvendes til fastsættelse af bidragene til emissionslofterne fra hvert af de fyringsanlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan, til de emissionslofter, der er fastsat i den nationale overgangsplan, og har ligeledes undersøgt, om de indeholder målsætninger og dertil knyttede mål, foranstaltninger og tidsplaner med henblik på at nå disse målsætninger samt en overvågningsmekanisme for at vurdere, om reglerne overholdes i fremtiden.

(10)

Hvad angår de supplerende oplysninger konstaterede Kommissionen, at emissionslofterne for årene 2016 og 2019 blev beregnet ved at anvende de relevante data og formler, og at beregningerne var korrekte. Republikken Litauen har forelagt tilstrækkelige oplysninger om de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at nå emissionslofter og gennemføre overvågning og rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af den nationale overgangsplan.

(11)

Kommissionen finder det godtgjort, at de litauiske myndigheder har taget hensyn til de bestemmelser, der er anført i artikel 32, stk. 1, 3 og 4 i direktiv 2010/75/EU og i gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

(12)

Gennemførelsen af den nationale overgangsplan bør ikke berøre anden gældende national ret og EU-ret. Navnlig når der fastsættes individuelle godkendelsesvilkår for de fyringsanlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan, bør Republikken Litauen sikre, at kravene i bl.a. direktiv 2010/75/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF (12), ikke bringes i fare.

(13)

I overensstemmelse med artikel 32, stk. 6, i direktiv 2010/75/EU underretter Republikken Litauen Kommissionen om eventuelle senere ændringer af den nationale overgangsplan. Kommissionen bør vurdere, om disse ændringer er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32, stk. 1, 3 og 4 i direktiv 2010/75/EU og i gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   På grundlag af artikel 32, stk. 1, 3 og 4 i direktiv 2010/75/EU og gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU, er der ikke gjort indsigelse mod den nationale overgangsplan, som Republikken Litauen meddelte Kommissionen den 31. december 2012 i medfør af artikel 32, stk. 5, i direktiv 2010/75/EU, som ændret i overensstemmelse med de supplerende oplysninger, der blev fremsendt den 26. juni 2013, 20. august 2013 og 3. oktober 2013 (13).

2.   Listen over anlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan, de forurenende stoffer, for hvilke de pågældende anlæg er omfattet, og de gældende emissionslofter er fastsat i bilaget.

3.   De litauiske myndigheders gennemførelse af den nationale overgangsplan fritager ikke Republikken Litauen fra at overholde bestemmelserne i direktiv 2010/75/EU om emissionerne fra de enkelte fyringsanlæg, der er omfattet af planen, og i anden relevant EU-miljølovgivning.

Artikel 2

Kommissionen vurderer, om eventuelle senere ændringer af den nationale overgangsplan, der meddeles af Republikken Litauen, er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, 3 og 4 i direktiv 2010/75/EU og i gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Litauen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2013.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(2)  Meddelelsen fra Republikken Litauen blev modtaget pr. brev den 31. december 2012 og registreret under referencen Ares(2013)14208.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT L 309, af 27.11. 2001, s. 1).

(4)  Ares(2013)1636798.

(5)  Ares(2013)2499624.

(6)  Ares(2013)2741492.

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for de nationale overgangsplaner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT L 52, af 24.2.2012, s. 12).

(8)  Ares(2013)3085715.

(9)  Ares(2013)3122034.

(10)  Ares(2013)3183202.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).

(13)  Den konsoliderede udgave af den nationale overgangsplan blev registreret i Kommissionen den 30. oktober 2013 under registreringsnummer Ares(2013)3408081.


BILAG

Liste over anlæg omfattet af den nationale overgangsplan

Nummer

Anlæggets navn i den nationale overgangsplan

Samlet nominel indfyret termisk effekt pr. 31.12.2010

(MW)

Forurenende stof, der er dækket af den nationale overgangsplan

SO2

NOx

Støv

1

Termofikacinė elektrinė Nr. 2 (E-2),

taršos šaltinis Nr. 001

Elektrinės 2, LT-03150 Vilnius

444

2

Termofikacinė elektrinė Nr. 2 (E-2),

taršos šaltinis Nr. 002

Elektrinės 2, LT-03150 Vilnius

438

3

Termofikacinė elektrinė Nr. 3 (E-2),

taršos šaltinis Nr. 001

Jočionių 13, LT-02300 Vilnius

1 098

4

Ateities rajoninė katilinė Nr. 8 (RK-8),

taršos šaltinis Nr. 001

349

5

Alytaus RK

taršos šaltinis Nr. 001

330,5

6

Marijampolės RK

taršos šaltinis Nr. 001

158,8

7

Kauno elektrinė, taršos šaltinis Nr.001

1 334


Emissionslofter (tons)

 

2016

2017

2018

2019

1.1.–30.6.2020

SO2

793

637

480

324

162

NOx

2 149

1 733

1 317

900

450

Støv

94

76

57

39

20