11.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 332/34 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 9. december 2013
om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår produktion efter chlor-alkali-processen
(meddelt under nummer C(2013) 8589)
(EØS-relevant tekst)
(2013/732/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU tilrettelægger Kommissionen en udveksling af informationer mellem medlemsstaterne, de berørte industrier, ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, og Kommissionen med henblik på at bane vejen for udfærdigelsen af BAT (bedste tilgængelige teknik)-referencedokumenter, som defineret i direktivets artikel 3, stk. 11. |
(2) |
I henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU vedrører udvekslingen af informationer anlæggenes og teknikkernes præstationer med hensyn til emissioner, eventuelt udtrykt som gennemsnit på kort og lang sigt, og de dertil knyttede referencevilkår, forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, vandforbrug, brug af energi og affaldsproduktion, den benyttede teknik, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medierne, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen heri, den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker, der er identificeret efter drøftelsen af de i direktivets artikel 13, stk. 2, litra a) og b), nævnte spørgsmål. |
(3) |
I artikel 3, nr. 12, i direktiv 2010/75/EU defineres »BAT-konklusioner« som et dokument, der indeholder de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelsesområde, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet. |
(4) |
I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU skal BAT-konklusionerne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af direktivets kapitel II. |
(5) |
I henhold til artikel 15, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU fastsætter den kompetente myndighed emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i afgørelserne om BAT-konklusionerne, jf. direktivets artikel 13, stk. 5. |
(6) |
Artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU åbner mulighed for dispensationer fra kravet i artikel 15, stk. 3, men kun i tilfælde, hvor omkostningerne ved opnåelsen af de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, er uforholdsmæssigt store sammenlignet med miljøfordelene som følge af den geografiske placering, de lokale miljøforhold eller det pågældende anlægs tekniske egenskaber. |
(7) |
I henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal de overvågningskrav, der er omhandlet i direktivets artikel 14, stk. 1, litra c), bygge på konklusionerne om overvågning som beskrevet i BAT-konklusionerne. |
(8) |
I henhold til artikel 21, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU skal den kompetente myndighed senest fire år efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner revurdere alle godkendelsesvilkårene for det berørte anlæg og om nødvendigt ajourføre dem samt sikre, at anlægget overholder disse godkendelsesvilkår. |
(9) |
Ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum (2) til udveksling af information i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner blev der oprettet et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse. |
(10) |
I henhold til artikel 13, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU indhentede Kommissionen den 6. juni 2013 udtalelse fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet om produktion efter chlor-alkali-processen og offentliggjorde udtalelsen (3). |
(11) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
BAT-konklusionerne vedrørende produktion efter chlor-alkali-processen er anført i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2013.
På Kommissionens vegne
Janez POTOČNIK
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(2) EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3.
(3) https://circabc.europa.eu/w/browse/d4fbf23d-0da7-47fd-a954-0ada9ca91560
BILAG
BAT-KONKLUSIONER FOR PRODUKTION EFTER CHLOR-ALKALI-PROCESSEN
ANVENDELSESOMRÅDE | 37 |
GENERELLE BETRAGTNINGER | 38 |
DEFINITIONER | 38 |
BAT-KONKLUSIONER | 39 |
1. |
Celleteknik | 39 |
2. |
Afvikling eller omstilling af kviksølvcelleanlæg | 39 |
3. |
Produktion af spildevand | 41 |
4. |
Energieffektivitet | 42 |
5. |
Overvågning af emissionerne | 43 |
6. |
Emissioner til luften | 44 |
7. |
Emissioner til vand | 45 |
8. |
Produktion af affald | 47 |
9. |
Oprydning på anlægsområdet | 47 |
ORDLISTE | 48 |
ANVENDELSESOMRÅDE
Disse BAT-konklusioner omfatter visse industrielle aktiviteter, der er omhandlet i nr. 4.2, litra a) og c), i bilag I til direktiv 2010/75/EU, nemlig fremstilling af chlor-alkali-kemikalier (chlor, brint, kaliumhydroxid og natriumhydroxid) ved elektrolyse af brine.
BAT-konklusionerne omfatter navnlig følgende processer og aktiviteter:
— |
lagring af salt |
— |
fremstilling, rensning og mætning af brine |
— |
elektrolyse af brine |
— |
koncentrering, rensning, lagring og håndtering af natrium/kaliumhydroxid |
— |
køling, tørring, rensning, kompression, likvefaktion, lagring og håndtering af chlor |
— |
køling, rensning, kompression, lagring og håndtering af brint |
— |
omstilling af kviksølvcelleanlæg til membrancelleanlæg |
— |
afvikling af kviksølvcelleanlæg |
— |
oprydning på lokaliteter for chlor-alkali-produktionsanlæg. |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende aktiviteter eller processer:
— |
elektrolyse af saltsyre til fremstilling af chlor |
— |
elektrolyse af brine til fremstilling af natriumchlorat (omfattet af BAT-referencedokumentet »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre (LVIC-S)«) |
— |
elektrolyse af smeltet salt til fremstilling af alkali- eller jordalkalimetaller og chlor (omfattet af BAT-referencedokumentet »Non-ferro metalindustrien (NFM)«) |
— |
fremstilling af specialprodukter såsom alkoholater, dithionit og alkalimetaller ved hjælp af alkalimetalamalgam fremstillet ved hjælp af kviksølvcelleteknikken |
— |
fremstilling af chlor, brint eller natrium/kaliumhydroxid ved hjælp af andre processer end elektrolyse. |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende aspekter af chlor-alkali-produktionen, eftersom de er omfattet af BAT-referencedokumentet »Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (CWW)«:
— |
spildevandsrensning i et downstream-rensningsanlæg |
— |
miljøledelsessystemer |
— |
støjemission. |
Andre referencedokumenter, som er relevante for de aktiviteter, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner, er følgende:
Referencedokument |
Emne |
Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektorBREF (CWW) |
Almindelige systemer til rensning/håndtering af spildevand og luftemissioner |
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM) |
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger af teknikker |
Emissioner fra oplagring (EFS) |
Oplagring og håndtering af materialer |
Energieffektivitet (ENE) |
Overordnede aspekter af energieffektivitet |
Industrielle kølesystemer (ICS) |
Indirekte køling med vand |
Store fyringsanlæg (LCP) |
Forbrændingsanlæg med en nominel termisk effekt på 50 MW eller derover |
Generelle overvågningsprincipper (MON) |
Overordnede aspekter af overvågning af emissioner og forbrug |
Affaldsforbrænding (WI) |
Affaldsforbrænding |
Affaldsbehandling (WT) |
Affaldsbehandling |
GENERELLE BETRAGTNINGER
De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.
Medmindre andet er anført, finder BAT-konklusionerne generel anvendelse.
De emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL-værdier) for emissioner til luften, og som er anført i disse BAT-konklusioner, henviser til:
— |
koncentrationsniveauer udtrykt som masse stof, der udsendes pr. spildgasvolumen under standardbetingelser (273,15 K, 101,3 kPa), fratrukket vandindholdet, men uden korrektion af iltindholdet, med enheden mg/m3. |
De BAT-AEL-værdier for emissioner til vand, som er anført i disse BAT-konklusioner, henviser til:
— |
koncentrationsniveauer udtrykt som massen af udledte stoffer pr. spildevandsvolumen med enheden mg/l. |
DEFINITIONER
I disse BAT-konklusioner forstås ved:
Udtryk |
Definition |
Nyt anlæg |
Et anlæg, der først sættes i drift på produktionsanlægget efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg på dets eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
Eksisterende anlæg |
Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg |
Ny chlor-likvefaktionsenhed |
En chlorlikvefaktionsenhed, der først sættes i drift i anlægget efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af en chlorlikvefaktionsenhed efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
Chlor og chlordioxid, udtrykt som Cl2 |
Summen af chlor (Cl2) og chlordioxid (ClO2), målt samlet og udtrykt som chlor (Cl2) |
Frit chlor, udtrykt som Cl2 |
Summen af opløst elementært chlor, hypochlorit, hypochlorsyrling, opløst elementært brom, hypobromit og hypobromsyrling, målt samlet og udtrykt som Cl2 |
Kviksølv, udtrykt som Hg |
Summen af alle uorganiske og organiske kviksølvformer, målt samlet og udtrykt som Hg |
BAT-KONKLUSIONER
1. Celleteknik
BAT 1: Den bedste tilgængelige teknik for chlor-alkali-processen er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse. Kviksølvcelleteknikken kan under ingen omstændigheder betragtes som den bedste tilgængelige teknik. Anvendelsen af diafragmateknologi med asbest er ikke BAT.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelsesområde |
a |
Bipolar membrancelle-teknik |
Membranceller består af en anode og en katode adskilt af en membran. I en bipolar konfiguration er de enkelte membranceller elektrisk serieforbundne. |
Kan anvendes generelt. |
b |
Monopolar membrancelle-teknik |
Membranceller består af en anode og en katode adskilt af en membran. I en monopolar konfiguration er de enkelte membranceller elektrisk parallelforbundne. |
Kan ikke anvendes i nye anlæg med en chlorkapacitet på > 20 000 t/år. |
c |
Asbestfri diafragmacelle-teknik |
Asbestfrie diafragmaceller består af en anode og en katode adskilt af et asbestfrit diafragma. De enkelte diafragmaceller er elektrisk serieforbundne (bipolar) eller parallelforbundne (monopolar). |
Kan anvendes generelt. |
2. Afvikling eller omstilling af kviksølvcelleanlæg
BAT 2: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere kviksølvemissionen og reducere produktionen af affald forurenet med kviksølv under afvikling eller omstilling af kviksølvcelleanlæg er udarbejdelse og gennemførelse af en afviklingsplan, der omfatter alle nedenstående elementer:
i. |
inddragelse af en del af det personale, der har erfaring med driften af det tidligere anlæg, på alle trin i udarbejdelsen og gennemførelsen |
ii. |
beskrivelse af procedurer og instrukser for alle trin i gennemførelsen |
iii. |
udarbejdelse af et detaljeret uddannelses- og overvågningsprogram for personale uden erfaring med håndtering af kviksølv |
iv. |
bestemmelse af mængden af metallisk kviksølv, der skal opsamles, og vurdering af den mængde affald, der skal bortskaffes, og kviksølvforureningen heri |
v. |
tilvejebringelse af arbejdsområder, der er:
|
vi. |
tømning af cellerne og overførsel af metallisk kviksølv til beholdere ved:
|
vii. |
gennemførelse af alle afmonterings- og nedrivningsoperationer ved:
|
viii. |
om nødvendigt midlertidig lagring af metallisk kviksølv på stedet i lagerfaciliteter, der er:
|
ix. |
om nødvendigt transport, eventuel viderebehandling og bortskaffelse af affald. |
BAT 3: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionerne af kviksølv til vand i forbindelse med afviklingen eller omstillingen af et kviksølvcelleanlæg er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
a |
Oxidering og ionbytning |
Oxidationsmidler såsom hypochlorit, chlor eller hydrogenperoxid anvendes til at omdanne alt kviksølv til dets oxiderede form, som efterfølgende fjernes ved hjælp af ionbytterharpiks. |
b |
Oxidering og udfældning |
Oxidationsmidler såsom hypochlorit, chlor eller hydrogenperoxid anvendes til at omdanne alt kviksølv til dets oxiderede form, som efterfølgende fjernes ved udfældning som kviksølvsulfid fulgt af filtrering. |
c |
Reduktion og adsorption på aktivt kul |
Reduktionsmidler såsom hydroxylamin anvendes til at omdanne alt kviksølv til dets grundstofform, som efterfølgende fjernes ved sammenflydning og opsamling af metallisk kviksølv, fulgt af adsorption på aktivt kul. |
De BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (1) for kviksølvemissioner til vand, udtrykt som Hg, ved udløbet fra kviksølvbehandlingsenheden under afvikling eller omstilling er på 3-15 μg/l i sammensatte døgnprøver, der er repræsentative i forhold til gennemstrømningen. Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 7.
3. Produktion af spildevand
BAT 4: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere produktionen af spildevand er anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelsesområde |
a |
Recirkulering af brine |
Den brugte brine fra elektrolysecellerne mættes med fast salt eller ved inddampning og føres tilbage til cellerne. |
Kan ikke anvendes i diafragmacelleanlæg. Kan ikke anvendes i membrancelleanlæg, der bruger brine udvundet ved udludning af saltforekomster, når der er adgang til rigelige salt- og vandressourcer og en saltvandsrecipient, der tolererer høje chloridemissionsniveauer. Kan ikke anvendes i membrancelleanlæg, der anvender brinerensning i andre produktionsenheder. |
b |
Genvinding af andre processtrømme |
Processtrømme fra chlor-alkali-anlæg, f.eks. kondensater fra chlor-, natrium/kaliumhydroxid- og brintbehandling, føres tilbage i forskellige trin af processen. Graden af genvinding afhænger af renhedskravene til den væskestrøm, som processtrømmen føres tilbage til, og anlæggets vandbalance. |
Kan anvendes generelt. |
c |
Genvinding af saltholdigt spildevand fra andre produktions-processer |
Saltholdigt spildevand fra andre produktionsprocesser renses og føres tilbage i brinesystemet. Graden af genvinding afhænger af renhedskravene til brinesystemet og anlæggets vandbalance. |
Kan ikke anvendes i anlæg, hvor viderebehandling af dette spildevand udligner de miljømæssige fordele. |
d |
Brug af spildevand til saltudvinding ved udludning |
Spildevand fra chlor-alkali-anlægget renses og pumpes tilbage til saltminen. |
Kan ikke anvendes i membrancelleanlæg, der anvender brinerensning i andre produktionsenheder. Kan ikke anvendes, hvis minen ligger betydeligt højere end anlægget. |
e |
Koncentration af brinefiltreringsslam |
Brinefiltreringsslam koncentreres i filterpresser, vakuumfiltre med roterende tromle eller centrifuger. Spildevandet føres tilbage til brinesystemet. |
Kan ikke anvendes, hvis brinefiltreringsslammet kan fjernes som en tør filterkage. Kan ikke anvendes i anlæg, der genvinder spildevand til saltudvinding ved udludning. |
f |
Nanofiltrering |
En specifik type membranfiltrering med en membranporestørrelse på omkring 1 nm, som anvendes til at opkoncentrere sulfat i brinerensestrømmen, hvorved spildevandsmængden reduceres. |
Kan anvendes i membrancelleanlæg med brinerecirkulation, hvis brinerensestrømmens volumenandel afhænger af sulfatkoncentrationen. |
g |
Teknikker til reduktion af chloratemissioner |
Teknikker til reduktion af chloratemissioner er beskrevet i BAT 14. Disse teknikker reducerer brinerensestrømmens volumen. |
Kan anvendes i membrancelleanlæg med brinerecirkulation, hvis brinerensestrømmens volumenandel afhænger af chloratkoncentrationen. |
4. Energieffektivitet
BAT 5: Den bedste tilgængelige teknik til at bruge energi effektivt i elektrolyseprocessen er anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelsesområde |
a |
Højtydende membraner |
Højtydende membraner udviser lavt spændingsfald og højt strømudbytte og sikrer samtidig mekanisk og kemisk stabilitet under de givne driftsforhold. |
Kan anvendes i membrancelleanlæg ved udskiftning af membraner, når de er udtjent. |
b |
Asbestfrie diafragmer |
Asbestfrie diafragmer består af en fluorcarbonpolymer og fyldstoffer såsom zirconiumdioxid. Disse diafragmer udviser lavere modstandsoverpotentialer end asbestdiafragmer. |
Kan anvendes generelt. |
c |
Højtydende elektroder og coatings |
Elektroder og coatings med forbedret frigivelse af gas (lavt gasbobleoverpotential) og lave elektrodeoverpotentialer. |
Kan anvendes i forbindelse med udskiftning af coatings, når de er udtjent. |
d |
Brine med høj renhed |
Brinen er tilstrækkelig ren til at minimere kontaminering af elektroderne og diafragmerne/membranerne, hvilket ellers kunne øge energiforbruget. |
Kan anvendes generelt. |
BAT 6: Den bedste tilgængelige teknik til at bruge energi effektivt er at optimere anvendelsen af den producerede brint fra elektrolysen som kemisk reagens eller brændsel.
Brint kan bruges i kemiske reaktioner (f.eks. fremstilling af ammoniak, hydrogenperoxid, saltsyre og methanol, reduktion af organiske forbindelser, hydroafsvovling af olie, hydrogenering af olier og fedtstoffer, kædestop i fremstillingen af polyolefiner) eller som brændsel i en forbrændingsproces til fremstilling af damp og/eller elektricitet eller til opvarmning af en ovn. Anvendelsesgraden for brint afhænger af en række faktorer (f.eks. behovet for brint som reagens i anlægget, behovet for damp i anlægget, afstanden til eventuelle brugere).
5. Overvågning af emissionerne
BAT 7: Den bedste tilgængelige teknik er overvågning af emissioner til luft og vand ved at anvende overvågningsteknikker i overensstemmelse med EN-standarder med mindst nedenstående hyppighed. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er den bedste tilgængelige teknik anvendelse af ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
Miljømedium |
Stof(fer) |
Prøveudtagnings-sted |
Metode |
Standard(er) |
Mindstefrekvens for overvågning |
Overvågning forbundet med |
Luft |
Chlor og chlordioxid, udtrykt som Cl2 (2) |
Udledningspunktet fra chlorabsorp-tionsenhed |
Elektrokemiske celler |
Ingen EN- eller ISO-standard tilgængelig |
Løbende |
— |
Absorption i en opløsning med efterfølgende analyse |
Ingen EN- eller ISO-standard tilgængelig |
Hvert år (mindst tre på hinanden følgende timemålinger) |
BAT 8 |
|||
Vand |
Chlorat |
Hvor emissionen forlader anlægget |
Ionkromatografi |
EN ISO 10304-4 |
Hver måned |
BAT 14 |
Chlorid |
Brine-rensestrøm |
Ionkromatografi eller flowanalyse |
EN ISO 10304-1 eller EN ISO 15682 |
Hver måned |
BAT 12 |
|
Frit chlor (2) |
Tæt på kilden |
Redoxpotential |
Ingen EN- eller ISO-standard tilgængelig |
Løbende |
— |
|
Hvor emissionen forlader anlægget |
Frit chlor |
EN ISO 7393-1 eller -2 |
Hver måned |
BAT 13 |
||
Halogeneret organisk stof |
Brinerensestrøm |
Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX) |
Bilag A til EN ISO 9562 |
Hvert år |
BAT 15 |
|
Kviksølv |
Udledningspunktet fra kviksølvbehandlingsenheden |
Atomabsorptions-spektrometri eller atomfluorescens-spektrometri |
EN ISO 12846 eller EN ISO 17852 |
Dagligt |
BAT 3 |
|
Sulfat |
Brinerensestrøm |
Ionkromatografi |
EN ISO 10304-1 |
Hvert år |
— |
|
Relevante tungmetaller (f.eks. nikkel, kobber) |
Brinerensestrøm |
Induktivt koblet plasmaoptisk emissionsspektrometri eller induktivt koblet plasmamassespektrometri |
EN ISO 11885 eller EN ISO 17294-2 |
Hvert år |
— |
6. Emissioner til luften
BAT 8: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere punktkildeemissioner af chlor og chlordioxid til luften fra forarbejdningen af chlor er konstruktion, vedligeholdelse og drift af en chlorabsorptionsenhed, der omfatter en hensigtsmæssig kombination af nedenstående:
i. |
absorptionsenhed baseret på pakkede kolonner og/eller ejektorer med en alkalisk opløsning (f.eks. natriumhydroxidopløsning) som vaskevæske |
ii. |
hydrogenperoxiddoseringsudstyr eller en særskilt vådvasker med hydrogenperoxid, hvis det er nødvendigt for at reducere chlordioxidkoncentrationen |
iii. |
størrelse, der er egnet til det værst tænkelige scenario (udledt af en risikovurdering) med hensyn til produceret mængde chlor og gennemstrømningshastighed (absorption af produktionen fra hele cellelokalet i et tilstrækkeligt tidsrum, indtil anlægget er lukket ned) |
iv. |
omfang af vaskevæskeforsyning og -lagerkapacitet, som sikrer, at der altid er overskydende vaskevæske |
v. |
ved pakkede kolonner skal deres størrelse være således, at overløb til enhver tid forhindres |
vi. |
forebyggelse af indstrømning af flydende chlor i absorptionsenheden |
vii. |
forebyggelse af tilbagestrømning af vaskevæske i chlorsystemet |
viii. |
forebyggelse af udfældning af faste stoffer i absorptionsenheden |
ix. |
anvendelse af varmevekslere for til enhver tid at holde temperaturen i absorptionsenheden under 55 °C |
x. |
tilførsel af fortyndingsluft efter chlorabsorption for at forhindre dannelsen af eksplosive gasblandinger |
xi. |
anvendelse af byggematerialer, der til enhver tid kan modstå de ekstremt ætsende forhold |
xii. |
anvendelse af backupudstyr, f.eks. en ekstra vådvasker i serie med dem, der er i brug, en nødtank med vaskevæske, der ledes ind i vådvaskeren ved tyngdekraft, standby- og reserveventilatorer og standby- og reservepumper |
xiii. |
et uafhængigt backupsystem for kritisk elektrisk udstyr |
xiv. |
et automatisk skift til backupsystemet i nødsituationer, herunder periodiske afprøvninger af systemet og omskiftningen |
xv. |
et overvågnings- og alarmsystem for følgende parametre:
|
Det BAT-relaterede emissionsniveau for chlor og chlordioxid, målt samlet og udtrykt som Cl2, er 0,2 – 1,0 mg/m3, som en gennemsnitlig værdi af mindst tre på hinanden følgende målinger udført over en time udført mindst én gang om året ved udledningspunktet fra chlorabsorptionsenheden. Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 7.
BAT 9: Anvendelsen af carbontetrachlorid til eliminering af trichloramin eller genvinding af chlor fra restgas er ikke BAT.
BAT 10: Anvendelsen af kølemidler med stort globalt opvarmningspotentiale og under alle omstændigheder højere end 150 (f.eks. mange hydrofluorcarboner) i nye chlorlikvefaktionsenheder kan ikke betragtes som BAT.
Egnede kølemidler omfatter f.eks.:
— |
en kombination af kuldioxid og ammoniak i to kølekredsløb |
— |
chlor |
— |
vand. |
I forbindelse med valg af kølemiddel bør der tages højde for driftssikkerhed og energieffektivitet.
7. Emissioner til vand
BAT 11: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af forurenende stoffer til vand er anvendelse af en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
a |
Procesintegrerede teknikker (3) |
Teknikker, der forhindrer eller reducerer produktionen af forurenende stoffer |
b |
Spildevandsrensning ved kilden (3) |
Teknikker til at reducere eller opsamle forurenende stoffer, inden de udledes i kloaksystemet |
c |
Forbehandling af spildevand (4) |
Teknikker til at reducere forurenende stoffer inden den endelige spildevandsrensning |
d |
Endelig spildevandsrensning (4) |
Endelig spildevandsrensning ved mekaniske, fysisk-kemiske og/eller biologiske teknikker inden udledning til en vandrecipient |
BAT 12: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af chlorid til vand fra chlor-alkali-anlægget er anvendelse af en kombination af teknikkerne i BAT 4.
BAT 13: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af frit chlor til vand fra chlor-alkali-anlægget er rensning af spildevandsstrømme, der indeholder frit chlor, så tæt på kilden som muligt for at forhindre frigivelse af chlor og/eller dannelse af halogenerede organiske forbindelser ved at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
a |
Kemisk reduktion |
Det frie chlor destrueres ved reaktion med reduktionsmidler, som f.eks. sulfit og hydrogenperoxid, i tanke med omrøring. |
b |
Katalytisk nedbrydning |
Det frie chlor nedbrydes til chlorid og ilt i katalytiske fixed bed-reaktorer. Katalysatoren kan være nikkeloxid aktiveret med jern på et aluminiumbærestof. |
c |
Termisk nedbrydning |
Det frie chlor omdannes til chlorid og chlorat ved termisk nedbrydning ved ca. 70 °C. Det resulterende spildevand skal renses yderligere med henblik på at reducere emissionen af chlorat og bromat (BAT 14). |
d |
Nedbrydning med syre |
Det frie chlor nedbrydes ved tilsætning af syre med efterfølgende frigivelse og opsamling af chlor. Nedbrydningen med syre kan foretages i en særskilt reaktor eller ved tilbageførsel af spildevandet til brinesystemet. Graden af tilbageførsel af spildevand til brinekredsløbet afhænger af anlæggets vandbalance. |
e |
Genanvendelse af spildevand |
Spildevandsstrømme fra chlor-alkali-anlægget, der indeholder frit chlor, føres tilbage til andre produktionsenheder. |
Det BAT-relaterede emissionsniveau for frit chlor, udtrykt som Cl2, er 0,05 – 0,2 mg/l i stikprøver udtaget mindst én gang om måneden på det sted, hvor emissionen forlader anlægget. Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 7.
BAT 14: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af chlorat til vand fra chlor-alkali-anlægget er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelsesområde |
a |
Højtydende membraner |
Membraner, der udviser højt strømudbytte, og som reducerer chloratdannelse og samtidig sikrer mekanisk og kemisk stabilitet under de givne driftsforhold. |
Kan anvendes i membrancelleanlæg i forbindelse med udskiftning af membraner, når de er udtjent. |
b |
Højtydende coatings |
Coatings med lave elektrodeoverpotentialer, der fører til reduceret chloratdannelse og øget iltdannelse ved anoden. |
Kan anvendes i forbindelse med udskiftning af coatings, når de er udtjent. Anvendelsen kan afhænge af kvalitetskravene til det producerede chlor (koncentration af ilt). |
c |
Brine med høj renhed |
Brinen er tilstrækkelig ren til at minimere kontaminering af elektroderne og diafragmerne/membranerne, hvilket ellers kunne øge chloratdannelsen. |
Kan anvendes generelt. |
d |
Tilsætning af syre til brine |
Brinen tilsættes syre forud for elektrolyse med henblik på at reducere dannelsen af chlorat. Graden af syretilsætning afhænger af det anvendte udstyrs modstandsdygtighed (f.eks. membraner og anoder). |
Kan anvendes generelt. |
e |
Reduktion med syre |
Chlorat reduceres med saltsyre med en pH-værdi på 0 og ved temperaturer på over 85 °C. |
Kan ikke anvendes i once through-brineanlæg. |
f |
Katalytisk reduktion |
I en trickle bed-reaktor under tryk reduceres chlorat til chlorid ved hjælp af brint og en rhodiumkatalysator i en trefasereaktion. |
Kan ikke anvendes i once through-brineanlæg. |
g |
Brug af spildevandsstrømme, der indeholder chlorat, i andre produktionsenheder |
Spildevandsstrømmene fra chlor-alkali-anlæg føres tilbage til andre produktionsenheder, hyppigst til brinesystemet i en natriumchloratproduktionsenhed. |
Begrænset til anlæg, der kan udnytte spildevandsstrømme af denne kvalitet i andre produktionsenheder. |
BAT 15: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af halogenerede organiske forbindelser fra chlor-alkali-anlægget til vand er anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
a |
Udvælgelse og kontrol af salt og hjælpematerialer |
Salt og hjælpematerialer udvælges og kontrolleres for at reducere niveauet af organiske kontaminanter i brinen. |
b |
Vandrensning |
Teknikker såsom membranfiltrering, ionbytning, UV-bestråling og adsorption på aktivt kul kan anvendes til rensning af procesvand, hvorved niveauet af organiske kontaminanter i brinen reduceres. |
c |
Udvælgelse og kontrol af udstyr |
Udstyr såsom celler, rør, ventiler og pumper udvælges nøje for at reducere den potentielle udvaskning af organiske kontaminanter i brinen. |
8 Produktion af affald
BAT 16: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere mængden af brugt svovlsyre, der sendes til bortskaffelse, er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse. Neutralisering af brugt svovlsyre fra tørring af chlor med rene reagenser er ikke BAT.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelsesområde |
a |
Anvendelse i eller uden for anlægget |
Den brugte syre anvendes til andre formål, f.eks. til at regulere pH-værdien i proces- og spildevand eller til at destruere overskydende hypochlorit. |
Kan anvendes i anlæg med behov i eller uden for anlægget for brugt syre af denne kvalitet. |
b |
Opkoncentrering |
Den brugte syre opkoncentreres i anlægget eller uden for anlægget i fordampere med lukket kredsløb i vakuum ved indirekte opvarmning eller ved opkoncentrering med svovltrioxid. |
Opkoncentrering uden for anlægget kan kun finde sted, når der er tale om anlæg, hvor der findes en udbyder af denne tjenesteydelse i nærheden. |
De BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet for kvaliteten af brugt svovlsyre, der sendes til bortskaffelse, udtrykt som H2SO4 (96 vægtprocent), er ≤ 0,1 kg pr. ton produceret chlor.
9. Oprydning på anlægsområdet
BAT 17: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere forureningen af jord, grundvand og luft samt standse udbredelsen af forurenende stoffer og overførsel til flora og fauna fra kontaminerede chlor-alkali-anlæg er udarbejdelse og gennemførelse af en oprydningsplan for anlægsområdet, der omfatter alle nedenstående elementer:
i. |
implementering af nødteknikker til afskæring af eksponeringsveje og udbredelse af kontamineringen |
ii. |
skrivebordsstudie til identifikation af forureningens oprindelse, omfang og sammensætning (f.eks. kviksølv, PCDD'er/PCDF'er, polychlorerede naphthalener) |
iii. |
karakterisering af forureningen, herunder undersøgelser og udarbejdelse af en rapport |
iv. |
risikovurdering i tid og rum på grundlag af den aktuelle og godkendte fremtidige anvendelse af anlægsområdet |
v. |
forberedelse af et ingeniørprojekt, som omfatter:
|
vi. |
gennemførelse af ingeniørprojektet, således at anlægsområdet, under hensyntagen til dets aktuelle og godkendte fremtidige anvendelse, ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet; afhængigt af øvrige forpligtelser vil ingeniørprojektet muligvis skulle gennemføres på en mere stringent måde |
vii. |
begrænsninger for anvendelsen af anlægsområdet, hvis det er nødvendigt som følge af restforurening og i forhold til den aktuelle og godkendte fremtidige anvendelse af anlægsområdet |
viii. |
dertil knyttet overvågning i anlægget og i de omgivende områder for at bekræfte, at målene nås og opretholdes. |
En oprydningsplan for anlægsområdet udarbejdes og gennemføres ofte, efter at der er truffet afgørelse om afvikling af anlægget, men der kan også stilles krav om en (del)oprydningsplan for anlægsområdet, mens anlægget stadig er i drift.
Visse elementer i oprydningsplanen for anlægsområdet kan overlappe, udelades eller gennemføres i en anden rækkefølge, afhængigt af øvrige krav.
Anvendelsen af BAT 17 v. til 17 viii. afhænger af resultaterne af risikovurderingen som omhandlet i BAT 17 iv.
ORDLISTE
Anode |
Elektrode, hvorigennem elektrisk strøm passerer ind i en polariseret elektrisk enhed. Polariteten kan være positiv eller negativ. I elektrolyseceller forekommer oxidering ved den positivt ladede anode. |
Asbest |
Sæt af seks naturligt forekommende silikatmineraler, der udnyttes kommercielt på grund af deres fordelagtige fysiske egenskaber. Chrysotil (også kaldet hvid asbest) er den eneste form for asbest, der anvendes i diafragmacelleanlæg. |
Brine |
Opløsning, som er mættet eller næsten mættet med natriumchlorid eller kaliumchlorid. |
Katode |
Elektrode, hvorigennem elektrisk strøm passerer ud af en polariseret elektrisk enhed. Polariteten kan være positiv eller negativ. I elektrolyseceller forekommer reduktion ved den negativt ladede katode. |
Elektrode |
Elektrisk leder, der anvendes til at skabe kontakt med en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb. |
Elektrolyse |
Passage af direkte elektrisk strøm gennem et ioniseret stof, som fører til kemiske reaktioner ved elektroderne. Det ioniserede stof er enten smeltet eller opløst i et egnet opløsningsmiddel. |
EN |
Europæisk standard vedtaget af CEN (Det Europæiske Standardiseringsorgan). |
HFC |
Hydrofluorcarbon. |
ISO |
International Organisation for Standardisation (Den Internationale Standardiseringsorganisation) eller en standard vedtaget af denne organisation. |
Overpotentiale |
Spændingsforskel mellem en halvreaktions termodynamisk bestemte redoxpotentiale og det potentiale, ved hvilket der ved forsøg observeres en redoxreaktion. I en elektrolysecelle fører overpotentialet til, at det kræver mere energi at få en reaktion til at forløbe, end hvad der i termodynamisk henseende forventes. |
PCDD |
Polychloreret dibenzo-p-dioxin. |
PCDF |
Polychloreret dibenzofuran. |
(1) Eftersom dette niveau for miljøeffektivitet ikke vedrører normale driftsvilkår, er det ikke et emissionsniveau, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, jf. artikel 3, stk. 13, i direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU).
(2) Overvågning omfatter både løbende og periodisk overvågning som anført.
(3) Omfattet af BAT 1, 4, 12, 13, 14 og 15.
(4) Inden for anvendelsesområdet for BAT-referencedokumentet »Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (CWW BREF)«.